Grå Stær August – November 2023
Diverse ture til Sønderborg Hospital vedr. operation for grå stær

Hvis man vil nøjes med at se billeder, så brug knappen - og klik på billederne og klik en gang mere på 'DiasShow' for at stoppe


Gennem en lang række undersøgelser for at finde et sted at få opereret mine øjne for grå stær, er jeg endt med at få det gjort på Sønderborg Hospital, som er det hospital i DK med den korteste ventetid pt.
Vi har besluttet, at når det skal være sådan, så kan vi ligeså godt få en tur ud af det.

FORUNDERSØGELSE
Ons 30.aug  Hurtigere end forventet er jeg blevet indkaldt til forundersøgelse allerede i morgen torsdag. Da jeg sikkert er bedøvet i øjnene i nogle timer efter undersøgelsen, har vi besluttet at booke os ind på et hotel dagen før og så udnytte tiden til i ro og mag at kigge lidt på området. Vi er derfor draget hjemmefra i god tid og har taget færgen Bøjden-Fynshav allerede kl.11. Kl. 12 kørte vi så videre på Als og ville til Turistcentret Dybbøl Banke, som er et museum, der viser begivenhederne op til, under og efter Krigen i 1864. Det gør de fint med film og div. udstillinger af genstande herfra samt en fin rundvisning i området udenfor centret, hvor der var opbygget forskellige typer barakker for de menige og for officererne.
Det har været ret barske forhold især for de menige, der ofte sov i barakker beregnet til 34 mand, 17 i hver side på store fælles halmsenge. Ofte lå der 50 mand i disse senge pga. pladsmangel og da halmen ikke blev skiftet, var der ideelle forhold for lus og lopper, som var så udbredte, at man spøgte med. at man holdt vagt for at halmen ikke skulle stikke af. Ligeledes var toiletforholdene også under al kritik, da der til en deling på 200 mand kun var 1 toilethus med 12 toiletter. Al afføringen blev ledt ud i et stort åbent hul lige udenfor toiletterne og her var der så gode levevilkår for tyfus og kolera, som da også nedlagde en stor del af soldaterne.
Der var flere grunde til at Danmark tabte krigen. For det første var de tyske soldater 5 gange så mange og for det andet, havde de moderne våben mod danskernes forældede. Feks. havde danskerne kun forladegeværer mod tyskernes bagladere (det betyder, at et forladegevær skal lades stående og man kan nå at lade 2 gange i minuttet. 		Et bagladegevær kan lades liggende og man kan nå at lade 5 gange i minuttet). Ligeledes var de danske kanoner af gammel type med glat løb, som gør dem mere upræcise, mod tyskernes riflede kanonløb, som gør dem mere præcise end de danske. De danske kanoner havde kun en rækkevidde på 3,5 km mod tyskernes 5 km. Præcisionen kunne illustreres ved, som vores guide sagde, De danske kanoner kunne lige præcis skyde over Als sund nemlig 3,5 km og her var præcisionen således, at hvis man forestillede sig en skydeskive på størrelse med fregatten Jylland, så ville de danske kanoner ramme plet 1 ud af 200 gange. Hvis tyskernes skydeskive over samme strækning var på størrelse med en engelsk dobbeltdækker bus, så ville de ramme plet 1 ud af 2 gange. Så set under de omstændigheder, så burde Danmark have takket ja til den første fredsforhandling, som ville have give tyskerne hele Holsten og det halve af Slesvig. Men vi accepterede det ikke og krigen gik videre og endte som bekendt med at vi mistede begge områder.
Da vi havde booket ind på vores hotel, Sønderborg kaserne og set vores fine værelse, kørte vi en tur ind i centrum af Sønderborg og gik lidt rundt her en times tid. Så var det tid til at finde et sted at spise til aften. På hotellet lå en reklame for et sted, som hedder Torvehallen.dk og her kunne vi få 10% fordi vi boede på hotellet, så det kunne vi ligeså godt prøve. Det var en dejlig overraskelse, for maden var fin, og der var flere retter at vælge imellem til Jette.
Ved halv otte-tiden drog vi hjem til hotellet og med en dejlig kop kakao fandt vi op på vores værelse, hvor vi kunne slappe af efter en fin og oplevelsesrig dag.
Tor 31.aug   I dag skal vi først prøve hotellets morgenbuffet. Den var over al forventning fin, så det er bare yderligere et plus til det hotel. Når man nu er i Sønderborg, så må man da lige se slottet. Især to ting tiltrækker sig opmærksomheden, for der er meget at se her. Det ene er den meget fine slotskirke. Det andet er naturligvis Christian den Andens fangenskab her på slottet. Han sad her i 17 år fra 1532.
Som tiden gik blev fortællingen om kongens fangenskab mere og mere eventyrlig og det tog særlig fart i 1800-tallet, da det blev almindeligt at se kongen som en tragisk helt. 		Hans Heinrich Behrmann udgav to bøger om kongens fangenskab i 1812 og 1815. Her maler han billedet af kongens fangenskab i dystre farver. Glemt er den gode mad og gode vin, som vi kender fra regnskaberne. I stedet fortæller Behrmann, at kongen havde vandret hvileløst omkring et rundt bord og slidt en fure i det. Behrmanns fortælling blev meget populær og dannede bl.a. inspiration til et drama af H.C. Andersen. Det helt afgørende skridt kom dog i 1871, hvor Carl Bloch malede et stort maleri af kongen i fangenskab i Sønderborg. Billedet blev et af de mest populære danske historiemalerier og er gengivet utallige gange. Det har gjort myten så stærk, at mange mennesker mener, at de har set det runde bord i virkeligheden. Her træder bordet ud af bøger og billeder og fortæller selv sin historie.
Faktisk kan der være lidt om snakken, for man havde dengang sand på gulvet og kongen kan være gået rigtig mange gange rundt om bordet og derved lavet nogle slidspor i gulvet, men det er selvfølgelig ikke så dramatisk, som furen i bordet.

På slottet var også en meget rørende udstilling i anledning af Ruslands invadering af Ukraine og de mange flygtninge, der kom her til landet. Udstillingen holdtes under mottoet: Kroppen i Danmark - sjælen i Ukraine.
Herefter var det bare at køre hjemad og slut for denne gang.
OPERATION AF FØRSTE ØJE

Tor 09.nov   Så starter selve operationsdagen for det højre øje. Vi kom hjemmefra direkte til Sønderborg Hospital. Jeg var først hos en sygeplejerske, som checkkede mine data og forklarede, hvad der skulle til at ske. Så kom jeg ind i selve operationsstuen, hvor endnu en sygeplejerske dækkede mit hoved til med et plastdække, som dækkede hele mit ansigt med undtagelse af øjet, som nu var det eneste, jeg kunne se med. Så kom lægen, som tændte en lampe, der lyste skarpt på øjet, så jeg kun kunne se tre lysende prikker og høre lægen og sygeplejersken passiare sammen.

Jeg havde fået at vide, at det kun tog max 10 min., men med mig tog det mindst en halv time (sikkert pga. mine problemer med ikke at kunne åbne pupillen helt).
Det gik dog alt sammen fint og jeg blev sendt hjem. På hotellet, Sønderborg Kasserne, fik vi en dejlig suite og efter drypning af øjet og lidt afslapning, tog vi ned til Restaurant Torvehallen, hvor vi havde været før og fik lidt aftensmad og derefter bare i seng.




Fre 10.nov   Tidligt op og pakke og derefter morgenmad på hotellet (Den er stadig meget fin). Så afsted til hospitalet, hvor vi skulle være kl. 9.30. Her fik vi at vide efter kontrollen, at alt var fint og vi behøvede ikke at komme til 2. kontrol på fredag. Dejligt.

Nu var vi frie til selv at bestemme, hvad vi ville opleve. Og vi havde allerede lagt en plan:
Første stop var Tønder, hvor vi gerne ville se Kunstmuseet i byen. Det var en meget fin oplevelse. Det var et meget righoldigt museum, som rummede alt fra gamle møbler og porcelæn og kakler til Hans J. Wegner-møbler og ikke at forglemme Guldhornene, som vi fik en lang historie om:

Om guldhornene og deres historie og årsager
Den 20. juli 1639 fandt kniplepigen Kirsten Svensdatter det lange guldhorn ved Gallehus i Sønderjylland. Eftersom alt jordfundet guld tilhørte kongen, blev hornet afleveret til Christian IV. I dag tilhører jordfundet guld staten, og der bliver stadig udbetalt en danefægodtgørelse til finderen i dag. Den fattige kniplepige modtog dog ikke andet end et skørt i findeløn.
Næsten 100 år senere, , den 23. april 1734, fandt husmanden Erich Lassen det korte guldhorn tæt ved findestedet for det lange guldhorn, da han gravede efter ler. Dette horn blev skænket til kong Christian VI, som sørgede for, at der blev udbetalt en findeløn på 200 rigsdaler til den fattige husmand.

 Et uerstatteligt tab
Begge guldhorn var udstillet på Det Kongelige Kunstkammer fra 1734-1802. Natten mellem den 4. og 5. maj 1802 brød guldsmeden Niels Heidenrich ind i kunstkammeret og stjal begge guldhorn. Heidenrich smeltede de uvurderlige guldhorn om og lavede den om til smykker og skospænder. I april 1803 anmeldte en anden guldsmed Heidenrich til politiet. Den 30. april tilstod Heidenrich tyveriet og blev idømt livstid i tugthuset.
En stor viden forsvandt med guldhornene. Desværre findes der ikke nøjagtige afstøbninger af guldhornene, så det er vanskeligt at studere og forstå alle guldhornenes detaljer. I dag findes der forskellige upræcise kopier samt tegninger af hornene.

Det lange horn
Vores viden om det lange guldhorn stammer fra Ole Worms beskrivelser og tegninger lavet i 1641. Desværre er tegningerne ikke så nøjagtige, som man kunne ønske sig. Det lange guldhorn var dobbelt. Den inderste skal var af et dårligere guld end den yderste skal. Omkring hornet var der 11 ringe af guld. Hornets ydre kurve målte 75,83 cm, mens den indre kurve målte 65,39 cm. Diameteren ved mundingen var på 31,39 cm. Hornet bestod af i alt 3202,8 gram guld. Det lange guldhorn var udsmykket med en blanding af påloddede figurer i relief samt indpunslede ornamenter. På de nederste seks ringe var der ikke reliefudsmykning, men en mere simpel ornamentik med linjer og bølgebånd, der fulgte hornets længderetning.

 Det korte horn
Der findes fire forskellige tegninger af det korte guldhorn, som alle er lavet efter originalen. Den mest præcise af disse er J.R. Paullis fra 1734 i forhold til figurer og stil, og derfor er de gengivet på væggen i udstillingen. Det korte guldhorn bestod også af to skaller. Der er ingen præcise mål af det korte horn, men vægten var syv pund og 11 lod, så det vejede mere end det lange horn. Noget kunne derfor tyde på, at det korte horn oprindeligt har været endnu større. Det korte guldhorn havde fem bevarede ringe, og på siderne var der udsmykket med påloddede relieffigurer samt indpunslede ornamenter.

 Runeindskriften på det korte horn.
Under hornets munding er en runeindskrift med 32 runer.
Den originale indskrift: ekhlewagastiR : holtijar : horna : tawido
Oversættelse af indskriften: Jeg Lægæst : Holtes søn / fra Holt : hornet : gjorde / lod gøre

En sjov detalje: De første 26 runer er kunstfærdigt udformet med dobbeltkontur og skravering. De sidste seks runer er præget med en tynd streg og klemt sammen, så det ser ud til, at skribenten har været ved at løbe tør for plads.

Oldtidsskatten der gik tabt
> De to guldhorn fra Gallehus ved Møgeltønder udgør tilsammen det mest betydningsfulde og mest omtalte oldtidsfund i Danmark og måske i hele Norden.
De to store horn var fra Jernalderen omkring år 400 AD. Som oldtidsfund rangerer de højere end Gundestrupkedlen og Solvognen, men gik tabt for altid ved et tyveri og omsmeltning som nævnt i 1802.

Det var en national katastrofe, som dog til gengæld giv inspiration til Adam Oehlenschlägers berømte digt af samme navn, der markerede starten på Romantikken i Danmark.<

Hidtil findes der kun et eneste bogligt værk - Johannes Brøndsteds: Guldhornene - helt tilbage fra 1954. Denne bog supplerer med senere forskning fx angående såvel datering, tolkning af udsmykning, runeindskriften og dens tolkning samt udviklingen her i de forskellige udgivelser og teorier hos forskerne, der har været på banen siden da.<

Der fortælles om Guldhornenes billedverden, som tolkes ud fra den nordiske mytologi og om, hvem den berømte Lægæst fra runeindskriften egentlig var. Herudover berettes fx om de mange kopier af guldhornene og hvor meget, der kan udledes heraf fx med hensyn til udformningen med fx krumning og placeringen af billeder og ornamenter.
Dette kan opleves på en ny udstilling på Tønder Kunstmuseum, hvor der fortælles om Danmarks mest berømte guldfund fra jernalderen.

I 1978 skabte stifteren af Spies Rejser, Simon Spies, i samarbejde med Nationalmuseet to sæt kopier på baggrund af de eksisterende tegninger og beskrivelser. Det ene sæt er udstillet på Nationalmuseet – det andet sæt kan fra 7. oktober 2022 opleves på Kulturhistorie Tønder takket være en donation fra Janni Spies.

Var det en ofring til guderne?
Det er stadig en gåde, hvorfor og hvornår guldhornene endte i jorden som en skat. Men i udstillingen om guldhornene får man arkæologernes bud på, hvilken betydning hornene havde i jernalderen og bliver klogere på deres fascinerende udseende og ornamentik.
Deres bedste bud på hvorfor hænger sammen med dateringen, som man mener er 436 AD.
Den 16. april år 413 var der en total solformørkelse ved Gallehus i Jylland, hvor guldhornene blev fundet og sikkert også fremstillet. Solen blev sort, stjernerne kom frem, og alle planeterne stod lysende på himlen.
Dengang blev en solformørkelse set som noget, der skulle varsle forfærdelige ulykker. Derfor opstillerede tyskeren Willy Hartner i 1969 den teori, at man havde lavet og ofret guldhornene for netop at afværge disse ulykker.
På tiden for ofringen i 436 var der et stort vulkanudbrud, som henlagde det meste af Europa i mørke grundet en kæmpemæssig askesky. Dette varede i omkring 3 år med det resultat, at høsten slog fejl og mennesker og dyr sultede. Den sidste teori om hvorfor går derfor på, at der virkelig her var behov for at formilde guderne, ikke blot med almindelige ofringer men med noget, der var virkeligt stort.
Denne teori understøttes af, at der over hele Europa i denne periode har været foretaget store guld-ofringer, der viser, at det ikke var noget lokalt fænomen.
Diverse kommentarer.  Ifølge Museumsinspektør for Museum Sønderjylland, Pernille Kruse, kan man ikke datere guldhornene præcist. Men kender ikke nedlæggelsestidspunktet eller -forholdene. Man kan se, at udsmykningen af dem er sket ad flere omgange, da de er udført i flere forskellige stilarter. Havde man haft de originale guldhorn, ville man kunne have fået mere præcise oplysninger. Man kan forestille sig, at de er blevet brugt gennem en længere periode og måske ligefrem gået i arv. Er dette tilfældet, kan vi godt nærme os år 536 og på denne måde få hele puslespillet til at gå op.
Jeg har også mailet med professor Anders Svensson fra Niels Bohr instituttet, Ice and Climate Research, som bekræfter, at der ingen særlige vulkanudbrud var i 436, hvorimod der var kraftig aktivitet i 536.
Jeg har ad anden vej fundet ud af hvilken vulkan vi her snakker om. Det viser sig højst sandsynlig at være hele to: Den Islandske vulkan Katla og den mellemamerikanske vulkan Ilopango i El Salvador.
Se feks. Nyheder.tv2.dk  og  Videnskab.dk  og  Wikipedia

Så gik vi lidt rundt og kiggede på Tønder by.
Herefter kørte vi til Møgeltønder, som havde en spændende kirke med fine malerier både på vægge og loft.
Vi rundede lige Schackenborg Slot, som Joakim jo ikke ejer mere, men alligevel bebor en gang imellem.

Næste punkt på listen var den berømte Højer Sluse og den langt nyere Vidå Sluse.

Som sidste punkt inden vi kørte til Mette og Peter ville vi se Ribe, men det var ved at blive mørkt og dermed svært at fotografere og desuden var vejret ikke med os mere. Hidtil havde det været sådan, at hver gang vi havde brug for at stige ud af bilen, så var det tørvejr, men nu tog regnen helt over og det øsede ned konstant. Vi kørte derfor direkte til Sødover til Mette og Peter, som ventede med aftensmad.
Direkte betød dog, at vi kørte ad små smalle veje med dårlig sigtbarhed, så det var ikke så sjovt, men det lykkedes dog at nå frem.

Efter dejlig mad var der Vild med dans i fjernsynet. Men så blev det heller ikke til meget mere den aften. Men i morgen er der jo atter en dag….
Altså i seng, skrive lidt dagbog om dagens hændelser og så God Nat Ole.
Lør 11.nov   Efter morgenmad besluttede vi at tage en tur til Vejle. Her så vi Kulturmuseet, som er et åbent museum, hvor man vader lige ind. Det er gratis og starter lige indenfor indgangen. Her er bl.a. udstillingen ”En undersøgelse af menneskers følelsesliv, med den røde farve i centrum”.
Rød er vredens farve. Rød er kærlighedens farve. Rød er glæde, usikkerhed, samhørighed og dedikation. Rød er følelsernes farve!
Her er også en stor malerisamling med bl.a. 50 raderinger af Rembrandt.
Så bød Peter på byvandring i Vejle i havneområdet, hvor der er rigtig mange nye beboelsesejendomme. Bl.a. bølgehusene og Fjordenhus, Olafur Eliassons enorme bygningskunstværk.

Om Fjordenhus Fjordenhus består af fire sammenhængende cylindre med en højde på 28 meter. Den markante bygning rejser sig op ad vandet og skaber en forbindelse mellem Vejle Fjord og byens centrum. Den er indviet den 9. juni 2018.
Inde i selve bygningen er kunst og byggeri er smeltet sammen i et hus, der er fyldt med forskellige vinkler og udsyn afhængigt af hvor du er. Buede åbninger og vinduer indrammer udsigten til fjordens bredder og havnen, mens to af stueetagens rum gennemstrømmes af vand. Arkitekturen og kunsten i disse rum indgår på den måde i en konstant dialog med det omsluttende hav.
Se den tonstunge Fjordhvirvel, der bevæger sig fra loftet ned i en spids og Fjordreflektoren, der viser et konstant samspil mellem lys, vand og vind. Koblingen mellem kunst, arkitektur og kulturhistorie gør det naturligt, at Vejlemuseerne, der er Vejle Kommunes store hybride museumsorganisation, er med til at formidle dette internationale værk på havnen.
Du vil simpelthen møde en bygning, som ikke ligner noget andet, du har set før.

 Byvandringen fortsatte gennem flere kvarterer med beboelseshuse i mange forskellige stilarter. Her udmærker Bølgehuset sig nok, som det mest anderledes.

 Bølgen, som er fra 2009, er skabt af den internationalt anerkendte tegnestue Henning Larsen Architects, som også står bag Operaen i København, Moesgaard Museum og Harpa i Reykjavik. Bølgen har modtaget flere prestigefyldte priser for sin arkitektur.

 Herefter kørte vi hjem til Sødover og spiste frokost og fik os en lille ’morfar’ alle sammen.
Til aften skulle vi til Vejle igen. Denne gang skulle aftensmaden serveres i Paladspassagen, hvor et stykke af gaden var dækket over og indrettet til streetfood. Her var hyggeligt, mange mennesker og god stemning. Peter havde bestilt bord i forvejen, så vi kunne bare gå på opdagelse i de 6 forskellige ’butikker’ med hver deres specialiteter.
Efter maden kørte vi hjem, så lidt fjernsyn, lidt YouTube-musik og så i seng.
Søn 12.nov   I dag skal vi hjemad, men vi går lige en lille tur i deres have og kigger på udsigten til Engelholm Slot og på deres fine 'driverhus' før vi kører mod Middelfart, hvor lige kan nå et museum mere. Vi havde udset os et, der hedder Clay i Middelfart og det er jo på vejen hjem, så vi kørte i to biler, så vi kunne køre hver til sit bagefter.

Om Clay Keramikmuseum. Museet har til huse i en bygning, der kaldes Grimmerhus, som blev bygget i 1857. Her skulle tidligere have ligget en borg, bygget af en, der hed Grimer eller Grimur, Men der findes intet spor af borgen; dog er navnet blevet hængende.
Keramikmuseet Grimmerhus flyttede ind i 1994 og skiftede i 2015 navn til det nuværende Clay Keramikmuseum Danmark.

Edmond de Waal og Axel Salto Her var bl.a. en stor udstilling kaldet ’PLAYING WITH FIRE’, som viste et møde mellem to af keramikhistoriens mest åndfulde begavelser. Mellem porcelænets formidler par excellence, Edmond de Waal (f. 1964) og det 2. årtusindes stentøjsmester, Axel Salto (1889-1961). De to kunstnere udtrykker sig meget forskelligt, men de nærer et unikt kunstnerisk fællesskab, hvor ord og ler hænger uløseligt sammen og hvor en vedvarende undersøgelse af form og dens muligheder har dyb betydning. Meget interessant og inspirerende. Specielt en opsats med tre spidser var meget dragende og jeg tænkte, at det handlede om noget religiøst vedrørende treenigheden, men en kustode fortalte, at han ikke var religiøs, men var et naturmenneske, så det handlede om grokraften og naturens evige vilje til at komme frem og op.

Den kongelige Porcelainsfabrik og Bing & Grøndahl Hvem kender ikke det Musselmalede fra Den Kongelige Porcelainsfabrik, Mågestellet fra Bing & Grøndahl eller Blåkant fra Aluminia? I Skatkammeret kan du både se kendte stel, fantastiske figurer og vidunderlige værker fra de tre hæderkronede, danske fabrikker.
Det er en gave fra Royal Scandinavia a/s, der i 2010 sikrer, at 235 års dansk design-historie bliver repræsenteret på CLAY Keramikmuseum Danmark. Museet får overdraget hele 55.000 keramiske genstande af fajance, stentøj og porcelæn. Ikke bare færdige produktioner, men også prøver, halvfabrikater og ind imellem unikastykker, som aldrig blev sat i produktion. Samlingen rummer også tusindvis af bøger, skitser, arbejdstegninger, værktøj, støbeforme og akvareller og meget mere helt tilbage fra porcelænsproduktionens barndom i Danmark.

Udover disse to store udstillinger var der mange andre samlinger af keramik, så der var rigtig meget at se på.

Som en slags udvidelse af museet og en sammenkobling med Middelfart var lavet en sti, en keramikrute, med diverse kunstværker undervejs. Stien var markeret med farverige glaserede sten nedfældet i stiens underlag, så den var let at følge. På den måde kom vi langs havnen til Kulturøen, et hyggeligt combi-sted, der rummede bibliotek, biograf og restaurant. Herfra gik vi op til hovedgaden, hvor vi fandt en café, CaféRita, hvor vi fik lidt at spise. Så fulgtes vi ad tilbage til bilerne, som jo stadig holdt ved Clay og her tog vi afsked med hinanden og kørte hver til sit.

Ja, det var så førsteøje-operationen og jeg må sige, at vi so far har formået at få meget ud af en tur, som i virkeligheden bare handler om, at blive opereret for grå stær.
OPERATION AF ANDET ØJE

Man 20.nov   Frisk afsted. Nu skal det sidste slag slås. Operation kl. 13. Heldigvis relativt vellykket. Synet er meget tåget på det nye venstre øje. Der skal nok soves på det, men det er meget anderledes end første gang, hvor alt var klart og fint med det samme.
Aftensmaden fik vi hos Torvehallen som vi plejer og hjemme igen var vi trætte og så lidt fjernsyn og så slut for i dag.

Tir 21.nov   Hos lægen til kontrol 9.20 og efter en del måling og kontrol blev han enig om, at jeg godt kunne komme hjem, hvis blot øjet blev kontrolleret hos egen øjelæge i løbet af en uges tid.
Vi fik ikke set noget i denne omgang, men ville hellere hjem og så spurtede vi straks afsted og var hjemme kl. 14.
Og hermed sluttede (forhåbentlig) vores udflugter til Sønderborg og omegn for denne gang.

Efterskrift: I løbet af et par dage bedrede venstre øje sig betydeligt og nu er begge øjne lige fine.