Auroville&SHA2014

Auroville og Singing Heart Ashram 28. december 2013 til 15. januar 2014
Retreat med Anne-Grete Hav Hermansen

Hvis man vil nøjes med at se billeder, så brug knappen - og klik på billederne og klik en gang mere på 'DiasShow' for at stoppe

Lør 28 dec Afsted til tiden med en flot Boing 777. Der er sandelig sket noget siden vi har fløjet med sådan en stor én sidst. Der er fine sæder med god benplads og der er egen skærm at se film på. Det var der også sidst, men nu er skærmen vokset til 15” og der er kommet næsten 1400 kanaler at vælge imellem, heraf 398 spillefilm, en masse musikvideoer samt en bunke TV- og radiokanaler.

I gamle dage – dvs. for 8-10 år siden blev filmene startet (og der var måske hele 20 at vælge imellem) og så måtte man hænge på, der hvor filmen var nået til. Men nu streames de til hver enkelt skærm, så man selv bestemme starttidspunkt eller om man vil se slutningen 2 gange. Det er fagre nye tider.

Denne tur falder meget klart i 2 adskilte afsnit:

1. del. Auroville

Søn 29 dec Som så ofte før glider den ene dag umærkeligt over i den næste og nu er det blevet søndag og klokken er 8.15 og vi er ankommet til Chennai (Madras). Vi er her 4 ½ time foran DK. Ligeledes som sædvanlig tager det en frygtelig tid, inden man kommer ud af lufthavnen, så klokken er 11,

da vi drager mod Auroville, en 3 timer lang bustur. Der er 130 km, men det er ikke en dansk motorvej, så her i Indien er det en lang og farefuld tur med mange interessante overhalinger, som vi i Danmark for længst har glemt kunne lade sig gøre.

Men det lykkedes og vi blev installeret på Quiet Health Center, en integreret del af Auroville, i nogle nydelige små velindrettede huse med en lille terrasse ud mod havet, som til denne side hedder Den Bengalske Havbugt. Med velindrettet mener jeg, at der for en gangs skyld er tænkt på, at folk kommer med noget bagage, dvs. at der er skabe og også hylder i dem, som man kan lægge sit tøj fra på. Ligeledes på badeværelset er der hylder. Dejligt. Ellers var der ikke megen energi til mere. Alle var trætte efter rejsen og ville tidligt i seng. Før tsunamien i 2006 og før den lille nabolandsby fik bygget et lille dige til beskyttelse af deres små fiskerbåde, så var stranden meget bredere og vanddybden ikke så brat stigende, med det resultat at bølgerne slog stille og roligt ind mod stranden og badeforholdene var gode og Quiet levede op til sit navn. Men nu er der næsten ingen strand tilbage og der bliver hurtigt dybt, så bølgerne kommer nu bragende ind og skaber en stor konstant støj. Det vænner ørerne sig til, men støjen er der hele tiden.

Man 30 dec Efter 10 timers søvn har det hjulpet på trætheden og vi er nu helt indstillet på tidsforskydningen og den ved vi fra tidligere rejser, at vi ikke vil mærke mere til. Efter morgenmaden har Jette sin første behandling. Se oversigt nedenfor.

Vores behandlingsskema ser således ud og til sammenligning er Rs 10 = 1 dKr, så det fremgår, at disse behandlinger er meget billige:

Dato	Kl.	Navn	Behandler	Behandling	Pris (J)	Pris (H)	Pris ialt
Man30dec	09.00	Jette	Afsameh	BioResonans	Rs 2950
Tir31dec	13.30	Henning	Jean Lewis	Birenda		Rs 1500
Tor02jan	08.30	Jette	Jussi	Rosen	Rs 1500
	09.30	Henning	Sami	Touch Healing		Rs 1300
Lør04jan	09.00	Jette	Rossilla	Lomi lomi	Rs 1500
	10.00	Henning	Afsameh	BioResonans		Rs2950*
	16.00	Jette	Afsameh	Bioopfølgn.	Rs 1050
	15.30	Henning	Jussi	Massage,holistisk		Rs 1500
Søn05jan	09.00	Henning	Afsameh	Bioopfølgn.		Rs1050*
IALT					Rs 7000	Rs 8300	Rs 15.300

Lidt om de forskellige behandlinger:

Bioresonans  Alle kroppens celler udsender magnetiske vibrationer. Under sygdom eller ved skader bliver disse vibrationer disharmoniske. Der benyttes en avanceret, tysk biocom-maskine til at aflæse disse vibrationer og også til at udsende komplementære vibrationer til at genskabe harmonien i kroppen.
Biocom-maskinen indeholder et computerprogram, som udfører energi-diagnoser og som bestemmer hvilke terapier, der er passende for det specifikke symptom, organ eller meridian. Bioresonans terapi kan således bruges til både diagnosticering og behandling.

Birenda Massage  Denne specielle form for massage efter indisk tradition blev personlig overført til terapeuten af Birenda, som var en Bengaler med 50 års erfaring på dette felt. Denne massageform er både blød og dyb og fører patienten frem til en tilstand af afslapning, hvor kroppen kan føles helt og fuldt. Denne massage er en rejse indeni én selv under hvilken energi-blokeringer og spændinger bliver afsløret, så de kan blive omdannet. Hvis det ønskes kan terapeuten efter massagen oplyse ens specifikke kondition og foreslå nogle åndedræts- eller fysiske øvelser, som kan forbedre ens sundhed og velbefindende.

Lomi lomi massage  Lomi Lomi er det Hawaiianske ord for massage, som bogstaveligt betyder at skubbe, trække og ælte. Denne afslappende form for arbejde med kroppen inkluderer lange, flydende og rytmiske strygninger over hele kroppen idet terapeuten bruger hænderne som et instrument for hjertet. Energi-, følelsesmæssige- og muskulære blokeringer udløses, så cirkulation, ilt, liv og ånd kan flyde frit gennem krop og sind. Medens hele kroppen accepteres ubetinget, bliver muskler og sener strakt, stive led løsnet, cirkulationen forbedret, huden varmet og indre organer forsigtigt bearbejdet på plads i deres respektive relationer. Terapeuten arbejder med dyb vejrtrækning og et hjerte-centreret fokus, som giver patienten balance, korrekt energiflow og en hjerteåbnende fred.

Massage, Holistisk  Holistisk massage, som ser hele personen under et: krop, ånd og sjæl. Ved at behandle hele personen stiler denne massageform efter at afslappe musklerne, berolige følelserne, forbedre cirkulationen, genoplade kroppens immunsystem og opfriske ånden. Massageformen gør brug af en bred vifte af teknikker såsom dyb vævsbearbejdning og -strækning og er skræddersyet til at møde patienternes individuelle behov.

Rosen-metoden  Denne metode bygger på blid bearbejdning af kroppen, hvor terapeuten bruger hænderne til at ’lytte’ med snarere end at bearbejde. Medens terapeuten fokuserer på kroniske muskelspændinger, opnås afslapning, åndedrættet bliver dybere og ubevidste følelser, holdninger og minder kan komme op til overfladen.
Som resultat vil dybtliggende spændinger og gamle mønstre opløses, patienten vil føle sig mere i live, vil opleve nye valg i livet og en større følelse af velbehag. Gavner patienter med fysiske smerter og ubehag, muskelspændinger, holdningsmæssige problemer og stress såvel som personer, som ønsker at øge deres glæde ved fysiske aktiviteter, bruge deres krop til selvudfoldelse (dansere, atleter m.fl.) eller som blot ser efter vækst i deres fysiske, følelsesmæssige og spirituelle formåen.

Touch Healing Massage  Denne en-times massage tilbyder en kombination af klassisk svensk massage, dyb vævsmassage, Shiatsu, energibearbejdelse i auraen samt acupressure på arme og ben.
Shiatsu er en japansk acupressure-metode baseret på en model af traditionel kinesisk medicin og de fem elementer (vand, træ, ild, jord og metal. De er i dynamisk spændingsforhold til hinanden. Alt kan defineres udfra de 5 elementer/energier). Den traditionelle kinesiske medicin fortæller, at livsenergien flyder gennem energi-kanaler, de såkaldte meridianer. Ethvert ubehag eller enhver sygdom er forårsaget af blokering i livsenergi-flowet. Shiatsu fjerner disse blokeringer ved at stimulere visse acupressur-punkter langs meridianerne.
Den dybe vævs-olie-massage fokuserer normalt på ryg, nakke og skuldre, men kan om nødvendigt også bearbejde ben og arme, et led eller andre dele af kroppen.
Det er Touch Healing Massages mål ved at bruge disse blandede metoder, at understøtte livs-energiernes frie flow, hvilket leder til større vitalitet og velbefindende.

Jettes bioresonans-besøg var en stor succes. Det var en meget kompetent dame, Afsameh Bader, født i Iran og opvokset i Tyskland, hvor hun har studeret og nu bosiddende her i Indien. Hun startede med et større spørgeskema, hvor hun kom igennem alle tidligere forekommende sygdomme og skavanker mm. Hun brugte derefter en tysk bioresonansmaskine, som yderst effektivt kunne gå de forskellige organer igennem og konstatere, om de fungerede korrekt. Maskinen kunne også behandle ved at sende bestemte impulser til det organ, der havde problemer. Jette endte med at få en opfølgningstid på lørdag, idet hun også tog en spytprøve og en blodprøve til nærmere undersøgelse.

Vi havde et andet stort projekt i dag: Vi skulle have skaffet os adgang til Domen i Auroville. Den kaldes Matrimandir, som betyder Moderens Tempel. Der er efterhånden kommet en del restriktioner på adgangen, fordi den er blevet lidt af en turistattraktion og derfor tiltrækker mange, som slet ikke besøger den med det rette formål, nemlig at meditere. For at få adgang til Domen skal man derfor først se en lille film om tilblivelsen af domen, dernæst gå en ca. 1 km lang tur ud til et udsigtspunkt, hvorfra man kan se domen. Når dette er udført får man et bevis, som giver adgang til en ny session en af de følgende dage. Her skal man først se en anden længere film og dernæst bliver man kørt ud til domen og får lejlighed til en kort, 15 min’s meditation. Når alt dette er klaret, kan man bestille en ny tid, hvor man kan få mulighed for en halv times meditation.

Vi kørte derfor til Auroville straks efter frokost. Vi kunne bestille en taxa hos Quiet’s portner og den kørte os de 6-7 km til Auroville. Vi skulle have gruppemøde kl. 16 og vi havde kun 1 ½ time i Auroville, så vi skulle skynde os, men vi nåede både at få en tid til besøg i Domen i Visitor Center, se videoen et andet sted og gå turen ud til udsigtspunktet og tilbage igen og jeg fik oven i købet også en is. I Auroville har de noget specielt renset vand og en bedre hygiejne i det hele taget, som gør, at man gerne må spise is her.
Glade kunne vi nu tage hjem igen med en tilladelse til at besøge domen på onsdag. Taxaen kostede 500 Rs (ca. 45 kr), som vi var 4 om at dele, så det var jo ikke så galt.

Gruppemødet handlede om forskellige opmærksomhedsøvelser og om at være i nuet, noget vi alle glemmer det meste af tiden, fordi tankerne, hvis vi ikke er opmærksomme på det, vandrer af sted i deres egne baner og beskæftiger sig med noget, der er sket eller noget der skal ske, altså fortiden eller fremtiden,

men i alt fald ikke med nuet.
Vi nåede ikke introduktionen af os alle sammen, men den tog vi så efter aftensmaden og der var mange, der havde meget at fortælle om, hvem de var og om, hvordan de lige havde fundet frem til denne rejse, så det tog flere timer.

Tir 31 dec I dag skal vi ikke ret meget. En rolig formiddag, hvor jeg har fået tid til at rette op på dagbogen og hvor vi har kunnet sidde lidt på vores terrasse og kigge ud over vandet og drikke formiddagskaffe.
Til frokost viste det sig, at jeg kunne få en tid hos Afsameh til Bio Resonans, da Jettes behandling var så vellykket, så synes vi, at jeg også skulle prøve den.
Så var vi en tur oppe på hovedvejen for lige at prøve, hvordan det nu er at være fodgænger i Indien og det er hårdt,

skal jeg hilse og sige, for trafikken er vildt hektisk og fodgængere er forvist til gruset i vejsiden og nogle gange længere inde i vejkanten end det. Her må man så springe over huller og sten mm. og samtidig holde godt øje med trafikken, hvor et køretøj godt kan finde på at køre ind, hvor du er, hvis det bliver nødvendigt. Her bremser man meget nødigt, hellere bruge hornet eller speederen. Nå, det handlede i virkeligheden om, at vi gerne ville finde et sted at veksle penge, så ved at spørge os frem, fandt vi det hurtigt og fik vekslet til en bedre kurs end i lufthavnen og oven i købet uden gebyr.

I aften er det jo nytårsaften, så efter aftensmaden samledes vi i yogasalen, hvor Anne-Grete havde tændt en cirkel af fyrfadslys med en blomst i midten, så der blev rigtigt hyggeligt. Så satte hun os til at meditere først over, hvad vi havde lavet i 2013 og dernæst over hvilke forventninger vi havde til 2014.
Det hele sluttede i god tid før 12 med, at vi sang et par sange og tændte nogle stjernekastere. Hjemme igen på værelset skålede vi med en kop the og ønskede hinanden godt nytår og sendte et par sms’er til de nærmeste med et godt nytår og strenge påbud om ikke at sende nogen nytårshilsener til os, når det blev nytår i Danmark, for så lå vi i vores sødeste søvn.
Det var en ny måde at fejre nytår på, som vi ikke har prøvet før.

Ons 01 jan I dag skal vores anstrengelser for at komme ind i Matrimandir endelig krones med held. Kl. 8.45 så vi en længere film om Auroville og blev dernæst kørt ud til Domen i bus. Her måtte vi aflevere vores tasker, mobiler og kameraer og således strippet for alt ’unødigt’ udstyr tiltrådte vi vores vandring op mod Domen. På vejen gjorde vi et holdt, og her fik vi endnu en lille lektion om Auroville og dens formål af en meget rutineret Mr. B og så endelig gik vi direkte op mod Domen. Udenfor stillede vi vores sko, som man jo gør i Indien og her var det meget nødvendigt, fordi kontrasten var meget stor mellem det røde sand udenfor og det hvide indenfor. Her fik vi hvide sokker på for yderligere at nedbringe svineriet med sand og snavsede fødder. Og så gik det opad ad en spiralsnoet bane, som var forsynet med et tykt, hvidt tæppe, til man nåede øverste niveau – meditationsrummet. Det var et stort rum med en krystalkugle i midten. I 2 store cirkler her omkring var anbragt hvide meditationsmåtter og den yderste række, som lå op ad væggen havde også en pude til ryggen. I Rummet var der mørkt og stille. Eneste lys kom fra et spejl ovenpå domen, som sendte sollys ned til den store krystalkugle i midten af meditationsrummet. Den skulle så stråle lyset ud til alle sider og på den måde oplyse rummet. Men desværre var det næsten gråvejr på det tidspunkt, vi var der, så der var ikke meget oplysning her.

Der var en meget stille og andægtig atmosfære og alle fandt sig hurtigt en plads på en af de mange måtter. Når man kommer her som nybegynder, så får man kun et kvarter til en meditation, og det gik hurtigt, og snart var vi på vej ud igen.

Nede i overfladeniveau blev vi ledt ind gennem 2 af de 12 pyntepiller og hver af disse indeholdt et lille meditationsrum, hver med sit navn og sin farve. Meget flot og sikkert også spændende at meditere der. Herefter gik vi nedad ad en gang, der som en af mange strålede ud og opad fra midten af domens underdel. Hernede var lavet et meget flot kunstværk, som bestod af 9 forskudte rækker hver bestående af 24 marmorplader, ganske små forneden og gradvist voksende i størrelse i lagene opad, men hele tiden 24 i hvert niveau. Rislende vand blev ledt fra toppen af Domen følgende de 4 bærende støtter, der holder Domen, og til slut rislende ned ad alle lagene af marmorplader. I midten var også placeret en lille krystalkugle og faktisk var det sådan, at lyset ovenfra ikke blot oplyste den store kugle foroven, men gik igennem den og ned til den lille forneden. Som man måske kan forestille sig, dannede konstruktionen med marmorpladerne og kuglen i midten en meget flot lotusblomst. Her kunne man så sætte sig en stund og filosofere videre.
Området omkring Matrimandir er tænkt opbygget som 12 forskellige små haver med hver deres særlige navn og planter, men dette projekt er langtfra færdigt.

Lidt længere væk ligger amphiteatret, som er ovalt og i det ene center er anbragt en amphora med en håndfuld jord fra hvert af de 124 lande, som var med til indvielsen af Auroville i 1968.

Det var alt i alt en fantastisk oplevelse at se den færdiggjorte dome, da vi jo så den under opførelse i 1999 på vores Sydindienstur.

Auroville (kaldet City of Dawn eller som det fremgår af det franske navn: Den Gyldne By, byens navn kan også bare være udledt af de første stavelser i Sri Aurobinbo's navn). Det er en eksperimentel by i Viluppuram distriktet i provinsen Tamil Nadu nær byen Pondicherry, eller som den også hedder; Puducherry. Den blev grundlagt den 28 februar 1968 af Mirra Alfassa (også kendt som The Mother) og designet af arkitekten Roger Anger. Som det er beskrevet i The Mother's første offentlige meddelelse om byen, er Auroville tænkt som at være en universel by, hvor mænd og kvinder fra hele verden har mulighed for at leve i fred og harmoni uden krav til politik, religion og nationalitet. Formålet med Auroville er at realisere menneskenes sammenhold.

Mirra Alfassa var Sri Aurobindo's spirituelle samarbejdspartner og mente at mennesket er et overgangsvæsen. Moderen forventede, at denne universelle by ville bidrage markant til udviklingen af menneskeheden frem mod en bedre verden, ved at bringe mennesker med god vilje og gode hensigter sammen. Moderen regnede også med, at en sådan universel by ville bidrage afgørende til den indiske vækst. Den indiske regering godkendte byen og i 1966 godkende også Unesco den ved at invitere alle medlemslande til at deltage i udviklingen af Auroville.

Under indvielsesceremonien den 28. februar 1968, hvor delegerede fra 124 lande deltog, gav moderen Auroville dets 4-punkts charter for hendes vision for byens integrerede levevilkår:

1. Auroville tilhører ingen specielt. Den tilhører menneskeheden som sådan. Men for at bo i Auroville må man være en villig tjener for den guddommelige bevidsthed.

2. Auroville skal være stedet for en fortsat uddannelse, for konstant fremskridt og for en ungdom, der aldrig ældes.

3. Auroville skal være en bro mellem fortiden og fremtiden ved at drage fordel af alle opdagelser udefra såvel som indefra. Auroville skal modigt gå foran imod fremtidige muligheder.

4. Auroville skal være stedet for materiel såvel som spirituel forskning for en levende legemliggørelse af en virkelig menneskelig enhed.

Matrimandir. Midt i byen ligger Matrimandir, som er blevet benævnt som et enestående arkitektonisk værk. Den blev udtænkt af Moderen som et symbol på det guddommelige svar på menneskets stræben mod perfektion. Tavshed er fastholdt indenfor domen for at sikre ro i rummet og hele området omkring Matrimandir kaldes fredsområdet. Indeni Matrimandir fører en spiralsnoet rampe opad mod et air-conditioneret kammer af blankpoleret hvidt marmor, som kaldes 'Et sted, hvor man kan finde sin bevidsthed'. Domens udvendige overflade er påført 56 kg guld, som dækker de tynde plader. I centret er en 70 cm krystalkugle placeret i en gylden holder, som gløder ved en enkelt solstråle, som ledes til kuglen fra toppen af domen. Ifølge Moderen repræsenterer den et symbol på realisering af fremtiden. Matrimandir er forsynet med et solcelleanlæg og er omgivet af 12 forskellige haver. Når der ikke er nogen sol eller efter solnedgang bliver den manglende solstråle erstattet af en kunstig stråle fra solcelleanlægget.

Strålende udfra Matrimandir er byen inddelt i 4 zoner: Beboelseszonen, Industrizonen, Kultur- og uddannelseszonen og den internationale zone. Rundt om byen ligger et grønt bælte, som er et miljø- og resource område, som includerer landbrug og skovbrug, en botanisk have, en frøbank, medicinske- og urte planter, vandopsamling samt nogle andre samfund.

Auroville ledes af Auroville Foundation under en lov fra det indiske parlament. Auroville Foundation kontrolleres således helt af den indiske regering. Den ejer for øjeblikket omkring halvdelen af det totale landområde, der er nødvendigt for byen. Det resterende land opkøbes efterhånden som der er penge til det. Politik og religion er ikke områder, der indgår i Aurovilles planer. Det er The Foundation, der ejer husene, ikke indbyggerne.
Skønt byen oprindelig er planlagt til at huse 50.000 indbyggere, er den aktuelle befolkning idag (december 2013) på 2.305 personer, heraf 1763 voksne og 542 børn. De kommer fra 50 forskellige lande, heraf 990 fra Indien selv.
Økonomien baseres ikke på papir og mønter. Istedet gives indbyggerne et nummer, som er deres egen konto. Besøgende må således have en midlertidig konto og et Aurocard (et debet-kort). Indbyggerne forventes at bidrage med en månedlig ydelse til fællesskabet. De hjælper med arbejde, penge eller lignende. Gæste-bidrag eller en daglig betaling fra Aurovilles gæster er også en del af budgettet. Der er et system af vedligeholdelse, hvor Aurovilians, som har behov, kan modtage hjælp fra samfundet, som dækker simple behov. Aurovilles økonomi og dets generelle liv udvikles til stadighed og der er fortsat eksperimenter, som skal bringe samfundet nærmere mod Moderens visioner.

Skønt Indiens regering ejer og kontrollerer Auroville Foundation, finansierer den kun en mindre del af Aurovilles budget, som hovedsagelig dækkes af bidrag fra Aurovilles kommercielle enheder, der afleverer 33% af deres overskud til Auroville's centrale fond og af donationer. Der er gæstehuse, bygnings-kontruktions-enheder, informationsteknologi, små og større produktions- og salgs-enheder som håndlavet papir til kontorbrug såvel som røgelsespinde, som kan købes i Auroville's egen butik i Pondicherry, eller som sælges i det øvrige Indien og også i udlandet. Hver af disse virksomheder bidrager med en betraqgtelig del af deres overskud til byen. Over 5000 folk, for det meste fra omkringliggende landsbyer, er ansat i forskellige sektioner og enheder i Auroville.

Sri Aurobindo (15.08.1872 - 05.12.1950), født Aurobindo Ghosh eller Ghose. Han var en indisk nationalist, frihedskæmper, filosof, yogi, Maharishi guru og poet. Han tilsluttede sig den indiske frihedsbevægelse for at være med til at frigøre Indien fra Britisk overherredømme. Han blev en kort overgang en af bevægelsens mest indflydelsesrige ledere og så skiftede han til at blive en spirituel reformist, idet han introducerede sin vision om menneskets fremgang og spirituelle udvikling. Sri Aurobindo studerede for den indiske statsforvaltning ved King's Collage, Cambridge. Efter at være vendt tilbage til Indien varetog han forskellige offentlige tjenester under maharajaen af Baroda og begyndte at involvere sig i politik. Han blev fængslet af briterne for at skrive artikler imod det engelske styre. Han blev frikendt, men under sit fængselsophold havde han gentagne mystiske og spirituelle oplevelser. Han flyttede herefter til Pondicherry, hvor han kunne være i fred for englænderne, da området her er en fransk koloni. Han forlod nu politik og helligede sig sit spirituelle arbejde.

Under sit ophold i Pondicherry udviklede Aurobindo en ny spirituel metode, som han kaldte Integral Yoga. Det centrale tema i hans vision var udviklingen i menneskets liv i retning mod et guddommeligt liv. Han troede på en spirituel realisering, som ikke kun frigør mennesket men også transformerer dets natur, således at et guddommeligt liv kan opnås på jorden. I 1926 grundlagde han sammen med Mirra Alfassa Sri Aurobindo Ashram. Han var den første inder, som skabte et litterært hovedværk på engelsk.
Hans hovedværker er: The Life Devine, som handler om teoretiske forhold omkring Integral Yoga, Synthesis of Yoga, som giver praktiske anvisninger i Integral Yoga og Savitri, et episk digt, som refererer til en passage i the Mahabharata, hvor dets personer praktiseret Integral Yoga i deres liv. Hans arbejder inkluderer også filosofi, digtning, oversættelser og kommentarer vedrørende Vedaerne, Upanishaderne og Bhagavad Gita.

Mirra Alfassa (21.02.1878 - 17.11.1973), også kendt son The Mother, var en spirituel samarbejdspartner for Sri Aurobindo. Hendes fulde navn var Blanche Rachel Mirra Alfassa. Hun kom til Sri Aurobindo's spirituelle retreat den 29. marts 1914 i Pondicherry. Hun opholdt sig i Japan under det meste af første verdenskrig, hvor hun mødte Nobelpris-modtageren Rabindranath Tagore. Hun vendte tilbage til Pondicherry og bosatte sig i 1920. Den 24. november 1926, da Sri Aurobindo trak sig tilbage til ensomhed, grundlagde hun sin ashram (Sri Aurobindo Ashram) sammen med en håndfuld disciple, som boede sammen med mesteren. Hun blev her en spirituel vejleder.
Erfaringerne fra de sidste 30 år af Moderens liv er samlet i et 13 binds værk, T he Agenda. I disse år arbejdede hun med fysisk transformation af sin krop for at opnå, hvad hun følte var den første af en ny type menneske ved at åbne til den overbevidste sandheds bevidsthed (supramental Truth Consciousness), et udtryk fra Integral Yoga. En ny åndelig kraft, som Aurobindo havde opdaget. Sri Aurobindo anså hende for at være inkarnationen af den guddommelige moder, deraf navnet Mother.

Vi blev kørt tilbage til Visitor Center med bus og nu havde vi tid til at kigge lidt nærmere på – skal vi kalde det – turistdelen af Auroville. Det er nemlig som om den ende af byen, hvor turisterne kommer med vejen til udsigtspunktet, et par restauranter og 3-4 butikker, ikke hænger sammen med selve byen, hvor Aurovilianerne selv bor. De fleste af turisterne kommer ikke længere end til turistdelen og aurovianerne får på den måde fred til deres eget.

Men skidt, i dag kigger vi på det, for på fredag skal vi på en sightseeingtur ind i det rigtige Auroville.
Butikkerne havde meget flot tøj og mange sundheds medikamenter og der var også en boghandel med mange bøger om byen mm. alt til rimelige priser, så der var nok at kigge på. Vi spiste frokost på en af restauranterne og det var udmærket mad til en billig penge. En is blev det også til igen og så futtede vi hjem med en tuc-tuc, som vi fik til at stoppe ved hele 2 forskellige hindutempler på vejen. Det ene var temmelig barbarisk, for der var en figur af guden Kali med en kvindefigur (Shivas mor) på skødet, som han river tarmene ud af. Meget grotesk. Vi har ikke set sådan en figur nogen steder før.

Vel hjemme igen trængte vi til en kop kaffe og en slapper på terrassen.
Efter aftensmaden var der igen gruppemøde og denne gang snakkede Anne-Grete om vore skyggesider, et gammelt Jung-tema, som vi har snakket om mange gange før, men alligevel stadig interessant. Ofte kommer skyggesiderne frem i vores drømme og det snakkede vi også en del om. Det er ret interessant at vide, at alle personer i éns drømme er sider af én selv… En anden måde at finde sine skyggesider på, er at se hvad man reagerer på hos andre. Det vil ofte være ens egne skyggesider.
En måde at bearbejde dem på kunne være at fremhæve dem, dvs. feks. at sige til sig selv: Nå ja, jeg kunne måske også være …bebrejdende, kedelig, meget talende… og hvad så. (Skal siges med overbevisning).

Tor 02 jan> Dagen i dag tegner til at blive rolig og stille, men sådan går det ikke altid. Vi får se. Både Jette og jeg har behandlinger her til formiddag. Jette var meget tilfreds med Rosen-metoden, som hun synes gav rigtig meget. Den kan man også gå til hjemme, dog til en helt anden pris. Jeg fik også en fin massage, som hed Touch Healing, men jeg fejler jo ikke rigtigt noget, så jeg kan bare nyde det, og det gør jeg så.
Om eftermiddagen gik vi en lille tur i området, ned ad nogle små sideveje til et lille tempel, hvor nogle drenge spillede et kuglespil, som lignede noget vi havde spillet som børn. Det var meget sjovt at iagttage og også lidt nostalgisk at drømme sig tilbage til længst forsvundne tider. Så gik vi tilbage igen og fik kaffe på terrassen.

Efter aftensmaden var der igen gruppemøde og denne gang fortalte Anne-Grete om valg her i livet – store såvel som små. Det er nemlig sådan, at vi hele tiden foretager valg – også selvom vi føler at det, der skal ske, er noget vi skal. Det er det ikke. Vi vælger ubevidst, selvom vi ofte føler, at det er noget vi skal og derfor ikke har noget valg, så passer det altså ikke. Det er vores valg, det vi gør.
Man kan ligefrem tale om optioner i forbindelse med valg, idet der ligefrem kan være mange valgmuligheder. Vi skal huske, at det ikke hjælper at søge råd hos andre. Vi er selv vores egen bedste ekspert til at vide, hvad der er bedst for os.

Fre 03 jan I dag skal vi på bytur i Auroville. Denne gang skal vi ind i det rigtige Auroville.

Så vi kørte altså længere ind og startede med at se en lille fabrik, hvor de lavede alle mulige ting af brugt papir, skåle, kurve, små figurer, ja sågar julestads som juleklokker, stjerner og hjerter. Det var alt sammen ganske nydeligt og ganske smart fundet på. Men det bedste af det hele, og det afspejler hele Aurovilles politik, var, at det skaffede kvinder fra de omkringliggende landsbyer arbejde, hvilket gjorde dem selvstændige, da de nu tjente deres egne penge. Dette brud på den normale samfundsorden skabte i begyndelsen en del uro i familierne og en del uvilje mod Auroville, men efterhånden som velstanden steg i de små hjem, så forstummede de sure røster, og Auroville er i dag meget anset og velanskrevet i de omkringliggende landsbyer. Desuden betaler Auroville en bedre løn end andre og sørger endog for sundhedsforsikring mm. Oven i alt dette gennemgår kvinderne en 6 måneder lang uddannelse, som udover det rent arbejdsrelaterede omfatter markedsføring og bogføring mm. Alt med henblik på, at kvinderne skal kunne starte for sig selv uden at knække halsen, hvis de har lyst. De kunne endog få et mikrolån fra Auroville, hvis der var behov for det.

Herefter kørte vi til en musikinstrumentfabrik, men de havde pause, da vi kom, og vi benyttede tiden til at shoppe i en nærliggende lille købmandshandel. De lavede rigtig mange forskellige instrumenter, fløjter, trommer, alle mulige former for xylofoner, forskellige strengeinstrumenter og en del selvopfundne, som alle blev demonstrerede. Der var f.eks. en glatslebet og poleret granitblok, som var skiveskåret halvt igennem. Når man strøg over skiverne med våde hænder kunne man sætte skiverne i svingninger og da blokken var bred i den ene ende og smal i den anden, frembragtes forskellige toner. Det var et meget specielt instrument.
Et andet var en behandlingsbriks, som under liggepladen havde udspændte strenge, som behandleren kunne sætte i svingninger, som så forplantede sig til briksen og dermed til patienten. Det var meget spændende at se.

Vi besøgte også en lille fabrik, der fremstillede Spirulina, en tablet lavet af alger, som indeholder en masse vitaminer og mineraler.
Efter det besøgte vi en lille butik, som bl.a. solgte alle de papirting, vi tidligere havde set. Så var det blevet frokosttid godt og vel så vi satte kursen mod Solar Kitchen, et spisested, hvor aurovianerne selv spiser og hvor man kun kan købe med den specielle auro-valuta. Men vores guide, Any, kunne købe mad til os med sit kort og vi kunne så betale hende med rupies. Det var et udmærket sted, med god mad og mulighed for at sidde udendørs og spise den, så også dette var en god oplevelse. Solar Kitchen hedder i øvrigt sådan, fordi de omkring 2000 måltider, de laver om dagen, udelukkende koges og tilberedes med varme produceret af en stor solfanger på taget.

Efter frokost kiggede vi på 2 tøjfabrikker. Den første sted producerede busseronner og skjorter og stoftasker og -rygsække. De sidste kunne rulles sammen til en ganske lille pakke, som man nemt kunne have med sig. De lavede også en lille dukke, som et minde om tsunamien i 2004, som blev kaldt Tsunamika. Tsunamien satte dem faktisk i stand til at starte deres virksomhed op, idet man her i området besluttede, at de penge, der kom ind fra alverdens lande som nødhjælp, ikke kun skulle tilfalde dem, som boede langs kysten, men også skulle komme dem lidt længere inde i landet til gode. Og på den måde fik de penge til at starte op for. Det var der mange andre virksomheder, der også gjorde.

Den anden producerede en slags moderniserede sarier eller kimonoer, som var meget flotte. De var designet af en dansker, som vi hilste på. Han boede i Italien om sommeren og solgte sine ting der eller i resten af Europa, og så boede han altså i Auroville om vinteren. Her var kun få ansatte og konceptet her var høj kvalitet opnået ved at hver enkelt følte ansvar for sin del af processen. De var akkordlønnede, men på den omvendte måde, idet de opnåede en højere løn ikke hvis de producerede mange, men hvis de producerede uden fejl. Det gav samtidig en højere arbejdsglæde.

Nu trængte vi alvorligt til en kop kaffe, og den fik vi på en nærliggende café. Herefter var der kun et programpunkt tilbage. Vi besøgte et landbrug. Det var naturligvis økologisk. De havde nogle få dyr, men det handlede mest om grøntsager og den røde sandjord var her afløst af en fed muld, som var skabt gennem årtiers kompostering.
Så futtede vi (endelig) hjem efter en rigtig lang dag. Men den har været både lærerig og interessant. Der var tid til en kop kaffe på terrassen, inden vi skulle have aftensmad. Der var ingen gruppemøde, så vi kunne trække os tidligt tilbage og det var dejligt, da vi var godt trætte.

Lør 04 jan I dag har vi to behandlinger hver. To om formiddagen og to om eftermiddagen. Jeg skulle have den, som Jette havde prøvet, Bio Resonans, og jeg tog den, fordi det var en næsten videnskabelig undersøgelse, som vi kunne se var rigtig god for hende. Jeg må sige, at den også var rigtig god for mig. Hun går simpelthen alle dele af kroppen igennem og kommer med en liste over skavankerne, men ikke alene det, hun kan også behandle dem eller give anvisning på, hvad der skal gøres.

Hun behandlede mig også på stedet, men ville gerne have, at jeg kom igen mandag til en efterbehandling. Det kunne lige nås, for jeg fik en tid i morgen fra 9-10 og bussen kører kl. 10. Jette skulle prøve den hawaiianske massage, Lomi Lomi. Hun havde lidt aversion mod den på forhånd og tænkte, at det nok ikke var noget, men det viste sig, at det nok har været den bedste massage, hun nogensinde har fået. Så der kan man se, man skal passe på med fordommene.

Søn 05 jan I dag har vi fået tid kl. 10.30 i Matrimandir til en halv times session. Det var simpelthen fantastisk og en endnu større oplevelse end første gang.

Vi kom i god tid med taxa fra Quiet og han ventede medens vi var derinde. Der var tid til en lang beundring af det store gamle banyontræ.

Om det gamle Banyon-træ
Da Mother skulle finde ud af, hvor hun ville placere Auroville, smækkede hun sin finger ned på et kort og sagde: Der skal det være. Kig efter et stort gammelt banyon-træ. Det skal være centrum for byen. Og da man fandt frem til stedet stod der ganske rigtigt et stort banyon-træ

og nedenunder det sad en gammel dame, som passede på træet. Det havde hun gjort i mange år, for hun vidste, at dette træ skulle have en vigtig mission. Hun havde altid passet på det og beskyttet det, når landsbybeboerne ville fælde det og bruge det til brænde.

Tilbage ved taxaen kørte vi til Pondicherry, en mindre by på ca. 700.000 indbyggere. Her startede vi på en pæn restaurant i det franske kvarter for at få lidt frokost og en øl, som var meget tiltrængt. Så travede vi langs strandpromenaden og kiggede på menneskemylderet, som var stort, da en del har fri om søndagen, selvom det egentlig kun er den kristne religion, der tilsiger det. De fejrer nytår lige som os, og rigtig mange har kun én fridag om året og det er 1. nytårsdag.
Her var en stor statue af Ghandi, måske fordi han oprindelig kæmpede sammen med Aurobindu for at frigøre Indien fra det engelske overherredømme. Om Pondicherry’s historie se nedenfor.
Lidt forbi statuen svingede vi til venstre væk fra kysten og fandt ret nemt Aurobindu’s ashram. Her var hans grav i haven med et flot blomstermotiv ovenpå, og så kunne man defilere forbi det hele. Derefter kunne man inde i huset se et par af hans værelser og besøge en boghandel med skrifter af ham og Moderen på mange sprog. Jeg fandt en lille lærebog i sanskrit til en femmer, så nu må vi se, om jeg kan finde ud af noget med den.
I næste tværgade lå et hindutempel, hvor man dog kun kunne komme ind i en meget stor portindgang, for selve templet var lukket. Vi havde fået at vide af taxachaufføren på udturen, at der ville være et optog med elefanter lige da vi var der, men det benægtede folk, der stod omkring, så vi gik videre. Det blev til en tur ned ad hovedgaden med mange indiske butikker, og vi fik da også shoppet lidt, inden det blev for ensformigt og vi vendte om og gik et stykke tilbage, for dér havde vi passeret en taxaholdeplads.

Hjemme igen bød vi på kaffe på terrassen til Karen, som vi havde været i byen med og så fik vi endelig en tiltrængt kaffetår og en god sludder.
Efter aftensmaden gennemgik Anne-Grete lige de sidste detaljer inden afrejsen i morgen og så er det bare hjem og pakke.

Vi må med skam melde, at vi har været så grebet af muligheden for at komme til Auroville og Matrimandir, at vi ikke helt har fået læst om hele programmet for turen, så vi er nu en hel del nervøse for, hvad den næste halvdel af turen indbefatter. Som sædvanlig har vi da tiltro til, at det nok skal gå...

2. Del. Singing Heart Ashram

Man 06 jan Afsted til Jaqelines asram, som hedder Singing Heart Ashram. Men først skal jeg lige have min opfølgningsbehandling. Afsameh, som terapeuten hedder, havde skaffet medicin til os, som både reparerer nyrer og lever, så det er meget fint, for det har vi åbenbart brug for. Desuden må vi ikke drikke mælk eller spise mælkeprodukter, så der røg mælken i kaffen og al osten, som jeg holder meget af. Dog må vi godt få produkter fra ged eller får. Hun siger, at alle voksne, faktisk fra 3 år og opefter ikke producerer det enzym, som kan nedbryde komælk, så det er grunden.

Faktisk er der en ting til - når hun nu var igang : vi må heller ikke spise svinekød. Måske havde Jøder og Muslimer ret med deres forbud mod svinekød. Dengang var det vist noget med faren for trikiner, men måske har de vidst noget mere. Ialtfald siger Afsameh, at grunden til, at mennesker ikke må spise svinekød, ligger i, at svinets DNA og menneskets ligger for tæt på hinanden, så vores organisme har svært ved at udskille det. Faktisk kører det rundt i kroppen i flere uger, siger hun, inden det kommer ud igen.

Nå, vi kom af sted nogenlunde til tiden og efter 2-2 ½ times kørsel nåede vi Tiruvannamalai og blev installeret i ashrammen. Her er meget primitivt. Værelserne er meget spartanske, men der er dog et toilet, det har bare ikke træk og slip, men tømmes ved at man hurtigt hælder en pøs vand i tønden. Ligeså er det med varmt og koldt vand. Der er indlagt vand, men det varme fås, ved at man stiller en spand ud i solen og så bliver det varmt i løbet af dagen. Hmm., det bliver interessant, men vi overlever nok…

Også spisningsproceduren er lidt af en oplevelse, vi spiser – udendørs selvfølgelig – på en lille café-agtig forhøjning, og her må vi ikke have fodtøj på, men vi skal selv hente mad 10 m fra forhøjningen, og da de 10 m er grus, bliver vi nødt til at tage fodtøjet på for at nå derover, og så tilbage igen og af med fodtøjet. Det er rigtigt smart. Vi spiser af ståltallerkener og vi stiller op i kø og får udleveret en skovlfuld hvide ris, en skovlfuld røde ris samt en lille metalskål med lidt suppe med grøntsager i og desuden en ske. Efter spisningen vasker vi op med en skuresvamp og et eller andet sæbeagtigt produkt og til slut lander alle tallerkener og skåle i nogle store trådnet, hvor de tørrer af sig selv til vi skal bruge dem næste gang.

OK, nu ikke mere jammer. Efter frokosten oplevede vi Jacqueline in person og det var en meget højtidelig dame med masser af formaninger og forbud, men også interessant.

Efter aftensmaden var der et lille en-times møde med hende igen og her stiftede vi bekendtskab med, mente hun, verdens ældste mantra (bøn), Gayatri Mantra. Det er på sanskrit og skaber bestemte vibrationer, når det synges. Det ser således ud:

OM BHUR BHUVAH SUVAHA
TAT SAVITUR VARENEYAM,
BHARGO DEVASYA DHIMAHI
DHIYO YO NAH PRACHOODAYAT

Hør her hvordan den lyder i en version, der er nærmest den, vi sang:
https://www.youtube.com/watch?v=3lGGIegfmAU
Understregningerne viser trykstavelser

Sjovt nok fandt Jette, da vi var kommet tilbage til Danmark, et gammelt nummer af Nyt Aspekt, som var lagt tilside, da Jette ved lejlighed skulle føje, ja netop - Gayatri Mantra - til sin samling af bønner. Her stod en dansk oversættelse af bønnen, som lyder:

Oh, du som opretholder universet
fra hvem alt udspringer, til hvem alt vender tilbage
Vis os den sande spirituelle sol, skjult bag en skive af gyldent lys
så vi kan erkende sandheden og fuldføre vor bestemmelse på vor vej til dine hellige fødder.

Herefter snakkede hun lidt om forskellen mellem psykisk udvikling og spiritual udvikling. Psykisk udvikling handlede om udvikling af psykiske evner som clairvoyance, at kunne se aura osv. Evner, som man ikke måtte blive så betaget af, at de kom i vejen for den spirituelle udvikling, som handlede om at kunne give mere og mere slip på den, man tror man er, og på enhver form for identitet.

Det tegner måske alligevel til at blive spændende. Nu må vi se i morgen…

Tir 07 jan Morgenmeditation kl. 7.40 – og vi må gerne komme lidt før, så det kan starte sharp. Indledt med et antal gange Gayatry Mantra (108 er en hel runde 27 er en kvart og det er det nok ved denne lejlighed startende i god tid før meditationen). Herefter lidt praktiske bemærkninger og sluttende af med en lille stille meditation.

Vi bor, så vi har bjerget Arunachala i baggrunden. Bjerget forstærker alle tanker, både de gode og de dårlige. Jacqeline fortæller, at det indeholder en shiva-energi, som er meget lig Plutos, hvis man er til astrologi. Dvs. stærke viljer og destruktion af illusionen om, hvem du er, om fødsel og genfødsel. Alt det der kommer efter, når man siger jeg er … er en illusion Det er lige meget, hvad sindet kan finde på at sige, så er det en illusion. Alle de tanker, som kommer og går under meditationen er ikke dig. En elev kom engang til sin mester og sagde stolt:

Det går så fint med min meditation, jeg kan både se farver og også personer mm. Hans mester sagde til ham: Fint, fint min ven. Fortsæt du bare dine meditationer, så skal det nok gå væk igen.

En vigtig trekant kan tegnes vedrørende sammenhængen mellem meditation, læring og karmayoga (tjeneste yoga), idet man gennem meditationen kan finde spørgsmål og ofte også svar, men gennem læring kan læres mere, som så til sidst kan omsættes til praktisk arbejde, føres ud i det ’virkelige’ liv.
Hun nævnte i den forbindelse en Bohdi Satva, som er en betegnelse for et oplyst væsen, der (ofte) er inkarneret for at hjælpe menneskeheden med at løfte energien.

Om eftermiddagen gik vi en lille tur til et 50 m højt klippeplateau, som på toppen havde et lille, bitte forfaldent tempel for en af Shivas børn. Det så ikke ud, som om det blev brugt mere, men der var dog indlagt strøm og det havde en pære i loftet. Det var dejligt at få gået lidt ovenpå alt det sidden.

Da vi kom tilbage, var der igen en seance, hvor vi prøvede en dansemeditation. Den var lang og appellerede ikke lige til mig. Efter aftensmaden var der igen en samling, hvor Jaqueline fortalte om spirituel forståelse, idet hvis man astrologisk set har 9. hus i skytten, får man intellektuel forståelse af sammenhængene, men det skal være 12. hus i fisken, for at man får den fulde forståelse.

Hun talte også om de to populæreste guder i hinduismen, nemlig Ganesha og Hanuman.

Ganesha er guden med elefanthoved og er gud for fremgang indenfor alle områder familie såvel som forretning, så der er ikke noget at sige til, at det er en gud, man skal holde sig gode venner med.

Hanuman er abeguden, som hjælper alle utrætteligt.
Hans motto er : No rest until the work is done.

Ons 08 jan Idag har vi haft besøg af nogle danskere, der har været her før for år tilbage og nu gerne vil gense stedet. De kom i forbindelse med formiddagsmeditationen og blev og fik frokost med. Det var meget hyggeligt og de var glade for at være her igen.

Jaqueline fortalte lidt om planetens årshoroskop 2014.
Uranus og Pluto står i en stærk spænding til hinanden og det har de gjort nu i ca. 2 ½ år og det er det, der har givet de mange spændinger i verden, som nu har varet i 4-5 år. Det lakker nu mod enden. Også wistleblowers kommer her ind under uranus/pluto-aspektet, idet det også dækker det, at åbne op, afsløringer mm. (Det har vi også haft en del sager om herhjemme).

Også i Indien arbejdes der på at stoppe eller begrænse korruption. Bl.a. af en politiker ved navn Arvin Kejlevar, hvis bomærke/symbol er en kost. Der er valg i Indien i år, så må vi se, om han får vind i sejlene.
Alle bør meditere, fordi det er vigtigt at så mange som muligt i år kan holde sig i balance. Numerisk er nytårsdag 1.1.2014 = 9 og det betyder medfølelse og forståelse.
April-maj er en periode, hvor meget kan ske.
Hun var glad for følgende sentens, som jo også er meget sigende: We need system breakers with heart - and lightworkers with balls

I den store pause efter frokost besøgte vi Karen, som vi har sludret lidt med og som meget gerne vil have en kop kaffe. I det hele taget er vi vældigt populære her med vores lille dyppekoger og Nescafé. Der er mange, som vil anskaffe sig sådan én nu.

Vi lever meget spartansk her, men det viste sig, at da vi kom med kaffen, kom der indtil flere slags kager frem af gemmerne, så det blev en helt luksuriøs eftermiddagskaffe.

Ved eftermiddagsseancen snakkede Jaqueline om flere ting:

Om tanker og reaktioner. Her snakkede hun om et digt af Kirtana, som hed The Train Song. Dette digt indeholder meget af den visdom, som hun underviser i. I sangen fortælles feks. om at man kan stå på en station og sporene er der og toget er der, billetten er betalt og konduktøren kalder på dig, men du skal ikke tage med. Du kan godt tage med et stykke og så stå af, eller du kan vælge helt at gå din vej. Det handler om reaktioner på hændelser, hvor du feks. kan vælge at blive vred (dvs. at tage med toget, lade dig rive med) eller du kan vælge at slå en streg over det.

Om at meditere. Formålet med at meditere er at realisere sig selv. Den stilling man gør det i er ikke afgørende, bare man er afslappet og vågen.

Mht. i morgen har ikke kun kvinderne fået strenge instrukser om at være tækkelige. Der må ikke vises ankler eller kvindelige former og selv mændene skal have lange bukser på.

Tor 09 jan I dag skal vi på tur til Tiruvannamalai og lidt op ad bjerget Arunachala til Ramana’s anden Ashram og længere op til hans hule, som var hans første ashram.

Bjerget Arunachala repræsenterer det, der ikke flytter sig. Du kan skifte mening eller holdning, men bjerget ligger, hvor det ligger, som et fast punkt i tilværelsen.

Vi kørte med de sødeste små tuctuc-busser ind til Ramana’s Asram (det er så den tredje ashram), der ligger i selve byen. Der kunne sidde 10 mand i en bus incl. en plads ved siden af chaufføren. Det var imponerende at det lille køretøj kunne klare det, men det gik fint.
Vi blev sat af foran ashrammen og tog vores sko i hånden og travede hurtigt tværs igennem den og ud af bagdøren, hvor vi kunne tage skoene på igen. Her begyndte så stien op ad Arunachala. Den var brolagt med store ret flade sten, men det var alligevel en hård tur op til Skandashram,

hvor Sri Ramana Maharshi levede i 7 år fra 1916 til 1922. Her var en pænt stor ashram med et lille hus for hans moder og et andet med flere rum til ham selv. Herfra kunne man gå videre til et endnu mere simpelt og isoleret sted, som kaldtes Virupaksha Cave og var hans første ashram. Her tilbragte han 17 år f ra 1899 til 1916. Efter den lange vandretur tilbage til Ashrammen i byen ventede vi lidt på de andre og var en tur i boghandelen. Bøger er utroligt billige her. En fin stor bog i folieformat med fine billeder og trykt på fint papir kostede 13 kr.

Ramana Maharshi (Født 30. december 1879 i Tiruchuli i Sydindien - 14. april 1950) også kendt under navnet Bhagavan Sri Ramana Maharshi, var inder og regnes blandt det 20. århundredes største mystikere.

Ramana Maharshi fik sin mystiske erkendelse ved 16-års-alderen. Efter denne oplevelse drog han til bjerget Arunachala nær den sydindiske by Tiruvannamalai. Dette bjerg boede han på resten af sit liv. Ramana Maharshi blev tidligt meget berømt, og folk kom fra hele verden for at tale med ham. Blandt hans gæster var Mahatma Gandhi, Paramhansa Yogananda, Paul Brunton. Paul Brunton gjorde Ramana Maharshi kendt i Europa med bøgerne A Search in Secret India (1934) og The Secret Path (1935).

Disse bøger er oversat til dansk som ”Bag Indiens lukkede døre” og ”Den hemmelige vej”.

Ramana Maharshis grundlæggende lære, der regnes for at høre til advaita vedanta-filosofien og jnana-yoga, går ud på at spørge sig selv: Hvem er jeg? Gennem en vedvarende selv-udspørgen mente Ramana Maharshi, at man vil nå til den erkendelse, at jeget ikke er bundet til kroppen, men er universelt.

Så var det blevet spisetid, og vi prøvede at spise i ashrammen. Det var som et helt folkekøkken. Folk blev lukket ind og placeret på gulvet i lange rækker og så drønede nogle kokke med store gryder ned gennem rækkerne og smed en klat af på det palmeblad, vi havde foran os. På den måde fik vi ris, sovs med grøntsager, en klat af noget stærkt og siden en desert. Når vi var færdige, foldede vi vores palmeblad sammen og rejste os og gik. Huskede jeg at fortælle, at man her spiste med fingrene? Vi var dog blevet advaret om det, og havde medbragt en ske fra vores egen ashram.

Da vi var kommet tilbage fra turen til ashrammen og hulen oppe på bjerget, så anbragte vi vores sko i et depot ved hovedindgangen og da vi havde hentet dem igen, så var det tid til at se på byen, Tiruvannamalai. Det blev dog kun til at besøge et supermarked lige overfor Ramana’s Ashram, hvor der blev handlet vildt ind af kiks og kager mm. for vi har fået ris og grøntsagsblandinger i et væk lige siden, vi kom. Herefter fandt vi frem til en café, der hed German Bakery, som havde endnu flere kager, herunder pandekager med 5 forskellige slags fyld og dertil kaffe i flere varianter, så her kunne vi rigtig slå os løs. Så besluttede vi at tage hjem og fandt en fin spritny tuctuc til formålet.

Vi nåede lige hjem til eftermiddagsteen og eftermiddagsmeditationen.
Her afprøvede vi forskellige øvelser: Luk øjnene og find hjertets energi og send det opefter, forbi kronechakret og længere op til ’Sjælens punkt’ og åbn øjnene og læs din spirituelle tekst, så kommer forståelsen og det læste huskes meget bedre.

Chakra Breath:

1) Stå ret op og ned i en fast stilling
2) Lav små hop på stedet uden at slippe gulvet og brug også armene
3. Læg hænderne på rodchakret og send energi hertil
4. Gør dette i 2 minutter
5. Skift derefter til næste chakra, som er harechakraet og send energi hertil i 2 minutter medens du hopper op og ned og bevæger hænderne tilsvarende.
6. Gentag nu 5) for solarpleksus-, hjerte-, hals-, pande-(det tredje øje) og kronechakraet
7. Herefter gås baglæns således at man kun bruger 2 minutter i alt til at nå tilbage til rodchakraet.

Nu har alle de vigtigste chakraet fået en ordentlig aktivering og nu er det fint at sætte sig roligt ned og meditere.

Fre 10 jan  Ved morgenseancen snakkede Jaqueline om det at vågne op. Til det krævedes 3 ting at overvinde:

  1. Angsten for døden (næsten som en lille indvielse).
  2. Angsten for at blive sindssyg. Når sindet begynder at miste kontrollen, frygter at dø. Når sindet begynder at give slip og kontrollen svigter.
  3. Angsten for at møde den smerte, man forestiller sig, at man har påført andre. Skyldfølelse! Være villig til at møde de smertefulde ting, man nu engang skal møde.

Rebirthing Therapi (lille)
Åndedrætsterapi, hyperventilation.
God teknik til at løsne op. Adgang til nogle lag i bevidstheden.
Ånd ind og ud uden pause, evt. til musik, evt. til musiknumre, der går hurtigere og hurtigere.
Giver en masse energi og måske også nogle indsigter.

Når man er ubevidst (sover) er det egoet, der styrer.
Når man er bevidst (vågen) er egoet sindets tjener.

Der sluttedes af med en dansemeditation med musik af og med Queen og Gloria Gayner. Det var noget, der satte gang i energierne.

Aftenmeditationen var en dyb én, hvor vi fik bind for øjnene og lyset blev slukket, så vi sad i total mørke.

Vi skal nu prøve en totalt stille dag, idet vi fra nu af og indtil i overmorgen tidlig ikke må sige noget og i det hele taget ikke må kommunikere med nogen. Så jeg må sige godnat til computeren, for jeg kan ikke sige godnat til Jette.

Lør 11 jan Alt går foreløbig fint. Vi siger intet til hinanden – meget mærkelig og også meget forkert følelse.
Morgenmeditation i stilhed bortset fra chanting Gayatri Mantra 2x27 gange.
Formiddagsmeditationen var en Chakra-chant, som gik således:

Lyd                    Chakra
LAM                  Rodchakra
VANG                Harechakra
RANG                Solar Plexus chakra
JANG                 Hjertechakra
HAN                  Halschakra
OM                   Udfor det Tredje øje og helt ind til midten af hovedet

Der chantes ca. 1 minut i hvert chakra og man bliver der 1 minut ekstra. Derefter flyt energien op til næste chakra. I det tredje øje (pandechakraet) gå ind til midten af hovedet og chant der. Det påvirker også kronechakret.
Der gås nedad igen med 3 chant i hvert chakra.

Eftermiddagssessionen indeholdt et par yogaøvelser, der er gode for ryggen:

Katten:
Lig på alle fire og skyd ryg, som en kat gør, på indåndingen og svaj ryggen på udåndingen.

Bedestilling:
Lig i muslimsk bedestilling med hovedet nede ved knæene og armene strakt fremad, så langt du kan.

Så var der en gå-meditation, men den type siger mig ikke ret meget. Der sluttedes af med en dansemeditation. Denne gang til noget techno-lignende musik.

Søn 12 jan Fortsat stille lidt endnu. Morgenmeditation som de øvrige dage. Formiddaggssessionen var anderledes end sædvanlig.

Jaqueline ville gerne velsigne dem, der havde lyst med en Gayatri-velsignelse. Vi kom op en ad gangen og skulle kigge hende ind i øjnene. Derefter fremsagde hun Gayatri Mantraet og til sidst kastede hun blomster i hovedet på os, hvilket afstedkom et smil fra begge parter.

Eftermiddagssessionen var en øvelse:

Maha Mantra (Det Store Mantra)

1. Man brummer helt nede i maven i rigtig lang tid
2. Man flytter energien op i hjertet og holder den der.

Hjertet står for ACCEPT (af tingene, som de er, incl. én selv)
MEDFØLELSE (med alt og alle)
KÆRLIGHED (til alt og alle, incl. én selv)

Man 13 jan I dag skal vi klare os selv med mad, for Jaqueline og alt personale er til en stor fest, der hedder Pongal og den er lige så stor, som vores juleaften eller nytårsaften.

Det er en speciel tamilsk høstfest. Den markerer solens 6 måneder lange rejse nordpå, dvs. rejsen fra vintersolhverv mod sommersolhverv. Festen varer flere dage og vi kan nå at se lidt til den i Tiruvanamalay i dag.

Overalt i byen tegnede folk de flotteste mandalaer foran deres huse. Jeg ved ikke hvor langt mod nord i Indien denne fest holdes, men vi så disse tegninger også i Auroville. Det er noget, som virkelig hører inderne til, og selv ganske almindelige mennesker er rigtig dygtige til det.

Vi havde bestilt 2 af de store tuctuc’er og kl. 8 kørte vi mod byen. Her stod nogle af ved Ramanas Ashram og vi andre tog videre til det store tempel. Det er virkeligt stort. Det må være et af de største i Indien. Det hedder Annamalaiyar Temple og er bygget i det 9. årh. AD med udviddelser i 13. og 14. årh.

Her så vi en procession med bærestole med forskellige figurer på. Det er jo denne høstfest, der fejres og alle er glade og bærestolene hopper op og ned medens bærerne griner. Vi var også inde et sted, hvor Ramana havde opholdt sig, og blive velsignet.

Udenfor kiggede vi lidt på markedet og livet i de smalle gade. Efter et stykke tid havde vi også fået nok af det, og tog en tuctuc tilbage til Ramanas Ashram, hvor vi først var i boghandelen lige overfor og købe CD’er med Gayatri Mantras.

Dernæst spiste vi frokost på en restaurant lidt længere henne. En hel del butikker senere landede vi på German Bakery, hvor vi kunne nyde en cappucino med en lemonsugarpancake til. Det var dejligt bare at sidde.

Nu var vi ved at være klare til at tage hjem, men nåede lige et par butikker mere inden da.

Vel hjemme satte vi os med kaffen og nød det fredelige landskab.

Tir 14 jan I dag skal vi påbegynde hjemturen. Vi er lige et lille smut inde til byen og kigge lidt mere forretninger og så er det ellers hjem og pakke. Der er faldet lidt ro over os og vi har tid til at nyde det dejlige lune vejr.

Jaqueline og hendes personale er der, når bussen henter os kl. 17 og vi når også lige at få taget et gruppebillede. Så kører vi, for blot at stoppe igen allerede i Tiruvannamalai, hvor vi spiser dejlig aftensmad på et hotel.

Så er der ingen vej udenom; vi bliver nødt til at kaste os ud i den lange vej til Chennai, ca. 180 km. Vi tager dog denne gang en motorvej i stedet for kystvejen, som vi brugte på udturen. Det kræver dog bare et langt stykke ad skrækkelige veje inden vi kan komme på den. Anne-Grete sagde, der var sixteen km, men hun havde hørt forkert, for der var sixty. Den var fuld af huller, og flere strækninger af den var kun grus, og der var vejarbejde stort set hele vejen. Vi var 2 timer om de 60 km. Til gengæld gik det så fint derudaf, når først vi var kommet til motorvejen, og de sidste 120 km klarede vi på andre 2 timer.

Ons 15 jan Mens vi var i lufthavnen blev det onsdag og vores fly afgik kl. 03.30. I Dubai, som i modsætning til Chennai har en kæmpemæssig, meget flot lufthavn, havde vi en planmæssig ventetid på 2 ½ time, men vi holdt på startbanen yderligere 1 time, inden vi kom afsted.

Vi indhenter dog en halv time på turen, så vi er hjemme i Kastrup med bare en halv times forsinkelse. Vi var hjemme ca. kl. 13 og her blev vi meget glædeligt overraskede, for Gitte og Jonas stod parat til at byde os velkommen hjem - og ikke mindst til at køre os det sidste stykke helt hjem.

Henvisninger:

Auroville's Quiet Helth Center og Indkvartering

Auroville's hjemmeside

Jacqueline Maria Langstaff's hjemmeside

Anne-Grete Hav Hermansen's hjemmeside