Thailand 7-28. februar 2005

 

Hvis man vil nøjes med at se billeder, så brug knappen - og klik på billederne og klik en gang mere på 'DiasShow' for at stoppe


07.02 Afgang til London 18.05. Efter et par timers ventetid afgang til Bangkok - en tur herfra på ca. 11 timer og ca. 9600km.  

08.02  Ankomst Bangkok kl. 15.40 lokal tid (6 timer foran os). Udenfor lufthavnen var temperaturen 33 grader, så her er det sommer. Vi tog en taxi til vores hotel Viengtai. Det ligger meget centralt midt i den gamle bydel og her er liv og glade dage - til langt ud på natten. Så vi havde lidt problemer med at falde i søvn ovenpå flyveturen.
Men inden da fandt vi et lille spisested (Panee) lidt nede af vores egen gade, hvor vi fik dejlig mad og 2 singha'er (øl) for kun ca. 50 kr. ialt.


09.02  Første hele dag i Bangkok. Vi tager hul på seværdighederne og spadserer til en af de største, Grand Palace, hvor kongerne tidligere har boet, men nu kun anvendes ved officielle lejligheder. Her er et stort tempelkompleks med den ene flotte bygning efter den anden.


En stor seværdighed her er Smaragdbuddhaen, som er en af Thailands hellige Buddhaer. Den sidder på en 11 m høj trone og er lavet af et helt stykke jaspis (kvarts) og er 66 cm høj. Det er en figur, som thai'erne har hugget i Angkor Vat, men heller ikke khmererne har lavet den, for den stammer vist nok fra Sri Lanka.

 

Om aftenen var vi i Chinatown. Her viste det sig, at dronningen af Thailand skulle komme på besøg ( i anledning af det kinesiske nytår (år 2548)). Folk var linet op i hundredvis og vi syntes også, det kunne være sjovt at se hende, men vi gad ikke at vente, så vi kiggede bare på det øvrige leben og så tog vi hjem til en kop kaffe på sengekanten inden vi tørnede ind.

 

10.02  I dag startede vi med at få arrangeret vores videre rejse. Hotellet havde forbindelse med et rejseselskab, som vi blev kørt hen til (gratis).

Her sørgede de for flybilletter til Chiang Mai og hotel her også. På tilbageturen blev vi sat af ved Wat Po - et andet stort tempelkompleks, mindst lige så flot som Grand Palace. Her var der også det ene tempel efter det andet og alle meget flotte og velholdte. Wat Po er først og fremmest kendt for sit tempel med den liggende Buddha. Det er en figur, som er 46 m lang og 15 m høj og viser Buddha i det øjeblik, han går ind i Nirvana (frigørelsen fra genfødelse). Den er ikke specielt flot, men altså stor.
På vej hjem herfra kiggede vi lige indenfor i et andet tempel, Wat Suhat, som også var meget smukt og velholdt.
Her i Bangkok er tilsyneladende alle helligdomme meget velholdte, men vi tror ikke det gælder resten af Thailand, nu får vi se.

Vi var også forbi Det Demokratiske Monument til minde om demokratiets indførelse i 1932.

I morgen tager vi videre til Chiang Mai.


Her kommer vore oplevelser fra Chiang Mai

11.02  Ankomst til Chiang Mai med fly. Det må siges at være nemt. I stedet for at rasle med toget i 10-12 timer ankommer vi med fly på 1 time og 5 min. Vi blev hentet i lufthavnen med hotellets bus og kørt direkte til hotel Raming Lodge, som skulle være vores basis de næste 3 dage. Her er et par grader køligere end i Bangkok.
Om eftermiddagen travede vi lidt rundt i byen for at lære den at kende og om aftenen tog vi på natmarked. Der var et mægtigt mylder af mennesker, og markedet var kæmpestort, så vi tog snart hjem og hyggede os med kaffe og scrabble.

 

12.02  I dag travede vi ind til kærnen af det gamle byområde for at kigge på templer. Dem er der 300 af i Chiang Mai, så der er nok at tage fat på.
Straks vi kom indenfor den gamle voldgrav lå der eet, Wat Phan Dai med meget smukke udskæringer omkring vinduerne.


Længere fremme kom vi til Wat Chedi Luang med meget flotte dekorerede trappegelændere udført som slanger. Men mest kendt er ruinerne Chedi Luang, en imponerende murstensbygning fra det 14. århundrede, som med en senere tilføjelse på toppen, nåede en højde på 90 m. Her blev Smaragdbuddhaen opbevaret i 80 år inden den kom til Wat Phra Keo i Bangkok. Et jordskælv har dog senere gjort den til en ruin og desuden 30 m lavere.
Endelig så vi Wat Phra Singh, Chiang Mai's største Wat og rigtig flot.

Så havde vi fået mættet vores behov for templer for i dag, og drog på indkøb efter et batteri til Jettes Kamera, som er svært at finde i Danmark. Det lykkedes og jeg fik også et par sandaler med på vejen. Dette foregik lige i nærheden af natbazaren, som efterhånden stille og roligt var ved at stille op, så vi fandt en lille restaurant her og fik lidt aftensmad og gik så rundt og kiggede lidt på den igen.
Vi var på rejsebureau igen, for at arrangere lidt af den videre tur og det bliver nu sådan, at vi flyver til Sokothai, en mindre by nu, men med ruiner efter den første periode af Thailands historie. Den ligger ca. 300 km fra Chiang Mai og vejen dertil er lidt trekantet, men den har altså en lufthavn, og da det kun koster 1100 Bath ~ 150 kr, så faldt vi for fristelsen til at komme let og hurtigt frem. Her bliver vi i 2 nætter, så vi har 1 hel dag.





13.02   I dag en arrangeret tur fra et af de lokale turistbureauer. Afsted ca. kl. 8 til en orkide-farm med mange smukke blomster. Der var også et stort sommerfuglehus og det var spændende at gå og kigge på sommerfugle på nært hold. Derefter videre til en virksomhed, som fremstillede papir af elefantgødning, som indeholder mange fibre. Papiret blev dog meget groft og var ikke særligt velegnet til at skrive på, men kunne fint anvendes til bl.a. fotoalbums og andre gaveideer. Det skal dog lige siges, at hele fremstillingsprocessen foregik ved håndkraft.


Så kørte vi videre til en drypstenshule med flere Buddha-figurer, Changdao Cave, som gik mindst 300 m ind i bjerget (så langt kom vi) men en legende fortæller, at den skulle fortsætte mange kilometer ind under bjerget og at der længst inde skulle findes et 'paradis'.
Næste punkt var en meget stor hvid Buddhafigur (Wat Than On), som var anbragt på toppen af en afsats hvorfra man kunne se floden Maekon (Mekong) dybt nede og bjerge bag ved. På den anden side af disse bjerge ligger Myanmar (Burma).

Mekong floden har sit udspring helt oppe i Tibet, men løber både gennem Kina, Burma, Laos, Thailand, Cambodia, og det sydlige Vietnam. Mekong floden er mere end 4.500 km lang, og løber ud i det Sydkinesiske hav.

Sidste punkt på turen var et besøg hos nogle af de stammefolk, som for mange år siden var flygtet fra Burma, men som oprindeligt stammede fra Kina og Tibet. Det drejede sig her om Akha-folket og Karen-folket (long neck). De første bærer nogle karakteristiske sorte hatte og vi har set dem sælge varer på natbazaren i Chiang Mai, de andre er karakteristiske ved at kvinderne bærer ringe om halsen. Man starter som lille pige med nogle få ringe og der bygges så flere på efterhånden som de bliver ældre - lidt flere end halsen egentlig kan klare, således at halsen bliver strakt.
Vi var nu efterhånden kommet 210 km væk fra Chiang Mai, og vores chauffør klarede tilbageturen på små 3 timer.

Aftensmad i Chaing Mai til 24 kr med øl. Herefter søndagsmarked ved byporten, hvor vi fik thai-fodmassage, dejligt!!

Til sidst vil vi gerne takke for de hilsener, vi har fået. Det luner ikke mindst at høre lidt om snestorm og sådan noget.

Vi befinder os nu i Phitsanulok. Men det kommer vi tilbage til senere, men først skal I høre om hvordan det er gået os i Sukhothai.



14.02   Sukhothai lufthavn var den sødeste lufthavn, som vi nogen sinde har set. En lille samling huse i røde mursten med de karakteristiske tage i flere niveauer med høj rejsning.

Det viste sig, at der er to byer, der hedder Sukhothai, old and new Sukhothai.
Vi skulle naturligvis til old, for der ligger de ruiner, som vi skulle se. Den ligger 40 km fra lufthavnen, så vi slap ikke for at køre i bus. Vores hotel Thai Village Hotel, var primitivt og lidt forfaldent, men meget idyllisk. Vi slappede af og spiste på hotellet (der var heller ikke anden mulighed). Bemærk vores bruserarrangement...


Vi så den store Wat Mahathat med i alt 185 små chedi'er (små stupaer) og en stor siddende Buddha.
Så cyklede vi videre til Wat Si Sawai, et velbevaret tempel i Kmerstil, bygget før grundlæggelsen af Sukhothai (1238). Vi spiste frokost på området i en ille restaurant, hvor vi fik en omelet med ris og grøntsager til 3 kr. hver. Herefter kiggede vi på en 4-5 Wat'er mere, som efterhånden alle kom til at ligne hinanden. Blot en skal nævnes, Wat Trapang Ngon, fordi den ligger meget smukt omgivet af vand og med bjergene i baggrunden.
Vi sluttede tempelturen med at cykle 2 km udenfor hovedområdet til et tempel, som hedder Watt Sapan Hin. Det ligger på en 200 m høj bakketop, som man kommer op til ad en trappe lavet af store stenplader. I selve Wat'en er der en stor stående Buddha-figur med den ene hånd løftet i den fredsgivende gestus. Der var en fin udsigt over hele tempelområdet herfra, dog lidt skæmmet af varmedisen. Varmen gjorde da også, at vi både på ud- og hjemturen måtte have en Cola på en lille restaurant (10 bath=1,40 kr.)
Så kørte vi hjem og afleverede vores cykler, og en buschauffør så det og ventede på os, så vi hurtigt og elegant kom det sidste stykke vej til vores hotel (5 bath for hver).

Resten af dagen læste vi, spiste til aften og læste igen og gik tidligt i seng.

Vi er nu i Ayutthaya, men nu skal I høre, hvordan det er gået siden sidste brev.


Til slut vil vi gerne takke for de hilsener, som vi har fået. Vi kan forstå, at vejret er rigtig grimt derhjemme med både sne og kulde.
Er der ikke lige nogen, der vil skrive lidt om valget derhjemme, da vi kan forstå, at flere partiledere er gået af, men vi ved ikke hvilke. Og vi ved heller ikke om Fogh fortsætter.
Tak for data omkring valget. Nu er vi blevet godt informeret, tak.


16.02  Thaierne er meget hjælpsomme. De er forfærdelig dårlige til engelsk, men de hjælper alligevel, alt det de kan. Da vi skulle afsted fra vores hotel i Sukhothai, holdt de på lokalbussen, så vi kunne nå at komme med. Det er en slags åben minibus med langsgående træsæder, så man føler, at man sidder på ladet af en lille lastbil.
Alle de øvrige passagerer hjalp til med vores store kufferter og rykkede sammen, så vi kunne være der. Denne bus kørte os til det ny Sukhothai's busterminal, og her stod en uniformeret dame, som viste os hen til den rigtige bus, vi skulle videre med til Phitsanulok. Det var en stor terminal med holdeplads for mindst 8-10 busser med destinationer i alle retninger. Henne foran bussen kunne man så købe billetter. Alt gik let og smertefrit og 2 timer senere, var vi i Phitsanulok. Hotellet i Sukhothai havde også hjulpet os med at booke et hotel i Phitsanulok, og det lå lige ved jernbanestationen, så vi kunne se, at det også ville blive nemt senere at komme til Ayutthaya, som vi havde planlagt skulle ske som en togtur.
Vi blev installeret på hotellet på 10. etage med fri udsigt over byen (som nu ellers ikke var særlig spændende). Så travede vi lidt rundt og kiggede på byen, var på jernbanestationen og købte togbilletter til Ayutthaya, 5 1/2 times togtur for 155 Bath hver på 2. klasse (ca. 22 kr.), spiste aftensmad på en lille flodrestaurant og gik på natbazar (sådan en har de åbenbart i alle byer). Byen virker død, og der er nærmest ingen turister her. Vi havde dog en lille oplevelse på natbazaren, for vi blev stoppet af nogle skoleelever, som havde fået til opgave at interviewe nogle turister om deres ophold her i Thailand - alt sammen for at øve deres engelskkundskaber (hvilket også var tiltrængt, for ikke en gang de unge er gode til engelsk). Det var meget hyggeligt at sludre med dem, selvom vi ofte måtte se på deres spørgeskema, for at finde ud af, hvad de spurgte om. Vi stødte på dem igen den næste aften og vi hilste glade på hinanden.


17.02  Vores tempeldag her i Phitsanulok. Vi travede langs Nan-floden, hvor der var en park, så det var rigtig hyggeligt. Så kom vi til et meget stort marked, som lå, hvor vi mente, det her meget berømte Wat Mahathat skulle ligge, men vi gik derind, og det viste sig, at det mundede ud i Wat'en. Den er meget berømt i hele Thailand p.g.a. en ekstra flot siddende gylden Buddha med en aura omkring hovedet og ned over skuldrene. Den er virkelig også meget flot og det er den mest kopierede figur i hele Thailand. Men da den er så berømt, sker der det, ligesom i Indien, at der p.g.a. de mange tilrejsende gror en masse handelsboder op, og snart er det et kæmpe marked.

Vi spiste frokost på en anden flodrestaurant og tog herfra en tuc-tuc til det andet Wat, vi ville se. Det hedder Wat Chulamani, som en af Ayutthaya's konger havde restaureret, fordi han havde været munk der i sine unge dage. Der var nu ikke meget tilbage af den gamle Wat, men der var bygget en ny meget flot een lige ved siden af i fin thai-stil.
Bortset fra den flotte Buddha i Wat Mahathat var der ikke noget at komme efter i denne by, så vi glædede os lidt til at komme videre.









18.02  Tidligt op kl. 7.30 for at pakke kufferter og checke ud, så vi kunne nå vores tog kl. 10.05 til Ayutthaya.

Det viste sig at være et mægtig fint tog. Vi var lidt spændte, for vi har prøvet at køre på 1. klasse i Indien, og der var så meget aircondition, at vi næsten blev frosset ned, og 2. klasse i Indien, som var beskidt og ringe i det hele taget, men vore bekymringer blev gjort til skamme, for her var lyst og venligt og fly-lignende stole og vifter i loftet og et hav af mad- og drikkesælgere ombord, så vi på intet tidspunkt kunne komme til at savne noget. Vi kørte med togdørene stående åbne og efterhånden også alle vinduerne, og der var varmt, men ikke mere end vi kunne klare, og Henning kunne gå ud til en åben togdør og ryge uden at genere nogen. Vi ankom lidt forsinket til Ayutthaya kl. 16 og tog en tuc-tuc til Ayutthaya hotel.



Vi skriver nu fra Hua Hin og her følger hvordan vi er nået hertil.


19.02  Tempeldag. Vi lejede cykler nær hotellet og kørte rundt i den historiske park på egen hånd. Her har de lavet det så snedigt, at man betaler entre for hvert tempelkompleks, man besøger, så det er bare frem med pungen hele tiden. Det er nu ikke så dyrt(20-30 Bath for hver hvert sted, svarende til ca. 3-4 kr.). Vi så først endnu et Wat Mahathat og yderligere et Wat Rajaburana, begge fra 1400-tallet og ret ødelagte.

Derefter fandt vi en lille hyggelig restaurant (det er vi gode til), hvor vi spiste frokost. Vi cyklede videre forbi flere Wat'er og endte ved Wat Lokaya Sutha, som indeholder en kolossal liggende Buddha, som var meget flot og man kunne se, hvordan de troende buddhister køber små stykker bladguld og klister dem på figuren. Efter en kold Cola var vi klar til hjemturen og fandt let vejen tilbage til vores hotel.
I en sidegade ved vort hotel ligger foruden cykeludlejningen også flere gæstehuse, hvor man kan bo billigt, og der er også flere billige restauranter, så her spiste vi til aften i Tony's Place.
Også i denne by er der et natmarked, og det måtte vi jo lige finde. Det lå lidt afsides (?) og vi travede ud af nogle meget mørke små sideveje og fik hilst på en familie, hvis hus lå helt ud til vejen, så man kunne kigge lige ind i stuen, hvor faderen lå foran fjernsynet. Men udenfor løb 4 små hundehvalpe og legede og det kunne vi jo ikke stå for, så vi stoppede op og datteren i huset kom ud og løftede en hvalp op til os, så vi kunne prøve, hvor blød den var. Så var vi jo i snak og kunne spørge om vi var på rette vej, og det var vi. Markedet lå lige ned til floden og her luftede det lidt, så det var rigtigt dejligt. På markedet satte vi os ved et bord og fik en vand. Her faldt vi i snak med 3 unge thaipiger, som viste sig at arbejde på en mobiltelefonfabrik. De var meget søde, og prøvede så godt de kunne, men vi havde noget svært ved at forstå hinanden. Her i Thailand er der næsten ingen forskel på dag- og nattemperatur, det er bare varmt hele tiden, så vi svedte tran. Vi tog en tuc-tuc hjem til hotellet.


20.02  Vi havde planer om at sejle til Bangkok med en luksusserveringsbåd, men det nærmeste vi har kunnet finde ud af, er at den muligvis kun lægger til omkring 20 km fra Ayuthaya, så det har vi droppet. I dag skal vi nu kun to ting, veksle penge og skaffe togbilletter. Vi lejede cykler igen og havde fundet et vekselkontor i den anden ende af byen og på den anden side af floden, men vi tog afsted og med et enkelt drikkeophold undervejs, lykkedes det os at finde det. Det viste sig at det lå lige ved en Wat Yai Chai Mongkoen. En meget stor velbevaret Wat, og da det var søndag, var der også en ceremoni her, så der var meget at se på.

Så kørte vi videre til jernbanestationen, og her fik vi at vide, at man ikke kunne bestille billetter til dagen efter, men blot skulle møde op, men vi fandt da ud af, hvad tid toget til Bangkok gik.

Om eftermiddagen efter en tur i swimmingpoolen tog vi en bådtur rundt om det gamle Ayuthaya med en longtail boat. Det er sådan en lang kano med plads til 10-12 personer og som styres og drives af en stor motor med en lang aksel med et piskeris i enden; det hele ophængt så både motor og piskeris er frit drejeligt, så der på een gang skabes fremdrift og styring. Det var spændende at se, hvordan flodlivet udfoldede sig og at se hvordan de almindelige mennesker boede her. Vi lagde til 3 steder på vejen. Alle på den modsatte bred af øen, og her havde vi slet ikke været, så det var helt fint.
Vi lagde først til ved Wat Phoutthaisawan, et stort tempelkompleks. Dernæst ved San Sampha Lon, som var et stort moderne, velfungerende munkekloster bygget op omkring en gammel velbevaret chedi. Til sidst lagde vi til ved endnu en moderne munkeorden, som havde en kæmpestor siddende Buddha. Her valfartede de lokale til, så der var et mægtigt leben. Det hed Wat Pha Nan Cheng.
Vi er begyndt at fortryde turen til Angkor Vat i Cambodia, ikke alene er det langt, besværligt og dyrt, men det er også ligesom vi er ved at få Wat'er nok og i stedet trænger til lidt strand og turkisblåt vand. I aftenens løb vendte vi den tanke nogle gange og er nu endt ved, at vi tager direkte til Hua Hin i morgen.


21.02  Vores tog gik kl. 10.50, men vi var allerede på stationen kl. 10, for det er altid rart at være i god tid.
Vi fik snakket med en togmand i Advanced booking på stationen og fik købt en billet til Bang Sue Junction (en forstad til Bangkok) og en mere herfra til Hua Hin. På Bang Sue Junction skulle vi stige om til toget sydpå. Der er hele tiden nogen, der hjælper os, for vi havde her en god time at vente, og vi ville derfor gerne stille vores kufferter fra os. Vi stak hovedet ind i et lille kontor og spurgte om vores kufferter måtte stå der, og det måtte de da gerne, men da vi fortalte, at vi skulle videre til Hua Hin, viste han os, at stationen bestod af to adskilte dele, og at vores tog afgik fra den anden del af stationen. Så travede vi derhen og her var der et fint lille madsted, så nu var frokosten også reddet.
Nå, vores tog kom langt om længe og vi kørte afsted (meget langsomt). Efter en halv time holdt vi helt stille. En hel time holdt vi her, og vores tillid til det thailandske togsystem havde fået sig et knæk. Det viste sig, at de måtte skifte vores lokomotiv ud med et andet, og så gik det afsted igen. Det var en smuk tur, hvor vi kunne nyde at se solen gå ned over bjergene i vest, men vi var lidt usikre, for nu skulle vi prøve noget nyt. Vi havde ikke booket noget hotel på forhånd, som vi ellers plejer, men synes, at det kunne være spændende at se, hvor skæbnen ville føre os hen. Men vi havde ikke lige beregnet at nå frem i mørke. Men som sædvanlig var der ingen grund til bekymring (hvornår lærer vi det mon?). På perronen stod en taximand parat med brochurer på forskellige alternativer, så vi bare kunne vælge, hvad vi synes bedst om. Så blev vi kørt til vores hotel, ikke så langt fra stationen og det skulle han have 100 bat for - mindst dobbelt så meget som vi plejer at betale, men vi skulle snart lære, at her er vi virkelig kommet til et turistområde. Vi fik et udmærket for 1000 bat og det blev dagen efter skiftet til et andet og bedre værelse til 1100 bat, så her bliver vi sikkert resten af ferien.

Nu synger vores ferie på sidste vers, men her er, hvad der er sket siden sidst.



22.02   Første hele dag i Hua Hin. Vi skulle jo skifte værelse i dag, så vi var lidt hjemløse, men vi valgte at gå på sightseeing for at lære byen lidt at kende. Vi bor i den sydlige ende af byen, lige ud til stranden, så vi travede nordpå ad hovedgaden for at komme tættere på centrum. Her fandt vi et sted at veksle penge og en kaffebar lige overfor, hvor vi fik et glas kold chokolade. Her kom vi i snak med en dansk jazzmusiker, som boede hernede i hele vintersæsonen og spillede i ´Hatten´ på Kultorvet om sommeren. Vi fik os en hyggelig jazzsnak, fik et par CD´er af ham og en masse gode tips om livet her i Hua Hin. Han boede selv lidt uden for byen til kun 300 Bath om dagen, så det var jo billigt.
Så gik vi en tur på markedet, og her fandt Jette nogle plasticposer, der passede til hendes gavepapirstativ. Hjemme skulle hun give 1 kr. pr. stk. og disse fik hun for kun 20 øre. Tænk, at man i en bod på et marked i Hua Hin kan finde plasticposer, som oven i købet fandtes i et hav af størrelser.
Vi spiste frokost på en restaurant på pæle ud i havet og spadserede så langs stranden hjem til vores hotel, som iøvrigt hedder Chan chay. Det viste sig, at vores nye værelse også har en dejlig stor terrasse, så nu er vi helt sikre på, at vi bliver her hele ugen.



23.02   Op lidt før 6 for at se på solopgang. Vi er jo på østkysten, så en solopgang ude over havet kunne være flot - men nej, varmedisen var der selvfølgelig allerede, så der var ikke noget særligt at se.
Formiddagstur syd på 1 km ad vejen, hvor vi fandt en fin italiensk pastarestaurant, som til Jette havde lasagne con spinaci, det glæder hun sig allerede til.

Vi gik hjem langs stranden og så på kiteboarding - surfbords som trækkes af en speciel drage, som man holder i hånden, mens man surfer. Det bevirkede ikke alene at man fik fart på, men også at man kunne vende og blive ved med at blive trukket ud og ind igen.
Vi har flyttet værelse endnu en gang - til et tilsvarende på samme hotel og nu har vi betalt for ugen ud, så vi skal ikke flytte mere.
Vi gik en eftermiddagstur ind til byen for at veksle penge (igen), da hotellet havde drænet os næsten helt. På vejen fandt vi en lille sød coffee-shop, hvor vi drak kakao, og det viste sig, at vi ikke havde penge nok til at betale, så vi måtte undskylde og love at komme tilbage og betale resten senere - pinligt. Nå, vi fik vekslet og kigget lidt på butikker og på hjemvejen betalte vi vores regning i coffee-shoppen. De er meget tillidsfulde her. Det er dejligt.
Om aftenen travede vi ud til The Pasta Factory, som restauranten hed, vi havde set tidligere på dagen. Men der var sandelig ALT OPTAGET og det var jo en streg i regningen. Men vi bestilte så bord til dagen efter, så det kunne jo ikke være anderledes. Der er et hav af restauranter langs vandet inde i centrum, så vi tog en tuc-tuc derind og spiste i en af dem i stedet. Aftenen blev afsluttet på natmarkedet i centrum (der er hele 2 natmarkeder her) for at opleve lidt stemning.



24.02  I dag prøvede vi at leje knallerter. Det er nogle små motorcykler a la 45-knallerter hjemme, men uden alle neddroslingerne, så de kan køre mindst 120. Vi ville ud og se et bjerg med et abetempel, Wat Khao Lad lidt syd for Hua Hin, så vi drog afsted, og fik også øvet os lidt på vejen, for ikke alene er vi jo ikke så øvede i at håndtere sådan nogle dyr, men de kører også i venstre side her.

Efter den tur er vi blevet så glade for muligheden for at komme lidt rundt på egen hånd, at vi har lejet dem for næste dag også.
Det er egentlig lidt sjovt, og det viser også, hvordan thaierne er. Da vi lejede knallerterne, ville han gerne se noget ID, og Henning måtte hjem efter sit pas. Manden sagde, at han bare kunne tage knallerten, så gik det hurtigere. Imens underviste han Jette i håndteringen af sådan en knallert, og det betød, at også hun futtede afsted på sin knallert og så var vi jo kørt begge to uden at betale. Det med at betale var også næsten en biting, for da vi havde fået ordnet det formelle og var kørt afsted, kom vi i tanke om, at vi slet ikke havde fået betalt, og da vi kom tilbage efter vores tur til abetemplet og gerne ville leje knallerterne en dag mere, sagde han blot, at vi så kunne afregne der.



25.02    I dag begav vi os ud for at se et ´nærliggende´ vandfald. Vi havde fået at vide, at det lå 18 km fra Hua Hin. På vores turistkort så det nærmere ud til at være 35 km væk, men det viste sig til slut, at det lå hele 70 km fra byen. Nu er turistkort åbenbart ikke noget, man forventer turisterne bruger til at køre efter, så vi kom selvfølgelig forkert ud af byen, så vi efter nogle kilometer måtte spørge om vej. Der var en flink mand (selvfølgelig) som holdt i vejsiden med sin truck og han tilbød at vise os vej, så vi kørte bagefter ham på vores knallerter og kom snart ud på den rigtige vej. Det viste sig, at han havde en lille restaurant på et viewpoint, hvorfra man kunne se udover Hua Hin fra de begyndende bjerge i vest. Han fortalte om en stor Buddha, vi skulle se, når vi alligevel skulle den vej. Vi købte en coke af ham og så kørte vi videre.

Vi fandt uden besvær templet med den store Buddha, som ganske rigtig var meget flot. Den var anderledes, end de andre, vi har set, for den var sort og viste Buddha som en gammel vis mand.
Med et ophold mere for at slukke tørsten, nåede vi til vandfaldet Pa La-U. Det ligger i junglen tæt på den burmesiske grænse og man skulle gå ad en junglesti for at komme hen til det. Som alle vandfald har det, behøver sådan et jo lidt vand for at tage sig rigtigt ud, og da vi befinder os i den tørre tid, så så det ud derefter, men det var nu alligevel flot.
Nu var vi efterhånden blevet helt fortrolige med vore knallerter og ind imellem var vi helt oppe på 80, så det gik raskt hjemad. Godt trætte efter megen sol og megen luft nåede vi Hua Hin ved 18.30-tiden. Så kunne vi få os et tiltrængt bad og lidt at spise. Det sidste foregik på Pastafabrikken, hvor vi jo havde bestilt bord, og det var en fin oplevelse.









26.02   Planlagt hviledag. Nu skulle vi have os en drivedag, bade i havet og sådan noget, men Jette har fået lidt diarré, så det er jo lidt ærgerligt, men her til aften er hun dog ved at få det bedre.

I morgen begynder hjemturen. Vi har bestilt en taxi til at hente os på hotellet og køre os til lufthavnen i Bangkok kl. 17. Turen tager 3 1/2 til 4 timer, så vi skulle have god tid, da flyet først afgår 00.30. Så kan vi starte med at stille urene om til dansk tid (6 timer tilbage) og så i øvrigt vente til klokken bliver 14.30, hvor vi er hjemme igen.

Dette var den sidste mail fra denne tur. Vi håber ikke, vores beskrivelser har været alt for lange og kedelige. I alt fald har vi jo oplevet en masse og har været enormt glade for at have gjort det hele på egen hånd og selv har kunnet bestemme farten hele vejen.