Barcelona 3
 Barcelona 24-27 marts 2023


Hvis man vil nøjes med at se billeder, så brug knappen - og klik på billederne og klik en gang mere på 'DiasShow' for at stoppe


Så skal vi en tur til Barcelona igen. Det er nu 3. gang, men der er stadig meget at se på i denne dejlige by, ikke mindst så længe Mia og Emil er der.

Denne gang skal vi bl.a. lidt udenfor byen for at se Salvador Dali’s museum i Figueres.

 

Fre 24  Alt forløb planmæssigt og Mia stod og ventede på os i Barcelonas lufthavn.





Så kørte vi med bussen direkte til et stoppested imellem deres bopæl og vores Hostel. Her stod så Emil og ventede og så fulgtes vi alle 4 ad til vores hostel og fik læsset vores bagage af, så var vi ude og spise og derefter var det tid at finde køjerne.




Vi bor på et billigt hostel og det ses tydeligt i dagens ulideligt klare lys. Nå men det går nok – vi skal jo kun sove her. Tidligt op og lidt morgenmad i form at yoghurt og kaffe. Morgenmaden – som er inkluderet – består af mulighed for at koge vand til kaffe. Resten må man selv klare!! Nå, afsted og mødes med Mia og Emil kl. 8 udenfor hostellet. Herefter 3 metrostationer til Saints og her holder vores AVE-tog klar til at køre os til Figueres. Det er en vidunderlig følelse at køre med et sådant tog. Der er ingen rysten og hoppen. Det glider afsted på præcis lagte skinner uden skinnestød og det føles som én lang glidebane. Desværre kørte det ikke over 140 km/h, for hele turen på 120 km tog 55 min med kun et enkelt stop.
Fremme i Figueres var der et lille stykke at gå til vi nåede Dali-museet. Vores billet gjaldt fra museet åbnede og en halv time frem, men pga. den lange gåtur kom vi et kvarter for sent og blev derfor skældt ud af kontrolløren. Vi syntes det var lidt hysterisk, men som dagen skred frem væltede det bare ind med mennesker, så der var måske alligevel en mening med at forsøge at fordele folk lidt.
Salvador Dali (1904-1989) viste i en ung alder interesse for tegning og maling, begyndte i 1922 at studere kunst på universitetet i Madrid. Der mødte han – og blev gode venner med – digteren Federico García Lorca og filmmageren Luis Buñuel. Efter hans studier i Madrid, flyttede Salvador Dalí til Paris, hvor han blev medlem af Surrealist gruppen for forfattere og malere. I denne periode lavede han nogle af de værker, som gjorde ham til en af de ledende repræsentanter indenfor surrealisme, som The great masturbator, The Spector of sex appeal, The Lugubrious game, og The Persistens of memory.
I 1929 mødte han den unge russiske Helena Ivanovna Diakonova, kendt som Gala. Op til starten af anden verdens krig flyttede de sammen til USA et par år, hvor hans realistiske, men noget drømmeagtige malerier blev en kæmpe succes. Fra 1940’erne lavede han vigtige værker, såsom: Soft self portrait with fried bacon, Basket of bread, Leda atomica og The madonna of portlligat. Da han til den tid var blevet en af de mest populære malere, flyttede han i 1948 tilbage til Spanien. Gennem 1950’erne og 1960’erne, kom religion, historie og videnskab, til at fylde en del i hans temaer i hans værker, mange af dem i større format. Gennem disse år, malede han de meget berømte værker, såsom Christ of St. John of the Cross, Galatea of the Spheres, Corpus Hipercubus,The Discovery of America by Christopher Columbus og The Last Supper.
I 1970’erne byggede Salvador Dalí teateret Dalí museum i Figueres, hvilket har en stor del af hans værker hængende. Der er værker fra begyndelsen af hans tid som maler, til kreationer fra hans surrealistiske skole, til værker fra hans sidste perioder. Efter I mange år, at have boet i Port Lligat, flyttede han efter sin kone Galas død til Pubòl Slot.
Han tilbragte de sidste år af sit liv på Torre Galatea i Figueres, tæt på Dalí teater og museum, hvor han efterlod ordre om, at blive begravet. Gala-Salvador Dalí Fonden blev oprette I 1983, af institutionen, som leder, beskytter og reklamerer for hans artistiske og intellektuelle arv.



Selve museet var en kæmpe oplevelse. Der var fantastisk meget at se, også selvom de mest berømte malerier er opkøbt og udstillet andre steder på store museer over hele verden.
Vi var i museet i næsten 3 timer, fordi der var så meget at se, men da vi endelig kom ud, havde vi lidt tid til overs, så vi startede med lidt frokost på en stor fortovscafé, der lige passede til os. Solen skinnede og vi sad til sidst i skjorteærmer og nød det dejlige vejr (mindst 22 grader). Herefter gik vi lidt rundt på må og få i byen og satte os til sidst, hvor vi regnede med at bussen kom. Vi orkede nemlig ikke at gå opad hele vejen til stationen. 		Her var der en venlig dame, som på engelsk – det er vi faktisk ikke forvænt med her – forklarede, at bussen ikke holdt her, men at vi skulle gå et stykke længere frem, hvor vi så kunne fange den. Det gik fint og vi nåede stationen i god tid inden vores tog kørte.
Hjemme i Barcelona købte vi lidt ind til morgenmaden i morgen og skiltes så, så vi alle kunne nå at slappe lidt af inden aftensmaden.
Aftenen sluttede på Mia og Emil’s yndlings-tapas-bar, TAPS BAR. Rigtigt hyggeligt og ikke højere musik, end vi kunne snakke sammen.

Søn 26   Sove længe, dejligt. Efter en rimelig strabadserende tur i går trængte vi til det. Ydermere er vi i nattens løb gået over til sommertid, så vi vågnede først kl. 8.30. Efter bad og morgenmad var vi klar igen til nye oplevelser.


Vi startede med at køre med Metroen til stationen Passeig de Gracia, hvor Casa Battlo [Batjo] ligger, lige når man kommer op. Vi ville gerne undgå kø i morgen, så vi købte billetterne med det samme. Så travede vi ned til Catalunya-pladsen og fortsatte videre ad Ramblaen mod kysten. Inden vi nåede så langt, drejede vi til venstre og kom hurtigt ind i kvarterer, som vi ikke kendte så godt. Men vi fandt snart en hyggelig café, hvor vi fik lidt frokost.

Herfra besluttede vi os for, at gå ned til vandet og gå langs med det, til vi nåede Columbusstatuen ved Ramblaen og her tog vi så Metro L3 til vores station Poblo sec. Så får Jette og jeg lidt frikvarter mens Mia og Emil laver aftensmad, for vi skal hjem til dem og spise aftensmad og hygge os.

Det skal lige bemærkes, at det er høj sol og 23 grader her i Barcelona. I øvrigt bor vi lige ved en stor færdselsåre gennem Barcelona, der hedder Para-lel, fordi den går parallelt med ækvatorlinien.




Man 27   Atter tidligt op, pakke kufferterne, spise morgen mad, checke ud og aflevere kufferterne hos Mia og Emil, som vil støde til os senere, men nu skal vi indenfor i Casa Battlo og se på herlighederne.


Casa Battlo Hr. Josep Batlló gav Antoni Gaudí fuld kreativ frihed og satte ham i spidsen for et projekt, der oprindeligt indebar nedrivning af bygningen. Takket være det mod, Gaudí udviste, var nedrivningen af huset dog udelukket, og det blev fuldstændig reformeret mellem 1904 og 1906. Arkitekten ændrede fuldstændig facaden, omfordelte den indvendige skillevæg, udvidede lysbrønden og omdannede indersiden til et ægte kunstværk. Udover sin kunstneriske værdi er bygningen også yderst funktionel, meget mere karakteristisk for moderne tid end for fortiden. Nogle ser endda elementer, der varsler de arkitektoniske tendenser i det sene 20. århundrede.
Kampen om at lave det flotteste Gaudi-hus. På samme tid som Casa Batlló blev bygget omdannede fremtrædende arkitekter også andre huse, der på det tidspunkt konkurrerede om priser udlovet af Barcelonas byråd. Arkitekterne konkurrerede ligefrem om at lave det bedste 'Gaudi'-hus. Derfor blev denne specifikke periode kendt som The Bone of Contention [stridspunktet]. Disse huse er også i samme modernistisk stil, og sammen med Casa Batllo er de i øjeblikket en del af en unik gruppe dannet af:

– Casa Amatller (af arkitekt Josep Puig i Cadafalch)
– Casa Lleó Morera (af Lluís Domènech i Montaner)
– Casa Mulleras (Enric Sagnier)
– Casa Josefina Bonet (Marcelli Coquillat)
- Casa Battló (Antoni Gaudi)



Nyere historie. Fra 1950'erne var Casa Batlló ikke længere ejet af Batlló-familien. Efter at være blevet overtaget af forskellige virksomheder og enkeltpersoner, har bygningen siden 1990'erne været i hænderne på dets nuværende ejere, Bernat-familien, som fuldstændig har restaureret huset.
I 1995 åbnede familien huset for offentligheden og præsenterede denne arkitektoniske perle for verden og tilbød brugen af bygningen til arrangementer. 		Siden 2002, samtidig med det internationale år for Gaudí, er der også blevet tilbudt kulturelle besøg på Casa Batlló. Begge aktiviteter er i øjeblikket tilgængelige, med konstante innovationer med hensyn til tilbud og indhold.
På nuværende tidspunkt er Casa Batlló et UNESCOs verdensarvsted og et ikon i Barcelona, et must-see for dem, der ønsker at opdage Gaudís arbejde og modernisme, når det er bedst. Det er også en af de højest vurderede kulturelle og turistattraktioner og byder velkommen til 1 million besøgende hvert år.

Det var virkelig en stor oplevelse og huset regnes nok for Gaudis mesterværk, hvad angår beboelseshuse. Bemærk, at Gaudi har gjort alt, hvad han kan, for at undgå rette linier




Vi mødtes med Mia og Emil og fulgtes ad over Catalunya-pladsen og videre ind i området omkring Ramblaen. Og her fandt vi til sidst ind i vegetarrestauranten Flax & Kale, som vi jo kender fra tidligere besøg. Herefter tog vi Metroen hjem til Poble Sec og slappede af.

Mia fulgte os helt til lufthavnen, selvom vi sagtens selv kunne klare os. De har i det hele taget været utroligt hjælpsomme og nærmest båret os rundt, som om der i alt fald ikke skulle ske os noget på deres vagt.

Nødtvunget måtte vi så sige farvel til Mia helt oppe ved indchekningen. Det har været nogle dejlige dage med godt selskab og gode snakke. Det er bare gået alt for stærkt.