Referatet er som sædvanlig baseret på vores email-dagbog.

Hvis man vil nøjes med at se billeder, så brug knappen - og klik på billederne og klik en gang mere på 'DiasShow' for at stoppe DiasShow

INDIENSRAPPORT 1

Man 05 mar  Vel ankomne til Delhi efter blot 7 ½ times flyvning (det var dejligt, at det ikke var de 10 timer, som det var til Madras), kørte vi straks ud af byen til en lille landsby, Neemrama, hvis største attraktion – et gammelt fort fra 1400-tallet – var indrettet til hotel. Jette og jeg er installeret på et af de øvre niveauer med en lille terrasse foran med udsigt over byen.

Ved 17-tiden gik vi en lille tur udenfor landsbyen, for guiden vidste, der var noget at se her. Vi kom til et gammelt vandreservoir, som foroven gik lige med jorden, så man næsten ikke kunne se det. Men når man kom helt hen til det, var det ret imponerende. Det havde en dybde på hele 11 etager med en lang bred trappe hele vejen ned. Man kan rigtigt se, hvor vigtigt det til alle tider er for mennesket, at have adgang til vand. Desværre var området efterhånden tørret næsten helt ud, for reservoiret indeholdt kun en lille pyt helt nede på bunden.

Om aftenen var der folkedans i én af gårdene på fortet og senere fællesspisning i en anden. Så tørnede vi ind efter en lang dag – også fordi vi (naturligvis) skulle tidligt op (kl. 6) næste morgen og videre til Jaipur.

Tir 06 mar  Efter et par timers kørsel nåede vi Jaipur og blev installeret på et fint gammelt hotel. Om eftermiddagen tog vi på sightseeing til City Palace – Maharadjaens gamle residens – han boede nu kun i en sidefløj. Resten var åbent for turisterne. Der var også et gammelt observatorium bestående af store stenkombinationer med pejlesystemer og skalaer, hvorved man kunne fastslå solens og planeternes stillinger i feks. fødselsøjeblikket med helt ned til 1/20 sek. nøjagtighed – selvfølgelig til astrologiske beregninger, som de går meget op i her.

Efter aftensmaden på hotellet kom en gammel hindupræst og fortalte om hindureligionen. Han var meget dedikeret og talte meget varmt om sin religion, som for os at se handler om det samme, som alle de andre, om værdier som næstekærlighed, hensyn og forståelse. Det var dog temmelig vanskeligt at forstå ham, for han talte hindu-engelsk, som vores guide oversatte med sit engelsk-hindu, men det gik da. (Da han tilmed talte med pibende, lidt gnækkende stemme, fik Jette og Lene og et par stykker mere et grineflip, så jeg måtte gå lidt væk og lade som om, jeg ikke kendte dem).

Sådan generelt kan vi fortælle, at vejret er lunt og dejligt (30 grader), solen skinner fra en skyfri himmel og vi er sammen med 33 søde mennesker, som vi hygger os med. Én har allerede fået dårlig mave, men det rammer ikke os forhåbentlig. Vi passer hele tiden på, hvad vi spiser. Ikke noget med skyllet salat feks.

Nu slutter vi for denne gang og skriver igen om nogle dage. Vi håber I alle har det godt, og vi tænker på, hvor heldige vi er, at vi sådan kunne rejse fra vinterkulden derhjemme.
Mange kærlige tanker sender Jette og Henning

INDIENSRAPPORT 2
Vi er nu i Rishikesh ved foden af Himmaleya. Der er en ordentlig dyne at berette, så vi går straks i gang:

Ons 07 mar  Bytur i Jaipur igen. Denne gang til Hawa Mahal, som er et bygningsværk, der hovedsagelig består af en meget flot facade med over 900 vinduer. Her kunne maharadjaens haremskvinder sidde og kigge ud på gadelivet uden selv at blive set.
Herfra kørte vi til det meget store Amber Fort. Det blev bygget omkring 1500-tallet. Selve turen op til fortet foregik på elefantryg. Det var en speciel oplevelse. Det hele var meget kommercielt med ramper, man gik op på og herfra op på elefanterne. Man stod i kø for at komme op på ramperne, som var det en anden tivoliforlystelse.

Fortet var stort og meget imponerende. Der var gjort meget for at gøre luften køligere for de kongelige. Ved en smuk gårdsplads med en fin have var et af husene ved kanten ud mod dalen udformet med en slags luftindtag. Her kunne vinden suse ind og lidt længere fremme var der lavet et befugtningsanlæg bestående af et reservoir på taget med et afløbsrør ned derfra til en åbning i huset, som var behængt med gardiner. Her kunne vandet så dryppe som fra et sprinkleranlæg ned over gardinerne, som så blev fugtige. Og vinden kunne suse gennem gardinerne og blive kølet ned for til slut at blæse køligt hen over gårdspladsen.

På vejen til vores hotel holdt vi ved Vandenes Palads – et palads, der lå meget smukt midt ude i en lille sø.

Resten af dagen tilbragte vi på egen hånd med tuc-tuc-kørsel til en internetcafé for at skrive lidt hjem samt afslapning ved poolen.

Om aftenen kørte vi lidt udenfor byen for at spise et sted, som hed noget i retning af Tjuwie-hony. Det var en slags tivoli på indisk med dukketeater, spåkone, marmorkugle-kastning, dansende pige med lille orkester – og en restaurant. Her fik vi udmærket mad og kørte så hjem til hotellet, hvorfra vi skulle afsted næste morgen kl. 8.

Tor 08 mar   Turen gik nu afsted til Ranthambore National Park. Et stort naturreservat på 393 km2. Der var ca. 4 timers kørsel svarende til ca. 150 km, men de sidste 30 km tog en hel time, da den foregik ad små veje med 20% asfalt og 80% huller.

Selve nationalparken var en stor oplevelse. Vi kørte rundt i jeeps og der var mange dyr at se: mange typer hjorte, fugle og krokodiller og desuden var vi så heldige, at se en tiger.
Der havde ikke været regn i 2 år bortset fra en lille smule sidste juli, så alt så meget vissent ud, men guiden forsikrede os, at alt ville live op igen, hvis blot der kom lidt regn.
I det hele taget har hele området, vi har kørt igennem, lige fra Delhi båret præg af mangel på regn. Alle floder har været fuldstændigt udtørrede og alle marker, der ikke blev/kunne vandes lå nærmest brak hen.
I morgen skal vi i parken igen og se solopgangen og se dyrene vågne.

Vi har ikke mere tid, da vi skal til foredrag, så vi må slutte nu, men skriver hurtigt igen.
Kærlige tanker fra Jette og Henning

INDIENSRAPPORT 3
Vi iler med føljetonen. Det er nu blevet tirsdag.

Fre 09 mar   Temperaturen var kun 8 grader, så vi havde alt vintertøjet fra Danmark på. Vi var vågne, men det var dyrene tilsyneladende ikke, så der var ikke så meget at se. Vi fandt dog en tiger igen. Den lå og sov i et buskads. Den havde gået et stykke langs vejen, så vi kunne følge dens store fodaftryk i vejstøvet.
Så kørte vi afsted mod Agra. De første 100 km skulle køres ad en bivej, som den i går, og det tog 4 ½ time. Inden Agra skulle vi have været i den forladte by Fateh Pur Sikri, 37 km før Agra, men vi kom frem 1 ½ time efter lukketid, så den måtte vi springe over og kørte så direkte til Agra, hvor vi blev installeret på hotel Park Plaza, et hotel, hvor der var masser af varmt vand, så vi kunne få os et dejligt bad, som vi trængte enormt til efter de støvede veje i naturparken og de mange timer (9 ½ ) med bussen. Vi var totalt flade og tørnede ind med det samme.

Lør 10 mar   Agra var mogulernes hovedstad i det 15. og 16. århundrede. De kom til Indien i begyndelsen af 15-hundredtallet og erobrede hele Nordindien helt ned til Delhi. Det var oprindeligt et nomadefolk, som var en blanding af moguler og tartarer. Inderne er et fredeligt folk, som var let at overvinde, for de var jævnt ligeglade med hvem der regerede, når blot de ikke blev påtvunget noget og fik lov til at gøre, som de ville (det er faktisk ligesom vi danskere). Mogulerne blev faktisk først styrtet, da de forsøgte at tvinge inderne til at blive muslimer.

I dag besøgte vi først Agra Fort, bygget i røde sandsten og derfor kaldet Det Røde Fort. Anlægget påbegyndtes i 1565 af Akbar, som byggede det som et fæstningsværk, videreført af Shah Jahan, som ændrede anlægget til også at være en luxusbeboelse og i øvrigt byggede videre i marmor. Apropos marmor, bygges her i en indisk marmor fra Jaipur-området, som i modsætning til italiensk marmor ikke er porøs. Selv cola kan man spilde på det uden at det trækker ned.
Derefter besøgte vi et marmor-værksted, som sleb og bearbejdede det til feks. bordplader med indfældede motiver af blomster og figurer i lapis lazuli og mange andre halvædelstene, nøjagtigt som det var blevet gjort i Taj Mahal og andre steder. Denne var dog også en kommerciel butik, hvor man blev forfulgt af sælgere lige så længe, man var der. Dette gjorde, at vi ikke turde spørge om noget uden med fare for at hænge på en sælger, der som nævnt var umulig at ryste af igen.
Endelig besøgte vi Taj Mahal, som er et gravmæle, bygget af føromtalte Shah Jajan som monument over sin højtelskede hustru Mumtaz Mahal (Paladsets Juvel). Opførelsen påbegyndtes i 1632 og varede 22 år med 20.000 arbejdere. Det er i persisk/mogul-stil og ikke specielt indisk, men er alligevel en af Indiens største klenodier p.g.a. dens skønhed. Den ligger lige ned til Yamuna-floden, er nærmest kvadratisk med et minarettårn i hvert hjørne. Der har dog ikke været kaldt til bøn fra tårnene, de skal snarere symbolisere de 4 hofdamer, som omgav dronningen, som så ligger begravet i midten. Foran selv gravmælet ligger et kølende vandanlæg med et haveanlæg på hver side. Selve hovedbygningen har indlagte halv- og helædelstene i det fine hvide marmor. Rundt om alle døre står en tekst, som er indrettet således, at perspektivvirkningen ophæves, idet bogstaverne gradvist bliver større opefter, så de kommer til at syne lige store og lige læselige (teksten er dog på hindi!).
Der er også bygget en moske på den vestlige side af Taj Mahal (som vende mod Mekka). Denne blev dog bygget i røde sandsten, idet Shah Jahan skelnede nøje mellem de vigtige bygninger (hvidt marmor) og de mindre vigtige (rød sandsten). Han var desuden meget glad for symmetri. Alt her er baseret på symmetri, så da han byggede moskeen på den ene side af Taj Mahal, løste han symmetriproblemet ved blot at bygge en moske til på den anden side, uden at den dog skulle bruges til noget.
Shah Jahan blev i 1658 afsat af sin søn Aurangzeb og blev sat i husarrest i de 7 år, han endnu levede, i Agra Fort, hvorfra han kunne kigge over på sit elskede Taj Mahal. Han havde ellers haft planer om at bygge et tilsvarende på den anden side af Yamuna-floden i sort marmor, men det fik sønnen altså forpurret.
Mætte af dagens oplevelser og også trætte, tog vi Shatabdi-ekspressen fra Agra til Delhi (2 t 20 min) og blev henad 23-tiden installeret på et flot hotel, Connaught .

Søn 11 mar   Det er mærkeligt, men hver gang vi kommer til et lækkert hotel, så skal vi straks forlade det igen: vækning kl. 4.45, morgenmad kl. 5.30, afgang med Shatabdi-ekspressen igen kl. 7 til Hariguar og herfra med bus til Rishikesh. Hariguar betyder ’dorstep of Gods’ og det føles også sådan. Hvor turen indtil nu mest har været sightseeing er det her, vi skal til at se på den hinduistiske hverdag og ceremonier.

Landskabet er langsomt blevet mere grønt. Her er vand, det ses tydeligt. I Rishikesh er vi også nået til foden af Himalaya og fra vores hotelværelse kan vi se bjergene skyde sig opad.
Et lille filosofisk sidespring til belysning af mentalitetsforskellen mellem her og i Vesten: De har atomkraft og interesserer sig meget for computere og software, men de bygger fortsat ’nye’ Austin-biler fra 50-erne. Vi kørte i 1. klasse-togvogne bygget i 1992, men efter gamle engelske tegninger fra 40-50-erne. Det er ligesom DET slet ikke interesserer dem. De kører jo, så er de altså gode nok, som de er.
Rishikesh er en hellig by, og alle guruer med respekt for sig selv har en ashram her. Vi var på en bytur rundt i byen, som ligger på begge sider af Ganges-floden med 2 store hængebroer som forbindelsesled. Der er utroligt mange butikker og en del af os vil gå amok her. Vi var inde i nogle af de mange templer og gik ellers blot en tur gennem byen og så på livet her. Vores spadseretur endte ved solnedgang med en aftenceremoni ved Ganges, hvor folk satte små blomsterkranse med lys i ud i floden.

Man 12 mar   I dag skulle vi blive i byen og altså ikke køre. Så vi troede, vi skulle have en afslappende dag, men nej!! Op kl. 4 og meditation kl. 5 i en ashram tilhørende Swami Shivananda: The Devine Light Society, som også The Beatles besøgte i sin tid. Efter meditationen, som varede 1 time, var der en pudja, som vi overværede. Det er en ceremoni, hvor der bliver kræset særligt om en gruppe af mennesker, som sidder i et lille halvåbent rum med alter og røgelse og hvor præsten taler med dem og velsigner dem. Foran og udenfor dette rum sidder så de udenforstående, som synger vekselsang og i øvrigt passer sig selv, idet det tilsyneladende er to forskellige, uafhængige ceremonier, der kører samtidig. Efter dette var klokken blevet 7 og det var tid til at køre tilbage til vores hotel og få morgenmad.
Nu var der lidt fritid, som vi benyttede dels til at få hvilet lidt og dels til at finde en internetcafé og få sendt lidt af vores efterhånden lange dagbog.
Om eftermiddagen var vi til et foredrag i et hindutempel, hvor vi gerne måtte filme (så det er der lidt video fra). Det var en meget kompetent mand, som forklarede om hinduismen og besvarede spørgsmål.

Da vi kom tilbage til hotellet stod den næste foredragsholder allerede parat, så vi gik direkte ind til 2 ½ times yderligere foredrag om hinduismens lyksaligheder. Han var en meget glad og smilende mand, som snakkede i et væk og var næsten ikke til at stoppe, selvom vi alle var ved at falde ned af stolene af træthed. Vi kan konstatere, at hinduismen er en meget åben og tolerant religion, som har formået at absorbere alle andre religioner i sig. Det er nok derfor, de kan sige, at de har 327.000 guder, men at de alle alligevel kun er én og kun én, som blot har forskellige former. Her i Indien har de endnu bevaret deres trosinstinkt, hvor vi efterhånden er vokset fra det og kræver begrundelser og logik. Vi har ikke mere deres evne til umiddelbar, næsegrus tilbedelse.
Vi kunne lige nå endnu en ceremoni hos The Devine Light, som blot skulle tage 1 time, men som varede en halv time ekstra, da deres guru havde 88 års fødselsdag netop i dag (han døde dog i 1964).
Atter tilbage til hotellet kunne vi nu endelig få aftensmad (kl. 22) og derefter i seng.

Generelt kan vi fortælle, at vi har lidt dårlige maver, men er ellers ok. Som I kan se, er det et hårdt program, vi gennemgår og er derfor også temmelig trætte. Vi takker for de tilsendte mails og beder om, hvis I sender flere, så lav venligst ikke et retursvar, men send en helt ny (til edrahil45@hotmail.com), for ellers får vi hele vores dagbog retur og det tager lang tid at downloade. Vi håber, I alle har det godt og vi sender igen, når/hvis vi kan finde en internetcafé, som virker i Dharamsala.
Mange kærlige tanker sender Henning og Jette.

INDIENSRAPPORT 4
Kære alle sammen
Her er vi så igen med en rapport. Vi er nu i Dharamsala. Men vi samler lige op fra nogle af de foregående dage.
Her, hvor vi starter, er vi stadig i Rishikesh.

Tir 13 mar   I dag fik vi lov til at sove længe (kl. 7). Vi skulle have været på river-rafting, men denne tur blev aflyst p.g.a. de jeeps, som vi skulle køre med dertil, ikke havde licens til at køre i det område, hvor vi skulle starte river-raftingen (det er bare Indien).

Men så blev der arrangeret ayurveda-massage på hotellet, og det prøvede Jette: Først kom en ung indisk mand og tog min puls flere steder, kiggede mig i øjnene og skulle se min tunge. Lidt efter kom en anden, som skulle give massagen. Han lagde et lagen på gulvet og gik i gang. Det gjorde lidt ondt flere steder. Jeg fik også hovedbundsmassage, og han hev mig i håret, så jeg troede, at parykken ville falde af.. Jeg har også haft besøg af en ayurveda-læge, Dr. Singh, til at se på mit eksem på fødderne og armene. Han sagde efter at have skrabet lidt på stederne med et stykke sammenrullet papir, at det ikke var en hudsygdom (som de danske læger siger – og giver binyrebarkhormonsalve), men det er noget med min blodsukkerbalance. Jeg har fået taget en blodprøve, en urinprøve og en afføringsprøve, som nu bliver analyseret og herefter vil jeg få noget urtemedicin, som helt sikkert vil gøre mig rask (efter at jeg har kæmpet med det i 30 år). Det bliver spændende og dejligt, hvis det lykkes.
Så tog vi på internetcafé og tampede alt stof ind fra de foregående dage og fik det sendt (rap. 3). Herefter tog vi en tuc-tuc til den fjerneste hængebro, hvor der var en lille café med udsigt over Ganges. Her fik vi lidt mad og nød udsigten. Så gik vi over broen og osede lidt i alle forretningerne (boderne).
Her i Rishikesh kan man overhovedet ikke få hverken kød, æg eller ost. Øl og alkohol ej heller. Så Henning er ved at være lidt træt af den noget ensformige buffetmad, vi får her.

Ons 14 mar   Vi startede dagen med meditation og et hinduistisk foredrag i en ny ashram. Ashram betyder ’enden på lidelsesproblemerne’ og her lader man altså alle disse bag sig. Det var et meget fint foredrag holdt af en af de højest rangerende hindupræster i Indien. Udenfor den i øvrigt meget flotte ashram var en statue af en klassisk situation fra Bhagavad Gita, et afsnit af Mahabharata: Khrisna og hans hærfører, Arjuna, sidder i en stridsvogn og diskuterer nytten af den krig, de er på vej ud i. Hærføreren fremhæver, at man jo ikke bør slå ihjel og derfor ikke bør drage i krig overhovedet, men Khrisna siger, det er nødvendigt en gang imellem, for hvis det onde vinder, vil det kunne udslette det gode fuldstændigt.

Herefter kørte vi til Haridwar, hvor vi kørte op med en tovbane til et kloster, som rummede en meget folkelig gud, som vi ikke husker navnet på. Men det mindede meget om en tivolitur, med boder hele vejen og et langt slusesystem inden man nåede guden, som så kunne få gaver, som man havde købt i boderne. Vel ude af det cirkus igen, gik vi tur i byen og ventede på, at klokken skulle blive 18.30, hvor en stor ceremoni ved Ganges skulle tage sin begyndelse. Vi var heldige, at der kun var 5-600 mennesker, for der kunne let være dobbelt så mange, så vi havde plads til at se det hele. Der blev tændt fakler og slået på trommer, og folk satte små blomsterbåde med lys ud i floden, hvor strømmen hurtigt førte dem videre ned ad floden. Det var en meget smuk ceremoni, som kun skæmmedes af de uendeligt mange tiggere og sælgere, som ikke kunne lade én i fred.

Tor 15 mar   Køredag. Afsted fra Rishikesh 8.30 med kurs mod Dharamsala. En tur på blot 300 km, men tager 2 dage p.g.a. bjergkørsel mm. Efter knapt halvdelen tilbagelagt (9 timers kørsel) nåede vi vores overnatningssted, Nalagarh. Bygget i 1421, beliggende ved foden af Himalaya. Et luxussted for trætte busfolk. Det var meget flot med fine værelser og smuk udsigt.

Fre 16 mar   Afsted igen. Vi havde ca. 180 km at køre og det endte med at tage næsten 12 timer. Vi lavede rokering i bussen på bagsædets 5 pladser, da det ikke var til at holde ud at sidde der med alt det hopperi og evige svingninger, for nu var det for alvor bjergkørsel og vejen bestod udelukkende af hårnålesving. Men det var en flot tur med enestående landskaber.

Lør 17 mar   Dejligt hotelværelse her i Dhamsala med en lille balkon mod syd, hvor vi kan sidde og se bjergene og dalen nedenfor. For vi bor i den højestliggende del af byen. I morgen skal vi til ’teaching’ hos His Holyness Dalai Lhama, en meget sjælden foreteelse, som afholdes for første gang i dette årtusinde og som vi glæder os meget til. Der er megen sikkerhed omkring ham, så vi skal udfylde papirer og have ID-kort med billede for at komme ham nær.

Ellers startede dagen med et besøg i en ashram, der hed Foundation for Preservation of Buddhist Tradition (Tushila Retreat Center), hvor man kunne meditere enten i grupper eller enkeltvis. Her var fred og ro og man kunne let finde sig tilrette her for et stykke tid.

Herefter gik vi en dejlig og meget smuk spadseretur ad stier, som førte os langs bjergsiderne, så det ene smukke landskab viste sig for os efter det andet. Så tog vi vore jeeps, som i mellemtiden var kørt udenom og holdt parat i den anden ende (luksus!), som kørte os til et stort center for flygtningebørn fra Tibet, The Tibetan Child Village. Her boede børn i alle aldre fra 0-18 år, i alt 2500 børn. De var flygtet til Indien i tiden fra 1959, hvor Tibet blev besat af Kina, og til nu. Det var et meget dejligt syn at se alle disse glade børn. Det hele startede med 5 børn, som Dalai Lhama tog sig af i 1960. Hans søster drev det i mange år til hun døde, hvorefter hans anden søster overtog og driver det endnu.

Efter frokost tog vi til et gammelt hindutempel (for Shiwa), hvor der var en kilde, hvor man kunne bade og derefter få et ønske opfyldt af Shiwa.

Til slut besøgte vi et rigtigt buddhistisk munkekloster, hvor der normalt boede ca. 50 munke, men p.g.a. Dalai Lhamas ’teaching’ i morgen og de følgende dage var der yderligere 35.

Hvor Rishikesh var et typisk hinduområde, så er Dharamsala et rigtigt buddhistområde. Med vores rejse her kommer vi således til at studere først hinduisme, dernæst buddhisme og når vi kommer til Amritsar, vil vi kigge lidt på Shikkernes særlige blanding af muhammedisme og hinduisme.

Generelt kan vi fortælle, at vi er enormt trætte efter de to lange og hårde køredage, men vi har det godt og håber, at det ligeledes står godt til derhjemme. Vi takker for de mails, I har sendt. Det er rart at hør nyt hjemmefra.
Nu, mange kærlige hilsener og tanker fra Jette og Henning

INDIENSRAPPORT 5
Kære alle sammen
Vi hører, at det er 6 graders frost og højt med sne hjemme. Her må vi konstatere, at det sørme er regnvejr i dag – surt, for vi skulle have været på bjergtur i dag (tirsdag), men det er aflyst, for det er for farligt på de små smalle grusveje og desuden diset, så vi ikke ville kunne få det store udsyn over landskabet.
Men det giver os så tid til at skrive til jer, så her kommer lidt om de sidste to dages hændelser.

Søn 18 mar   Vi var på besøg hos Dalai Lhama, som holdt teaching i sin ashram lidt udenfor Dharamsala. Det var en stor oplevelse, sammen med 1000 andre at se ham live og høre ham forelæse. Desværre talte han på tibetansk og vi havde måttet indkøbe en lille transistorradio, ved hvis hjælp vi på FM-båndet kunne høre ham på engelsk v.h.a. en simultan tolk.
Transmissionen var ringe og meget gik tabt, men han talte om det vigtige i at læse teksterne (de buddhistiske) grundigt og efterhånden, som man forstod dele af dem, ville man komme til at forstå det hele, samle trådene op. Det var også vigtigt at meditere og her visualisere både Buddha og alle andre tidligere mestre. Meditationen ville også sætte én i stand til at kunne dø fredeligt med en positiv attitude. Man skulle også opgive alle negative tanker – og kun tænke positivt. Han læste store dele af de buddhistiske tekster op direkte, hvilket vi kunne se, fordi mange munke, som sad imellem os, fulgte med i de tibetanske skrifter, de sad med.

Vi spadserede selv tilbage til byen bagefter og kom forbi mange spændende butikker. Så fik vi bragt lidt mad op på vores balkon på hotellet og sad et par timer og nød solen.
Senere på eftermiddagen kørte vi i jeeps til en hinduistisk ashram, som bl.a. havde en stor figur af abeguden Hanoman. Vi blev vist rundt og så et flot alter – det eneste i Nordindien – af guden Rama. Desuden var der et flot mausoleum med stifteren af denne gren af hinduismen. Hinduismen baserer sig meget på guruer og denne havde startet omkring 200 ashrammer overalt i Indien. Aftenen var fri og vi shoppede lidt og slappede eller af på hotellet.

Man 19 mar  Rundtur hele dagen med jeeps.
Først besøgte vi det tibetanske bibliotek og museum, som lå ved siden af Det Tibetanske Parlament i Eksil. På museet opbevaredes de mest sjældne og værdifulde ting fra de forskellige klostre i Tibet, smuglet ud erfra lidt efter lidt, håndbåret af munkene. De fortalte, at omkring 80% af de tibetanske kostbarheder nu var i sikkerhed udenfor Tibet, medens de sidste 20% endnu var tilbage og var meget svære at få ud, da kineserne passede meget på nu. De havde opdaget, at de kunne sælge tingene til vesten for store summer, som kunne give god valuta til Kina. Tibetanerne vil nemlig ikke sælge nogen af deres klenodier.
Herefter besøgte vi et center for tbetansk urtemedicin. Her fremstilledes medicin efter op til 4000 år gamle opskrifter. Vi så lidt af produktionen og mange (af vore kvinder) købte tibetansk urte-anti-rynkecreme.

Til sidt besøgte vi en tibetansk kunstskole, oprindeligt oprettet for at bevare tibetansk kunst. Her oplærtes unge tibetanere i at tegne og farvelægge mandalaer og thangaer, som er to former for malerier på lærred med diverse religiøse symboler. De var utroligt flotte mog meget detaljerede. Der var også en patchwork-systue, hvor der fremstilledes de samme thangaer, her blot i stof. Alle billeder og symboler var lavet i små stykker stof som en slags mosaik. Der var også et Buddhatempel med en meget stor guldbelagt buddhafigur omgivet af thangaer, malet direkte på væggen og bl.a. visende hele Buddha’s historie. På en repos var vist alle 14 inkarnationer af Dalai Lhama. Det siges, at der heller ikke kommer flere, fordi menneskeheden nu hver især skal til at være deres egen åndelige leder og finde sandheden inden i dem selv. Sjovt nok var der heller ikke plads på reposen til flere billeder, for al pladsen på væggen var brugt.

Vel tilbage på hotellet igen gik vi på shopping og nåede lige tilbage igen inden strømmen blev afbrudt. Vi må hellere lige fortælle, at det er en normal foreteelse her i Dharamsala at strømmen forsvinder mellem kl. 7 og 8 om morgenen og om aftenen plus det løse. De har vandmangel her og bruger formentlig vandkraft til at lave strøm med, så de sparer på strømmen for at spare på vandet.

Generelt kan vi fortælle, at vi til vores skræk har opdaget, at dagene bare flyver afsted. Det går bare alt for hurtigt og snart skal vi hjem til kulden og sneen.
Håber alt står vel til derhjemme. Her har vi det godt og hænger sammen som ærtehalm.
Mange kærlige tanker sender Jette og Henning

INDIENSRAPPORT 6
Kære alle sammen
Her kommer en hilsen fra Delhi, som vi lige er nået til nu. Her går det fint – bortset fra at vores tur nu snart er slut. Vi har kun i morgen tilbage inden vi tiltræder hjemrejsen. Vi håber, frosten og sneen er væk derhjemme, for her er der stadig 30-35 graders varme.
Her er lidt fra de foregående dage.

Tir 20 mar   Regnen stoppede først på eftermiddagen, og vi tog så på en lille treckingtur kl. 16.30. Det var meget flot at gå i bjergene ad smalle stier med svimlende fald lige ved fødderne. Desuden måtte vi balancere over utallige vandrør, der var trukket langs disse stier, for det var de eneste tilgængelige steder, de kunne anbringes. Også her så vi flere udtørrede flodlejer, men vi kunne høre vandet pible under stenene, så der var da lidt vand. Vores guide holdt en god hastighed, for han vidste, hvor langt vi havde at gå, og vi nåede da også kun lige tilbage igen, inden det var helt mørkt. Det var flot at trave med udsyn til Himmalayas sneklædte bjegforposter.

Ons 21 mar   Køredag. Vi havde en dygtig og hurtig chauffør, som på 3 ½ time bragte os ud af bjergområdet igen og herefter gik det ligeud og plant direkte til Amritsar, hvor vi ankom efter 6 ½ times kørsel i alt. Amritsar er en lidt kedelig by.

Her er stort set kun Det Gyldne Tempel at se på. Dette tempel er et Sikh-tempel, og denne trosretning er som nævnt en blanding af det bedste fra både hinduismen og Islam. Der er 4 indgange til templet, hvilket betyder, at alle trosretninger kan komme her og bede. Men selve templet ligger midt ude på en firkantet ø og der var kun én vej hertil, hvilket skulle betyde, at der kun er én gud. Vandet udenom templet blev anset for helligt og mange badede her ligesom i Ganges. Vi var ude til en aftenceremoni her, hvor de flyttede The Holy Book fra templet i midten til en moske lige i nærheden. Dette foregik med en stor procession, hvor bogen blev båret på en guldbærestol under udførelsen af mange bønner og ritualer. Det gyldne tempel var meget flot i projektørlys.

Tor 22 mar    Bytur. Først kørte vi til et hindutempel, som var en noget mindre og også noget mere ydmyg kopi af Det Gyldne Tempel. Men det var også ganske flot. Så kørte vi til det rigtige Gyldne Tempel, som vi nu kunne se i dagslys. P.g.a. traffic jam måtte vi køre de sidste 500 m i hestevogn, og det var meget sjovt, og så fik vi jo også prøvet det. I Det Gyldne Tempel blev vi bespist i folkekøkkenet, hvor alle, der besøger templet, kan få et gratis måltid mad. Man blev plantet i lange rækker på gulvet efter først at være blevet udstyret med en tallerken, en vandskål og en ske. Herefter kom skafferne med store spande med mad, og så fik vi hver en slevfuld. Her bespises flere tusinde mennesker hver dag og alle de fattige kan komme her og få mad.
Vi besøgte også en mindepark for 2000 faldne indere, som på et tidspunkt havde afholdt en fredelig demonstration for at få forbedret deres forhold, men englænderne havde ved en fejl kommet til at skyde på dem. Det var meget slemt, men blev indirekte årsag til at Gandhi fik så stor medvind med sin ikke-volds-politik. Vi besøgte også et college, som var et relativt nyt byggeri, men i den gamle stil.

Nu vil vi slutte herfra, og sandsynligvis får I den sidste rapport sendt hjemme fra Danmark, men det gør forhåbentlig ikke noget.
Hav det godt og mange kærlige tanker fra Jette og Henning

INDIENSRAPPORT 7
Kære alle sammen
Her kommer så den sidste rapport fra vores rigtig fine indienstur. Den er skrevet herhjemmefra, så det er nu, som de skal være.

Fre 23 mar   Togtur fra Amritsar til Delhi med 1.klasse, hurtigtog. Turen tog 5 ½ time mod 9 timer med bumletog. Der var fuld forplejning ombord, hvilket vil sige morgenmad, diverse snacks og løbende servering af kaffe/thai mm.
Vel ankomne til Delhi søgte vi straks på internetcafé for at få sendt nr. 6 rapport og derefter en lille tur på McDonalds. Vi kunne ikke dy os, for det syntes så forjættende at få lidt mere kontinentalt at spise til en afveksling, men selv McDonalds tilpasser sine menuer efter landets forhold, og vore burgere smagte af ris og carry. Vi var også i et enkelt indkøbscenter, men vi kan godt mærke, at købelysten snart er til at overse.
Steen og Ingelise holdt foredrag om aftenen om meditation og så tørnede vi i køjen.

Lør 24 mar   Bustur i Delhi.

Vi besøgte først det meget flotte lotustempel. Det tilhørte en relativ ny religiøs bevægelse, som hedder Bahai. Det er en persisk religion grundlagt af  Baha'u'llah i det 19. årh baseret på menneskets spirituelle enhed. Bahai-troen siger, at der kun er een Gud, som har skabt menneskeheden og at alle religioner har det samme udspring. Men da den ikke er spor muslimsk, har den for trange kår der og er søgt andre steder hen, bl.a. til Indien. Templet var som sagt meget flot, opbygget som en lotusblomst støbt i beton og beklædt med marmor. Der var 9 sektioner og 9 blade i lotusblomsten og 9 indgange. 9 er det højeste eencifrede tal og skulle angive åbenhed overfor alle andre religioner ligesom i det gyldne tempel i Amritsar. Udfor hver sektion var der et vandbassin og trapperne indeni templet var åbne under trinene, så vinden kunne frit blæse henover vandbassinerne og blive kølet af og herefter fortsætte under trappetrinnene ind i selve templet. Herved kunne opnås en meget fin airconditioning uden brug af støjende motorer, kort sagt lydløs og også vedligeholdsfri. Det er bygget af den iranske arkitekt Fariborz Sahba og blev indviet i 1986. Der var en helt fabelagtig akkustik i selve rummet, hvilket vi fik demonstreret, da nogle sangere netop sang, da vi ankom.
Herefter kørte vi videre til et meget smukt Hare Krishna Tempel, hvor vi for en gangs skyld kunne fotografere uden problemer.
Så kørte vi videre til den ældste moske i Indien. Den havde et meget pompøst tårn (minaret), men vi så den kun udefra, da den indiske stat har indført en ekstra turistskat ved bestemte seværdigheder, og da vi allerede 2 gange før var kommet af med 500 rupies hvert sted, og da det nu var småt med penge for os alle sammen, ja så valgte vi altså kun at se den udefra.
Sluttelig blev vi sat af ved det røde fort i kanten af byens gamle del (Old Delhi). Her gik vi så en tur på egen hånd ind i mylderet af mennesker, dyr og køretøjer af enhver art. Lige til vi ikke kunne klare det mere. Så tog vi en tuc-tuc tilbage til hotellet.
Om aftenen tog vi til afskedsfest i en lille landsby i udkanten af Delhi. Her kunne vi sidde på en tagterrasse og nyde det gode vejr og den efterhånden behagelige temperatur på 25 grader. Der var indisk optræden og dans medens aftensolens sidste rødmen under horisonten efterhånden gav plads for alle stjernerne. Det var meget flot.

Søn 25 mar   Hjemtur. Op kl. 6, morgenmad kl. 7, afgang kl. 8 til lufthavnen. Flyafgang kl. 11.40. Hjemkomst kl. 16.20 i Kastrup (nu dansk tid igen), præcist som planlagt. Alle glade både over en god tur og også over at være hjemme igen. Ude godt, men hjemme bedst, så’en er det jo, ja de’ er’et jo.

En stor tak for alle de gode mails fra jer og mange kærlige tanker sender Jette og Henning.