Historien om Elvira Madigan og Sixten Sparre
Elvira Madigan (4.
december 1867 – 19.
juli 1889)
(født: Hedvig Antoinette Isabella Eleonore
Jensen var en artist og linedanserinde,
mest kendt for sin hemmelige og fatale kærlighedsaffære med den svenske dragonløjtnant Sixten
Sparre.
Barndommen
Hedvigs mor, Eleonora (Laura)
Cecilie Christine Marie Olsen (født: 25.
marts 1849 –
18 år da Hedvig blev født), kom fra Finland.
Hedvigs far var den danske Frederik Jensen. Forældrene mødte hinanden i Cirque
du Nord, cirkuset hvor Eleonora var linedanser, og Frederik var akrobat.
Da Hedvig skulle fødes, tog Frederik orlov fra cirkusarbejdet, selv om det
betød, at han mistede det. Et par år efter at Hedvig var født, døde Frederik, og
moderen stod alene tilbage med datteren. Moderen arbejdede i cirkuset Cirque
François Loisset, hvor amerikaneren John Madigan fra Indiana var
tilknyttet. John og Eleonora dannede par, men de blev først gift i 1892.
Han var kunstberider og
lærte Hedvig at ride. Hedvig havde sin cirkusdebut som femårig.
Cirkusprinsessen
I 1879 grundlagde
John Madigan og Eleonora Olsen deres eget lille cirkus, Cirkus
Madigan, hvor Hedvig og en stedsøster
optrådte som linedanserinderne "søstrene Elvira og Gisella Madigan". Cirkusset
turnerede i Skandinavien og
kom i 1886 til Tivoli i København,
hvor de optrådte for kong Christian
IX, som skænkede dem et guldkors hver.
Cirkusset med de to linedanserinder fik stor succes og optrådte over det meste
af Europa: Paris, London, Berlin, Bruxelles, Amsterdam og Odessa.
I 1888 kom
det til Kristianstad i Skåne,
hvor den svenske adelsmand og løjtnant af det Skånska Dragonregementet Sixten
Sparre overværede forestillingen. Han blev straks så betaget af den unge Hedvig,
at han kom tilbage næsten hver aften og igen næste sommer, da cirkusset var
i Ljungbyhed. De indledte et forhold, som måtte holdes hemmeligt både for
Hedvigs mor og stedfar og for Sixtens kone. Han var gift og havde to børn.
Flugten
De holdt kontakt gennem
brevveksling til den 18.
maj 1889,
hvor cirkuset kom til Sundsvall i
det nordlige Sverige.
Sixten ventede på Hedvig ved jernbanestationen i Bollnäs. Hedvig pantsatte sine
smykker og stak af. Sammen med Sixten tog hun til Stockholm og
derfra med tog til København og Svendborg,
hvor de indlogerede sig på et hotel som brudepar.
Den 15.
juli 1889 kom Cirkus
Bergman til Svendborg, hvorefter parret
af frygt for at blive genkendt tog til Troense,
en landsby på det nordøstlige Tåsinge,
og tog på sommerpensionat. Deres penge var brugt, og Sixten havde sendt et
telegram hjem til sin familie for at bede om flere penge, men havde fået afslag.
Uden penge og uden fremtidsudsigter sagde parret den 18.
juli, at de ville tage på en lille
skovtur, og de fik en madkurv med. De tog til Nørreskoven, hvor Sixten den
følgende morgen skød Elvira og sig selv (markering med frådsten i Nørreskoven.
Øresundsposten (25.
juli 1889) beskrev deres sidste timer
således:
|
|
Derefter er de kun blevet set i live i et hus
ved Nørreskov, hvor de fik et glas vand. Gennem et sumpet krat var de
kommet til en lille åben plads, hvor de, under nogle små bøgetræer,
havde spist deres mad. Madkurven var tom. Under dem lå et tæppe og
desuden fandt man en paraply og en parasol. Han lå til venstre for
hende, ramt af et revolverskud i højre tinding, hun var såret af et
lignende skud i venstre tinding. Det var åbenbart, at han havde skudt
hende og derefter sig selv, thi hendes arme var foldet sammen over
brystet, og hans lå udstrakt ved siden af sammen med våbnet. Begges
ansigtsudtryk var ganske rolige. |
Elvira Madigan og Sixten Sparres grav på Landet kirkegård
Gravstedet
Parret er begravet på Landet
Kirkegård. Et mindesmærke står opstillet
i Nørreskov, hvor deres lig blev fundet. De oprindelige gravsten fra 1889 var af
forskellig farve, Hedvigs hvid og Sixtens gråsort. På 75-årsdagen i 1964 blev
gravstenene udskiftet med nye, der på Hedvigs også angav kunstnernavnet, Elvira
Madigan. I 1999 blev
området renoveret: de gamle gravsten blev igen taget i brug, nu vendt mod øst.
(Gravpladsen er ændret radikalt februar 2013). Desuden blev opsat en mindeplade
med ordene:
ELVIRA MADIGAN og SIXTEN SPARRE
På dette sted begravedes lørdag den 27. juli 1889
linedanserinden Hedvig Jensen, bedre kendt som Elvira Madigan, og den svenske
løjtnant Sixten Sparre.
Parret var nogle dage forinden blevet fundet døde i
Nørreskov få km herfra efter forsvinden og flugt fra Sverige. Her havde hun
været stjerneartist i sin stedfader John Madigans cirkus, hvor Sixten Sparre
havde set hende og var blevet forelsket i hende.
Uden forældrenes viden havde Elvira Madigan og Sixten
Sparre haft brevkontakt et års tid. I juni 1889 forlod hun cirkus under dets
ophold i Sundsvall og flygtede med Sixten Sparre til Danmark. Efter en måned i
Svendborg rejste de to den 15. juli til Tåsinge, hvor de lejede sig ind i et hus
i Troense.
Da parrets kærlighedshistorie ikke havde nogen
fremtid, endte flugten til Tåsinge nogle dage senere tragisk med, at han under
en udflugt i Nørreskoven med sin tjenesterevolver skød hende og sig selv. Hun
blev 21 år, han 35.
Begravelsen blev forrettet af sognepræst Vilhelm
Schousboe i nærvær af et stort følge.