Hvis man vil nøjes med at se billeder, så brug knappen - og klik på billederne og klik en gang mere på 'DiasShow' for at stoppe
Dag 01-Tor 25
Afgang fra Hellevej kl. 10. Denne gang må vi klare transporten til lufthavnen selv, da det er midt i arbejdstiden. Altså S-tog og Metro. Alt
forløb planmæssigt og vi kom over Helsingfors til Shanghai uden problemer og
stod ved vores hotel – som dog ikke var det,
der stod i rejseplanen – kl. 9
lokal tid. Shanghai og for den sags skyld hele Kina er 6 timer foran os når
vi har sommertid og det giver en rejsetid fra hjem til hotel på 23-6=17
timer.
Fra lufthavnen til centrum af Shanghai kan man køre med Maglev-toget.
Det har ingen hjul, men svæver ved magnetisme over skinnerne, ligesom feks.
to nordpoler frastøder hinanden. Herved fjernes det ene af to
køretøjsproblemer, nemlig friktionen. KL. 11 og kl. 15 kører toget 430 km/h, men ellers ved
andre afgange ´kun´ 300 km/h
Strækningen er på 20 km, som ved højeste hastighed tilbagelægges på 7 min.
Man har ellers planer om at bygge et
Maglev-tog, der kører inde i et rør, som er lufttomt. Herved fjernes det
andet køretøjsproblem, nemlig luftmodstanden. Et sådant tog skulle kunne
komme op på over 1000 km/h
og derved udfordre lufttrafikken, som jo kræver at passagererne møder op 2
timer før afgang og desuden vil lufthavne ofte ligge langt udenfor den by,
de betjener. Vi kørte dog med bus...
Dag 02-Fre 26
Undervejs er det jo blevet fredag morgen og hotellet har ikke værelserne
klar før kl. 14. Altså må vi på sightseeing, selvom vi er trætte og hellere
vil hvile, sove.
Vejret er køligt og overskyet. Med bussen kørte vi først til The Bund og Nanjing Road.
The Bund
er den flotte havnepromenade, som til den ene side flankeres af store solide
bygninger fra kolonitiden og som på den anden side af floden har en flot
skyline, Pudong, af nye moderne bygninger, bl.a. den 630 m høje skyskraber, Shanghai Tower, fra 2014
og en ligeledes ret høj japansk bygning, som ville have en bue på toppen med
et rundt hul. Det modsatte bystyret sig, da det lignede det japanske flag
for meget. Se krigen mellem de to lande længere nede.
Nanjing Road
er en fashionabel indkøbsgade med alle de fineste butikker. Meget flot og
meget dyrt – kineserne køber ikke ind her, kun turisterne.
Derefter til Fransk koncession.
Her i det franske kvarter ligger europæisk inspirerede villaer med flotte
haver og helst en beskyttende høj mur flankeret af høje platantræer. Her vil
Shanghai-kineserne foretrække at bo, hvis de selv kunne bestemme. Franskmændene tiltvang
sig dette område efter Opiumskrigen, men i realiteten deltog mange andre
europæiske nationaliteter i at forme kvarteret.
Kinas Historie er inddelt i dynastier, som angiver at en
familie i kortere eller længere tid – ofte flere generationer – har regeret
landet. Det første dynasti, som samlede Kina til et land er Qin-dynastiet
(221 BC – 206 BC). Se mere om ham under Dag 10. Kejseren var Himlens søn og som sådan varetog han alle
de ritualer, som var nødvendige for fortsat harmoni i universet.
Oversvømmelser, jordskælv, tørke, urimelige skatter, uduelige embedsmænd var
tegn på, at kejseren var ved at miste sit mandat. Hvis han ikke kunne løse
problemerne havde befolkningen ret til at ’afsætte’ ham.
Herefter kom Han-dynastiet (206 BC – 220 AC) som ekspanderede langs silkevejen
og sørgede for, at kinesiske produkter herved kunne nå helt til Rom. Senere kom Tang-dynastiet (618 – 907). Det var em meget frodig periode, hvor
Kinas befolkning fik det materielt bedre og åndsliv og kultur fik en
opblomstring. Der blev indført et eksaminationssystem for at få dygtige
embedsmænd til det voksende administrative system. Jobs gik ikke længere i
arv til aristokratiets sønner.
Mongolernes erobring af Kina blev til Yuan-dynastiet (1279 – 1368) og det
indvarslede det første af en lang række nederlag, der afslørede kinesernes
afmagt, når det drejede sig om krigskunst. Kina var et højtudviklet bofast
samfund, men kunne intet stille op mod det mobile nomadesamfunds dygtige
ryttere. Ming-dynastiet (1368 – 1644) blev det sidste ægte, kinesiske dynasti. Den
Store Mur blev restaureret og forstærket. Den Forbudte By i Beijing blev
bygget. Kina isolerede sig både åndeligt og kunstnerisk og fordybede sig i
sin fortid. Qing-dynastiet (1644 – 1912) var manchuer, som blev lukket ind gennem Den
Store Mur i et desperat forsøg på at knække indre oprør. De ’kulturløse’
manchuer blev hurtigt opslugt af kinesisk tankegang og en ny fredstid skabte
større velstand og også en befolkningseksplosion så befolkningen på bare 100
år steg fra 150 mio. til 430 mio.
Konfliken om Taiwan Taiwan er en ø lidt mindre end Danmark, der ligger 160 kilometer fra den kinesiske kyst. Øen har i praksis været en selvstændig nation siden 1949, og siden 1996 har Taiwan haft et demokratisk styre med en folkevalgt præsident.
I Kina mener den kommunistiske regering imidlertid, at Taiwan er en udbryderprovins, som retmæssigt er en del af Kina.
Den folkevalgte regering i Taiwan vil ikke overgive øen til Kina, og Kinas præsident, Xi Jinping, har ved flere lejligheder sagt, at Taiwan bør "genforenes" med hovedlandet, og han vil ikke udelukke brug af magt.
Ifølge det kommunistiske styre i Beijing hører Taiwan under Kina på grund af øens historie.
Øen hørte under Kina fra 1683 til 1895, hvor den blev erobret af Japan. Efter Japans nederlag i Anden Verdenskrig i 1945 blev øen kinesisk igen.
Der udbrød borgerkrig, og i 1949 blev den nationalistiske Chiang Kai-shek fordrevet til øen af Kinas kommunister. Kommunisterne havde ikke styrke til at erobre Taiwan i 1949, og dermed kunne nationalisterne oprette deres egen stat.
Kinas kommunistiske styre har aldrig anerkendt styret på øen, og magthaverne i Beijing har siden 1949 haft den holdning, at Taiwan er en del af Kina.
Første Opiumskrig (1839-42). Det startede ganske uskyldigt. Europæiske
købmænd havde en lukrativ forretning ved at købe kinesisk porcelæn, silke og
the. Især var den europæiske appetit på the umættelig. Der var bare ét
problem. Kineserne var ikke interesserede i europæiske varer bortset fra
kanoner og deres varer blev betalt med sølv, hvilket medførte et stort
handelsbalanceunderskud, som var ved at dræne den engelske statskasse for
sølv. Men Briterne fandt en løsning. Kineserne brugte i mindre omfang opium som
rusmiddel, selvom kejseren havde forbudt det. Den kinesiske opium var af
dårlig kvalitet, og derfor udviklede og opdyrkede briterne en bedre type i
Indien, som de kunne sælge til kineserne. Det blev en stor succes og
handelsunderskuddet var vendt til et plus.
Til sidst lå store dele af Kina hen i en opiumsrus og sølvdrænet kunne mærkes
helt til Beijing. I 1839 udnævnte kejseren en kommissær, som fik
uindskrænket magt til at stoppe opiumshandelen. Han bestemte, at der ikke
mere måtte komme opium ind i Kina og lageret på 1200 t blev destrueret.
Desværre havde briterne ingen skrupler med at fortsætte med at sælge opium
til kineserne og i sommeren 1842 havde de samlet en flåde på 40 krigsskibe
og 50 forsyningsskibe med 10.000 mand ombord. Den sejlede op ad
Yangtze-floden og afskar kinesernes forsyningslinier ved at plyndre eller
sænke så godt som alle kinesiske junker. Den første opiumskrig endte i
Nanjing i 1842, hvor kineserne bl.a. måtte betale 21 mio. dollars for det
destruerede opium samt åbne flere byer for handel. Kineserne måtte også
afstå Hongkong til briterne.
Anden opiumskrig (1856-60). Storbritannien og Frankrig krævede flere
rettigheder i Kina herunder frit opiumssalg. Europæerne vandt igen og de opnåede større magt på alle områder.
Den kinesisk-japanske krig
(1937-45) var en større krig mellem Republikken Kina og Kejserriget Japan både før og under 2. verdenskrig. Krigen sluttede med Japans totale kapitulation til De Allierede anført af USA i 1945. Den japanske invasion var et led i den japanske hærs store strategiske plan, som drejede sig om at opnå kontrol med hele Sydøstasien. De første manifestationer af denne plan var kendt som 'kinesiske episoder' og blev netop af datidens japanske propaganda kaldt 'episoder', fremprovokeret af Kina for at nedtone ulovlighederne i de japanske angreb. I perioden 1937–41 kæmpede Republikken Kina alene mod Japan, men efter angrebet på Pearl Harbor blev konflikten en del af 2. verdenskrig.
Efter slaget ved Lugoubroen i 1937 besatte japanerne Shanghai, Nanjing og det sydlige Shanxi som del af kampagner, hvori omkring 200.000 japanske og betydeligt flere kinesiske soldater deltog.
Denne hændelse markerede ikke alene begyndelsen på en åben, men ikke-erklæret krig mellem Kina og Japan, men bidrog tillige til dannelsen af den anden forenede front mellem Kuomintang og det kinesiske kommunistparti (KKP) vendt mod japanerne. Kuomintang eller Kinas nationale folkeparti (Nationalistpartiet, KMT, er et nationalistisk politisk parti, der nu er oppositionsparti i Republikken Kina (normalt omtalt som Taiwan) på øen Taiwan. Sammen med Folkets første parti udgør det en koalition kendt som den pan-blå koalition, der stræber efter genforening med Kina i modsætning til den pan-grønne koalition, der ønsker taiwansk uafhængighed.
Partiet blev dannet kort efter Xinhai-revolutionen, der styrtede Qing-dynastiet i Kina og kæmpede mod Beiyang-krigsherrer og kommunistpartiet om kontrollen over Kina, før retræten til Taiwan i 1949.
Kuomintang var det eneste parti i Republikken Kina (Taiwan) frem til 1991 og var i mange år synonymt med republikken.
Japanerne havde ikke som mål eller overhovedet reel mulighed for direkte at administrere Kina gennem besættelse. Deres mål var i stedet at sikre sig, at Kina fik en japanvenlig regering. Men en række af de tiltag, som foretoges af de af japanerne støttede regeringer, gjorde sig så upopulære at japanerne nægtede at forhandle med både Kuomintang og det kinesiske kommunistparti, hvilket måske kunne have medført større popularitet. Japanerne tvang blandt andet den kinesiske befolkning i japansk kontrollerede områder til at veksle deres penge med militære pengesedler, som skiftende japanske regeringer siden nægtede at tilbageveksle.
I 1941 angreb japanerne Pearl Harbor, hvilket førte til, at USA sluttede sig til krigen mod Japan. Kina erklærede officielt krig mod Japan den 8. december. Landet havde tidligere undladt at erklære krig, men fra da af ændredes strategien fra at opnå overlevelse til at opnå en minimering af krigsførelsen. Kineserne indså, at amerikanerne ville påtage sig hovedparten af krigsførelsen og at de også var bedre udrustede til at slås mod japanerne. De besluttede derfor at neddrosle deres armés aktiviteter således, at de kunne fokusere på den forestående borgerkrigs opblussen, efter at krigen mod japanerne var afsluttet. I 1945 kunne det forudses, at Japan snart ville kapitulere, hvorfor mindre anfald foretoges af den kinesiske armé. Krigen sluttede som nævnt med Japans kapitulation i 1945.
Tilbage på hotellet var vores
værelser parate og vi kunne endelig slappe af efter den lange tur. Et varmt
bad gjorde underværker og vi prøver at holde os i gang til efter
aftensmaden, så vi hurtigt kan komme ind i den nye tidsrytme. Vores rejseleder, som hedder Olei
eller Kevin, som han blev kaldt i USA, da han studerede der, er en fin fyr,
som taler et klart og letforståeligt engelsk. Han øser af sin viden på mange
felter. Feks. siger han at kineserne står for 4 vigtige opfindelser: Krudt,
trykkekunst, papir og kompas.
Jeg troede nu, at det var Gutenberg, der havde
opfundet trykkekunsten og egypterne, der stod for papir/papyrus.
(Men nej. Vi ved godt at kineserne opfandt sortkrudt (i 900-tallet og blev først kendt i europa 400 år senere).
Kinserne var også først med trykkekunsten allerede i 500-tallet og udbredelsen af teknikken førte til, at kinesiske biblioteker
indeholdt titusinder af værker, mens bøger fortsat var en mangelvare i Europa. Gutenberg genopfandt den først i 1440).
Papyrus blev opfundet af egypterne i ca. 3000 BC, men ellers tilskrives opfindelsen en kineser i år 105.
Kompasset blev også opfundet af kineserne, der menes at være de første, der opdagede, at magnetiske objekter har en evne til at vise absolutte retninger,
og skabte de første kompasser, som de kaldte for "syd-visere". Dog blev disse kompasser primært brugt til spådomskunst frem for til navigationsformål).
Dag 03-Lør 27
Fint morgenbord og afsted på bytur kl. 8. Første stop gjaldt et meget flot
Jade-Buddha-tempel.
Jade-Buddha-templet.
Shanghais berømteste og smukkeste Buddha-tempel er fra 1920’erne og har sit
navn efter to Sakyamuni-buddhaer af hvid jade, som munken Huigen bragte med
sig hjem fra en rejse til Tibet og Myanmar i 1870'erne. Den ene Buddha er 190 cm høj og siddende,
den anden liggende og 90 cm ang. Begge buddhaer er fremstillet i Myanmar.
Andet stop gjaldt en tur op i en af de høje skyskrabere, som indenfor
de sidste 30 år har forandret området Pudong fra grønne marker til den
fineste skyline i Shanghai. Den højeste bygning er Shanghai Tower på 632 m
og 138 etager, men vi var oppe i en, der hedder Jin Mao Tower, som 'kun' er på
420 m og med 88 etager. Her fra toppen er der en fantastisk udsigt og vi kunne bl.a. se, hvor vi i går
stod med hele holdet og kiggede over på skylinen.
Tredje stop var China Town. Sådan en bydel har enhver rigtig storby (København er nok ikke
stor nok endnu). Det kan virke lidt underligt, at der midt i en kinesisk by
ligger et China Town, men Shanghai har været en besat by, hvor kineserne
klumpede sig sammen bag en 5 km lang og rund bymur. Muren er nu revet ned, men
det kinesiske kvarter fungerer stadig i bedste velgående. Her er smukke velholdte eller fornyede huse og i midten
ligger YuYuan-haven, der blev anlagt af en rig embedsmand i 1559-77. Den var
oprindelig tiltænkt hans forældre, men endte med at blive til ham selv. Den er
trods sin relativt lille størrelse konstrueret på en sådan måde, at den syner
langt større. Det er en meget smuk have med spændende snoede stier, søer med
karper og masser af pavilloner. Hovedindgangen sker over en bro med 9 90 graders
knæk. Det siges, at de onde ånder, der kunne finde på, at, invadere haven ikke
kan finde ud af at dreje (dem stødte vi også på på Bali, hvor alle
indgangspartier havde en mur på tværs, som man skulle dreje udenom, for at komme
ind).
Herefter tog vi hjem til hotellet. Det halve af vores hold vil gerne på nattur og se
Shanghai By Night, men vi er trætte og vil hellere blive hjemme og blive friske til i morgen.
Dag 04-Søn 28
Bussen kører kl. 8.30. Da det regner i dag, starter vi med et af de
uundgåelige fabriksbesøg. Det er en silkefabrik, men det er for en gangs skyld
OK, da vi mangler et blåt silketørklæde.
Silkefabrikken var statsejet og der var derfor ingen
prutten om priserne. De lavede alt fra dyner og hovedpuder til tøj og tørklæder,
men vi fandt ikke vores tørklæde og skulle som sædvanlig ikke i øvrigt have
noget, så vi fandt ret hurtigt udgangen, hvor vi med en cola kunne sidde og
vente til vi skulle videre.
En times kørsel fra Shanghai centrum ligger kanalbyen
Zhujiajiao. Den kaldes også østens Venedig, da der er nydelige kanaler og endog
’gondoler’. Der var meget hyggeligt, men desværre en frygtelig masse mennesker,
selvom det trods søndagen var arbejdsdag (det var noget med at bytte, så de
kunne få fri på en anden vigtig dag) og overskyet. Vi fik anbefalet at se 3 ting
ud af 7 og det nåede vi. City God Temple var et lille nydeligt tempel, Great
Qing Post Office var et museum, som viste det kinesiske postsystem fra starten
til nu gennem små effekter og plancher. Det sidste sted hed Kazhi Garden, som
var en fin have på linie med YuYuan-haven, som vi så i går. Indimellem prøvede
vi at få lidt mad, men da de ikke kunne spor engelsk, kunne vi ikke finde nogen
vegetarretter til Jette, så det vi alligevel forsøgte os med, syntes Jette
smagte af fisk, så det var kun mig, der blev mæt.
Hjemme på hotellet igen kunne vi lige nå at friske os op
og hvile lidt, da vi skulle spise aftensmad allerede kl. 17.45, da nogle i
gruppen skulle til et akrobatshow. Det sprang vi over og hyggede i stedet med
kaffe og en god bog på værelset. Kuffertpakning skal også klares, da vi forlader
Shanghai i morgen.
Hennings prostataproblemer.
De sidste par dage, ja faktisk også med flyveturen hertil har jeg ikke fået
sovet. I flyet var der ingen problemer, men de næste to dage blev det stadig
værre med mine prostataproblemer. I går nat måtte jeg op ca. 4 gange i timen,
fordi jeg skulle tisse men kun med møje og besvær kunne præstere en lille sjat
og i nat var det nærmest hvert 5. minut og udkommet blev mindre og mindre. Jeg
besluttede så at gå ned i hotellets reception og bede dem ringe efter en læge.
Det viste sig, at der ikke ville være nogen læger, der ville komme på sygebesøg
om natten, så de foreslog et hospitals skadestue. Kineserne er meget dårlige til
engelsk, ja kun ganske få kan gøre sig forståelige på andet end kinesisk. Til
gengæld har de teknikken i orden, for med et smart oversætterprogram på mobilen,
så taler man bare sit spørgsmål ind i mobilen og den skriver det så på det
ønskede sprog. På den måde kunne vi kommunikere og det gik fint. De syntes vi
skulle tilkalde vores guide Kevin og han vidste hvilket hospital, der tog imod
udlændinge og han tog også med os på hospitalet. Her kom vi til med det samme og
der var hele 4 piger, der studerede mit problem. Jeg blev scannet som en gravid
pige og kunne se mit (mis)foster af en urinblære, som var stor og spændt, så det
var ikke så mærkeligt, at jeg fik signaler om at skulle tisse. Nu kom så den
ubehagelige del, for jeg skulle have et kateter op, som kom så langt ind, at den
kom forbi prostataen. Det måtte jeg prøve to gange, fordi det første rør var for
stort og ikke kunne komme hele vejen igennem. Anden gang blev jeg så
lokalbedøvet en lille smule, og så gik det. De kunne så tømme blæren for 0,8
liter urin og det kunne jo nok tage trykket lidt af. Kateteret skal så sidde i 5
dage, hvor jeg får nogle piller, der skulle gøre prostataen mindre. Der kan let
gå infektion i sådan et arrangement, så jeg har foruden pillerne fået diverse
desinfektionsmidler og en lang instruktion i brugen. Alt dette tog blot en god
times tid og med taxaen frem og tilbage var vi efter 2 ½ time tilbage på
hotellet. Nu var klokken 4.30 og vi skulle pakke og stille kufferterne ud til
afhentning inden kl. 10 og spise morgenmad, så vi kunne køre afsted til
banegården kl. 11. Jette ordnede det hele, mens jeg fik lov til at sove. Hun er
sød.
På jernbanestationen, som er rigtig stor og proppet med mennesker og
også rummer afgangshal for indenrigs fly, var jeg lige ved at få et
ildebefindende, da det hele var stressende og varmt og vi skulle stå op og vente
på at blive lukket ind til toget. Heldigvis rejser vi med så mange søde
mennesker, der alle vil hjælpe, så vi fik det afværget. Inde i toget fik jeg
straks en vinduesplads, mens Jette og de andre sørgede for at få vores baggage
på plads.
Turen med højhastighedstoget til Yichang tager 7 timer.
Det er et 1. generations højhastighedstog, så det kører kun 250 km/h.
I Yichang stiger vi ombord på skibet Century Sun – en
lille båd på 6 etager, som jo hedder dæk i denne forbindelse. Med den skal vi op
ad Yangtze-floden de næste 3 dage. Vi ankom sent, og kl. 23 kom vi i seng. Det var dejligt og jeg sov lige til kl. 4, hvor jeg skulle op og tømme posen.
Dag 06-Tir 30
Det viser sig, at vi ligger til kaj, så vi kan se The Three Gorges
Dam, De tre Slugters Dæmning, og det betyder, at vi ikke skal sejle lige med det
samme. I eftermiddag skal vi ud og se den og først i aften sejler vi videre.
Three Gorges Dam.
I 2003 indviede Kina verdens største dæmning med verdens største vandkraftværk over en
af verdens største floder, Yangtze Kiang. Ikke alene er dæmningen enorm – den er
også opført det sted på den 6.300 km lange flod, hvor et af Kinas mest berømte
og mest elskede landskaber, De Tre Slugter, lå. Landskabet blev ofret og
dæmningen står i dag som et minde om det, der forsvandt i den 600 km lange sø,
der opstod bag dæmningen.
Landskabet var ikonisk i Kina. Det var kendt som et af de områder i landet med den største artsdiversitet
af planter og dyr, men Kinas regering ofrede det – sammen med 1,3 millioner
mennesker, der blev tvunget til at flytte. Massive protester og advarsler
nyttede ikke. Kinas regering stod fast og bad 40.000 mennesker om at arbejde i
treholdsskift i ni år. Så stod dæmningen der. Det var det største byggeri i Kina
siden Den Kinesiske Mur.
Vandstanden blev hævet til 185 m over havets overflade og vandet falder mere end 100 m inden det bruser
gennem turbinerne. Værket producerer omkring 100 mia. KWh om året.
Der viser sig at være hele 5 sådanne vandkraftstationer, den første helt i Tibet og den sidste efter
vores, så de får da presset noget strøm ud af Yangtze.
Den måske største grund til at bygge denne og andre dæmninger på Yangtze-floden var nok de tilbagevendende oversvømmelser, som floden forårsagede, når den ved forårstid gik over sine bredder. En særlig stor oversvømmelse skete i 1981, hvor floden på få dage steg 31 m. I den danske børnebog 'Børnene ved Yangtze Kiang' har Svend Otto S. med sine tegninger skildret katastrofen.
Dag 07-Ons 01
Dagen starter med en kort ekskursion op ad en lille biflod, kaldet Goddess Stream.
Her var for lavvandet for
vores skib, så vi kom over i nogle små
både. Undervejs var der et ophold, hvor kineserne underholdt os med sang og musik.
De Hængende kister. Three Gorges-regionen i Yangtze-floden imponerer ikke blot med enestående natur og landskaber, men fanger også med mange usædvanlige fænomener. De hængende kister er et eksempel. Betegnelsen hængende kiste refererer til en kiste, der er anbragt på en klippeside, understøttet af bjælker, der er banket ind i klippesprækker eller anbragt i en naturlig eller menneskeskabt hule højt op i klipperne.
Disse mystiske kister findes hovedsagelig i Three Little Gorges-området langs Daning-flode og andre områder heromkring. Anslået tre hundrede kister på omkring syv steder er blevet undersøgt. Kisterne er lavet af træ, der holdt regnvandet ud og beskyttede kisteindholdet fra solen. Relikvier, der er udgravet fra kisterne, omfatter keramik, bronzeskibe, udstyr, tøj og andre varer, hovedsagelig fra det gamle Ba-Kongerige. En bue og pil lavet af bambus blev udsmykket med lakdesign, der vækkede arkæologernes interesser meget.
Kisterne i hulerne, hvoraf de fleste er fra krigsstaternes periode (770 f.Kr.-221 f.Kr.), blev placeret højt over vandet, især dem, der findes langs Daning-floden, hvor den laveste afstand er 30 meter og højeste 500 meter. Hvordan disse tunge kister har kunnet blive placeret på disse høje klippesider, er stadig et mysterium. Eksperter har dog spekuleret på adskillige mulige måder, hvormed de gamle folkeslag gjorde det store arbejde. En teori er, at kisterne blev sænket ned fra toppen af bjerget med reb.
Det var en fælles begravelsesmåde i oldtiden for Yangtze-flodfolk at hænge kister på klipperne. Men formålet er ikke kendt. En legende blandt Ba-folket siger, at en mand, der hedder Wuxiang, besejrede sin rival, der konkurrerede om at blive stammens øverste ved at lave en båd ud af jorden, der ville flyde i vandet. For at fejre den store leder lavede hans efterkommer sin kiste bådformet og lagde den højt op i klipperne. Således blev denne praksis bevaret af senere generationer. Men nogle mener, at den gamle Pu nation i den sydlige Sichuan-provinsen er ansvarlig for kisterne.
Yderligere undersøgelse af de gådefulde kister foretages stadig; Vi er sikre på, at spændende nye resultater vil berige vores viden om Yangtse-flodkulturen meget.
Lidt senere, tilbage på båden, sejlede vores båd gennem nr. 2 slugt, Wu Gorges, og om eftermiddagen sejlede vi igennem nr. 3 slugt,
Qutang Gorges. Meget smukke scenerier, hvor et af dem er afbilledet på deres 10-Yuan-seddel.
Dag 08-Tor 02
I dag har vi en formiddagstur til Shibaozhai Pagoden og ellers resten
af dagen fri. Det passer os godt, for Henning har brug for hvile til at
restituere sig.
Det var der mere brug for end ventet, så jeg valgte at
blive hjemme og Jette måtte så tage på udflugt alene.
Shibaozhai Pagoden, hvis navn betyder ædelstensfortet ligger på bredden af floden højt hævet over den og lænet mod bjergets stejle side. Det er 200 m højt og består af 12 etager. Øverst ligger et 3-etagers tempel, bygget af kejser Xianfeng (1850-61) og kaldes Purpur regn pavillionen. I året 1819 var den 9-etagers pavillion klar med en vej mellem pavillionen og klippesiden, som hjalp folk til at komme op til templet på toppen af bakken. Tidligere måtte besøgende til templet lade sig hejse op til toppen med et system af kæder. I 1956 fik pagoden tilføjet 3 etager mere.
Dag 09-Fre 03
Vel ankommet til Chongqing, som i parates bemærket er Kinas og måske
verdens største by med 32 mill. indbyggere og en udstrækning på 500x500 km,
deler vi os.
Holdet skal ud og se pandaer og vi skal på hospitalet og få
kateteret taget ud. Herefter mødes vi i lufthavnen ved 13-tiden for at tage
flyet til Xi’an kl. 16.50, ankomst kl. 18.00.
Da skibet havde lagt til kom en guide fra TSS om bord og
vi fulgte ham op i byen, hvor han hurtigt skaffede en taxa til hospitalet. Selve
hospitalsbesøget forløb fint og kateteret kom ud i løbet af nul komma fem. Vi
var hos en professor først for at få mere medicin, så jeg havde nok til jeg kom
hjem, og efter udtagningen igen for at sige tak for god behandling. Herefter havde vi god tid og vores nye guide foreslog en
lille bytur i nærområdet. Bagefter satte vi os ind på en Starbucks Coffeeshop og
slappede af, inden vi tog en taxa til lufthavnen. Kina er jo et thedrikkende
land, så hvordan Starbucks i den grad har fået foden indenfor kunne være
interessant at vide....
Starbucks internationale business strategi.
Starbucks introduktion til det kinesiske marked er baseret på markedsresearch.
De prøvede at forstå, hvordan kapitalismen kan fungere I Kina. En dyb forståelse
for ejendomsrettigheds lovene er nødvendig for en succesfuld markedsindgang.
Starbucks udformede en indgangsstrategi, som tog hensyn til det dominerende
kinesiske marked og var så diskret med respekt for den kinesiske kultur som
mulig.
I stedet for at benytte konventionel markedsføring med reklamer mm, hvilket af de kinesiske forbrugere
ville kunne ses som et angreb på deres the-kultur, så anlagde de bare deres
coffeeshops på meget iøjnefaldende steder med megen trafik. Desuden begyndte de
med fuldt overlæg at bygge bro mellem the-kulturen og kaffe-kulturen ved at
introducere drikke i kinesiske butikker, som indbefattede lokale the-baserede
ingredienser. Varemærket er også af vigtighed for Starbucks kunder. Når de åbner
en ny forretning i et voksende marked, som Kina, så sendes de bedste baristas
dertil for at starte butikken op og uddanne lokale baristas, som kan overtage
når forretningen er kommet i gang.
Det er utroligt billigt at køre i taxa i Kina. Igen
undrede vi os over, at en lang nattetur på små 40 minutter kun kostede 51 kr. Men det
var da dejligt. I lufthavnen havde vi et par timer indtil resten af holdet
ankom. Vores nye guide ordnede vores check-in og boarding passes, så det er den
rene svir at have sådan en tjener til rådighed.
Da vi mødtes med holdet, kunne vi
sende guiden hjem. Flyveturen var kun på en times tid, så snart kunne vi
checkke ind på vores hotel Grand Dynasty Culture Hotel i Xi’an [udt: sji-an].
Efter lidt hurtig aftensmad gik vi til ro. (Og jeg fik gang i vandproduktionen i
løbet af natten).
Dag 10-Lør 03
Tidligt op og afsted allerede kl. 7 mod Emperor Qinshihuang’s Mausoleum Site Museum, som er det fulde navn på stedet, hvor den store terracottahær er fundet.
Emperor Qinshishuang.
I 200-tallet BC var Kina delt op i 6 uafhængige stater, der
bekrigede hinanden. I den ene af staterne, Qin, besteg Qin Shishuang tronen i en
alder af kun 13 år. I de efterfølgende år lykkedes det Qin-staten at besejre
naboerne en efter en og i år 221 BC blev Qin Shishuang den første kejser over et
forenet Kina.
Qin-dynastiet (221-206 BC) blev ikke alene kendt for at forene Kina, men også for at sammenkæde de mange mure til Den Store Mur (se om den lidt senere), men selvom denne brutale tyran kun regerede i ganske kort tid, nåede han alligevel at skabe en fælles mønt, et stort vejnet og at standardisere enhederne for mål og vægt. Men muren var ikke hans eneste store bygningsprojekt.
Straks efter hans tronbestigelse gik man i gang med at bygge hans mausoleum, og
man fortsatte til han døde i en alder af 50 år. Op imod 700.000 mand arbejdede
gennem 37 år på at blive færdig med det. Begravelsesområdet spreder sig over 225
km2, mens selve kejserens mausoleum er på 8 km2. Hvad selve graven skjuler, er
der ingen, der ved. Hans underjordiske palads ligger endnu uberørt under den 46
m høje, træbevoksede gravhøj. Rygter fra fortiden siger, at alle kunstnere,
håndværkere og andre, der arbejdede på mausoleet, blev begravet levende sammen
med kejseren, for at de ikke skulle røbe dets hemmeligheder. Kejserens kiste
står på en platform støbt i kobber, kviksølv flyder ind i gravkammeret som
floder, mens perler på loftet symboliserer solen, månen og stjernerne. På
væggene er der malet fyrretræer, cypresser og vildænder og gæs i guld for at
symbolisere Jorden og Himlen.
Tre gravhvælvinger – godt en kilometer fra gravhøjen –
er blevet udgravet. Og de dukkede frem fra fortiden ved et rent tilfælde i 1974
da lokale landmænd blev nødt til at grave brøndene dybere pga. tørke.
Denne den første gravhvælving (Pit nr. 1), er den
største og mest imponerende. Udgravningen måler 230 x 62 m og er 5 m dyb. Den
skjuler højre flanke af en hær, der anslås at omfatte 8000 krigere stillet op i
kampformation. Krigerne er lidt højere end naturlig størrelse (170-190 cm) og
alle har individuelle ansigtstræk, der vidner om deres etniske baggrund, alder
og sociale status. Der er fodfolk med bue, sværd spyd og hellebarder (stridsøkse
og spyd i ét). Og der er kavaleri og krigere i stridsvogne. Der er udgravet
titusindvis af våben – og de er ikke af ler. Nogle af de næsten 1 m lange
bronzesværd blev fundet stadig skinnende og skarpe takket være en tynd
kromoxid-overflade. Hvordan kineserne skulle have fundet ud af det uden
elektricitet og 200 år før Kristi fødsel er ufatteligt.
Anden gravhvælving (Pit nr. 2) viser venstre flanke af
hære med ca. 1300 krigere og heste. Det hele er ikke afdækket, så man kan se
trætagene over figurerne. Tredje gravhvælving (Pit nr. 3) er med sine 29 x 25 m
den mindste. Her fandt man hærens hovedkvarter med terrakottafigurer af
officerer og generaler. Våbnene i udgravningen har vist, at kineserne har kunnet
fremstille metaller, som man slet ikke kendte til i Europa: tin, zink og nikkel.
Store Vildgås Pagoden.
Foran Pagoden står en stor bronzestatue af munken XuanZang
(600-664). 28 år gammel gik han ad silkevejen gennem Centralasien til Indien,
hvor han ankom efter 4 år og hvor han studerede buddhisme. Efter 17 år vendte
han tilbage til Xi’An med 657 bind buddhiske skrifter, som han brugte de sidste
19 år af sit liv på at oversætte til kinesisk. Hans arbejde fik stor betydning
for udbredelsen af buddhismen i Kina.
Pagoden blev bygget i 652 i fem etager i indisk stil,
fordi den skulle rumme munkens mange indiske skrifter. Senere er Pagoden blevet
ombygget og udbygget flere gange, så dens nuværende højde er 64 m fordelt på 7
etager.
Det fortælles, at man på et lille kloster plejede at
spise kød til måltiderne. Men en dag var der ikke kød, og det gjorde munkene i
dårligt humør. De fik øje på en flok vildgæs, og en af munkene råbte for sjov:
”Halløj, vi har ikke kød at spise, og det burde Buddha vide”. I det samme
brækkede førergåsen sine vinger og faldt død til jorden. Munkene blev forfærdede
og sagde: ”Det er Buddha”. Derpå byggede de en pagode, der hvor gåsen var faldet
ned og siden spiste de aldrig kød.
Den Store Moské.
Den ligger godt gemt bag nogle travle gågader og små gyder, men er alligevel den
ældste og største i Kina med sine 13.000 m2. Den blev oprindelig bygget i 742 AD
under Tang-dynastiet, hvor der var mange arabiske handelsrejsende. Moskéen er
meget kinesisk i byggestilen med svungne tagskæg, pavilloner og en rektangulær
opdeling i fire gårdspladser. Midt i tredje gårdsplads fungerer Moskéens højeste
bygning med ottekantet, tredelt tag som minaret, der kalder muslimerne sammen
til bøn. I det sydøstlige hjørne er der en bygning, hvor de troende kan vaske
sig før bønnen. Her er for en gangs skyld et eksempel på, at muslimer godt kan
indrette sig efter forholdene.
Om Xi’An som regeringsby og hovedstad.
Xi’An var Kinas hovedstad gennem 13 dynastier og næsten 2000 år indtil
Tang-dynastiets fald i år 907.
Sidenhed har byen nærmest ligget i en slags
tornerosesøvn, indtil man i 1974 fandt kejser ShiShuangs grav, en arkæologisk
sensation, der med et slag gjorde Xi’An verdensberømt.
Et sted undervejs i dagens program besøgte vi også en
jadefabrik. Den fremstillede smykker, ringe og figurer af flere forskellige
typer jade, hvor nogle var bløde og andre hårde, næsten som diamanter. Der var
mange smukke ting, men vi skulle jo som sædvanlig ikke have noget.
Efter aftensmaden på hotellet skulle nogle ud i byen til
et show og andre, deriblandt os blev hjemme. Jeg havde i alt fald noget dagbog,
der skulle skrives. Og så skal vi tidligt op i morgen og afsted til Beijing.
Dag 11-Søn 04.
I dag kører vi igen med højhastighedstog – Bullet Train – men denne gang er det med et 2. generationstog, der kan køre 300 km/h. Der er 1000 km fra Xi’An til Bei Jing og med 10 stop undervejs klares det på 5 timer.
I Bei Jing besøgte vi Det Himmelske Tempel, som er
templet for Bøn Om God Høst. Det er et af Kinas allersmukkeste templer og
domineres af cirkler, som symboliserer himlen, mens den kvadratiske grundplan
symboliserer jorden. Det 3-delte runde tag af mørkeblå glaserede teglsten får
hele bygningen til at svæve. Omkring selve templet er der 3 ringe i 3 niveauer
med trapper med 9 trin op til hvert plateau. Kina har meget talmagi indbygget
alle vegne. 4 er et dårligt tal, fordi udtalen lyder som ¨død¨ på kinesisk. 3 er
et godt tal og ligeledes 9, som er det højeste tal og kun må bruges af kejsere
o.lign.
I alt 22 kejsere har hvert år – dagen før vintersolhverv
– gået med et stort følge i procession fra den Forbudte By til Himlens Tempel.
Her skulle kejseren gennem en lang række ritualer og ofringer bevise, at han
stadig var ¨Himlens Søn¨ og dermed kunne sikre bønderne en god høst.
Vi er installeret på et fint hotel Grand Gongda Jianguo Hotel og sengen er blød og der er gratis WiFi, så det skal nok blive fint.
I morgen skal vi bl.a. til den Store Mur og af trafikale
årsager kører vi allerede kl. 7. Kevin siger, at en halv time før, kan give en
to timers besparelse i køretiden – og den situation lyder jo lidt bekendt.
Dag 12-Man 05
I Europa byggede vi mure
omkring byerne engang, men at bygge mur om et helt land er alligevel noget af en
bedrift.
Det gjorde man i Kina for at slippe for mongolerne, der til hest var de
fastboende kinesere overlegne i røveriske overfald og krig.
Den Store Mur.
De første mure blev opført i 400-tallet BC, da en række kinesiske stater kæmpede mod hinanden og mod mongolerne. Da kineserne i 221 BC blev forenet under Qin-dynastiet blev flere end 300.000 mand sat til at sammenkæde de forskellige mure til én lang mur vendt mod
mongolerne. Mange arbejdere endte deres dage som byggemateriale. En kinesisk legende fortæller om kvinden Meng Jiangnü, der havde været adskilt fra sin mand i mange år, fordi kejser Qin Shishuang havde beordret ham til at arbejde på Den Store Mur. Hun besluttede at lede efter ham, og efter lang tids søgen kom hun til Shanhaiguan, hvor muren når havet. Her fik hun at vide, at hendes mand var død. Hun græd så mange tårer, at en del af Den Store Mur skyllede væk og afslørede liget af hendes mand. I Shanghaiguan er der rejst et tempel til hendes minde.
Fra 500-tallet fik muren lov til at forfalde, da der efterhånden var indgået forbindelser/giftermål med
mongolerne, som slettede behovet for Muren. Først efter det mongolske
Yuan-dynasti (1279-1368) fik man fornyet interesse for Muren. De første
Ming-kejsere startede et genopbygningsarbejde, der fortsatte gennem 200 år. Men
da manchuerne fra nord erobrede Kina i 1644 (starten på Qing-dynastiet), gik
Muren atter i forfald. En stor del er siden blevet revet ned og stenene brugt
til huse, skoler og nye mure.
Den Store Mur har som
forsvarsværk haft sin betydning, men ikke noget, der står i forhold til det
kæmpe slid, der er lagt i den. Fjenden fandt et nyt, effektivt våben:
bestikkelse af murens vagter. Best fungerede den som transport- og
informationsvej. Røgsignaler fra tårn til tårn kunne hurtigt bring nyheder om
fjendetropper til Beijing.
Det var en meget stor oplevelse at gå eller klatre på
Den store Mur. Det stykke af den, vi besøgte havde en meget stejl stigning, som
gjorde det til noget af en opgave bare at klatre fra parkeringspladsen og op til
det første vagttårn. Men det var bestemt umagen værd, for udsigten bare derfra
var særdeles flot. Herefter var der endnu et vagttårn lidt højere oppe og et til
endnu længere oppe, men vi styrede os og kunne gå ned igen og nå at få en kop
kaffe i restauranten, inden vi skulle videre.
Herefter besøgte vi en Cloisonne-fabrik [cloisné]. Det
er en fabrik, som fremstiller kobbervaser og meget andet, som bliver malet, så
det nærmest bliver en emaljering. Meget flot arbejde og noget vi ikke har set
andre steder. Der har været mange sådanne fabrikker i Kina, men denne er den
sidste og faget er sandsynligvis uddøende.
Teknikken har sin oprindelse under
Yuan-dynastiet og er videreudviklet gennem Jingtai perioden (1450-56) i
Ming-dynastiet. Det kaldes typisk ’Blue of Jingtai’, da en særlig lysende blå var den dominerende
farve i emaljeringen. Cloisonne-ting blev tidligere kun brugt af den kongelige
familie. De var symbol på autoritet og status. Cloisonne er en evig kunstart og
elsket af folk i hele verden – siger fabrikken.
Næste besøg gjaldt Ming-gravene ca. en halv times kørsel derfra.
Ming-gravene.
13 af Ming-dynastiets 16 kejsere ligger begravet her i en dal 50 km nord for
Beijing. Stedet er nøje udvalgt af fengshui-mestre. Bjergene, som ligger øst,
vest og nord for gravene, beskytter kejsernes legemer imod de onde ånder, der
kommer med vindene fra nord.
Vandløbene giver et roligt fald forbi gravhøjene, der er omgivet af fyrretræer
og cypresser. Hver grav har en portåbning, en offerhal og et tårn placeret bag
firkantede mure, der symboliserer jorden. Kejserne ligger i deres underjordiske
palads omgivet af runde mure, der symboliserer himlen.
Åndernes vej er flankeret
af 24 dyr og 12 mennesker, der vogter hovedindgangen til gravene. Først en rød
portbygning med en stenskildpadde, symbolet på et langt liv, der bærer en godt 9
m høj stentavle. Dernæst de 24 dyr – 6 par stående og 6 par knælende heste,
elefanter, løver, kameler og de mytiske fabeldyr xiezhi og qilin. Herefter
følger 4 generaler med sværd, 4 embedsmænd og 4 ministre. En legende fortæller,
at en af Qing-kejserne ønskede alle ’hele’ stenfigurer overflyttet til
Qing-gravene. Men derefter mistede samtlige figurer på mystisk vis et øre, en
næse, en finger eller lignende, og Qing-kejseren måtte opgive sit forehavende.
Til sidst besøgte vi
Sommerpaladset. Det blev sidste store byggeprojekt, som Qing-dynastiet satte i gang. Pengene til byggeriet var
oprindelig afsat til kanoner og skibe, så det kinesiske folk kunne få stoppet
ydmygelserne fra især europæerne. Men det blev kun til et enkelt skib,
Marmorbåden, der kan ses for enden af den 728 m lange overdækkede gangsti, der
forbinder Det Store Teater med Marmorbåden. Det depraverede Qing-dynasti ville
hellere nyde livet i isolation og pengene blev i hemmelighed omdirigeret til
bygningen af et nyt sommerpalads, efter at en engelsk-fransk straffeekspedition
i 1860 havde smadret det gamle Yuanmingyuan fra 1700-tallet. Enkekejserinde Cixi
satte byggeriet i gang og hun fik sin have i 1895 til brug for kejserlige
sommerudflugter fra Den Forbudte By. Sommerpaladset er et af de flotteste
eksempler på nordkinesiske haver med kunstigt landskab. Intet er tilfældigt i en
kinesisk have – søen, bakkerne og klippeformationerne er omhyggeligt
tilrettelagt til glæde for den mest kræsne beskuer.
Cixi regerede for sin mindreårige søn, som var kejser.
Regeringsarbejde om sommeren foregik i et særligt hus, hvor hendes søn sad foran
et forhæng, medens hun var bag forhænget og styrede slagets gang. Foran
bygningen var anbragt nogle drager og Fønix’er. Kejseren, som den vigtigste
person, repræsenteres af dragen, mens kejserinden repræsenteres af fugl Fønix.
Som den vigtigste person anbringes dragen altid i midten, men her viser hun sin
magt og anbringer Fønix’en i midten og dragen i yderkanten.
Det er en meget smuk park og der var nok at se på. Hele
den overdækkede gangsti var forsynet med 1400 små, farverige malerier og
udsigten over Kunming-søen med drageornamenterede skibe og de 17 buers bro til
dragekongens ø var ganske nydelig.
Så kunne vi ikke klare mere i dag og vendte næsen mod
vores hotel. Her fik vi os et dejligt bad inden middagen og så ellers op og
skrive dagbog.
Dag 13-Tir 06
Dagen starter i en perlefabrik for ferskvandsperler. Nogle af
muslingerne er anbragt i Kunming-søen. De fås i mange farver bl.a. og er meget
flotte, men vi skal som sædvanlig ikke have nogen.
Herefter kører vi til Den Himmelske Freds Plads, hvor vi
skal gennem en kæmpelang tur først over pladsen og derefter hele vejen igennem
Den Forbudte By.
Foran indgangen til Den Forbudte By er et langt parti kaldet
Den Himmelske Freds Port med et billede af formand Mao i midten og lange
balustrader af tilskuerpladser på begge sider. Fra denne port proklamerede Mao
Folkets Republik 1. oktober 1949. Her er det, at de store parader defilerer
forbi. Hvert år den 1. oktober en parade, hvert 5. år en stor parade og hvert 10.
år en rigtig stor og i år er det 70-året for kommunismens indførelse i Kina, så
den bliver gigantisk.
Den Forbudte By.
24 kejsere har regeret Kina gennem 492 år fra Den Forbudte By, et navn, som
kendes over hele verden, fordi det i gamle dage kostede hovedet at trænge ind i
paladset. I dag er det et kæmpe museum og Kinas mest imponerende paladskompleks
fra kejsertiden. Den Forbudte By måler 760x1000 m med voldgrav og en høj mur
udenom. Der er mange bygninger og det siges, at der i alt er 9999 rum, idet 9 er
et helligt tal, forbeholdt kejseren at bruge. Her boede foruden kejseren og
kejserinden, konkubiner, eunukker, kunstnere, munke og utallige embedsmænd og
tjenestepiger. Her levede de skiftende kejsere i ufattelig materiel rigdom, men
totalt isoleret fra livet i resten af det kæmpemæssige rige.
Efter kejserdynastiernes
fald i 1912 gik også kejserpaladset i forfald. Den sidste kejser Puyi, fik lov
til at blive boende til 1924, men de helt ufattelige mængder af kunstskatte
sivede langsomt ud gennem portene – båret af ministre, hofembedsmænd og
eunukker.
Op til De Olympiske Lege
blev Den Forbudte By restaureret og de gule tage funkler nu som i kejsertiden.
Dagens udflugter afsluttes med en tur gennem Bei Jing’s
gamle bydel, Hutong. Den foregår med cykelrickshaw gennem Hutongs smalle gader.
Her er ikke kloakeret og folk benytter fællestoiletter. Her siges det, at
pigerne gerne fulgtes ad to og to for at passe på hinanden, for hvis der
overhovedet var toiletdøre, så kunne de i alt fald ikke aflåses. Skulle de
endelig derhen alene, kunne de advare om at toilettet var optaget ved at synge.
Det siges at ’China’s got Talent’ har fået mange deltagere her fra Hutong.
Til slut var vi inde og besøge en Hutong-familie, der
omfattede 4 generationer og de boede rigtig fint med flere rum og mange fine
møbler og billeder på væggene.
Så var det hjem til hotellet efter nok den dag, vi har
gået flest skridt: 12.000 siger Jette.
Aftensmaden stod på Peking And. Den var lidt skuffende,
for jeg havde ventet noget mere, men den var da OK. En af vore medrejsende holdt
tale for Kevin og alle var glade for hans engagement og hjælpsomhed – ikke
mindst os selv, for vi har fået megen hjælp af ham. Da vi sluttede måltidet, gav
vi ham hver især en kuvert med drikkepenge og kunne her sige et par private ord
til ham.
Dag 14-Ons 07
Kufferterne pakket og afleveret inden morgenmaden. Afgang kl. 7 og
ankomst i lufthavnen kl. 8. Herefter den sædvanlige kontrol af billetter,
security, pas. Kedelig lufthavn. Afsted med flyet kl. 11 og ankomst Helsingfors
kl. 14. Ankomst Kastrup kl. 16.20 og helt hjemme på matriklen kl. 17.30. Puh-ha.
Som vanligt en dejlig tur fuld af oplevelser (de fleste
gode).