Nice 2023

Nice 04-14. september 2023

Med Bente og Peer

Hvis man vil nøjes med at se billeder, så brug knappen - og klik på billederne og klik en gang mere på 'DiasShow' for at stoppe

Man 04 Planmæssig ankomst til Nice. Vi tog bus 12, som kørte os til gåafstand af hotellet, men værelserne var ikke parate endnu, så vi gik ud og spiste lidt frokost imens.

Det viste sig, at der gik en lang gågade bagom hotellet, og den bestod næsten udelukkende af restauranter, så eneste problem var, hvilken vi skulle vælge.

Efter frokost gik vi tilbage til hotellet og fik vore værelser. Så blev der pakket ud og hvilet lidt ovenpå den lange tur. Senere skulle vi igen finde et sted at spise og lægge planer for i morgen.
Ved 18-tiden gik vi så ud og kiggede lidt på byen, nedad vores lange gågade med alle restauranterne og til en plads, der hed Masséna-pladsen. Så drejede vi til højre og gik ned til vandet, som vi fulgte et stykke. Så svingede vi tilbage til vores gågade igen og ledte bare efter et sted, vi kunne få en øl, for vi trængte egentlig slet ikke til aftensmad. Vi fandt en pub lige ved vores hotel og her kunne vi rigtig sidde og kigge på livet omkring os. Og der var virkelig meget liv, alle restauranter var fulde og det lod ikke til at nogen gik hjem,

så der var en ganske fin stemning. Også en ældre herre med en Ferrari dukkede op og gjorde sig bemærket, ikke blot ved at parkere sin Ferrari lige ved siden af Pubben midt på en gangsti, så folk måtte gå uden om, men også ved at han medbragt en ung smuk ca. 25-årig pige. De sad så og skændtes til alles underholdning ved et af bordene udenfor pubben. Ingen sagde noget til dem og alle forbipasserende gik pænt uden om Ferrarien, ja, nogle stillede sig endda op ved siden af den og fik taget billeder.

Så gik vi og kom hurtigt hen til vores hotel og lod dagen slutte med et godnat.

Tir 05 Vi har bestilt morgenmad på hotellet og det viste sig at være udmærket, men vi syntes alligevel, at det var lidt halvdyrt med 18€/dag/mand, så på vej hjem fra dagens oplevelser

var vi i et supermarked og købte ind, så vi kan lave morgenmad selv på værelset. Så må vi se, om det er ulejligheden værd.

Ved halv ellevetiden kom vi så afsted og dagens tur går til Den gamle By, som altid er et must i enhver by. Den var fin med gamle huse og krogede gader. Her ligger også blomstermarkedet, som foruden blomster kunne byde på alskens krydderier og dejlig friskpresset juice af appelsin, mango og ananas. Den bod kunne Jette altså ikke komme forbi. For enden af markedet lå et lille kunstgalleri, som havde mange smukke billeder og figurer, så det var fint at se.

Nu besluttede vi, at vi ville se den russiske katedral, der er den største i Europa udenfor Rusland. Det var ellers meningen, at vi ville en tur i havnen også, men sådan en kigger vi på, når vi kommer til Monaco. Og der er Yachterne også større.
Der var et godt stykke at gå til den russiske kirke og mens vi var i den gamle bys krogede gader, fandt vi et sted ved ved en anden stor kirke, hvor vi lige kunne få slukket tørsten med en Leffe Brun, for det er varmt igen i dag, 28 grader. Lige før vi nåede den russiske kirke, måtte vi igen have noget at drikke – denne gang dog kun vand.
Det var absolut værd at bruge tid på at se denne kirke. Den var overvældende stor med meget smukke proportioner.

Nu var vi ved at være lidt brugte og begyndte at trave hjemefter, mens vi spejdede efter en taxa eller en Uber, men vi så ingen, før vi var næsten hjemme og så kunne det jo være lige meget.

Hjemme kom der gang i dyppekogeren, for Peer og Bente ville også gerne have kaffe og vi havde ’heldigvis’ taget 4 kopper med. Herefter dagbog og afslapning til vi skal ud og spise ved 19-tiden.

Ons 06 I dag skal vi til Monaco. Det kan man let gøre med toget, så det prøver vi. Vi skulle gå et stykke til stationen, men det var ikke noget problem. Derimod skulle vi printe billetter på en maskine, hvis betjening man lige skulle lære først og det var ikke nemt, da vejledningen kun var på fransk.

Det endte da også med at Peer måtte have fat i en servicedame, som hjalp med bestillingen.
Alt gik herefter fint og togturen tog kun 20 min i et behageligt 2-etagers tog. Det var en meget smuk tur langs kysten og man kan godt forstå, hvorfor alle millionærerne har slået sig ned her.

Da vi stod af i Monaco kunne vi rigtigt se, hvor mange, der stod af her. Det var flere hundrede, så man må sige, at det er et meget besøgt lille land. Det er kun 4 km i længden langs havet og nogle få hundrede meter ind i landet.
Vi søgte først hen til det berømte casino, hvor vi har set, at James Bond ofte kommer, men han var der nu ikke i dag….
Dernæst gik vi ned til havnepromenaden, hvor den ene store yacht efter den anden lå for anker.
Og det var kun den ene havn, for lidt længere henne var en havn til, til mindre skibe (dvs. dem uden helikopterplatform).

Så skulle vi også lige se Slottet, men det var meget kedeligt, så det er der ikke noget, at skrive om.

Sidste punkt på programmet var The Oceanographic Museum of Monaco, et stort og flot akvarium, som absolut var værd at se. Og så fik vi os en dejlig sorbetis i restauranten på toppen af Akvariet.

Nu kunne vi ikke klare mere i dag og vi valgte at tage en taxa til stationen (-og det var en Tesla model 3). Starttaksten var 18€ og vi var spændte på, hvad det kom til at koste. Men taxametret flyttede sig slet ikke og ved togstationen stod den stadig på 18€, så det var jo fint.

Hjemme i Nice igen tog vi atter en taxa og her var startgebyret på 25€ og det var så prisen.

Hjemme på hotellet var klokken næsten 19 og vi enedes om et lille hvil og så gå ud og spise lidt aftensmad. Det gjorde vi så på vores snart stamrestaurant 50m fra hotellet.

Tor 07 Vores morgenmad kan vi indtage på en lille 2-personers altan. Efter et par dage kom en due på besøg, men da vi ikke gav den noget, forsvandt den igen. I dag skal vi på museum – denne gang gælder det Chagall. Vi drog op til Masena-pladsen og tog sporvognen derfra til så tæt, vi kunne komme på Chagall-museet. Der var alligevel et godt stykke at gå og museet lå tilsyneladende på toppen af en bakke, for det gik kun én vej – opad.

Det skal lige fortælles, at de her i Nice har et smart billetsystem. I sporvognen eller letbanen fik vi udleveret et lille papkort, som viste sig at være rigtig smart at bruge. På kortet står en webadresse, hvor man kan sætte penge ind for det valgfrie antal dage, man ønsker at bruge det og derefter skal man selv aktivere det. Nu kan man bruge det i et ret stort område omkring Nice til alle busser og sporvogne. Det fik vi rigtig meget glæde af.

Museet havde en meget flot have med rigtig mange gamle oliventræer. Selve museet havde en stor serie religiøse billeder fra udvisningen af Paradisets Have til Moses med tavlerne og dem kendte vi slet ikke. Til gengæld manglede alle de billeder, vi kender så godt med symbolerne fra hans barndom, med uret, geden osv.

Efter besøget satte vi os ud i haven og fik lidt at drikke, for her på bjerget var temperaturen oppe på 35 gr.

Her besluttede vi så, at vi ligeså godt kunne tage Matisse-museet med, når vi nu var i området og det lå kun 1,3 km væk. Så travede vi derhen – i stegende hede – og dette museum lå naturligvis også på en top – en anden – men det gik. Dette museum havde tilsyneladende de samme problemer som Chagall, bare i endnu højere grad, for der var næsten ingen billeder overhovedet. Derimod var der mange tegninger og skitser til senere værker. Så dette besøg kan faktisk ikke anbefales, desværre.

Ved siden af Matisse-museet lå resterne af et gammelt romersk amfiteater, Arenes de Cimiez, sammen med resterne af andre bygninger fra den periode. Der var en park, som vi gik igennem og kom ud til et gammelt kloster, Monastere de Cimiez. Her var vi inde og se kirkerummet, som glimrede med en oplyst madonna over alteret, som dominerede stærkt i det mørke rum. Udenfor kunne man beundre haven med flotte rosenbede og sirligt anlagte stier med små sten i fine mønstre.
Så stødte vi på nogle danske damer, som vidste, hvor en bus, 5, holdt, som kunne køre os ned til centrum af byen.
Snart var vi på vores sædvanlige gågade med alle restauranterne og nu havde vi fast grund under fødderne igen, så vi fandt hurtigt hen til en af dem, hvor vi kunne få lidt sen frokost. Herefter var det bare hjem til hotellet og kaffen og dagbogen og lidt afslapning inden vi skal have aftensmad kl. 20. Det blev nu ikke til noget, for vi var ikke sultne og gad heller ikke. Det blev bare til en kop varm kakao og så lidt læsning. Vi har ellers ikke gået så meget i dag, kun 11000 skridt. De foregående var oppe på 13000 hver dag. Det er sådan, at Jettes skridtmåler på mobilen bemærker, at vores gå-vaner har ændret sig betydeligt.

Fre 08 I dag tager vi den så lidt mere med ro. Vi tog en hyggelig sporvogn-og-bus-tur langs kysten i retning mod Monaco. Her hedder mange småbyer alle sammen noget med ….sur-Mer, dvs. ved havet. Vi ville ud til en villa opført efter alle kunstens regler fra det gamle Grækenland. Og det kunne jo være spændende, da vi på vore mange rejser ofte har set græske huse – men kun som ruiner.

Vi har efterhånden rimelig styr på de offentlige transportmidler her i Nice, så vi tog rask væk sporvogn nr. 1 til Garibaldipladsen, hvor vi skiftede til bus 15, som kørte os op langs kysten til vi nåede Beaulieu-sur-Mer, hvor den græske Villa Kerylos ligger.

Villa Kerylos der blev opført i starten af det 20.århundrede, er kendt for sin arkitektur i græsk stil, sine smukke rum og kunstværkerne indenfor,
herunder festsalen, biblioteket, herreværelset og de termiske bade. Fra villaen kan man nyde en bjergtagende panoramaudsigt over havet og rivieraen fra ejendommens østlige side. Også freskoerne, der symboliserer fred og krig i indgangshallen, er også meget smukke.
Herreværelset, der med vægge af den fineste italienske marmor er villaens mest overdådige rum. Se også her de dekorerede gulvmosaikker og trætronen i egyptisk stil, som er placeret mellem vinduerne.
Bemærk den stribede Carrara-marmor i de termiske bade i villaens balaneion (bad i græsk stil). I bunden af det ottekantede bad kan man se mosaikkerne, der forestiller havdyr og tang. Ejendommen er designet af den kendte italienske arkitekt Emmanuel Pontremoli. Han delte sin passion for det gamle Grækenland med ejendommens ejer, Théodore Reinach, der var en fransk arkæolog.
Hvis man går en tur gennem haven, vil man have en flot udsigt over halvøen Saint-Jean-Cap-Ferrat. I haven er der en række typiske græske planter, bl.a. vinranker, oliventræer og granatæbletræer. På bygningens østlige side kan man også se en pergola. Søjlerne er dekoreret med et bånd i et fint græsk mønster.
Biblioteket er et af villaens mest imponerende rum. Det er inspireret af et andet bibliotek, der blev opdaget i Herculaneum i midten af det 18.århundrede. Læg også mærke til de antikke møbler, egetræsskabene og den fantastiske mosaik med Prometheus og Hera.
Villa Kerylos ligger ca.10 kilometer fra Nice. Villa Kerylos blev bygget med en passion for Grækenland, og det er et oplagt sted at få mere at vide om græsk arkitektur og design, når man besøger den Franske Riviera.

Herfra kørte vi videre med en anden bus nogle få stop til Villa Ephrussi de Rothschild. En anden men denne gang moderne villa. Her startede vi med at få lidt at spise og drikke. Alt var meget fint her. Priserne var store og portionerne var små. Men så kan vi jo lære det…

Villa Ephrussi er en overdådige villa på den Franske Riviera, hvor man kan beundre husets indretning og gå en skøn tur i ejendommens mange eksotiske haver.
I Villa Ephrussi har man mulighed for at se uovertrufne malerier, antikke møbler og en samling sjældent porcelæn. Der er ni forskellige temahaver, herunder en rosenhave, en florentinsk have og en japansk have.
Villa Ephrussis nordvendte facade er helt fantastisk. Facaden er bygget op i fire dele og er inspireret af italiensk palazzo-arkitektur. Bemærk den gotiske indgang og trappen indenfor, der er lavet i florentinsk renæssancestil.
På første sal finder du soveværelset i nyklassicistisk stil og det blå soveværelse. I det nyklassicistiske soveværelse er det værd at bemærke malearbejdet på vægpanelerne, herunder de sirlige afbildninger af blomster og eksotiske dyr. Læg også mærke til de Pompei-inspirerede vægpaneler fra slutningen af det 18.århundrede, der pryder det blå soveværelse. Det er svært ikke at falde i svime over de elegante, antikke franske og italienske møbler samt Meissen-lysekronen fra det 18.århundrede.
Villa Ephrussi har en sjælden porcelænssamling, herunder mange dele fra den anerkendte franske producent Vincennes. Du kan se vaser, der kan dateres tilbage til slutningen af det 18.århundrede. Her findes også sjældent middagsporcelæn, en antik urne og smukke dekorative frugtskåle.
I Béatrices boudoir kunne hun lide at skrive og mødes med sine nærmeste venner. Det ottekantede lille bord, der er dekoreret med fugle, er næsten ikke til at stå for. En af de mest berømte møbelsnedkere fra det 18.århundrede, Jean-Henri Rieserner, fremstillede chatollet.
På terrassen underholdt Béatrice sine gæster, og her blev også holdt receptioner. Arkitekturen er inspireret af den italienske renæssancestil, med de mange søjler, der er fremstillet af lyserød Verona-marmor.
Det er skønt at gå en tur i de store temahaver. Man kan med fordel slappe af i skyggen på gårdspladsen i den aromatiske spanske have. I stenhaven er der en samling af gargoilere og middelalderarkitektur. Den eksotiske have byder på sjældne plantearter og kæmpekaktus.

Béatrice Ephrussi de Rothschild var en bemærkelsesværdig fransk kvinde, der levede i det tidlige 20. århundrede.
Hun blev født den 14. september 1864 i Paris, Frankrig, som medlem af den magtfulde og velhavende Rothschild-familie. Hendes far var Alphonse James de Rothschild, og hendes mor var Leonora von Rothschild.
Béatrice var en kultiveret og kunstinteresseret kvinde, der var kendt for sin skønhed og elegance. Hun blev gift tre gange i sit liv, først med Maurice Ephrussi, en russisk-jødisk bankmand og kunstsamler. Efter hans død arvede hun en betydelig formue og ejendom, inklusive Villa Ephrussi de Rothschild, en storslået villa beliggende på Saint-Jean-Cap-Ferrat på den franske riviera.
Hun var også en passioneret kunstsamler og havde en imponerende samling af kunst og antikviteter, herunder malerier, skulpturer og møbler. Hun brugte betydelige midler på at dekorere Villa Ephrussi de Rothschild og gøre den til et kunstværk i sig selv. Villaen blev et centrum for kulturel og kunstnerisk aktivitet og blev kendt for sine overdådige haver og kunstsamlinger. Udover sin kærlighed til kunst var Béatrice også en velgørenhedsaktivist og støttede forskellige velgørenhedsformål i sin levetid.
Béatrice Ephrussi de Rothschild døde den 7. marts 1934, men hendes arv lever videre i form af Villa Ephrussi de Rothschild, der i dag fungerer som et museum og et kulturelt centrum og fortsætter med at tiltrække besøgende fra hele verden, der ønsker at beundre hendes samling og smagfulde livsstil.

Så var det slut med udflugt for i dag. Nu skulle vi bare hjem samme vej, som vi var kommet og snart var vi hjemme og fik kaffen sat over og dagbogen frem, for vi har igen oplevet en masse.

Vi mødes med Peer og Bente ved 20-tiden, så skal vi have noget aftensmad – and måske?
- Ingen and, men dejlig mad alligevel.

Lør 09 I dag besluttede vi at tage en dag hver for sig. Peer og Bente plejede altid at tage til Menton, hvor hendes far havde boet

og vi ville gerne en spadseretur langs havnen, så sådan blev det.

Vi gik direkte ned til vandet udfra, hvor vi bor. Der er mange mennesker, både løbende, gående og cyklende, men promenaden er ret bred, så den kan godt tage al den trafik. Der lægges op, her i Nice til to store events VM i Ironman og VM i Rugby. Især Ironmanden lagde beslag på et langt stykke af strandpromenaden, men der var fint plads til alle. Et sted kunne vi kigge ind til slutningen af blomstermarkedet og den fine lille galleri med bronzeskulpturer og lidt længere fremme passerede vi det gamle Citadel på pynten. Lige rundt om pynten var et stort monument til ære for faldne fra Nice i Første Verdenskrig. Og herefter begyndte selve indsejlingen til havnen. Vi kunne glæde os over, at der allerinderst lå hele 5 store yachter. Imponerende hvad man kan, hvis man har penge. Det snakkede vi også om på kystturen i går, hvordan den ene pragtvilla efter den anden lå smukt anbragte nedad skråningerne mod havet.

Da vi havde nydt stemningen og skibene gik vi videre for at finde Place Dupin, hvor Gitte og Jacob havde anbefalet at spise. Og det gjorde vi så og selvom det ikke var en restaurant, de havde anbefalet, så spiste vi udmærket.
Det viste sig, at pladsen lå lige ved Garibaldi-pladsen. Det kunne de jo bare have sagt, for den kender vi jo nu. Så da vi ville hjem, var det bare at gå derop og tage linie 1 til Massena-pladsen og så gå det sidste stykke hjem. Voila, nu har vi vist været her for længe.

Søn 10 Efter lang granskning af priserne på billeje har vi besluttet, at opgive det. Det skulle vi nok have gjort hjemmefra.
I dag vil vi en tur til den gamle by Saint-Paul de Vence. Det var umiddelbart en relativ nem tur. Vi skulle skifte tre gange, men det skulle nok gå. Vi havde tænkt os at køre langs kysten og så tage en bus 650 ved lufthavnen, men pga. Ironman var kystvejen spærret et langt stykke. Så tog vi sporvogn L2 til lufthavnen i stedet

og derfra bus 650 videre. Et sted undervejs skulle vi skifte til bus 655, som kørte lige op til byen, der lå meget smukt på en bakketop med flot udsigt over dalen, hvor Vence lå langt nede.
Det havde været en lang tur med ventetider ved hvert skift, så vi var i alt fald blevet sultne, men heldigvis lå der flere restauranter lige ved indgangen til byen, så det blev hurtigt klaret.

Så endelig kunne vi gå indenfor og det mest fortryllende syn mødte os. Smalle gader, naturligvis ingen biler, den ene kunstbutik efter den anden med meget smukke værker. Både keramik, træarbejde og malerkunst. Det var en ren fornøjelse at gå gennem de snævre gader med alle de smukke ting omkring os. Det har været en gammel borg/by med mure omkring og på brystværnet kunne man nyde den flotte udsigt.

Efter dette orgie skulle vi så finde bussen og drage samme vej hjem. Nu var det blevet myldretid og alt gik frygteligt trægt, men vi kom da hjem til sidst – ca. kl. 19.
Nu skal vi lige straks ud og spise. Man bliver frygtelig sulten af al det traveri – selv jeg.

Man 11 I dag har vi besluttet at tage til Antibes. Det er et smukt sted med en stor havn og et Picasso-museum. Til forskel fra alle museer i Nice, som vi dog opdagede i tide havde lukket om tirsdagen, så havde dette naturligvis lukket om mandagen, så det må blive en anden gang.

Til gengæld havde Antibes den største havn, vi har set endnu og her lå hundredvis af yachter i alle størrelser. Det var et meget imponerende opbud. Man kan godt se, at der er en hel del mennesker, der er ved muffen.

Antibes er en hyggelig by og det varede ikke længe, før en lille forfriskning pressede sig på og det blev da også straks effektueret i form af et par fine omeletter med et glas friskpresset juice til. Så kunne vi lidt igen og slentrede gennem byens mange små hyggelige gader. Snart trængte vi til en is og senere igen til en lille øl. Så kunne det være nok og vi travede til busholdepladsen og tog 620 og senere L2 og så var vi hjemme igen. Nu gjaldt det et bad, en kop kaffe og lidt dagbog, inden vi skal ud og spise igen.

Tir 12 I dag skal vi lige se Nice¨s domkirke, Basilique Notre-Dame de l'Assoomption. Det er en romersk-katolsk kirke bygget i 1864 og det er den største kirke i Nice, men ikke dens katedral, som er Cathedrale de Sainte-Reparate. Notre Dame-kirken er en meget vellignende kopi af den i Paris.

Men inspirationen stammer ikke herfra, men derimod fra klosterkirken Saint Serge i Angers. Herefter går vi en tur i den botaniske have Le Phønix. Den ligger ikke langt fra vores hotel. Vi skal dog lige med sporvogn L2 nogle stationer.

Det er en fin botanisk have, lidt forsømt måske, men stadig imponerende med et meget stort haveområde med springvand og et stort gangsystem. Bagerst ligger et kæmpe drivhus, som indeholder mange eksotiske planter og træer og desuden flamingoer, aber, slanger mm. Vi fik lidt frokost her inden vi tiltrådte hjemturen. Vi syntes nemlig godt, at vi kunne tage hjem til hotellet og slappe af til aftensmaden. Vi har alligevel også fået gået 10.000 skridt allerede.

Ons 13> Vi har flere gange kørt forbi et skilt i Cagnes-sur-Mer, som viste hen til et Renoir-museum, når vi var på vej til Saint-Paul de Vence og Antibes.

Og nu på vores sidste hele dag tager vi ud og kigger på det. Vi kender snart ruten: op til L2 skift ved Phønix-pladsen til 650 og så gå et lille stykke. Så var vi der.

Renoir-museet glimrede, som de andre museer, ved at de ingen billeder af hovedpersonen havde. Her havde de dog 8-10 små samt nogle af mesterens elever. Han yndede at lade sine elever male de to oliventræer og så sammenligne dem med hans eget maleri. Udover det var der enkelte skulpturer af ham selv samt en del keramik af en af hans børn, ja flere af børnene bidrog med noget, men som sagt ikke meget af Pierre-Auguste Renoir himself. Renoir var meget plaget af gigt i sidste del af hams liv. Bemærk således at hans arbejdsstole var var på hjul eller forsynet med bærehåndtag.

Vi spiste lidt frokost i byen og tog derefter hjem igen. Her fik vi lige en dejlig is og så op på værelset til kaffe, dagbog, regnskab og afslapning på altanen. I aften går vi ud og spiser for sidste her i Nice, for nu banker hjemrejsen på – desværre. Nu gik det lige så godt.

Tor 14 Vi har jo selv valgt målebåndets længde og de ti stykker er nu ved at være klippet af alle sammen. Så med andre ord siger vi nu farvel til Nice for denne gang.

Generelle småbemærkninger om Nice Der er utroligt mange Farmacia-butikker. Er franskmændene mere syge end andre, eller går de ikke til lægen, men klarer det selv med råd herfra?
De kører rigtig pænt og holder straks tilbage for fodgængere – også selvom de går over for rødt (hvad de allesammen gør - hele tiden).
De er også meget tålmodige i de smalle gader, her i Nice. Holder der en taxa og læsser kunder af, eller en skraldebil, der lige skal hente skrald, ja, så venter de til proppen bliver færdig og kører videre, ja, selv en ambulance må vente til der er fri bane igen.
Næsten alle museer og også andre steder, hvor der kommer turister, har et problem med sprog andre end fransk. Det er som om, at hvis man ikke kan fransk, så er det også lige meget. Det handler om alt fra menukort til skilte ved malerier, som mangler bare en lille beskrivende tekst på feks. engelsk. Dog var Chagall-museet en dejlig undtagelse, da der her var en lang tekst på engelsk til hvert billede - foruden den franske.
Det franske sprog er lidt sjovt, men det er nok fordi det er en anden sprogstamme end vores egen. Mange endelser på ordene udtales ikke og jeg har endnu ikke opdaget logikken. Også begyndelsesbogstaver kan der være problemer med. Feks. udtales H ikke, så jeg endte med at hedde Enning på sidste del af turen.