Florida 2014 fortsat:


Hvis man vil nøjes med at se billeder, så brug knappen - og klik på billederne og klik en gang mere på 'DiasShow' for at stoppe


Ons 19  Vi futter af sted til Key West. Turen starter fint med en lang tur over Seven Miles Bridge. Den er både flot og lang, men derefter er det bare lige ud og alle 50 miles tager ca. 1 time. I Key West startede vi ved en bøje (på land), som angav USA's sydligste punkt, hvorfra der kun er 90 miles til Cuba. Herfra kørte vi til Key West Cementary, hvor den særlige tilbagelænede, afslappede atmosfære, der er her i byen selv i døden kan gøre sig gældende. På en gravsten stod feks.: ”I told you, I was sick” (Jeg sagde jo, jeg var syg). En anden, skrevet af hustruen, men som dog nu fjernet (af elskerinden) sagde: ”At least I know, where he is sleeping to night” (I det mindste ved jeg, hvor han sover i nat). Den sidste besked fik vi af en kirkegårdsmand på stedet, da vi ledte efter graven. Bagerst havde kirkegården en ren jødisk afdeling. Vi undrede os over de mange småsten, der lå på gravene, men forklaringen er, at når jøder lægger sten på gravene, så er det tegn på, at der er nogen, der besøger dem. Efter traditionel jødisk opfattelse ville man aldrig tage liv fra planter for at lægge dem på en grav.

Vi lod bilen stå her, da det er svært at parkere i denne by.
Så vi gik til hovedgaden, Duval Street. Her ligger en bar der hedder Sloppy Joe’s og som siges at have været Ernest Hemmingways yndlingsbar. Det levede de så højt på og kunne derfor tage lidt ekstra for drinks’sene. Vi gik helt ud til enden af Duval St. og faldt på vejen ind hos Joe Loves Lucy, som var et rigtigt hyggeligt sted med en bartender, som vi fik en lang snak med (vi var de eneste kunder) om Obama mm. Efter et par omeletter og mojito’s drog vi videre. Man kan se, at vi ikke er langt fra Cuba, for der er rigtig mange cigarforretninger. Vi besøgte også et fint galleri, hvor vi især godt kunne lide malerierne af James Coleman. Vi var også lige forbi Hemmingways hus, hvor han boede i 10 år fra slutningen af 1920’erne til slutningen af 1930’erne. Han skrev her en række af sine store romaner, bl.a. 'Farvel til våbnene'.   Vejret har ikke helt været med os i dag. Det er koldt og blæsende, så vi har været glade for vores trøjer. Vi er også glade for, at vi ikke befinder os i New York området, hvor de har fået en masse sne. I Buffalo i nærheden har de lukket 130 miles af I-90 (Interstate vej nr. 90), fordi der er op til 3 fod sne (1m). Så vi synes, vi har gjort det godt i Key West og vender snuden mod Marathon igen.
Tor 20  For en gangs skyld en stille morgen. Vi har sovet længe og daset og hygget med morgenmaden, for vi har ikke noget stort program i dag. Vi kom af sted nordpå ved 9-tiden, men kom ikke ud af Marathon-området, før der lige var noget, vi måtte se. Vi så nemlig The Dolphin Research Center. Det var et meget fint center, hvor de udover mange delfiner også havde søløver og papegøjer. Vi så flere opvisninger med delfinerne og de var utrolig dygtige til alverdens tricks og numre og de så ud til selv at have det sjovt med det, så vi havde indtryk af, at de havde det godt. Man kunne endog bestille en T-shirt, som en delfin havde malet på. Det foregik ved at delfinen fik en stor tusch i munden og sprang så op af vandet og nåede at slå en streg på en udspændt T-shirt, inden den gled ned i vandet igen. Man kunne også få lov til at svømme med dem, men det gjorde vi ikke (100$/mand), for vandet og vejret var for koldt.
Længere nordpå hos John Pennekamp i Key Largo var vi inde igen, fordi der var hyggeligt, men vejret var ikke til snorkling denne gang. Ærgerligt, for vi har ellers købt sko, da der er ret stenet her. Vi fik dog en pizza her, og damen, der varmede den for os kunne kende os igen og spurgte om vi ville have samme topping som sidst. Vi må jo have gjort os bemærkede på en eller anden måde. Vi fortsatte vores vej nordpå, og måtte indse, at vi ikke ville nå Boca Raton i dag, så vi fandt et sted i Florida City, hvor vi overnatter og støder så til Jan og Dorrit i morgen.



Fre 21  Vejret bliver dårligere og dårligere. Det øser ned og de lover regn både i dag og i morgen. Vi måtte køre bilen hen under et nærliggende halvtag for at få vores bagage nogenlunde tør ind i bilen. Ellers gik det fint derudaf. Vi kørte på Florida Turnpike N det meste af vejen for at komme udenom Miami, men også her var der en masse trafik og en lang kø, indtil vi var forbi.
Så var der til gengæld kø i den anden retning. Vi havde besluttet os for at bo på Boca Raton Plaza, som lyder og ser dyr ud, men på forbavsende vis ligner alle de andre moteller, vi har boet på. Men det er ok. Vi har mødtes med Jan og Dorrit og aftalt at spise aftensmad på Flanigans, selvom de allerede har sagt farvel her i går.
Lør 22  Hjemrejsedag - og den bliver lang, for vi er smidt ud af vore værelser ved 11-tiden og vi skal først flyve kl.22. Jan og Dorrit kom og hentede os og så kørte vi først til Denny’s, som er et udpræget morgenmads/frokost-sted og her fik vi så lidt at spise – igen, for vi havde som sædvanlig selv spist yogurt på værelset allerede. Der blev også tid til at besøge en afdeling af indkøbskæden K-Mart,
 hvor vi bl.a. fandt nogle billige cowboybukser til mig. Derefter kørte vi til Del Rey-området til et sted, der hedder Deck84, som ligger lige ved en kanal, hvor vi kunne se nogle lækre både sejle forbi, når den nærliggende bro åbnede. Der var også levende musik og god stemning.
Her i Del Rey skærer jernbanen lige igennem hovedgaden og vi var heldige at se et rigtigt langt godstog med 2 lokomotiver passere. Det var imponerende, for der har nok været 100 vogne. Man må sige, at Jan og Dorrit har formået at finde de gode steder i området. Nå, her skulle vi også spise, så nu kan vi altså ikke rokke med ørerne, men hyggeligt, det var det. Så gik vi en tur op og ned af hovedgaden her, for vi havde stadig en del timer at slå ihjel og det var nu ikke så slemt, for Del Rey er blevet kåret som en af de hyggeligste småbyer i US. Så kunne vi efterhånden ikke finde på mere, men kørte af sted til lufthavnen, fik afleveret bilerne og chekket ind. Jan og Dorrit kan heldigvis - ligesom vi - lide at checkke ind i god tid, så der ikke kan opstå nogen overraskelser i utide. 3 timer før afgang, men den tid gik hurtigt og vi boardede i god tid og fløj af sted 10 min før vi skulle, så nu skal der bare gå 9 timer og 15 min, så er vi i Kastrup.
Mål og vægt: 1 Mile = 1,6 km, 1 (US)Gallon = 3,8 liter

Omkring AM og PM. Jeg har i mange år brugt mit eget system AM for After Midnight og PM for Past Midday. Det har fungeret fint. Det er bare ikke rigtigt.
Nu er Jette lige stødt på det og her er den rigtige forrklaring: Begge betegnelser kommer fra latin og AM står for ante meridiem = før middag (kl. 00-12) og PM står for post meridiem = efter middag (kl.12-24).

Tilbage til side 1: