Balkan14-21. april 2026 med Emma og Elin og TSS


Hvis man vil nøjes med at se billeder, så brug knappen - og klik på billederne og klik en gang mere på 'DiasShow' for at stoppe


Balkans historie er præget af regionens rolle som et kulturelt og politisk mødested mellem øst og vest. Gennem århundreder har området været skueplads for store imperiers magtkampe, nationale løsrivelsesbevægelser og komplekse etniske konflikter.
Her er et overblik over de vigtigste historiske perioder:

Oldtiden og Byzans Balkan var i oldtiden beboet af folk som illyrere, thrakere og dakerne, før det blev indlemmet i Romerriget. Efter Romerrigets deling blev Balkan en central del af det Byzantinske Rige, som prægede regionen med ortodoks kristendom og græsk kultur. Fra 500-tallet begyndte slaviske folkefærd at migrere til området og etablere deres egne kongeriger.

Det Osmanniske Herredømme (ca. 1350–1800) Fra midten af 1300-tallet ekspanderede det Osmanniske Rige ind på Balkan. Tyrkerne besejrede de lokale kristne riger (bl.a. serberne i slaget på Solsorteletten i 1389) og dominerede størstedelen af halvøen i over 400 år. Denne periode medførte:
Religiøs opdeling: Islam blev introduceret, hvilket skabte en blanding af muslimske, ortodokse og katolske befolkningsgrupper.
Kulturel indflydelse: Orientalsk styreform og traditioner blev en integreret del af regionens arv.

Nationalisme og Verdenskrigene I 1800-tallet begyndte de nationale frihedskampe mod osmannernes svækkede rige, hvilket førte til dannelsen af moderne stater som Grækenland, Serbien og Bulgarien.

 Første Verdenskrig: Spændingerne på Balkan ("Europas krudttønde") kulminerede i 1914 med attentatet i Sarajevo, som udløste krigen. Efter krigen blev Jugoslavien oprettet som "sydslavernes land".
Anden Verdenskrig: Regionen blev besat af Nazityskland og Italien, hvilket førte til modstandskampe og interne borgerkrige.

Det Kommunistiske Jugoslavien (1945–1991) Efter krigen blev Jugoslavien en socialistisk forbundsstat under ledelse af Josip Broz Tito. Han formåede at holde sammen på de mange forskellige folkefærd (serbere, kroater, slovenere m.fl.) gennem et autoritært styre og en politik om "broderskab og enhed".
Efter Titos død i 1980 og kommunismens fald i Østeuropa, blussede nationalismen op igen. Den økonomiske krise og politiske ustabilitet førte til Jugoslaviens opløsning i 1991.

Blodige krige: Der udbrød krige i Slovenien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina og Kosovo.
Internationale indgreb: FN og NATO greb ind for at stoppe de etniske udrensninger, og krigene sluttede endeligt omkring år 2000.
I dag består Balkan af en række uafhængige stater, hvoraf flere er blevet medlemmer af EU og NATO, mens andre stadig kæmper med arven fra krigene og politiske spændinger.


1.dag-Tir 14   I lufthavnen var der allerede problemer, da der var kommet rod i boardingkortene. Det betød, at nogle måtte have 2 boardingkort, et til Billund og et til resten af vejen til Skopje. Nå, vi levede med forsinkelsen og det viste sig jo, at der allerede sad nogen på halvdelen af pladserne i flyet, for det var jo dem, der havde været på turen og nu vendte tilbage til Billund. Da vi først var blevet klar over det, så kunne vi jo få at vide, hvordan turen havde været for dem og det blev pludselig meget underholdende.
Nå, i Billund fik vi alle vores rigtige pladser og Billund-folkene blev skiftet ud med nogle andre Billund-folk og vi kom endelig afsted mod Skopje. Her landede vi ved 22.30-tiden og på Hotel Karpos og fik stukket en pose med lidt mad i hånden. Vi spiste lidt på værelset og sprang straks i seng – ca. kl. 1




2.dag-Ons 15   Tidligt op kl. 5.45, pakke kufferterne, spise morgenmad 6.30 og afsted med bussen kl. 7.15. Morgenmaden var en katastrofe, køkkenet åbnede først 6.45 og kaffen var udrikkelig. Nå pyt – i morgen bli’r det bedre, som vi siger.
Et stykke udenfor Skopje var den gal igen. Der lød et brag i bussen og nogen råbte brand, så alle kæmpede sig ud af bussen så hurtigt, de kunne. Det viste sig, at en kilerem var sprunget og havde banket på klappen til motoren, så den var sprunget op. Der var lidt røg, men ingen brand. Så stod vi der ved motorvejen og politiet kom og folk til at spærre af, for vi holdt jo på selve motorvejen. Der var ingen vigebane, som vi har hjemme. Efter godt en time kom en ny bus og vi kunne læsse vores baggage og os selv ind i den og køre videre. Så det var endnu et bidrag til starten af vores tur.
Lidt senere passerer vi grænsen til Kosovo og nær Pristina stopper vi ved et meget specielt kloster, Gracanica Klostret.


Gračanica er et serbisk-ortodoks kloster i Kosovo, der er dedikeret til Guds Moders Dormition (en stor fest med 2 ugers forudgående faste i den græsk katolske kirke. Det er fejringen af jomfru Marias død og hendes opstigen til Gud). På grund af sin unikke arkitektur og beliggenhed på Solsortemarken (Kosovo Polje) er det et af de mest berømte klostre i den serbisk-ortodokse kirke. Klosterkirken ligger i landsbyen af ​​samme navn nær Lipljan (det gamle Ulpiana), omkring 10 km sydøst for Pristina. Korskuppelkirken med fem kupler er den mest bemærkelsesværdige hellige bygning fra den palæologan renæssance (Termen "Palæologansk" refererer sandsynligvis til Palaiologos dynastiet, en vigtig kongelig byzantinsk familie, som regerede fra det 13. til det 15. årh.) og er et af de mest berømte eksempler på byzantinsk kunst. Bygget i stil med den makedonske skole overgår den sine formodede modeller (især De Hellige Apostles Kirke i Thessaloniki) i forfinelsen af ​​dens udførelse, den formelle integration af dens komponenter og den deraf følgende øgede vægt på det vertikale. Freskerne indeni, udført i høvisk stil, er de vigtigste fra første halvdel af det 14. århundrede i Serbien.

Videre kører vi til Pritzen, der er en multikulturel by, præget af moskeer, synagoger, ortodokse kirker og katolske katedraler. Her kan man opleve den traditionelle livsstil på nært hold. I århundreder levede folk fra forskellige religioner sammen. Under de serbiske og osmanniske regeringsperioder var byen et vigtigt handelscentrum. Vi kiggede også på en 500 år gammel osmannisk stenbro, som er byens vartegn.

Den gamle stenbro ligger i det gamle centrum af byen Prizren, der spænder over en biflod til White Drin, der adskiller byen i to dele; den spillede således en vigtig lokal rolle i handelsudviklingen. Broens konstruktions dato er ikke dokumenteret, men dens struktur gør det muligt at spore den tilbage til det 15.årh. Den gennemgik ændringer i 1950'erne.Den forblev i brug indtil 1979, hvor den kollapsede under en oversvømmelse af floden. På grund af dens historiske og sentimentale værdi for indbyggerne i Prizren blev den genopbygget. Broens byggestil er dog typisk osmansk, så den er sikkert oprindeligt meget ældre.

Der var meget hyggeligt i denne by og vi spiste lidt let frokost i en restaurant ved floden og nød endelig freden og roen, som vi havde savnet i vores jag.
Desværre nåede vi så ikke Ljeveski Klostret fra det 14. årh., som er den ældste 5-kuppelkirke i serbisk kunst.
 Sidst på eftermiddagen efter 3,5 timers yderligere kørsel og efter at have passeret endnu en grænse – vi er nu i Albanien – nåede vi den 2400 år gamle by, Shkodra og blev indlogeret på Hotel Golden Palace. Byen kigger vi nærmere på i morgen, for lige nu trænger vi bare til lidt aftensmad og en lang nats søvn.
I dag har vi præsteret at spise morgenmad i Nordmakedonien, frokost i Kosovo og aftensmad i Albanien.

3.dag-Tor 16   Op og pakke kufferterne, ned og spise morgenmad og afsted med bussen kl. 6.50. Vi kører langs den smukke Shkodrasø til Podgorica, som er Montenegros hovedstad. Undervejs passerer vi landegrænsen mellem Albanien og Montenegro. Her i det smukke Montenegro kører vi langs den berømte Kotorbugt.
Synet af ”Europas sydligste fjord” er simpelthen betagende. I Kotor i skyggen af det mægtige Sankt Ivan bjerg spadserede vi gennem den smukke, gamle bydel og nød de gamle, charmerende snoede gader med masser af små hyggelige caféer og restauranter.

I havnen ventede en båd, som sejlede os en dejlig tur ud i Kotor-bugten, så vi kunne se alle de smukke byer, som lå i enhver lille bugt undervejs.
Et sted i bugten lå en lille ø med en lille kirke – Our Lady of the Rocks. Her kunne vi gå i land og kigge nærmere på kirken og høre dens spændende ikke helt almindelige historie.


Our Lady of the Rocks   Den 22. juli 1452 sejlede sømænd fra Perast ud i bugten, da de bemærkede noget mærkeligt. Et maleri af Jomfru Maria og Jesus var placeret på en klippe, der stak op af vandet midt i bugten. Sømændene syntes, det var et meget lykkebringende tegn og tog maleriet med tilbage til Perast. De hængte det op i den lokale kirke. Næste dag, den 23. juli, sejlede sømændene igen ud i bugten, og igen fik de øje på maleriet på den samme klippe. Efter at mønsteret gentog sig en tredje gang, tog sømændene og byens borgere det som et tegn. De besluttede at bygge en kirke for at udstille maleriet på netop det sted. Indbyggerne i Perast sænkede gamle skibe og kastede sten i vandet rundt om stedet og byggede således langsomt en ø gennem århundrederne. Sømændene aflagde en ed om, at de efter hver vellykket rejse ville tilføje en ny sten. Til sidst dukkede en ø op af havet, og kirken blev endelig bygget i 1632. Den 22. juli hvert år fejres denne begivenhed, og folk sejler ud til øen for at kaste sten i vandet og dermed bidrage til at bevare øen.
Efter denne sejltur gik vi en tur for os selv i Kotors gamle bydel og mødtes med de andre et par timer senere for så at køre langs kysten fra Kotor til Budva, hvor vores Hotel Tara for denne nat ligger. Det er en lille strækning på max 20 min, men pga. udvidelse af vejen fra 2 til 4 spor tog turen godt en time. Det er et fint hotel med buffet, så i dag bliver vi mætte.


4.dag-Fre 17  Sove længe for en gangs skyld og først videre kl. 9.10. Vi startede med en byrundvisning i Kotor, men da vores hotel var beliggende i Budva, betød det, at vi endnu en gang skulle køre gennem det store vejarbejde. I Budva fik vi en sød lokalguide til at vise os rundt i den gamle bydel. Først så vi dog på den berømte statue af ballerinaen.
Budvas Ballerina er en inspiration fra skulptøren Gradimir Aleksić, som lavede denne smukke figure udfra en gammel legende. Historien bag ballerinaen handler om kærligheden mellem ballerinaen og en sømand fra Budva. Han var en ung og smuk sømand, som var meget forelsket i sin kæreste, ballerinaen. De havde planlagt at gifte sig og hver dag kom hun ned til kysten og ventede på, at han skulle komme tilbage, medens hun studerede bølgerne og håbede, de ville bringe hendes elskede tilbage. Men grundet skæbnen eller dårlige tider – som det altid er i sådanne inspirerende historier – den elskede kom ikke tilbage og hans unge kæreste endte med at dø af hjertesorg.
Den gamle bydel havde dog været smadret fuldstændigt af et jordskælv og var blevet bygget op igen sten for sten. Over indgangen derind til viste hun os et lille relief med en Markus-løve, som jo er Venedigs symbol for den magt de havde i hele regionen. Den er dog gammel og meget utydelig, så det var ikke til at se om den havde en bog mellem poterne. Her var meget hyggeligt med smalle snoede gader og mange små restauranter og caféer. Her travede vi så rundt for os selv og fandt igen en restaurant lige udenfor bymuren med en cappuccino mm. Senere fandt vi tilbage til bussen, som igen kørte ad vejen med vejarbejdet mod Budva, da vi jo skulle videre sydpå. Undervejs stoppede vi ved en café, hvor vi fik lidt frokost. Her omkring besøgte vi et smykkeværksted og lidt derfra en læderforretning. Disse to skyndte vi os hurtigt igennem og fandt en hyggelig siddeplads i solen. Disse forretninger lå på vejstrækningen, der var ved at blive renoveret, så vi nåede altså at køre 3 gange på den strækning. Lidt syd for Budva kiggede vi på den helt specielle ø, Sveti Stefan.
Sveti Stefan (dansk: Sankt Stefan) er en senmiddelalderlig by på en lille, tidligere tidevandsø i Adriaterhavet ved kysten af Montenegro. Byen omfatter hele øen med venetianske mure og fuldt bevarede stenhuse. Den var fiskerlandsby fra 1400-tallet og blev oprindelig beboet af ca. 400 indbyggere, men som årene gik blev den mere og mere affolket, så der til sidst kun boede 20 personer. Så besluttede staten at tage affære og solgte øen til nogle selskaber et efter et og nu ser det ud til at være gået helt i stå. Øen blev indrettet til luksus resort, men med hoteller med fuldt bevaret eksteriør.

Videre mod syd kørte vi og nåede til sidst Ulcinj, hvor vi skulle bo på et flot hotel Otrant i en lille villa med grønt omkring os og en lille terrasse.






5.dag-Lør 18  Bytur i Tirana – på egen hånd. Vi blev ført fra bussen til Skanderberg-pladsen - og den var stor og flot med fine fliser fra alle steder i riget. Her fik vi en masse dessiner om hvad der var at se og 2 1/2 time til det. Men vi kunne jo ikke huske det meste af det, så det blev på bedste beskub. Vi fik dog set Skanderbeg-pladsen, en moderne græsk-ortodoks kirke samt et lille madsted, der hed Fast Food, hvilket ikke betød McDonald-niveau, men bare at det gik hurtigt med serveringen. Maden var fin.

Ved busmødestedet fik vi set (på afstand) pyramiden… Vi gik også efter Mother Teresas kirke, men fandt kun Mother Teresa Square. Byen selv var meget spændende med mange moderne bygninger og også stadig nogle fra kommunisttiden, som man prøver at restaurere. Hvis det ikke lykkes tilfredsstillende, så bliver de revet ned.
Vi ville gerne have studeret lidt omkring den gamle romerske vej til Kina, Via Egnatia, men den fandt vi desværre ikke.
Via Egnatia. Vejen begyndte ved Dyrrachium (nu Durrës) ved Adriaterhavet og fulgte en vanskelig rute langs floden Genusus (Shkumbin), over Candaviae (Jablanica) bjerge og derfra til højlandet omkring Lake Ohrid. Den drejede derefter sydpå, gennem flere høje bjergpas for at nå den nordlige kystlinje af Det Ægæiske Hav ved Thessaloniki. Derfra gik den gennem Thrakien til byen Byzantium (senere Konstantinopel, nu Istanbul). Dens samlede længde var omkring 1.120 km. Ligesom andre store romerske veje var den omkring seks meter bredt, brolagt med store polygonale stenplader eller dækket af et hårdt lag af sand.
Vejen blev brugt af apostlen Paulus på sin anden missionærrejse, da han rejste fra Philippi til Thessaloniki. Det spillede også en afgørende rolle i flere vigtige øjeblikke i romersk historie: Julius Cæsars og Pompeis hære marcherede langs Via Egnatia under Cæsars borgerkrig, og under befriernes borgerkrig forfulgte Mark Antony og Octavian Cassius og Brutus langs Via Egnatia til deres skæbnesvangre møde i Slaget ved Philipi. Overleverede notater registrerer, at kejser Trajan foretog omfattende reparationer af vejen forud for hans kampagne i 113 mod Parthierne. Men ved det femte århundrede e.Kr. var vejen stort set forfaldet i brug som følge af voldelig ustabilitet i regionen. En historiker fra det 5. århundrede bemærkede, at de vestlige dele af Via Egnatia var i en så dårlig tilstand, at rejsende knap nok kunne passere langs den.
Herfra kørte vi videre mod Ohrid, som ligger lige over grænsen i Nordmakedonien. Det er sjovt at se, hvor forskelligt de 4 lande varetager deres grænseovergange. Vi har lavet en liste med vore navne og pasnumre og nogle steder er det fint med det. Andre overgange vil have passene udleveret, så de kan scanne dem. Vores guide Ismael fortæller, at han har været ude for at alle mand har skullet ud og selv aflevere sit pas, så myndighederne kan altså være ret krakilske. I Ohrid skal vi bo i 2 nætter på et smukt Hotel Klimetika med udsigt over søen. Det bliver dejligt med lidt ro på.
6.dag-Søn 19  Tur rundt i området. Nogle tog på sejltur på Ohrid-søen (pænt stor sø en smule større end Malta). Vi andre kørte med bussen til bl.a. en gammel pæleby, hvis alder gik tilbage til de første bebyggelser i området – helt tilbage til bronzealderen. Herefter mødtes vi alle på en stor campingplads, hvor vi kunne spise frokost og bagefter køre til det gamle kloster Sveti Naum.
Sveti Naum Klosteret blev etableret i 905 af St Naum of Ohrid selv. St. Naum blev også begravet i kirken og blev efterfølgende kanoniseret.
Legenden fortæller, at man stadig kan høre hans hjerteslag, hvis man lægger øret til hans kiste. Videnskaben har dog bevist, at lyden skabes ved bølgeslag mod den klippegrund, som klostret er bygget på. Han blev en af de første bulgarske helgener.
Siden det sekstende århundrede havde en græsk skole fungeret i klosteret. Klosteret havde tætte bånd til trykstedet Moscopole, en tidligere velstående by nu i Albanien. Området, hvor klosteret ligger tilhørte Albanien fra 1912 til 28. juni 1925, da præsident Ahmed Zogu forærede det til Kongeriget Jugoslavien som følge af forhandlinger mellem Albanien og Jugoslavien og som et tegn på god vilje.
Herfra kørte vi tilbage til Ohrid, hvor vi var på byrundtur med en lokal guide og så en gammel kirke og et papirmuseum, hvor de viste hvordan man lavede papir for flere hundrede år siden. En dejlig spadseretur langs havnepromenaden blev det også til, inden vi endelig kørte tilbage til vores Hotel Gardenia.
Gl.papirmuseum. Et af de få museer I verden, som viser den originale kinesiske måde at fremstille håndlavet papir på fra det 2. årh. BC. Metoden er unik og viser en gammel tradition I Ohrid. Man kan her få trykt sine noter fra Ohrid på en Gutenberg presse fra det 15. årh.
7.dag-Man 20  Så nærmer vores Balkantur sig sin slutning. Vi drager afsted mod Skopje, som ligger ca. 160 km væk. Undervejs lavede vi et pitstop ved en restaurant for at få lidt frokost. Der var nogle få motorvejsstrækninger, ellers almindelig landevej, men man kunne se, hvordan de var i gang med en ny motorvej hele vejen fra Ohrid til Skopje.
 I Skopje startede vi med at se en moderne ortodoks kirke og her fortalte en lokal guide om den Makedonske Ortodokse Kirke, som er en af de ældste kristne kirker i verden og har spillet en vigtig rolle i udviklingen af kristendommen i regionen.
Kirken Sveti Klimenta i Skopje er det største tempel i den Makedonske Ortodokse Kirke, dedikeret til Skt. Kliment af Ohrid og Jomfru Maria. Denne imponerende postmoderne bygning, færdiggjort i 1990 efter 18 års byggeri, kan rumme op til 6000 tilbedere og imponerer med unikke elementer som et kæmpe maleri af Jesus Kristus eller usædvanlige fremstillinger af gammeltestamentlige profeter. Kirken omfatter et 45m højt klokketårn, tre kapeller og en fontæne doneret af det muslimske samfund. For nylig, i maj 2024, blev der afholdt en fælles gudstjeneste her, hvor den Serbisk Ortodokse Kirke anerkendte den Makedonske Ortodokse Kirkes autokefali (selvstyre).
Denne rotunda type kirke, med 36m x 36m dimension, kun sammensat af kupler og buer, er et af de mest interessante arkitektoniske eksempler i nyere makedonsk historie. Hovedkirken er dedikeret til St. Clement af Ohrid, og kirken nedenfor til den hellige Moder. Et af kapellerne er dedikeret til kejser Konstantin og kejserinde Helena, og den anden til St. Mina, martyren. Ikonerne i ikonostase blev malet af Gjorgji Danevski og Spase Spirovski og freskoerne blev malet af den akademiske maler Jovan Petrov og hans samarbejdspartnere.
Under den centrale kuppel er der en 3,5 m høj ærkebispet trone. De to stole modsat af det er hver 2 meter høje og ifølge lokale katekismer, er beregnet til hersker over verden og hans kejserinde. Den centrale kuppel har et areal på 650 m2. Frescoes er værker af den akademiske maler Jovan Petrov og hans samarbejdspartnere. Unikt: i denne kirke er Jesus Kristus malet på overfladen af 70 kvadratmeter, med hvert øje har en diameter på 1,5 m. En afvigelse fra traditionen er, at De Gamle Testamentes profeter er afbildet som siddende i stedet for at stå. Den anden afvigelse fra traditionen er de store vinduer. For at undgå store mængder lys er der en krystallinsk akryl placeret foran dem, hvilket skaber vidunderlige farvestråler afhængigt af den vinkel, hvormed lyset falder på den. Belysning af kirken er udført af fem tons hårdt polilæ, som er placeret under den centrale kuppel. På det er arrangeret omkring 400 pærer. Det andet polilæ, som er i midten, hænger over alteret i Pavestolen.
Der er et 45 meter højt klokketårn udenfor kirken med 3 klokker som vejer 1000 kg, 500 kg og 300 kg.
Springvandet foran kirken var en gave fra det islamiske religiøse samfund.
Religion i Nordmakedonien. Nordmakedonien er opdelt i to overordnede religiøse grupper, som følger de etniske og sproglige skel i landet. Den største gruppe består af slavisk-talende makedonere, som overvejende er ortodokse kristne og tilhører den selvstændige Makedonske Ortodokse Kirke, også kendt som Ohrid-metropolitten. Den anden gruppe udgøres primært af tyrkisk- og albansktalende muslimer, som tilsammen udgør lidt under en tredjedel af befolkningen. Landet er i religiøs sammenhæng også kendt for Ohrid-klosteret, et af de vigtigste centre for den østlige ortodokse kirke, hvorfra det kyrilliske alfabet og det kirkeslaviske sprog spredte sig. Ohrid-kirken. Historisk set er Nordmakedonien hjemsted for Ohrid-kirken, en af de ældste og mest betydningsfulde slaviske kirker. Kirkens fremtrædende rolle skyldes, at området var en del af det første slavisk-bulgarske kejserrige, hvis hersker indførte kristendommen i 800-tallet. Denne overgang blev støttet af missionærer uddannet under Skt. Kyrillos og Methodios, der skabte det første den første skrift anvendt til et slavisk sprog, det glagolitiske alfabet, som senere udviklede sig til kyrillisk.
To af Kyrillos' og Methodios' disciple, Skt. Naum og Skt. Clement, videreudviklede kirkeslavisk og gjorde Ohrid-klosteret til et centrum for litteratur og religiøs undervisning. Særligt Skt. Naum spillede en vigtig rolle og hans kloster blev anerkendt som et af de vigtigste kulturelle og religiøse centre for slavisk kristendom. Efter det første slavisk-bulgarske kejserriges fald i 1000-tallet blev Ohrid-kirken kortvarigt lukket af byzantinerne. Den blev genoprettet under det andet bulgarske kejserrige i 1100-tallet og overlevede som en slavisktalende kirkelig institution frem til 1766, hvor den blev underlagt græsk kirkestyre. Ohrid-kirken var en drivkraft for bevarelse af slavisk og albansk litteratur, kunst og historie, og klosteret i Moschopolis (nær det moderne Korçë i Albanien) var særligt kendt for sin produktion af ikoner.
Herefter kørte bussen ind til centrum, hvor vi blev sat af og guiden fortsatte sin fortælling om byen. Sluttelig fik vi lov til at gå rundt på egen hånd. Vi besøgte bl.a. Mother Teresas Mindehus.

Mother Teresa var en nonne af albansk herkomst som blev verdenskendt for sit arbejde blandt fattige i Calcutta. Arbejdet forgik gennem søsterordenen Missionaries of Charity, som hun grundlagde i 1950. For sit store arbejde fik hun Nobels Fredspris i 1979.
Moder Teresa (født Agnes Gonxha Bojaxhiu 1910-1997). Hun var en katolsk nonne, især kendt for sit arbejde blandt fattige i Calcutta, hvor hun også ligger begravet.
Hun stiftede ordenen Missionaries of Charity, som gennemførte projekter over hele verden, også bag Jerntæppet i Sovjetunionen og i lande som Haiti, hvor diktatur normalt forhindrede vestligt eller udenlandsk hjælpearbejde.
Hun var en kontroversiel person, både mens hun levede og efter sin død. Hun blev beundret for sit velgørenhedsarbejde men kritiseret på grund af sin modstand mod abort og prævention, men også fordi de hospices hun drev tilbød meget ringe forhold for patienterne.
Mother Teresa blev saligkåret i 2003 af pave Johannes Paul 2 og hun blev kanoniseret til helgen i 2016 af pave Frans. Som helgen kaldes hun Sankt Teresa af Calcutta.
St. Konstantin og Helena Kirken er en af de mest markante og moderne kirker i Skopje. Den er dedikeret til de kristne helgener, kejser Konstantin (280-337)og hans mor, kejserinde Helena (250-330), som var centrale figurer i overgangen fra kristenforfølgelser til kristendommen som en statsunderstøttet religion i Romerriget. Begge æres som helgener i den ortodokse og romerskkatolske kirke.
Kirken er en makedonsk ortodoks kirke beliggende på "Street Macedonia" i Skopje. Den oprindelige kirke blev bygget i 1927. Den blev stærkt beskadiget under jordskælvet i Skopje i 1963 og efterfølgende revet ned for at gøre plads til City Trade Center. Byggeindsats for at få en ny kirke begyndte i begyndelsen af 2010 sponsoreret af lokale forretningsmand, kirkefigurer og politikere. Kirken rejste 4 millioner euro i donationer og byggeriet varede 13 år og blev færdiggjort i 2025.
Kirken følger traditionelle ortodokse arkitektoniske stilarter. 		Arkitekturprojektet for den nye kirke blev lavet af Iskra Lekovska og Vladimir Lekovski fra Skopje-studiet "Lelelele". Kirken er designet i form af et kors fra luftfoto, facaden er lavet af travertin en type kalksten, mens taget er malet guld.
Klokketårnet er 50 meter højt, mens kirken er 30 meter. Kloderne selv blev støbt på det berømte Grassmayr-støberi i Innsbruck, Østrig. Med deres størrelse repræsenterer de et af de største sæt klokker på Balkan, hvor den største klokke vejer 8,5 tons. Før deres installation på tårnet blev klokkerne højtideligt indviet af ærkebiskop af Ohrid og Makedonien og Justiniana Prima Stefan. Mosaikker er udført af makedonsk mosaiker og ikon maler Dejan Kratvski. Freskoerne er Larisa Brondarenkos arbejde, mens ikonostasen kommer fra Malka Koneska, Vasko Uchkov og Valentina Koneska.
Overfor kirken spiste vi nogle fine vegetarwraps på en lille café og så ovennævnte kirke bagefter inden vi måtte vende tilbage til bussen, som kørte os til vores hotel Gardenia, som kun ligger ca. en halv times kørsel fra lufthavnen.
8.dag-Tir 21  Afsted kl. 11 mod lufthavnen. Flyet forsinket igen. I DK godt 1 time for sent. Alt OK, Gitte hentede os og snart var vi helt hjemme igen. Endnu en dejlig rejse, hård og kontant, meget at se og for lidt tid til at gøre det i. 14 dages rekreation bagefter. Men sådan kan vi jo li’ det…. Emma og Elin har allerede sagt ja til en ny tur, så vi har da ikke helt afskrækket dem.