Hvis man vil nøjes med at se billeder, så brug knappen - og klik på billederne og klik en gang mere på 'DiasShow' for at stoppe
Søn 30 I dag heldagstur til byen Essaouria. Det er en gammel portugisisk by med et stort fæstningsanlæg og hvide huse med blå vinduesrammer. Her var ret hyggeligt
og en tydelig mere afslappet stemning i forhold til Marrakech.
På vejen dertil besøgte vi en stor virksomhed, der producerede en særlig olie, Arganolie. Den fandtes både til madlavning og til medicinsk brug som olie og som creme.
Det viste sig at olien var meget dyrere på fabrikken end inde i byen, så vi havde heldigvis ikke købt noget. Vi så geder, der klatrede i argantræets grene mens de
spiste arganfrugterne.
De spytter kernerne ud og man kan så samle dem op på jorden, for dermed er første proces i produktionen af olien klaret af gederne.
Herefter skal kernen knuses og selve kernen tages ud. Så bliver kernerne kværnet i en ler-håndkværn med et afløb, hvor olien langsomt løber ud.
Til sidst blev olien skilt fra og arganmassen blev æltet til en klump, som udgjorde basismateriaet til både olier og cremer.
Der går ca. 30 kg frugt til at lave 1 liter arganolie.
Efter yderligere 10 km nåede vi Essaoura. Her var en hel fiskerihavn fuld af robåde og fiskekuttere, som de fiskede fra, og langs molen et stykke henne kunne man konkurrere
med mågerne om at få fat i nogle fisk. Der var hyggelige gader og mange malerier. Man kunne se, at her holdt mange kunstnere til. Vi spiste frokost på en hyggelig restaurant
og fik 3 slags fisk, meget velsmagende. En lille travetur rundt i byen fik Grethe til at sige, at nu kunne hun altså ikke gå længere og hun ville gerne have kaffe.
Vi prøvede at komme op ad en stejl trappe til en tagrestaurant, men det gik ikke. En anden restaurant, som lå i gadeniveau, men ikke havde borde ude på gaden,
sprang til og en to tre stod et bord og 4 stole lige til at sætte sig på. Her fik vi en fin cafélatte og kunne sidde og se på det pulserende liv, som passerede forbi.
Så kørte vi den lange vej til hotellet i Marrakesh kun afbrudt af et enkelt, lille stop undervejs.
Kl. 21.30 kørte vi ud igen. Denne gang skulle vi til Berberopvisning et andet sted i byen. Det var en større historie med en stor opvisningsplads i midten omgivet
af tre rækker bænke på de tre af siderne. Udenom dette igen lå en serie åbne restauranter, hvor man startede med at få frugt og noget at drikke. Når det blev tid til
opvisningen gik vi ud til bænkerækkerne og satte os. Det var en ret flot opvisning med hesteakrobatik og skyderi. Henad midnat nåede vi hjem til hotellet, godt trætte
efter en rigtig lang dag. I morgen skal vi til det hotel, hvor vi skal være hele den sidste uge og vi kan for en gangs skyld sove længe, dejligt.
Man 31 Dejligt at sove længe og have god tid til morgenmaden. Vi fik gået en lille tur rundt omkring vores hotel, som vi slet ikke kender,
selvom vi har boet her i 3 nætter. Det var et fint hotel med tennisbaner og legeplads for børn og pool både ude og inde. Intet af det har vi nået at bruge.
Nu kører vi videre til det hotel, som vi skal bo på i resten af ferien, og nu bliver det ferie, for det har vist sig, at vi skal bo i den
indre by, faktisk kun 500 m fra Jemaa el Fna, den store plads i centrum. Vi har ladet os lokke til at tage 'all inclusive' på hotellet, som hedder Sensimar Medina Garden.
Det betyder, at alle måltider er betalt, alle drinks, øl og vand er betalt, stort set alle døgnets timer. Vi havde oprindeligt bestemt os for at spare frokost og
drinks-pakken, da vores plan er at gå rundt i området og spise frokost der. Men når vi bor så tæt på centrum, kan vi sagtens gå hjem og nyde frokosten på hotellet,
og så har vi drikkevarerne med i prisen.
Efter frokosten gik vi en tur rundt på hotellets område, hvor der er 2 pools og mange hyggelige steder, hvor man kan ligge og sole sig eller skyggefulde steder,
hvor man kan slappe af og nyde freden og det lune klima. Der er i øjeblikket ca. 32 grader om eftermiddagen, så det er som en dansk sommerdag, når den er bedst.
Så spadserede vi en tur op til Koutoura-tårnet, hvor vejen går ned til Jemaa el Fna-pladsen, for lige at se, hvor langt der var at gå.
Aftensmaden var lige så overdådig som frokosten, så det lover godt for den kommende uge.
Tir 01 Efter morgenmaden gik vi en tur gennem en nydelig park, kaldet Space Park, med en udstilling af store fotostater,
som alle handlede om miljø- og økologi.
Derefter videre op forbi Koutouria-moskéen med den 70 m høje minaret med tre gyldne kugler i toppen. Den blev opført for næsten 1000 år siden af almohade-dynastiets
daværende overhoved, Yacoub al-Mansour. Det siges, at hans kone forærede de 3 kugler, der oprindeligt var af ægte guld, til byggeriet som bod for, at hun havde spist
midt på dagen under fastemåneden, Ramadan. Moskéen er ligesom stort set alle de andre, bortset fra Hassan II-moskéen i Casa Blanca, lukket for turister.
Man kan se resterne af en anden moské eller en tidligere ved siden af. Herefter svingede vi ned til pladsen og vekslede penge på vejen,
så vi har lidt at stå imod med den sidste uge (vi skal jo ikke tænke på mad, men der er jo også lidt indkøb…). Vi var også inde et sted og kigge på udflugter i området,
og der var faktisk et par fristende muligheder til at se nogle vandfald, men den ene tur indebar en køretur på 2 timer hver vej og den anden var kortere,
men krævede en længere travetur, så vi har droppet det igen.
Efter frokost slappede vi af ved poolen og senere inden aftensmaden kiggede vi på et område med udelukkende små håndværksbutikker, hvor man kunne se dem arbejde.
Ons 02 Jette og jeg tog en lang tur tværs gennem soukken for at se Merdesa Ali Ben Youssef.
Allerede for 1000 år siden lå her en moské, der var byens religiøse og intellektuelle hjerte. I 1500-tallet blev der opført en islamisk skole (merdesa) ved siden af.
Der er en meget flot central gård med flisemønstre, stukornamenter og træudskæringer. Omkring gården ligger en masse bittesmå rum, hvor de studerende har boet.
I skolens storhedstid var der op til 900 elever her.
Lidt derfra ledte vi efter Café Photographic, en café med den bedste udsigt ud over byen,
og vi fandt den også, men den var desværre lukket. Vi lod os nøje med en restaurant ved siden af, hvor man også kunne komme op på taget, men vi kunne godt se,
at den anden lå en halv etage højere.
Lidt derfra igen blev vi antastet af en mand, som ville vise os en berber-auktion og vi fulgte også efter ham et stykke, men han blev ved med at
sige, at det var lige her henne og så gik vi bare derudaf. Til sidst fortrød vi det – det var også stik modsat vejen hjem – så vi vendte om og fandt vores vej
tilbage til hvor soukken startede og her lykkedes det også at finde den indgang, vi kunne genkende og snart var vi helt igennem og ude på Jemaa el Fna-pladsen,
hvorfra vi skråsikre kunne finde resten af vejen hjem.
Tor 03 Slappedag. Grethe har lidt diaré og jeg er blevet snottet, så vi tager den på langs på nogle af de mange liggestole,
der er i hotellets havelignende poolområde. Såd'n er det! Såd'n er det bare!<
Fre 04 Grethe og jeg er stadig ikke helt friske, Grethe vil blive hjemme, men jeg vil ud og se noget. Jette og jeg går afsted, forbi Koutoura-tårnet og vejen ned til Jemaa el Fna-pladsen og videre ad Mohammed V’s Av og et par andre gadenavne, men stort set lige ud hele vejen.
Så nåede vi Bahia-paladset. Det blev bygget af ministeren Ahmed Ibn Moussa (Ba Ahmed) i slutningen af 1800-tallet som sin private bolig.
Byggeriet blev dog oprindeligt påbegyndt af faderen, som det var lykkedes at stige fra slavestatus til en position som storvezir.
Da han døde arvede sønnen Bou Ahmed både faderens titel og hans palads og han satte sig for at ekspandere både sin magt, sit harem og sin bolig.
Resultatet blev et kompleks med smukt udsmykkede gårde og værelser, hvor der hverken var sparet på dyre træsorter, marmor eller arbejdstimer.
En hamam, en moské og en grøntsagshave indgik også i paladsets område, foruden naturligvis et riad til hver af hans 4 koner plus et stort hus til hans 24 konkubiner.
Da Bou Ahmed døde i 1900 udbrød nærmest et helt oprør. Paladset blev plyndret af hans koner og konkubiner i skarp konkurrence med vrede undersåtter,
der havde lidt under storvezirens diktatoriske styre. Nu er paladset renoveret og et fint udvalg af de 150 værelser er åbnet for besøgende – undtagen når kongen
og hans familie er i byen.
Lør 05 Nu har Jette også fået lidt ondt i halsen, mens Grethe og jeg har det bedre. I Marrakech er der store forberedelser
til den tilstundende COP22, som starter, når vi tager hjem. Der plantes, restaureres og pyntes op alle steder, eller ialtfald der, hvor alle de store kanoner kommer forbi.
Vi må håbe, de får besluttet nogle fornuftige klimatiltag trods den kommende amerikanske præsident Trump,
der hænger som en sort sky over det hele.
På trods af vore småskavanker gik Jette og jeg en tur rundt i soukken og vi er efterhånden helt gode til at finde rundt der.
Om eftermiddagen tog vi Grethe med til soukken igen, så hun også lige fik oplevet den særegne stemning, hvor dybe boder med messingtøj veksler med alverdens 1001-nats-lamper
og duften af både kendte og fremmede krydderier hænger tungt i luften. Selv i de smalle, snoede gader må man springe for livet når knallerter,
æsler og brede gummihjulsvogne skal forbi, men ellers er det bare at opleve stemningen og det spændende i, at vores vej pludselig stopper og man skal bestemme sig
for at dreje til højre eller venstre – og huske det ved næste næste sving, så man ikke mister orienteringen.
Om aftenen var der fest på hotellet med ekstra dejlig mad og musik - berbermusik, der lød skrækkeligt og var meget højt, så vi fortrak ret hurtigt.
Søn 06 Endnu en slappedag. Vi mærker tydeligt, at hjemturen nærmer sig. Vi er ikke helt på toppen nogen af os, men det bliver da til en
lille tur i centret ved siden af hotellet og en lille tur ned ad gaden mod det nye kvarter, Ville Nuveau.
Vi kom dog kun lidt ned ad gaden før Grethe ville hjem.
Om eftermiddagen var centret lukket, så de kommer nok alligevel den kristne hviledag lidt ihu.
Man 07 Hjemrejsedag. Altid en blandet fornøjelse, lidt kedeligt at skulle væk - og dejligt at komme hjem.
Allerede kl. 11 afgang fra hotellet. Hjemme i CPH kl. ca. 20 og helt hjemme kl. 21.
Det har været en fin tur, og vi har set rigtig meget arabisk kunst og kultur.
Jeg kan rigtig mærke at jeg er hjemme,
for når jeg skal op om natten i et nødvendigt ærinde, så knirker gulvet...
Lille leksikon:
Medina - Hele den gamle bydel, omgivet af en bymur<
Kasbah - Befæstet område, hvor kongen boede. Forsvarsværker
Souk - Markedet, Indkøbsområdet med mange boder og smalle krogede gader
Mellah - Jødisk kvarter, som regel indefor bymuren
Riad - marokkansk betegnelse for hus eller byhus, som rige indbyggere har
