Den indre rejse år 2000 - Kursus på Søtoftegård Højskole
Foredrag ved Jørgen Braren Lauritzen, Søtoftegård Højskole 16. til 22. juli 2000
Hvis man vil nøjes med at se billeder, så brug knappen - og klik på billederne og klik en gang mere på 'DiasShow' for at stoppe
Først lidt om selv højskolen. Den eksisterer desværre ikke mere (vi deltog nok i det sidste kursus, der blev afholdt), men blev stiftet af Johannes Dragsdahl i 1954. Ham stiftede jeg første gang bekendtskab med gennem en af hans bøger: På Sporet af den store Virkelighed og senere, jeg tror i slut 50'erne stødte jeg på ham igen på et FOF-kursus i psykologi. Dette kursus husker jeg ikke meget fra, men den største oplevelse i den forbindelse var en weekend, hvor han havde inviteret hele holdet på kursus på Søtoftegård, som han i de år var ved at bygge op. Det var en fantastisk weekend, hvor jeg for første gang stødte på de tillidsbaserede faldøvelser og så et overvældende foredrag han holdt om eventyrfortolkning, hvor jeg opdagede, hvor megen skjult viden og information, der ligger gemt her, hvis man forstår at 'læse' dem. Jeg husker også, at de her var i gang med at bygge det, vi i dag nok ville vælge at kalde samtale-toiletter. Det var et toiletrum, hvor toiletterne var placeret 2 og 2 overfor hinanden, så man kunne snakke sammen, mens man alligevel sad der.
Det var derfor med store forventninger atter at skulle deltage i et kursus på Søtoftegård ved den smukke Gyrstinge Sø.
Her er mit referat fra selve kurset:
Skyggebegrebet (C. G. Jung, Sweitzisk psykiater 1875-1961)
SKYGGEN (Svendebrevet)
Vejen til det tabte paradis (selvet)
Vi er oprindeligt udgået fra guddommen (det guddommelige), og vi søger/længes tilbage igen (til selvet).
Mange åndelige bevægelser har ingen respekt for det individuelle – gør som vi siger, bær vores klædedragt osv.
Både Jung og Steiner har meget stor respekt for det enkelte individ.
Vi har jegbevidsthed, selvbevidsthed, men vi mistede kontakten til selvet i tidernes morgen. Vi har gennem lang tid arbejdet os frem til vores jegbevidsthed. Begyndende som gruppebevidsthed og senere mere og mere individuelt. Mere og mere alene og ensomme – det er prisen for den individuelle frihed.
Mennesket har 4 bevidsthedsfunktioner:
TÆNKNING
¦
¦
SANSNING ----------+-----------INTUITION
(fornemmen, ¦
realitetssans) ¦
¦
FØLELSER
Idealet er at få alle 4 bevidsthedssider med, men ofte mangler flere af dem.
Jung siger, at mennesket har 2 sider, Den udadvendte og Den indadvendte.
Hvis man feks. fremmer realitetssansen, fortrænger vi intuitionen.
De fortrængte sider bliver til levende delpersoner af os selv og det er det, Jung kalder for Skyggen (arketypen eller urbilledet). Man kan blive ’ude af sig selv’ og dermed lade skyggen komme frem, så man bliver ’en helt anden person’.
For at blive mere harmonisk skal man bevidstgøre skyggen, altså ikke fortrænge sine skyggesider.
Man skal vide, at de er der, for at kunne arbejde med dem. Kys frøen.
Først bevidstgøre en skyggeside, dernæst modne den og til sidst integrere den i selvet.
Drømme afslører skyggesiderne. Hvis man ikke drømmer så meget, så kan man fokusere på, hvilke mennesker i ens omgangskreds man trigger på. Disse viser ens egne skyggesider.
Der findes også kollektive skygger. Feks. fælles reaktioner på fremmedarbejdere, narkomaner mm.
Man forandrer skyggen ved at gennemlyse den med bevidsthed.
Jung arbejdede på at styrke jeg’et gennem terapi.
Steiner arbejdede på at styrke jeg’et gennem meditation.
Modsatkønnetheden. (Mesterprøven)
Ser man på de to køn er:
ANIMUS – kvindens indre mand
ANIMA - mandens indre kvinde
Forelskelse er projektion af idealet over på den tilbedte og det foregår fortrinsvis i livets første halvdel, hvor bevidstheden er i langsom modnen. Dette gør, at man i anden halvdel af livet kan se en partner, som det vedkommende er.
Meditation (Rudolf Steiner)
Målet med meditation er at få et godt forhold til selvet.
ÅND – SELVET
Sjæl at få selvet integreret i både sjæl og legeme
Legeme
En fast rytme er væsentlig (et fast tidspunkt hver dag).
Man må forlene tænkningen med følelsen/hjertet for at få udbytte af meditationen.
Hvis følelsen af frygt eller had dukker op, skal de overvindes gennem positivitet/kærlighed, ellers får man den ikke til at forsvinde.
Mantra – bruges til at nå frem til ’stilheden’. Når denne nås, kan man søge at gå ind i den og bringe den til at indeholde tomhed.
Motivation – betyder meget. Den rette stemning og følelse, tålmodighed.
Den kristne kirkes filosof: Theresa af Abila.
Stanislav Grof Tjekisk-Amerikansk psykiater
Grofs beretning om, hvordan man kan vende tilbage til selvet:
1) Æstetiske oplevelser: Den æstetiske dimension. Lyde og omgivelser virker stærkt.
2) Det freudianske lag. Konfrontering af oplevelser fra nutiden og tilbage til de første barndomsår. Sammenlignelige oplevelser (COEX-system) positive og negative. Man kan gå fra en nutidig oplevelse og tilbage til en lignende i barndommen. Typisk gås tilbage til et barndomstraume. Når man bevidstgør et sådant traume, vil det blive frigjort og opløst.
3) Fødselstraumet. En destruktiv adfærd kan være forankret i fødselsoplevelsen. Vi er grundlæggende påvirket af den måde, vi er født på.
1. Perinetale fase – extrem positiv følelse (paradistilværelse)
2. Fase. Veerne går i gang. Fødselskanalen er lukket. Der er ingen vej tilbage. Angst, helvedesoplevelser, afmagt, desperation.
3. Fødselskanalen åbner sig. Barnet begynder at glide ud. Stærke seksuelle følelser, stor lyst som forvandler sig til smerte og til lyst igen.
Man kan ikke skelne fødsel fra død. Men her forvandles død til genopstandelse.
4. Fødsel. Forløsningsfase, paradistilstand igen. Dette fødselstraume har vi alle og det virker ind på vor væremåde.
4) Transpersonlige oplevelser. Et traume, som ikke bliver løst gennem fødslen, kan skyldes en oplevelse i et tidligere liv. Et traume har gentagelsestvang. Derfor gælder det om, at få det løst.
5) Ane-oplevelser. Gå tilbage gennem sin slægt og få oplevelser fra feks. vikingetiden. Ud-af-kroppen-oplevelser.
6) Selvet – Det universelle id (~ Jungs arketyper). Det næsthøjeste indenfor de transpersonlige oplevelser.
7) Den højeste spirituelle oplevelse: Den supra- og metakosmiske tomhed (~ det Buddhiske Nirvana)
Drømme (Jung)
Formålet er at ændre sin livsstil, så man kommer mere i kontakt med sin indre visdom – selvet.
Objektiv tydning. Hvis man drømmer om mennesker tæt på én selv, og man ser andre sider af dette menneske, end man normalt har set, så viser det, at man skal lægge mærke til, at dette menneske indeholder flere andre facetter. Disse ting, som vi har opfattet ubevidst, kommer frem i drømme.
Subjektiv tydning. Symboler, billeder med relation til egne forhold. Vi er i det kollektivt ubevidste lag. Vores egen indre verden.
Meditationer.
Dagens forløb. Meditere ved at tænke tilbage gennem dagens forløb, fra det givne tids-
Punkt og tilbage til opvågningen om morgenen, altså baglæns.
Kristuslyset. I meditationen se Kristus foran dig og lad lyset fra ham stråle på dig og lad ham til sidst gå helt ind i dig. Se evt. Kristuslyset ovenover dig og lad det stråle ned gennem kronechakraet. Og lad det selv fordele sig til de chakraer, der har brug for det.
Frygt ikke. Visualiser på mantraet ’Frygt ikke’ eller ’Frygtløs’. Gennemtrænger vor menneskelige frygt og usikkerhed.
Ikke min – men din Grundholdning: ikke min, men din vilje ske
Antroposofi: visdom om mennesket
Teosofi: visdom om Gud
Verdens historiebog: AKASHA-krøniken.
Steiners lære er åndsvidenskab for det moderne logiske menneske.
De 2 vigtigste ting i Steiners lære:
1) Læren om reinkarnation
2)
Læren om den kosmiske Kristus
Menneskene vil i den kommende tid udvikle kosmisk klarsyn og vil herigennem få kontakt med den kosmiske Kristus.
Den præeksistente Kristus.
Man kan nå sit selv på en meget viis og kraftfuld måde, fordi vi er skabt i Guds billede, i kristusvæsenets billede. Vi har en gnist af den guddommelige ild. Kristusskikkelsen er menneskehedens fælles højere ’jeg’.
Man får et meget stort udbytte af at arbejde i meditation med kristusvæsenet og herigennem finde kontakten til sit eget højere selv.
Når mennesket er allermest menneskeligt, er det allertættest på Kristus.
Lucas og Matthæus: Jesus har 2 forskellige stamtavler. (s.d.)
Det kosmiske selv (Jeg)
Astrallegeme - åndeliggørelse af begær, lidenskab, drifter, sym- og antipatier
Åndsselv – Manas (indisk)
Æterlegeme - livslegeme – erindring, temperament, vaner
Påvirkes med kunst og musik og spirituel meditation.
Buddhi – livsånd.
Fysisk legeme - Åndsmenneske (Atman)
Spørgsmål:
Hvordan er dit Gudsbillede?
Hvilket forhold har du til kristendommen/Kristus?
Hvilket forhold har du til det kristne Gudsbillede (faderen, sønnen og Helligånden)?
Origenes, Klemens af Alexandria – Sjælens præeksistens
TRO (Tillid) og ERKENDELSE
Den Ahrimanske energi – fører os ned i materialismen og har lukket vore øjne for den åndelige verden.
Den giver også impulser til teknologisk udvikling (berettiget).
Giver også impulser til afmagt, mindreværd, ja dødsdrift, vemod, had, angst, en impuls ned i det destruktive (uberettiget).
Den Luciferiske energi – også åndelig voldtægt.
Giver entusiasme, fantasi, skabende evne, kreativitet (berettiget)
Giver også storhedsvanvid, en drift opad, væk fra jorden (uberettiget)
Det gælder om at finde en balance mellem disse to kræfter. Hvis man endegyldigt vil afbalancere disse to energier, må man forene sig med kristusvæsenet, som kan overvinde dem.
Hvad symboliserer Kristi død og opstandelse?
Kristendommen er en videreudvikling af de gamle mysteriereligioner: Eleeisis – Mitras – Osiris/Isis – mysterierne.
Gennem indvielse i mysterierne får man del i det evige liv – ellers forbliver men i sumpen.
’Det gyldne æsel’ af Apolaius.
’Kristendommen som mystisk kendsgerning’ og ’Oldtidens Mysterier’ af Steiner.
Lazarus-indvielsen er en overgang til kristusindvielsen.
Indvielse for første gang i fuld offentlighed.
Golgatamysteriet er en offentliggørelse af mysteriereligionerne, så alle kan forbinde sig med Gud og selvet.
Det bliver fremover ikke mere i troens form, og en ny skuende/øjenvidne-type træder frem.
Det er en tid, der lægger op til en indre forståelse og konsolidering.
Det var også nødvendigt for Kristus at forny mysterierne.
Denne kristuskraft kan enhver nu forbinde sig med ved gennem Johannes-evangeliet at rense sit astrallegeme og herigennem at præge chakrastrukturen ind i æterlegemet.
Det nye her er, at der nu er en selvstændig vej til selvet.
Om indvielse: Joan Grant: ’Den vingede Farao’ og ’Den røde Fjer’
Reinkarnation og skæbne (Steiner)
I esoterisk kristendom har der altid været en tanke om reinkarnation. En petrinsk kristendom (Peter) er ved at skifte til en johanæisk (Johannes).
Større europæiske filosoffer, der går ind for reinkarnation:
Sokrates, Platon, Plutin, Origenes
Khatarerne, Albigenserne, Göthe, Lessing
Tankerne om sjælens præeksistens forsvandt (officielt) ud af Europa i 500-tallet.
Kristendommen som hovedstrømning. Mange sidestrømninger beriger. Den Buddhistiske strømning p.t. anviser netop reinkarnation.
Vi tager ikke en 2500 år gammel Buddhistisk lære, men derimod den mere modne nutidige udgave.
Mørkets tidsalder ophørte i 1899 (Kali, Youga har varet i 5000 år)
Mennesket vil igen begynde at udvikle æterisk klarsyn og indefra komme til at opleve reinkarnation og huske tidligere inkarnationer i glimt.
Læs: Fra Kristus til Jesus
Opleve den karmiske virkning (udligning) af ens handlinger.
Denne jord er forbundet med Gud ved at Kristus befinder sig her. Derfor bør man ikke prøve at søge ud af den genfødsel (’livssyn’), som gamle hinduistiske og buddhistiske reinkarnationstanker drejer sig om.
Gennem opfattelsen af at moder-jorden er Kristi legeme (Kristus er i jordens dura), opstår tanken om medfølelse - en opfattelse, som ikke findes i hinduistisk tankegang. I buddhismen har man nok medfølelse, men kun på afstand (man kan bede for de ulykkelige). De mangler handlingsorientering.
Esoterisk kristendom. Kristi genkomst og dommedag finder ikke sted på samme tid. Ikke alene menneskene reinkarnerer – det gør jorden også. Næste jordinkarnation er en jupiterbevidsthed, som er et højere bevidsthedsniveau.
Jorden vil udskille en sideplanet, hvor dem, som ikke har kunnet/villet følge med, kan være. De kan ikke være på jorden, når den går op i et højere bevidsthedsniveau. De vil senere kunne få chancen for at tilslutte sig.
Sjælens rejse ind i dødsriget (Tanatologi)
Når mennesket dør, oplever det det samme, som når det går ind i søvnen (der er dødens lillebror)
JEG | forlader kroppen hver |
ASTRALLEGEME | nat under søvnen | forlader kroppen ved død
ÆTERLEGEME – livslegeme |
FYSISK LEGEME
I 3 dage opleves hele vort liv. Så opløses æterlegemet og vi går ind i astralverdenen. Inden vi går ind i skærsilden møder vi Kristus, som er blevet herre over karma på jorden. Sammen gennemgås vores ’karmabog’. I skærsilden gennemgås hele livet tilbage til fødselsøjeblikket. Varighed: 1/3 af det levende liv. Alle hændelser virker her tilbage på os selv. Hvis vi har gjort et andet menneske ondt, vil vi selv her mærke smerter. Astrallegemet lutres herigennem. Al antipati, der er i vort astrallegeme, bliver renset til sympati.
Vi modner her igennem de frugter, vi har skaffet os på jord.
|
Jørgen forsynede os også med en spændende litteraturliste:
Rudolf Steiner: Lukasevangeliet, Johannesevangeliet, Markusevangeliet, Mattæusevangeliet, Kristendommen som mystisk kendsgerning og oltidens mysterier, Videnskaben om det skjulte, Teosofi, Hvordan når man til erkendelse af de højere verdener
Fred Peeppig: Veje til et meditativt liv
F. Riddelmeier: Meditation
Richard Damm: Kristendommens oprindelse i nyt lys, Paulus mellem Øst og Vest
Teresa af Avila: Den Hellige Teresa af Avilas liv fortalt af hende selv
Ukendt: Uvidenhedens sky, Hvordan sjælen bliver et med Gud
Stanislav Grof: Den Indre Rejse I-IV, Den Kosmiske Leg
Jolande Jacobi: C.G. Jungs Psykelegi
Preben Grønkjær: C.G. Jungs analytiske Psykologi
Ole Vedfeldt: Drømmenes Dimensioner
Læs om Johannes Dragsdahl og Søtofte på www.johannesdragsdahl.dk