På tur i Danmark 4
Lolland, Falster, Langeland og Tåsinge samt Svendborg 12.til 14. Oktober 2022

Hvis man vil nøjes med at se billeder, så brug knappen - og klik på billederne og klik en gang mere på 'DiasShow' for at stoppe DiasShow

Andet stop var en keramiker her i Guldborg, Susan Odborg, hvor vi ville kunne se hende arbejde, men hun var ikke hjemme, så vi kørte videre til Fuglsang Kunstmuseum, som ligger i Toreby på vejen til Nysted. Det var et fint lille museum med mange malerier fra guldalderen og fremefter.
Kirkerne på Lolland er næsten allesammen røde - og dem, der mangler, vil blive det hen ad vejen. Hvad er historien bag den særlige røde lollandske farve? Det ved man faktisk ikke helt. Men Museum Lolland-Falster har et bud: En historie går tilbage til Christian IV’s tid, skriver TV 2/Øst. Hans mor, dronning Sophie af Mecklenburg, fik Lolland-Falster som enkesæde, da kong Frederik II døde i 1588. Den røde farve, som minder meget om den, kirkerne har, indgår i det våbenskjold, Sophie af Mecklenburg er portrætteret med. En anden forklaring er, at rød kunne ses på lang afstand og var praktisk i den henseende.

Allerede kl. 14.30 var vi fremme ved vores overnatningssted, The Cottage i Nysted. Efter en hyggelig kaffepause på terrassen kørte vi ned til havnen, hvor vi kunne se Ålholm Slot, og for at se, om vi kunne finde et godt sted at spise. Det er nok ved at være lidt udenfor sæsonen, for alt så dødt ud, så vi besluttede at spise på vores hotel, hvor vi fik et dejligt aftensmåltid

Næste punkt var Dodekalitten. Det er græsk og betyder 12 sten. Den er højt placeret i ”De Lollandske Alper” med udsigt til Smålandshavet. Den vil komme til at bestå af 12 monumenter, som hver er 7-9 m høje og med et ca. 2 m højt hoved. På nuværende tidspunkt er 8 helt færdige 3 er oprejste men ikke udhuggede og 1 mangler helt. Foran skulpturerne er anbragt nogle siddestenen hvorfra der i døgnets lyse timer lyder elektronisk musik komponeret til stedet. Lydinstallationen ”Solkreds” skaber gradvist skiftende lydkulisser til skulpturerne. Musikken er ikke indspillet på forhånd, men skabes løbende af et computerprogram, som benytter data om solopgang, solnedgang og tidevandet til at styre og variere de musikalske processer. Dodekalitten udføres af billedhugger Thomas Kadziola og komponist Wayne Siegel (Se link til lydkulissen nederst på siden). Sidstnævnte har opstillet en fast installation, Outside-In, der kan opleves i Den Sorte Diamant i København. Også Kadziola har hoveder opstillet flere steder i udlandet. Bl.a. i Aswan i Egypten samt i Polen, Tyskland, Frankrig og Kina. Der var ellers et pænt stykke at gå fra parkeringspladsen og Grethe blev sat på en hård prøve, men klarede det med bravour.

Vi fik købt vores pizza’er og afsted det gik til Emmerbølle strand, hvor vores sommerhus ventede os. Det var aftalt, da vi kom udenfor åbningstiden, at nøglen ville blive lagt ud udenfor receptionen og det klappede fint. Der var også et lille kort vedlagt, så vi kunne finde det rigtige hus og det var godt, for det viste sig, at det var et kæmpemæssigt område med 100-vis af forskellige huse. Alt var fint og de havde også forvarmet huset, så det var dejligt at komme ind i. Snart var vi bænket med vores pizza’er og en flaske medbragt rødvin. Det var hyggeligt og efter aftensmaden satte Jette og Grethe sig til at lave Krydsord medens jeg skrev dagbog.

Der er et yndigt land.

Det står med brede bøge,

nær salten Østerstrand

osv.

Det er i alt fald disse brede bøge eller i virkeligheden den brede bøg, vi gerne vil se og naturligvis også den salte Østerstrand, idet hans bøg står helt ned til vandet, som jo er Langelands østlige strand imod Østersøen. Her var også et pænt stykke at gå, men det lønnede sig, for bøgen var både bred og meget flot.

Nu var det blevet tid til frokost og den blev indtaget på Ø-Caféen i Rudkøbing – et lille og meget velbesøgt sted ved havnen.

Næste punkt på programmet var historien om Elvira Madigan og Sixten Sparre. Et ulykkeligt kærestepar, som tog sig af dage, da de ikke måtte få hinanden. Se historien HER.

Vi så først en mindesten, hvor de døde sammen i Nørreskoven og bagefter deres grav på Landet Kirkes kirkegård. De oprindelige gravsten er nu kommet i glas og ramme og placeret på en rund granitsten. I en kreds herom er arrangeret en række bænke, hvor de mange turister kan sidde og tænke over situationen.

Sidste punkt på dagens program var Danmarks Forsorgs Museum i Svendborg. En ret barsk oplevelse, da meget af det, der her bliver beskrevet har været virkelighed helt op i vor tid.

Selve lokalerne ligger i Svendborgs gamle Fattiggård og disse autentiske rammer bidrager til at åbne døren ind til en verden for de mange mennesker, som levede på samfundets skyggeside. De fattige, de syge, de hjemløse og de forældreløse.
Bemærk hvad der står over indgangen: VI GLEMMER JER IKKE.

Der var to måder, man kunne blive indlagt som fattig på fattiggården: enten som værdig eller som uværdig trængende.

De værdige boede i Forsørgelsesafdelingen. Det var mest ældre og enlige mennesker, som ikke havde nogen til at forsørge sig. Eller nogle, som ikke var skyld i deres fattigdom feks. pga. fysisk eller psykisk handicap.

De uværdige boede i Arbejdsafdelingen og her skulle mænd og kvinder arbejde adskilt. De uværdige blev i Fattiggårdens reglement beskrevne som ’dovne og forfaldne subjekter’. Det var mænd og kvinder, som man mente, kunne få sig et arbejde, hvis de ville; unge og ellers arbejdsduelige, men uden beskæftigelse.

Det var en meget spændende udstilling, ikke mindst på den dystre baggrund, at denne fattiggård først lukkede i 1974.

Efter denne oplevelse trængte vi til – mad – igen og det blev på Monarks Café under broen i Nyborg.

Herefter var det bare op på broen og næsen i retning mod Greve. Det har været en fin tur og vi har atter set et nyt stykke af Danmark.



Diverse henvisninger:

Fuglsang Kunstmuseum

Wayne Siegels 'Solkreds' (Lydbillede til Dodekalitten)

Danmarks Forsorgsmuseum