Marokko 24. oktober til 7. november 2016 TSS-tur med Grethe
Hvis man vil nøjes med at se billeder, så brug knappen - og klik på billederne og klik en gang mere på 'DiasShow' for at stoppe
Man 24
Rettidig afgang kl. 21.50 og 5 timers flyvning. Marokko bruger sommertid, men har valgt den engelske tidszone, så de er derfor 1 time bagud for os.
I næste weekend,
hvor vi stiller urene 1 time tilbage til vintertid, gør de det også, og så der vil stadig være 1 times forskel.
Tir 25
Så omkring kl. 04.00 lå vi i vores egen seng og glædede os til en dejlig nats søvn, men nej, bussen kørte kl. 07.15 og vækkeuret ringede allerede kl. 06.00.
For at gøre en lang historie kort stod dagens program på 14 timers kørsel, hvor vi skulle tilbagelægge ca. 600 km.
Vi kørte altså afsted ud af Marrakech med retning mod Fez.
Første stop var i byen Beni Mellal. Her besøgte vi parken Jardin de Ain Asserdoun. En meget smuk park med mange kanaler og springvand.
Vi kørte gennem mange smukke landskaber med olivenlunde og figen- og aloeverakaktusser og sesam mm. Jorden er meget frugtbar her, men alt, der skal gro,
kræver vand, og de havde da også store vandingssystemer, så de kunne fordele det vand, de ledte ned fra Atlasbjergene.
Nær Fez passerede vi et feriested, Ifrane, for de velhavende. Et luxussportssted i 1700 m’s højde, som benyttedes som henholdsvis kølig sommerresidens og vintersportssted.
Den moderne by Ifrane blev etableret af franskmændene i 1928 under protektoratet for dets administration pga. det kølige klima.
Ifrane blev dengang betragtet som en bjergstation.
Vores guide, Abdullah, som efter 6 år i Danmark taler flydende dansk (foruden tyrkisk og tysk), er rigtig dygtig og dertil underholdende både med faglig viden
og også med humor. Han elsker at fyre vittigheder af og her er en af dem, jeg kan huske:
Der var en jøde, som havde givet sin søn det allerbedste på jord. Den bedste uddannelse på de bedste skoler osv. Så sidder de ved aftenbordet og snakker om,
at sønnen skal overtage familiefirmaet og sønnen spørger: ”Far, jeg kunne godt tænke mig at drage ud i verden og se mig om et år, så kommer jeg hjem”.
Faderen giver ham modstræbende lov og efter et år sidder de igen ved aftenbordet
og sønnen siger: ”Far, jeg vil gerne være kristen!”. Det er jo noget af et chok,
og faderen søger hjælp hos sin rabbiner, som siger, sjovt du skulle spørge om det, for jeg har haft samme problem med min søn. Lad os gå i synagogen og spørge Gud.
Det gør de så, og først sker der ikke noget. Så slukker alt lys i synagogen og Guds stemme lyder: ”Sjovt, du skulle spørge om det…..
Sådan prøvede han at holde liv i os (og sig selv), for vi var efterhånden godt trætte.
Flere steder kom vi forbi bjergsider, hvor der var skrevet Allāh, al Waţan, al Malik (GUD LAND KONGE) for at vise samhørigheden ikke mindst med deres konge,
den meget populære kong Muhamed VI.
Han har nemlig i modsætning til sin forgænger Hassan II gjort rigtigt meget for almindelige mennesker og især for kvinder,
som så sent som indtil 1998 absolut ingen rettigheder havde.
I Fez var vi til slut lige forbi kongepaladset med de 7 bronzeporte, som kun kongen og dronningen må benytte. De var meget flotte i aftenbelysningen.
Endelig landede vi på vores hotel, fik værelser og mad, og så var vi klar til at tørne ind.
Ons 26
Afsted med bussen kl. 8:15. Vi kørte straks en byrundtur her i Fez, først til de 7 porte igen for at se dem i dagslys og derefter til Burj, som er et glimrende udsigtspunkt,
hvor man kan se hele byen. Herefter blev vi sat af i medinaen ved den store souk, hvor vi havde en guide til at lede os gennem nogle af de 900 smalle gader.
Det kongelige palads.
Dar el Makhzen. Det er bygget af merenidesultanerne i 1200-tallet og ligger midt i byen lige ved det jødiske kvarter, Mellah'en. Der er ingen adgang for publikum,
men man kan se indgangen med de 7 store bronzeporte, som symboliserer ugens 7 dage.
Noget mosaikarbejde ved dørene viser Fatimas hånd, der våger og passer på og inden i den
et symbol på Islams 5 søjler, som er 1. Trosbekendelsen Shahada, 2. Tidebønnen Alsalat, 3. Almisse Zakat, 4. Fasten Zawm under Ramadanen, 5. Hajj, Pilgrimsfærd til Mekka.
Burj.
Gammelt fæstningsanlæg. Der var både en nord-borg og en syd-borg. De er bygget af den saadianske sultan Ahmed al Mansour i slutningen af det 16. årh.
De var naturligvis beregnet
til beskyttelse mod udefrakommende farer, men var lige så effektive til at holde orden i medinaen.
Mellah'en.
Ordet mellah kommer oprindeligt fra Fez. Det betyder salt, og udtrykket kommer af, at nogle af jøderne i Fez havde til opgave at strø salt på dødsdømte forbryderes hoveder,
inden de skulle henrettes. Jøderne blev henvist til et særligt kvarter i Fez el-Jdid, hvor de skulle bosætte sig. Kvarteret fik så senere navnet mellah, en betegnelse,
der gennem århundreder er blevet brugt om de jødiske kvarterer i marokkanske byer. Udenfor mellah'en måtte jøderne hverken bære sko eller ride,
indenfor var de til gengæld beskyttet af sultanen. Jødiske huse kan kendes på deres balkoner og karnapper.
Vi blev i byen og spiste frokost inden vi kørte videre til Meknés, den første store kongeby og videre til den gamle romerske by Volubilis.
Bemærk Romerrigets størrelse år 117 AD.
Volubilis. I oldtiden var Volubilis en betydningsfuld romersk by, ved rigets vestligste grænser. Byen blev anlagt på samme sted som en
tidligere kathagensk bosættelse fra før 300 f.Kr. Volubilis var provinshovedstad i den romerske provins Mauretania Tingitana; dette var en frugtbar region som eksporterede
korn og olivenolie, blandt andet til Rom. Romerne forlod det meste af Marokko omkring år 300; men beholdt Volubilis til byen efter alt at dømme blev ødelagt af et jordskælv
i slutningen af 300-tallet. Fra 500-tallet findes der imidlertid en lille gruppe gravminder skrevet på latin som tyder på at der da fandtes et kristent samfund her,
som fortsat brugte romersk datering. Møntfund viser at byen var okkuperet af Abbasiderne, flere af disse mønter har indskriften Walila.
Tilbage i Meknés kiggede vi på de mange fæstningsværker, der var hele 3 bymure udenpå hinanden. Derefter den store byport og markedspladsen med gøgl, slangetæmmer
og historiefortæller.
Endelig nåede vi vores hotel, fik aftensmad og drak kaffe og sludrede med Grethe på værelset inden vi tørnede ind.
Tor 27 Først afsted med bussen kl. 8.30, så vi har kunnet sove lidt længere. Vi startede med at køre udenfor byen til et udsigtspunkt,
hvor der var et fint vue over byen og hvor solen var i ryggen. Så kørte vi ind mod byen igen, og denne gang drejede det sig om et besøg på en tæppefabrik.
Det har vi prøvet en del gange før og fik sneget os ud igen efter gennemgangen af de forskellige
tæppetyper.
Der var mange fine mønstre mm. Men vi skulle jo ikke have nogen.
Efter frokost kørte vi ud af byen til Rabat, hvor vi så Hassan II’s ufuldendte Moské og Muhammed V’s mausoleum, desuden så vi Kasbah des Oudaia med blå og hvide huse
bag et brystværn.
Hassantårnet. En begyndelse til en minaret, der rager næsten 44 m i vejret. Den skulle have været 60 m høj, men nu står den omgivet af 360 søjlestumper
og vidner om en ufærdig moské. Søjlerne skulle have båret taget på moskéen, men da bygherren , almohade-sultanen Yacoub Mansour døde i 1119, blev byggeriet opgivet.
Den ufærdige moské, der var dækket af et tag af cedertræ, blev ødelagt af et jordskælv i 1755. Det, der står af minareten, er dekoreret med geometriske figurer og
fine mønstre i samme stil som dekorationerne på Koutoubia-moskéens minaret i Marrakech og Giraldaen i Sevilla, alle bygget nogenlunde samtidig.
Mohamed V's Mausoleum. Da Marokko fik sin selvstændighed i 1956, stod kong Mohamed V på dette sted og takkede Gud for, ar Marokko var blevet frit.
Nu ligger han begravet her i en bygning, som hans søn Hassan II fik opført. Han blev også begravet her, da han døde i 1999 og ligeledes hans bror prins Abdalla er
stedt til hvile her.
Kasbah Des Oudaias. Den massive Bab Oudaya-port fra slutningen af 1100-tallet med en enkel blomsterudsmykning fører ind til kasbah'en (den befæstede bydel).
Her lå i 1600-tallet en stor kaserne til en afdeling af sultan Moulay Ismails hær, bestående af sorte stammefolk, der gjorde tjeneste i hæren mod at blive fritaget for skat.
De skulle bl.a. jagte de mange pirater, der gjorde havet udfor kysten usikkert og desuden drage på togter mod Spanien.
Mange muslimske og jødiske folk kom hertil i disse år, da spanierne i 1609 smed de sidste muslimer og jøder ud af Andalusien og de slog sig især ned i Rabat,
hvor de rejste en mur udenom den nuværende medina. Herfra plyndrede de de spanske og portugisiske skibe for så store værdier, at det gav byen en stor opblomstring.
Fra 1627 til 1641 var Rabat ligefrem en selvstændig piratrepublik under navnet Bou Regreg og den vedblev at være en sørøverby helt frem til begyndelsen af 1800-tallet.
"Fatimas hånd" Af Ildefonso Falcones. I ’Fatimas hånd’ følger vi udviklingen og krigene i Andalusien i 1500-tallet og lidt ind i 1600-tallet.
Her ses historien fra den spanske side og fra de muslimer, som måtte flygte herfra. Det er en meget gribende bog, og man bliver både chokeret og bedrøvet
over de grusomheder, der begås i en religions navn. Bogen kan varmt anbefales.
Videre til Casa Blanca, hvor vi så den store moské med en minaret på hele 220m by night med bengalsk belysning. Derefter kørte vi til vores hotel, værelser, aftensmad, dagbog og godnat Ole.
Fre 28 Afsted kl. 8.30 lettere forsinket, da vores hotel ligger inde i byen uden parkeringsmulighed for bussen. Vi kørte straks til Hassan II-moskéen igen. Denne gang for med guide at se den indvendig.
Hassan II Moskéen. Moskéen er ganske ny. Indviet i 1993, og et imponerende bygningsværk med, som nævnt en 220m høj minaret. Indvendig er den fuld af
high-tec-detaljer som lysekronerne af Moreno-glas på 1200 kg, der kan hejses ned med elmotorer, loftet, der ligeledes med elmotorer kan skydes fra, så lys og luft kan strømme ind,
der er elektriske døre og gulvvarme. I kælderen er der et stort, smukt anlæg, hvor de troende kan rense sig og der er endog en stor og flot hammam.
Vi så også en smuk moderne katolsk kirke, Eglise Notre Dame, bygget i 1954, og en Maria-grotte, som lå i tilslutning hertil.
Grotten er en replica af Maria-grotten i Lourdes.
Vi kørte også lige forbi Rick's Café, berømt fra Humphrey Bogart og Ingrid Bergman-filmen Casa Blanca fra 1942. Caféen er dog bygget senere efter filmen og desværre er
ikke et sekund af den film indspillet her i Casa Blanca, men derimod i nogle studioer i Hollywood.<
Efter frokost og en lille spadseretur til stranden, kørte vi lige forbi justitspaladset, som havde en meget smuk indre gård. Desværre var det ikke muligt at se det indre,
da der arbejdedes.
Herefter satte vi kursen mod Marrakech, hvor vi startede med en hestevognstur rundt i den centrale bydel. Så blev vi indkvarteret i vores hotel, hvor vi skal være
i hele 2 nætter, så det bliver dejligt.
Lør 29 Bytur i Marrakech. Vi startede dagen med at besøge Jardin Majorelle, en meget smuk eksotisk have grundlagt i 1923 af Jacques Majorelle,
som på sine mange rejser hjembragte mange eksotiske og sjældne planter.
I 1980 blev stedet overtaget af Pierre Bergé og Yves Saint Laurent, som redede parken fra nedrivning.
Der er oprettet en lille memorial-søjle til minde om den berømte modeskaber.
Herefter var det tid til at kigge på smykker i Marokkos største juvelerbutik. Det har vi prøvet flere gange før, og forstår at sno os ud, når det bliver for meget,
for vi skal ikke have noget. Da der kun var få, som ikke var færdige endnu, gik vi andre til bussen og blev kørt hen til indgangen til Kashbaen, hvor en lokal guide fortalte
om området. Efter frokost besøgte vi en lædervarebutik – så er vi igennem alle de obligatoriske besøg, og her foregik det på samme måde.
Så kørte vi til Jemar el Fna [djemar el fnar] pladsen. Her var der allerede både aber, slangetæmmere og andet gøgl foruden salgsboder af enhver art.
Vi var også lige en tur inde i souk’en og besøgte en naturmiddelforretning, hvor vi fik et fint lille foredrag om deres produkter. Om aftenen er det et sandt mareridt
af mennesker og boder, får vi fortalt, og det skal nok være rigtigt, for da vi skulle afsted ved 18-tiden var der allerede kaos alle vegne og vi kunne se folk
strømme til fra alle sider.
