Rom2004

Rom 20. til 27. maj 2004
med Peer og Bente (Egen planlægning)

Hvis man vil nøjes med at se billeder, så brug knappen - og klik på billederne og klik en gang mere på 'DiasShow' for at stoppe

Rom er en spændende by og der er rigtigt meget at se, ja hvert gadehjørne oser af gammel kultur. Så der var ikke noget at sige til, at vi var forventningsfulde.

Vi havde fundet os en lille lejlighed tæt på Piazza del Poppolo og den spanske trappe, så det var rimeligt centralt og mindst lige så billigt, som at bo på hotel - og meget bedre.

Den Spanske Trappe. (Ital.Scalinata della Trinità dei Monti) ligger ved Piazza di Spagna, som har sit navn efter den spanske ambassade. Trappen og pladsen er rent faktisk ikke bygget for spanske penge, men den blev derimod konstrueret på ordre af en fransk diplomat. Han var træt af den mudrede vej, der førte op til kirken Trinità dei Monti, der også var bygget for franske penge. Trappen var færdig i 1725. For foden af trappen findes et springvand, der er tegnet af Gian Lorenzo Bernini (eller af hans mindre kendte far, om dette hersker der uvished), og blev opført i 1627. Den er fra senbarokken, og dens fantasifulde form og smukke linjeføring med de lange kurver og slidte, brede og smukke travertintrin er meget imponerende og meget smuk.

Her er nogle billeder fra Piazza del Poppolo

Piazza del Popolo betyder bogstaveligt talt Folkets plads, men det er afledt af poplerne (latin: populus), der også lagde navn til kirken Santa Maria del Popolo i pladsens nordøstlige hjørne. Pladsen fik sin nuværende form i 1816, da den blev omlagt af arkitekten Giuseppe Valadier. Frem til 1826 blev pladsen anvendt til henrettelser.

Vi var naturligvis også forbi Trevi-fontænen, som er fantastisk flot.

Fontana di Trevi, bedre kendt som Trevi-fontænen, er et af verdens mest kendte springvand. Den store marmorfigur forestiller titanen Okeanos, der rider med sine heste gennem de vandmasser, som strømmer ud af fontænen. Den blev påbegyndt af Nicola Salvi, som muligvis var inspireret af nogle af Berninis gamle tegninger. Den endelige fontæne var bygget færdig i 1762 af Nicola Pannini. Fontænen får sit vand fra en kilde kaldet Acqua Vergine-akvædukten. Kilden er opført af Agrippa 19 e.Kr. og blev i 1453 restaureret af Nikolaus 5.. Det centrale værk er udført af billedhuggeren Pietro Bracci, mens Filippo della Valle har lavet figurerne i sidenicherne på hver side. Hovedfiguren er flankeret af to kvinder: Overflodens gudinde, der øser af sit overflødighedshorn, og sundhedens gudinde med en krukke, der omslynges af en slange. I nicherne ovenover anskueliggøres historien om Agrippa, der undersøger kilden, som jomfruen har fundet og som opkaldes efter hende: Acqua vergine (= jomfruvand). Vandet løber stadig frit fra et udspring inderst til højre i fontæne-arrangementet, og tidligere kunne man se ældre mennesker med spande hente vand derfra til eget brug. Dette vand blev anset som det ægte "jomfruelige vand", fordi det ikke var løbet gennem husenes rørsystemer. Gaden, der ender ved fontænen, hedder Via del Lavatore (= Vaskerens gade), for her ved vandposten boede den embedsmand, der havde ansvar for renholdningen af Quirinalpaladset, hvor paven dengang boede.
Mange turister kaster mønter ned i fontænen, da et gammelt rygte siger, at man kommer tilbage til byen en dag, hvis man kaster en mønt over sin skulder og ned i fontænen. Dette indbringer over 1 million kroner årligt, som går til Caritas og Røde Kors. Trevi-fontænen er det mest besøgte monument i Rom. Den optræder også i adskillige film. Mest kendt er nok Federico Fellinis 'Det søde liv' fra 1960, hvor Anita Ekberg i en af filmens mest berømte scener hopper i bassinet. Endvidere ses fontænen i Prinsessen holder fridag fra 1953 af William Wyler, hvor prinsessen, spillet af Audrey Hepburn, får klippet sit hår hos en frisør med udsigt til Trevi-fontænen. Den optræder også på det sted i Hilary-Duff-filmen 'Lizzie McGuire The Movie', hvor Lizzie og Paolo mødes første gang.

Nær Trevi-fontænen er også en husfacade med meget flotte tegninger.

Et meget stort monument, der er meget svært at overse, er Victor Emanuel II monumentet:

Monumento Nazionale en Vittorio Emanuele II (Nationalmonumentet for Victor Emanuel II) eller Altare della Patria (Fædrelandets Alter) eller "Il Vittoriano" er et monument til ære for Victor Emanuel II, den første konge af et forenet Italien. Monumentet blev designet af Giuseppe Sacconi i 1895; skulpturerne til det blev udstykket til etablerede billedhuggere hele Italien, såsom Angelo Zanelli. Det blev indviet i 1911 og afsluttet i 1935. Monumentet er bygget af ren hvid marmor fra Botticino, Brescia og har majestætiske trapper, høje korintiske søjler, springvand, en kæmpe rytterstatue af Victor Emmanuel og to statuer af gudinden Victoria ridende med quadrigae (et firspand med 4 heste ved siden af hinanden). På grund af den pompøse udførelse, den hvide marmor, der er fremmed for Roms bybillede, og den tunge stil, har monumentet fået øgenavne som "bryllupslagkagen" og "gebisset".

Et andet must see er naturligvis Colosseum

Colosseum. Kejser Vespasian rejste amfi-teatret i det første århundrede e.v.t. for at glæde Roms borgere. Men det blev sønnen Titus, som gjorde Colosseum færdigt og fejrede åbningen med 100 dages lege, spil og gladiator-kampe.

Colosseum blev bygget under kejser Vespasian mellem år 70 og 76. Hans søn Titus gjorde det færdigt i år 80 og fejrede åbningen med spil og lege i 100 dage.
Den blev bygget på samme sted, som kejser Nero havde opført en gigantisk villa til sig selv. Vespasian ønskede i stedet at bygge noget til folket.
Romerne elskede at gå i teatret for at se koncerter, skuespil, kapløb og de blodige gladiator-kampe, så Vespasian valgte et stort amfi-teater.
Arkitektens navn er ukendt, men Colosseum var virkelig kolossalt: 50 meter højt, 185 meter på den lange led og med en elliptisk omkreds på 527 m. Det har 80 indgange og er designet, så mængden kunne rømme teatret på fem minutter.
Bygningens kerne bestod af mursten og en forholdsvis blød, porøs type sten kaldet tufa. Det ydre blev beklædt med travertine marmor, en klar, hvid sten. Stue-etagens søjler var doriske, første etages ioniske og anden etages var korintianske.
Colosseum havde oprindeligt tre etager, men en fjerde blev tilføjet af Alexander Severus omkring år 230. Teatret stod nær en enorm statue - en kolos - som kejser Nero havde opført af sig selv. Den fik romerne til at kalde teatret "Colosseum". Teatret kunne huse en hel bys befolkning – 50.000 mennesker kunne tilbringe hele dagen med at se sport. Den husede både gladiator-konkurrencer, kamp mod dyr og ublodige teaterforestillinger. Romerne opførte endda søslag i Colosseum. Arenaen blev oversvømmet til formålet.

Her er lidt billeder fra Peterskirken

Peterskirken, Basilica di San Pietro in Vaticano er verdens største kirke. Den er beliggende i Vatikanstaten i Rom og er et af de helligste steder for kristendommen og centrum for den romersk-katolske kirke. Dog er den (formelt) ikke domkirke: Roms domkirke er Laterankirken (San Giovanni in Laterano). Byggeriet blev påbegyndt i 1506 og afsluttet i 1626. Den afløste en oldkristelig basilika fra 300-tallet. Traditionen fortæller, at den blev bygget dér, hvor Sankt Peter - en af Jesu disciple og den første pave - blev korsfæstet og begravet. Kirken rummer - iflg. overleveringerne - Sankt Peters grav under hovedaltret. Også andre paver er begravet i basilikaen. Inde i kirken findes en samling af fantastiske mosaikker og stenskulpturer. Den mest kendte er Michelangelos Pietà, der forestiller jomfru Maria holdende en livløs Jesus i armene, efter han er blevet korsfæstet. Gravmonumentet for pave Pius VII er et værk af en ikke-katolik, Thorvaldsen (1831). Den overdækkede korridor Passetto di Borgo, opført af pave Nikolaus III, forbinder kirken med Engelsborg.

Går man ind ad Peterskirkens hovedportal, kommer man efter få meter til en stor, rød porfyrsten i gulvet, lige der hvor Karl den Store skal have stået, da han under julemessen i år 800 blev kronet til kejser af pave Leo III. Det blev Karls sidste besøg i Rom, da han havde ønsket selv at sætte kronen på sit hoved og syntes meget dårligt om, at paven kom ham i forkøbet, mens han deltog i julemessen.

I forbindelse med Peterskirken og pladsen foran ligger også det Sixtinske kapel. Man skal ganske vist ned ad et par sidegader og ind bagfra, men det er absolut ulejligheden værd. På vej ind til det Sixtinske Kapel kommer man gennem mange utroligt flotte sale med imponerende loftmalerier. Ligeledes kan man få et kig ud i pavens private have.

Det Sixtinske Kapel, Cappella Sistina i Vatikanstaten blev opført i 1473-1481 til Pave Sixtus IV. Kapellet anvendes, når en ny pave skal vælges. Kardinalerne bliver lukket inde i det, indtil afgørelsen er klar, hvorefter en tynd hvid røgsøjle indikerer, at der er blevet valgt en ny pave.

Et sådan konklave kan vare flere uger. I Det Sixtinske Kapel afholdes også dødsmessen for en pave samt påskemessen. Udsmykningen af loftet i Det Sixtinske Kapel blev udført af kunstneren Michelangelo. Han skrev under på kontrakten i året 1508. Det blev færdiggjort 1514.

Der var dog også rig lejlighed til at holde pauser her og der...

Der er mange smukke kirker i Rom - faktisk er der 700, men vi besøgte dog kun et par af dem.

Laterankirken (San Giovanni in Laterano) er bispedømmet Roms domkirke og dermed pavens sæde, en del af Vatikanstaten og den katolske kirkes fornemste domkirke. Dette har historiske årsager. Frem til perioden, hvor paverne havde ophold i Avignon (fra 1309) var Lateranpaladset lige ved kirken det pavelige palads. Først efter tilbagekomsten fra Avignon blev Vatikanet pavens opholdssted, og selv om Peterskirken er den største, er den altså ikke en domkirke. Laterankirken kaldes ofte Alle kirkers mor, og på facaden står indskriften SACROSANCTA LATERANENSIS ECCLESIA OMNIUM URBIS ET ORBIS ECCLESIARUM MATER ET CAPUT (latin for: Den allerhelligste Laterankirke, mor og hoved for alle kirker i byen og verden). Kirken er viet til Jesus Kristus (Vor Frelser), Johannes Døberen og Evangelisten Johannes.
Kirken er en af de fire patriarkal-basilikaer (de fire største kirker i Rom: Peterskirken, Laterankirken, Santa Maria Maggiore og Sct. Paul udenfor murene. I lighed med de andre har den en hellig port, som åbnes, når det er jubelår (hvert 25. år). Pilgrimme, der går gennem denne port efter at have skriftet deres synder, får fuld aflad. Den første domkirke blev rejst under kejser Konstantin. Denne blev ødelagt af vandalerne, og en ny blev rejst af pave Leo 1. ca. 460. Pave Sergius 3. (904–911) byggede den helt om, efter at et jordskælv havde forårsaget store skader. I 1308 blev den fuldstændig ødelagt af en brand, og flere efterfølgende paver stod for genopbygningen. Under arbejdet blev den igen totalskadet af brand i 1360. Nutidens basilika er, med undtagelse af nogle mindre arbejder i det 19. århundrede, resultatet af Francesco Borrominis arbejde før jubelåret 1650. Apostlene Peters og Paulus hoveder skal være bevaret i relikvarier i baldakinen over højalteret. I selve alteret er dele af en bordplade fra antikken indfældet. Denne skal komme fra senator Pudens hus, og Peter skal have fejret nadveren ved det. Scala Santa ligger i bygningen over for San Giovanni in Laterano i Lateranområdet på den østlige side af Caeliushøjen. Pave Sixtus V flyttede den hertil fra det gamle pavepalads.
Ifølge legenden er det trappen fra paladset i Jerusalem som Jesus gik op af, da han var til forhør hos Pontius Pilatus. Det skulle være Den Hellige Helena, Konstantins mor, som har fået trappen bragt til Rom fra Jerusalem.
Troende fra hele verden kommer hertil for at kravle op ad trappens 28 trin for at mindes Jesu lidelser. Flere steder i trappens trin er der indlagt en lille glasplade, hvorunder der ses noget rødt. Dette siges at være Jesu blod.
Hvis man ikke vil kravle op ad trappen kan man gå op af en af sidetrapperne.
For enden af trappen findes pavernes private kapel gennem 5 århundreder, Sancta Sanctorum (det allerhelligste) med flere hellige klenodier. Bl.a. et billede af Kristus som siges at være malet af evangelisten Lukas og en engel.

Nær Vatikanet ligger Engelsborg, som vi også kiggede på. Der er også en fin udsigt over byen heroppe fra.

Engelsborg (Castel Sant'Angelo) er en fæstning i Rom, oprindeligt bygget som mausoleum for den romerske kejser Hadrian.
I middelalderen blev gravmonumentet ombygget til en fæstning, selv om det meste af den oprindelige bygning blev bevaret. Pave Nikolaus III byggede en overdækket korridor Passetto di Borgo mellem fæstningen og Peterskirken. Fæstningen har også tjent som fængsel, blandt andet for Giordano Bruno (præst, som bl.a. sagde at stjernerne på himlen var sole og at universet var uendeligt), som sad der i 6 år. Nu om dage fungerer Engelsborg som museum.

Apropos mausoleum, så fandt vi også et meget gammelt et, Kejser Augustus Mausoleum.

Augustus' Mausoleum ligger tæt ved Tiberens venstre bred. Det blev opført år 28 eller 29 f.Kr. Her ser du indgangen til mausoleet.
I slutningen af det 1. århundrede e.Kr. blev to næsten ens obelisker stillet op på hver sin side af indgangen. De står her ikke mere, men de er stadig i Rom. Den ene står bagved kirken Santa Maria Maggiore på Piazza dell'Esquilino, den anden foran præsidentpaladset på Piazza del Quirinale.
Mausoleet blev brugt som gravmæle for Augustus og hans familie og alle hans efterfølgere (bortset fra Nero) lige indtil Nerva, der døde i 98 e.Kr.

Indtil kristendommen slog igennem, brændte romerne som regel deres døde, hvorefter asken blev samlet i en urne, der blev placeret i et gravmonument.

Også det imponerende bygningsværk Pantheon fik vi kigget på..

Pantheon, som betyder alle Guder, blev bygget af Marcus Agrippa i 27 BC som et tempel for alle guder i det gamle Rom. Det blev genopbygget af Kejser Hadrian i 126 AD. Den næsten samtidige forfatter Cassius Dio spekulerede på, om navnet Pantheon kom fra de mange statuer af guder, som er placeret her, eller om det kommer af den himmellignende kuppel. Bygningen er rund med 3 rækker af Korintiske granitsøjler ( 8 i første række og 2 grupper af 4 bagved). Fra indgangen kommer man ind i en stor rotunda med en kuppel med en stor åbning mod himlen i midten. Efter næsten 2000 år er Pantheons kuppel stadig verdens største uarmerede støbte kuppel. Højden til åbningen (oculus) og diameteren for den indre cirkel er den samme, 43,3 m. En rektangulær struktur forbinder indgangspartiet med rotundaen. Dette indgangsparti har der tilsyneladende været problemer med, da man kan se aftegninger af den trekantede top på den runde bygning, men 3 m højere oppe end den nuværende løsning. De 16 korintiske søjler, der bærer den trekantede top var oprindeligt bestemt til at skulle være 15 m høje plus de 3 m høje kapitæler, men det viste sig umuligt at få bragt så tunge (ca. 100 t) egyptiske granitsøjler fra Aswan, hvor de blev udhugget ad den lavvandede Nil over Middelhavet og til Rom. Man endte med endten at tage nogle søjler fra et andet projekt eller bestille nogle, der var lettere. Ialtfald fik de skaffet nogle på 12 m, der kun vejede 60 t og måtte så ændre indgangspartiet efter det. Det er en af de bedst bevarede af alle de romerske bygninger. Den har været i kontinuerlig brug gennem hele dens historie og siden det 7. årh. har den været brugt som romersk katolsk kirke dedikeret til 'St. Mary and the Martyrs' også kendt som 'Santa Maria Rotunda'.