På tur i Danmark 5

Odense og Hasmark Strand 21-23 april 2023

Hvis man vil nøjes med at se billeder, så brug knappen - og klik på billederne og klik en gang mere på 'DiasShow' for at stoppe

 

Denne weekendtur var en julegave fra Gitte og Jacob, som udover dem selv og børnene også gjaldt hans mor og mand samt Jette og mig. De havde derfor lejet et dejligt sommerhus, hvor vi kunne være alle sammen og herfra var der kun 20 min til Odense, som vi bl.a. skulle besøge.



Fredag 21   Vi kørte direkte til Ditlevsdal Bison Farm, som var det første sted, vi skulle besøge. Her mødtes vi alle. Vi kom selv i god tid og havde mulighed for at gå rundt og kigge lidt på området. Det er et 124 tønder land stort område med ca. 350 amerikanske bisonokser. Her i forårstiden kommer der ca. 50 kalve, så bestanden når ca. 400.

BISONOKSEN

Bisonfarmeren fortæller: På Ditlevsdal har vi amerikanske bisonokser, som har et roligere temperament end den europæiske bison. Bisonoksens temperament kan dog ikke sammenlignes med almindeligt kvæg, da de naturligvis er vilde dyr. De ser som udgangspunkt fredelige ud, men man skal ikke lade sig narre – de tonstunge dyr er hurtige og adrætte!
Det betyder også, at vi aldrig færdes til fods i foldene og altid sikre os, at vi kan komme i sikkerhed under håndtering. Bisonoksen er ligeledes et flokdyr, og bevæger sig derfor oftest i samlet flok. Bisonoksen får typisk 1 kalv per år. Den kælver oftest i foråret og lader kalven die til fravænning ved 6-7 måneders alderen.
De vandrer meget og løber ofte gerne legesyge rundt. En bisonokse kan løbe op til 60km i timen! Bisonoksen er et prægtigt dyr med deres adfærd, deres flokmentalitet og de formår at knytte stærke bånd til hinanden. De er legesyge og ser super sjove ud når de er glade. Bisonoksen anses som et avlsdyr, men adskiller sig på mange måder fra andet avlskvæg – avlen foregår her på dyrenes præmisser. De har deres helt egen naturlige dagsorden og påvirkes således ikke af mennesket. De er vilde dyr og deres liv foregår på deres præmisser – ikke bisonavlerens. Det er en stor glæde at se, når dyrene trives i det frie fangenskab. 		En fuldvoksen bisonokse vejer 700-1300 kg og måler 1,6 – 1,9 meter over skulderpuklen.
Den er kendt for sin massive skulderpukkel, brede pande samt kraftige bringeparti med et noget smallere bagparti. Pelsen er usædvanlig tæt, hvilket betyder at bisonoksen klarer sig i næsten al slags vejr. Om sommeren er bisonoksen dog næsten ”nøgen”, idet den taber al pelsen i fældningsperioden. Håndtering af bisonoksen. Kalvene tages fra deres mødre når de er ca. 6-9 mdr. gamle. Når bisonokserne skilles fra deres mødre, sorteres de i tyre- og kviekalve. Ungdyrene får deres egen flok, såfremt de ikke sælges til avl. Det er typisk kviekalvene der sælges til avl, hvor godt 90 % af tyrekalvene får lov til at gå på græs til de når en slagtemoden alder på ca. 2-3 år. Den store fangefold er et vigtigt værktøj i forbindelse med sortering, øremærkning og dyrlægetjek, da bisonoksen ikke kan tilnærmes til fods. Øremærkningen foregår således i samme forbindelse med afvænning fra moren, da det er for risikofyldt når de er nyfødte. Bisonoksen er et meget beskyttende dyr, og det vil være med livet som indsats at nærme sig en nyfødt bisonkalv. Desuden undgås et større stress for dyrene, da vi kun håndterer dem én gang. Bison-avleren tjekker dagligt sine bisonokser. Mindst 1 gang om dagen bliver alle flokke tjekket igennem – dog både morgen og aften i kælvnings perioden, da der af naturlige årsager kan fremkomme fødsels problemer, som kræver en hjælpende hånd. Der tjekkes om pelsen ser fin ud, om der vises tegn på ernærings problemer og om de ser glade og friske ud. Er bisonoksen trukket for sig selv, antages dette som et advarselstegn. Bisonoksen trækker sig fra flokken hvis de er dårlige – med undtagelse af de store tyre, som generelt strejfer for sig selv. Dog er de meget selskabsøgende i parringsæsonen.

Vi kørte en tur rundt på området med en kæmpetraktor med en lang, overdækket vogn med primitive langsgående sæder. Ind imellem stoppede vognen og vores guide holdt en lille forelæsning om livet på farmen og det gjorde han godt med lune og mange anekdoter.

Herefter kørte vi til sommerhuset, som så meget lækkert og indbydende ud. Gitte gik straks i gang med at tilberede aftensmaden, som bestod af i farmen indkøbte bisonbøffer samt kartoffelkroketter og flødestuvede ditto med spicy bearnaisesauce uhm….

Efter et par spil, var vi vist parate til at tørne ind. En ny dag truer.

 

Lørdag 22 Morgenmad med Gittes brusebadsboller lige fra ovnen og alt muligt lækkert pålæg.

I dag kører til til Odense. Vi skal se det nye H.C. Andersen Hus og også hans barndomshjem.

Det nye hus var en rigtig stor oplevelse. Vi fik udleveret en audioguide, som virkede ved, at man skulle stille sig i nærheden af nogle højttaler-iconer i gulvet. Så fandt audioenheden selv ud af, hvor den var og kunne sige det fornødne. Selve huset var nybygget af den japanske stjernearkitekt Kengo Kuma og det var han sluppet godt fra. Det er en meget levende opvisning af lyd og billeder og eventyr, som jeg varmt kan anbefale.

 

H.C. Andersens liv (2.april 1805-4.august 1875).

"Den grimme ælling", "Klods Hans" og "Den lille havfrue" er blot nogle af de mange fortællinger, som H.C. Andersen fik skabt i løbet af sit eventyrlige liv. Han døde i 1875 som anerkendt digter, æresborger i Odense og ven af kongehuset. Men inden da måtte H.C. Andersen igennem en fattig barndom, en hård skoletid og nogle svære ungdomsår med et uheldigt forsøg som snedkersvend og en bristet drøm om at blive uddannet på Det Kongelige Teater i dans og sang. I dag er nationaldigterens eventyr oversat til 145 sprog og er obligatorisk pensum for skolebørn i Kina. Folk fra hele verden strømmer hvert år til forfatterens barndomshjem, og i 1998 blev der produceret en Disney-film over eventyret "Den lille Havfrue". I forbindelse med 200 års dagen for H.C. Andersens fødsel den 2. april 2005 bliver der arrangeret et jubilæum, der har medført et hav af særudstillinger og udgivelser om forfatterens liv og virke.

 Hvordan var H.C. Andersens opvækst? H.C. Andersen blev født i Odense på Fyn, som dengang var Danmarks næststørste by. Her voksede han op som søn af skomager Hans Andersen og Anne Marie Andersdatter. I "H.C. Andersens Levnedsbog" fra 1832 (se kilder) beskriver forfatteren sine forældre: "Min Fader var ikke uden Dannelse og havde et herligt Hovede, hos min Moder var alting Hjertet; de vare begge temmelig forskjellige dog levede de meget godt sammen."
Men rent økonomisk var der meget tilbage at ønske sig. Familien Andersen levede under trange kår i et lille hjørnehus ved Bangs Boder, hvor også bedsteforældrene havde boet.


H.C. Andersen fortæller videre, hvordan hans fader om aftenen læste højt af Holberg og "Tusind og een nat". Faderen var i det hele taget meget kreativ: "Han lavede mig et Perspectiv, et lille Theater og billeder der kunde forvandle sig naar man trak i en Traad." I 1807 flyttede forældrene til et lille hus i Munkemøllestræde, hvor H.C. Andersen boede til 1819, da han forlod Odense til fordel for København. Faderen døde, da H.C. Andersen kun var 11 år gammel. Moderen måtte ud og tjene, og H.C. Andersen kom på fattigskole. Ifølge netportalen H.C. Andersen Centret havde han, trods sin kærlighed til det danske sprog, problemer med retskrivning, hvilket netop skyldtes den mangelfulde skolegang i barndommen.

Hvordan var H.C. Andersens møde med København? H.C. Andersen tog alene til København som 14-årig med et anbefalingsbrev fra bogtrykker Iversen. En dag kort efter sin ankomst tog han til den anerkendte balletdanserinde Anna Margrethe Schall. Uopfordret begyndte han at danse på strømpesokker og bruge hatten som tamburin. Hun lovede at lægge et ord ind for ham, men ville i virkeligheden blot have ham hurtigt ud af døren. Den unge dreng havde i det hele taget en hård start i det københavnske. Ifølge "Andersen - En biografi" fra 2003 levede han på sultegrænsen fra 1820 til 1821.

Han forsøgte sig som snedkersvend men holdt kun én dag. I sine erindringer fortæller Andersen, at han kom 'jomfruelig bly' til snedkerværkstedet, men blev skræmt af de københavnske svendes rå vittigheder. Stedet mindede ham om arbejdet på en klædefabrik i Odense, hvor en mand, der havde hørt ham synge, udbrød "Det er bestemt ikke en dreng, men en lille jomfru." Herefter havde de andre kollegaer båret ham op på bordet og hevet hans bukser af. Da han kom hjem, lovede hans mor ham, at han ikke behøvede at vende tilbage. Men i København stod han alene.

Hvordan var H.C. Andersens tid på Det Kongelige Teater? I 1819 fik H.C. Andersen sangundervisning af den nyudnævnte direktør for teatrets syngeskole, Siboni, og året efter blev han elev på Det Kongelige Teaters skole for dans og sang. Han boede sparsomt i et af Københavns værste luderkvarterer hos en Madam Thorgesen, der ejede en fireetagers ejendom i den berygtede ende af Ulkegade (Bremerholm). Hans værelse var et spisekammer uden vinduer, hvor der kun lige netop kunne stå en seng.

"Andersen - En biografi" fra 2003 beskriver, hvordan H.C. Andersen også på teaterskolen blev forfulgt og drillet. Der var mange, der havde et større talent end ham, og da hans stemme gik i overgang, fik han kun lov at komme ind på scenen som tavs hyrde, trold, eller bondedreng. At H.C. Andersen oveni var væsentligt højere end gennemsnittet og lettere klodset, betød at han aldrig fik de roller, han helst ville have.
Hvordan startede H.C. Andersen med at skrive? Efter halvandet år på Det Kongelige Teater var det ved at være slut med H.C. Andersens sceneoptræden. Teatret lukkede dørene i, men Andersen opgav ikke håbet. Han var aldrig i tvivl om sit eget talent, han var bare endnu ikke sikker på, hvor det lå. At skrive dramaer var nu den eneste mulighed for at nå anderkendelse indenfor branchen. I 1822 indsendte han derfor fædrelandstragedien "Røverne i Vissenberg på Fyen", der var inspireret af et lokalt folkeeventyr, til teatret. En konfirmationsveninde fra Odense, frøken Tønderlund, der også var bosat i København, hjalp ham med penge og retskrivning. Stykket indeholdt blandt andet et groft overfald på en rejsevogn, hvor den brutale Jørgen Klo tager et spædbarn i benene og slynger det mod vognen, så "hjernen sprøjted hen paa Jer andre blege Spøgelser". Stykket skulle vurderes af teatrets direktion, som blandt andet bestod af Knud Lyne Rahbek og Jonas Collin, og de brød sig bestemt ikke om det. Men før Andersen modtog afslaget, havde han allerede sendt dem endnu et teaterstykke, "Afsol". Efter afslaget af "Røverne i Vissenberg" fik H.C. Andersen en scene af det forkastede drama optaget i det anerkendte tidsskrift "Harpen", og tre uger efter Det Kongelige Teaters første afslag blev det også meddelt i pressen, at et ungt menneske ville udgive en bog med titlen "Ungdoms-forsøg". Der gik rygter om, at der var tale om den unge forfatter Hans Christian Andersen, som ville udgive værket under psedonymet William Christian Walter. Teaterdirektionen følte sig derfor presset, da de skulle tage stilling til bedømmelsen af "Afsol", som de heller ikke brød sig synderligt om. Især Knud Lyne Rahbek kritiserede det og kaldte det "ubrugeligt på scenen". Alligevel kunne han godt se den 17-årige drengs talent og fremsatte håb for, hvad der ville ske med dette "besynderlige hoved", hvis det modtog lidt skoling. Efter nøje overvejelser og diskussion, blev direktionen derfor enige om, at Jonas Collin skulle bede Frederik VI om at sørge for den unge mands videre uddannelse. Majestæten indvilligede i at sørge for fri kost og dannelsesproces for H.C. Andersen, der blev optaget på Latinskolen i Slagelse, ledet af rektor Simon Meisling. Senere blev han også indkvarteret privat hos rektoren og fulgte ham til Helsingør. Men Meisling var en skrap læremester, og H.C. Andersen blev aldrig rigtig glad for sin studietid. Efter nogle år indvilgede Jonas Collin i at sørge for, at han i stedet modtog privatlektioner i København, og i 1829 aflagde han studentereksamen i København. Samme år udkom han med "Fodreise" og teaterstykket "Kjærlighed paa Nicolai Taarn eller Hvad siger Parterret". Ifølge H.C. Andersen Centret var hans første egentlige eventyr "Dødningen" fra 1830.
Hvordan var H.C. Andersens voksenliv og alderdom? Som 35-årig begyndte H.C. Andersen at høste anerkendelse både herhjemme og i udlandet. I 1844 blev han indbudt som gæst af Christian VIII og Dronning Caroline Amalie til øen Föhr ved Vestkysten. Hans forhold til kongehuset blev hurtigt fortroligt.
På det romantiske område gik det ikke så godt. I 1843 kom den svenske sangerinde Jenny Lind til København, hvor hun gav koncerter og boede i børneværelset hos August Bournonville. Andersen forelskede sig i hende og mødte op med breve, digte og blomsterbuketter. Hun gengældte ikke hans følelser, men selv da hun forlod Danmark for at optræde i Tyskland, blev han ved med at skrive til hende. Da hun to år senere fejrede sin 25 års fødselsdag i København, klæbede han sig til hende som en skygge, ifølge biografien "H.C. Andersen" fra 1967. Men Jenny Lind betragtede udelukkende forfatteren som en ven, og til hendes afskedsselskab spurgte hun foran alle, om hun måtte betragte ham som en bror. Det dystre eventyr "Snedronningen" fra 1845 skulle være inspireret af H.C. Andersens ulykkelige forelskelse i den svenske sangfugl. 		Efter sin 40 års fødselsdag gik H.C. Andersen til Kong Christian og bad om lønforhøjelse. Det blev straks bevilget, så han modtog 600 rigsdaler om året i fast digterløn fra kongeriget Danmark. Det var mange penge i datidens Danmark, og fra at være en fattig skomagersøn tilhørte han nu de højere sociale lag. I 1867 - 52 år gammel - blev han udråbt til æresborger i Odense.
De sidste år før sin død var H.C. Andersen ofte syg. Ifølge H.C. Andersen Centret fulgte kongehuset hans tilstand, og han modtog besøg af kronprins Frederik. Den 4. august 1875 døde H.C. Andersen af leverkræft. Gudstjenesten fandt sted i Vor Frue Kirke (Københavns Domkirke), og han blev begravet på Assistens Kirkegård, hvor man stadig kan besøge hans gravsted.
Hvordan var H.C. Andersens samtid? H.C. Andersens samtid (1805-75) var præget af store samfundsmæssige forandringer. Da forfatteren voksede op, overlevede kun lidt over halvdelen af den europæiske befolkning barndommen. Analfabetisme herskede, og kongens ord var lov. Revolutionsbølgerne i 1830 og 1848 ændrede de gamle magtstrukturer og banede vejen for demokrati. Ved forfatterens død var enevælden brudt, og videnskab og teknik havde effektiviseret samfundet. Men ifølge Odense Bys Museers hjemmeside var dødelighed og fattigdom stadig uhyre høj i Europa, seksualitet tabubelagt, dødsstraf en selvfølge og krige hyppige. Ifølge online-portrættet "H.C. Andersen som paradigme" på Arkiv for Dansk Litteratur var forfatterens liv næsten et mønster for forandringen i det danske samfund. Forfatteren kom fra trange kår, men fik alligevel en uddannelse, tog på dannelsesrejser og blev inviteret af hoffet. Det lykkes ham at bryde ud af sin sociale klasse. H.C. Andersen Centret opfatter også forfatterens opstigning fra samfundets bund til dets top som karakteristisk for det borgerlige demokrati og den sociale mobilitet, som Grundloven af 1849 åbnede for.

Bagefter var vi henne og se hans barndomshjem, som stort set ligner sig selv som for 50 år siden, da jeg så det sidst.

Så nærmede frokosten sig, og vi fandt hen på Grønttorvet, hvor vi fik en dejlig frokost. Så gik det hjemad til kaffen.

Hjemme hyggede vi os og fik dejlig lasagne til aftensmad – og så selvfølgelig et spil inden sengetid. Det var rigtig hyggeligt.




 

Søndag 23    Dejlig morgenmad igen med Gittes boller, så lidt pakning, for selvom det er hyggeligt, får det jo en ende og alle har en masse gøremål i den kommende uge. Der blev dog lige tid til en lille spadseretur til stranden – når nu området hedder -strand, så må vi vel hellere lige se den. Det viste sig at være en hel by, med hundredvis af sommerhuse i alle størrelser. Sjovt nok blev husene mindre og mindre som vi nærmede os stranden, men det er nok helt naturligt, da de ældste lå helt nede i første række ved vandet. Det var en fin sandstrand med næsten ingen tang.


Tilbage i huset pakkede vi færdigt og tog afsked med hinanden og med en dejlig weekend.