Gozo 13. til 20. maj 2022 med Højskolerejser.dk ved Torben Egeris og Per Larsen

Og sammen indienspigerne Anne og Lene

 

Hvis man vil nøjes med at se billeder, så brug knappen - og klik på billederne og klik en gang mere på 'DiasShow' for at stoppe


Fre 13   Rettidig afgang fra Kastrup, desværre med en mellemstation og lidt ventetid i München og derefter til Malta. Her ventede en taxa, som i hæsblæsende fart bragte os til færgelejet i Mgar, hvor vi sejlede over til Gozo. Her ventede en anden taxa, som i ro og mag og stille og roligt, så vores nervesystem faldt til ro igen, bragte os det sidste stykke til vores hotel Vilagg Tal Fanal. Dette hotel består af nogle klynger af lejligheder hver med eget bad og toilet og en fælles opholdsstue. Her er pænt og nydeligt og frem for alt fred og ro. Der er også et minimum af service. Vi skal selv sørge for morgenmad og frokost og så kommer der en kok og laver aftensmad til os. Derfor fouragerede vi undervejs i et supermarked, så vi kan klare de første par måltider.

Vi fik sludret lidt under middagen, men ellers var det nok sengen, der trak, så den fandt vi ret hurtigt.

Vi bor i en fin lejlighed med to værelser, lille køkken og en stor terrasse.






br>
Lør 14   Dejligt at få sovet ud i nogle fine senge og en god hovedpude. Vi mødtes til en halv times yoga kl. 8.30 og selvom det sikkert ikke har været noget kønt syn, så lover rejselederen, Torben, at det nok skal blive bedre i løbet af ugen. Så sang vi en morgensang og derefter blev vi sat sammen to og to og skulle her fortælle den anden om vores liv og tanker mm. Sluttelig skulle vi så beskrive hinanden, så det ikke var én selv, der skulle fortælle om sig selv. Det var en anderledes måde at fortælle om hinanden på – og faktisk ret underholdende. Torben blev hurtigt kaldt Guro pga. yoga gymnastikken og Per blev derfor til vice-Guro. Frokosten blev afviklet ved at alle medbrate noget til det fælles bord. Meget hyggeligt og efterhånden går snakken bare derudaf.
Om eftermiddagen gik vi en lille tur ud til en flot kirke lidt udenfor landsbyen Gharb, Basilikaen for den hellige jomfru af Ta’ Pinu. Den er meget stor og ligger nærmest ude i nowhere. Det er der en grund til, da der på dette sted skete en hel del mirakler, som man tilskrev en fattig hyrdepige, som så senere blev kanoniseret til Den Hellige Jomfru af Ta’ Pinu.
Aftensmaden var igen fælles og lavet af vores søde kok. Dagen sluttede med fællessang. Både Torben og Per (vores anden rejseleder) er dygtige musikanter, så alle sangene fik et ordentligt pift.









Søn 15    Formiddagsritualerne forløb på sædvanlig vis og kl. 11 var vi klar til en gåtur. Nu gik vi nordpå til kysten og fulgte den til højre (mod øst) et langt stykke. Her var det ene saltbassin efter det andet og det var tydeligt, at der fandt en omend primitiv saltproduktion sted. Til sidst nåede vi Qbajjar, hvor der allerede var bestilt bord til os på en meget velbesøgt fiskerestaurant, Horizon, som havde en flot udsigt ud over middelhavet. De havde dog andet end fisk, så Jette blev også mæt.

Der blev også tid til en is – eller 2 – inden lokalbussen kom og kørte os til Victoria. Nu kunne vi vælge at kigge lidt på Victoria eller tage en anden bus hjem. Jeg tror vi alle var tætte og valgte bussen hjem. Hyggelig fællesspisning. Denne gang en dejlig fiskeret. Herefter en lille fortælling om Pers liv og derefter fællessang og så godnat.

´
Man 16   I dag var det meningen, at vi skulle gå en længere tur til Xlendi og langs sydkysten til Mgarr-ix-Ixini og Xewkija. Men Jette har ondt i højre ben og har ikke sovet ret meget i nat, så vi har valgt det fra. Vi kom dog med holdet et stykke, idet de tog os med til købmanden så vi kunne handle lidt og nøjes med at klare hjemturen selv.

Og så har vi bare nydt det i dag og solet os og glæden er ikke blevet mindre, da de andre kom hjem og fortalte, hvor lang og strabadserende turen havde været. Dejlig aftensmåltid - lækker vegetarmad








´
Tir 17   I dag har vi efter de sædvanlige morgenritualer været en tur til Victoria og kigge på det imponerende Citadel, der ligger her. Et citadel en slags borg med befæstningsværker hele vejen rundt, men den er beregnet til at kunne rumme hele byens befolkning indenfor murene. Den rummer således både kirke og domhus og civil beboelse foruden alle de militære bygninger. Kirken blev bygget på et tidspunkt, hvor manikke havde råd til at bygge en kuppel på den. Man valgte så i stedet at male loftet, så det så ud som en kuppel. Det var meget dygtigt gjort, for vi lagde da ikke mærke til, at kuplen var falsk.

´
Ved 18-tiden tog vi ud til en vingård, Tal Massar Winery, hvor vinbonden selv fortalte om hans vinproduktion og om alle de faktorer, som havde indflydelse på vinens smag og kvalitet. Derefter kom vi op på hans terrasse, hvor der var smagsprøver på vinene kombineret med lidt ost og skinke mm. Det var rigtig hyggeligt. Vi var sammen med flere andre og det var sjovt at se, hvordan stemningen steg efterhånden som folk fik lidt at drikke. Der var en meget flot udsigt fra terrassen udover landskabet og de omliggende landsbyer, hvor alle havde en kirke, der ragede op over byens huse.

 

Ons 18    I dag har vi taget det roligt. Der er ingen yoga, for de fleste er taget til Xlendi igen, for at gå en ny strabadserende tur. Denne gang bare nordpå langs kysten. De kommer på et tidspunkt til en lille fiskerlandsby, Dwejra, hvor vi støder til med taxa. For vi skal ud på en sejltur.

Havnen minder om et lille vandhul og båden, vi skal sejle med nærmest en robåd – dog med påhængsmotor. Det viser sig, at der er et lille hul i den høje klippemur, hvor vi kan sejle ud – helt ud på havet. Der sejlede vi så lidt rundt og kiggede på de store klippeformationer, som danner en brat overgang fra land til hav. Vi var inde i andre grotter med meget blåt vand á la Capri. Meget smukt. Efter sejlturen fik jeg mig en is, og så fulgte vi nogle dykkere, som skulle prøve kræfter med The Blue Hole, et lille vandhul på omkring 15 m i diameter men med en ukendt dybde og så selvfølgelig dette utroligt meget blå vand. Det var spændende og vi stod både ved hullet og siden så vi det oppefra. Herefter kom vores taxa og hentede os og kørte os hjem. Dvs. vi satte Lene og Jette af ved et apotek, så de kunne få deres beholdninger ajourført.  Senere blev de så samlet op af taxaen, som skulle hente flere fra Dwejra.













Om eftermiddagen var der både yoga og morgensamling, så vi fik indhentet det forsømte. Aftensmaden var en dejlig veltillavet laks med en masse forskellige salater mm. til, alt sammen krydret, så man kunne høre englene synge. Dertil var bl.a. restvin fra i går, så det blev igen ret hyggeligt og dagen sluttede med aftensang.





 






Tor 19   Formiddagsgåtur rundt om fyrtårnet, en tur på 6-7 km. Der var meget smukt ved vandet og her var en kommende turistattraktion, idet der her var en meget fin stenbue, evt. til erstatning for den Azurbue, som faldt sammen for nogle år siden.















Vel hjemme igen kunne vi nyde frokosten og gøre klar til turen til Ggantija. Det er et par gamle templer, som dateres tilbage til omkring 3600 år BC. De har en helt anderledes byggestil end menneskenes senere huse og templer. Meget interessant, men desværre hurtigt overset.















Jeg har fundet nogle 100 år gamle tegninger af Charles Frederick de Broecktorff fra 1920'erne'. På flere af billederne ses tydeligt, hvordan det hele er forfaldet. Ikke pga. vejrliget alene, men det har også ofte været sådan, at manglede man lidt byggemateriale, så var det et godt sted at hente det. Hans tegninger er flere steder blevet brugt til at genopbygge efter.



















Herfra blev vi hentet i taxa og kørt til Ramla Bay og op ad skråningen til højre for bugten. Her ligger Calypsos hule eller måske er det en tilsvarende hule på den anden side af bugten, men denne er den flotteste – siger Guru. Hulen på den anden side af bugten er braset sammen i 2011, så her er ikke meget at se. Den hule vi besøgte hedder Tal-Mixta Cave. Calypsos hule er omtalt i Homers Odysseen, der beskriver Odysseus’s rejser.

Det er en længere historie, men Odysseus gjorde sig bemærket ved indtagelsen af Troja, fordi det var ham, der fandt på den trojanske hest, altså en hul træhest, som blev fyldt med krigere og efterladt foran byporten. Trojanerne troede det var en gave og trak den ind i byen. Da natten faldt på, myldrede alle krigerne ud og skyndte sig hen og lukkede byporten op og så blev byen indtaget. På et tidspunkt kunne Odysseus så drage hjemad, men desværre var han blevet uvenner med havets gud Poseidon, da han tidligere i historien havde dræbt en eenøjet kyklop ved navn Polyfem, som tilfældigvis var Poseidons søn. Så da de så sejlede ud fra Troja og Odysseus gerne ville hjem til sim kone Penelope, så satte Poseidon havet i bevægelse, så han drev ud af kurs og landede (måske) på Gozo, hvor en nymfe, Calypso, tog kærligt imod ham og beholdt ham som sexslave i 7 år.

Homers Odysséen starter faktisk lige der, hvor der holdes møde på Olympen og hvor de andre guder syntes, at det trods alt er synd for Odyseus, at han ikke får lov til at komme hjem til sin elskede kone, Penelope. Her kommer et lille uddrag og hvis den fænger, så må I læse den selv. Biblioteket har den som ebog feks.
Læs begyndelsen af Odysseen her:
 Imidlertid, som for alle andre steder, som hævder at være sådan et mytisk sted, så gælder det, at vi ikke rigtig kender Odysseus' rute, vi ved heller ikke om han overhovedet har levet eller om det hele er fiktion. Men det er en god historie. I den græske mytologi er Calypso datter af titanen Atlas. Hun var en nymfe og boede på den magiske ø Ogygna.

Fre 20    Hjemrejsedag, øv. Det er en lang tur for os sjællændere, da vi skal hjem over München ligesom på udturen, hvorimod jyderne, der skal til Billund, flyver direkte. Alt forløb fint, bortset fra at 4 af os 6 ikke fik et boarding pass i Maltas lufthavn det sidste stykke fra München til København. De måtte så kæmpe for at komme med flyet sammen med en masse andre, der også kun fik et ’stand by’ kort. Jette sagde, at vi skulle holde os til, når boardingen begyndte og det viste sig, at det var lidt ’først til mølle’ princip, der blev anvendt – og vi stod forrest i køen, så vi kom alle med.

Det har været en dejlig tur og særlig hyggelig, ved at vi har været så tætte på hinanden og på ’guruerne’. En rigtig fin tur på alle måder. Det får os til kraftigt at overveje en tur med Højskolerejser til Sardinien til september.