Alicante 13. til 17. marts 2024
Besøg hos Rusudan


Hvis man vil nøjes med at se billeder, så brug knappen - og klik på billederne og klik en gang mere på 'DiasShow' for at stoppe



Ons 13   Lidt forsinket afgang, som vi dog indhentede på vejen. Dejligt vejr i Alicante, lidt køligt, kun ca. 15 grader, men det er jo bedre end i DK.
Rusudans søn, Tornik, hentede os i lufthavnen, som ligger lidt syd for Alicante, og Rusudans bolig ligger lidt nord for Alicante, så det var alt i alt en tur på ca. 25 min. Hun bor i et rækkehus i 3 etager med en dejlig have til. Der stod et værelse klar til os og alt var bare fint. Alle måltider foregår i haven – uanset temperaturen, som i øjeblikket kan være 12 grader om morgenen –
og sluttende måske ved 22-tiden, hvor temperaturen igen er på 12 grader. Men man klarer sig hellere med at pakke sig ind i tæpper, end at gå ind. Ved stranden, som bestod af sten og grus men ellers var fin, gik vi sydpå mod Alicante og kom til et gammelt vagttårn, La Illetta, fra 1600-tallet og her var også en stor lystbådehavn. Tårnet blev bygget som værn mod nogle barbariske pirater. Det er en del af en hel række tårne, som står langs hele Valencias kystlinie.
Hjemme fik vi dejlig aftensmad og sad og hyggede os lige til kl. 22 – stadig udenfor.

Tor 14   I dag skal vi have en speciel massage. Der kommer en dame, som er dygtig til at få gang i blodcirkulationen. Det er vi meget spændte på. Det blev en fin oplevelse. Hun var meget dygtig og vi fik æltet hele kroppen igennem, så vi blev 10 år yngre – sådan føltes det i alt fald. Jeg fik liv i mine fødder, så min diabetes næsten forsvandt.
Vi besluttede, at hun skulle komme igen på lørdag. Hendes facebookside hedder: Kristina Shugaeva.
Ellers har vi nydt dagen og varmen har nok været 25 grader i solen i læ, hvor vi har siddet og solet.
Fre 15   I dag tager vi til byen. Og Rusudans familie, som også bor i hendes hus, hjælper også til med bl.a. et kort til den Letbane, vi skal bruge for at komme til Alicante Centrum. Systemet her er nemlig ligesom i feks. Nice, at man får et kort a.la. et dankort og betaler et beløb ind på det, som man så kan køre for.
Vi fulgtes med Rusudans søster og hendes mand helt til endestationen, Luceros, i Alicante centrum og ned ad Boulevarden til lystbådehavnen. Boulevarden er en meget flot gade med et bredt stykke til gående i midten og et enkelt spor i hver side til bilerne.
Her svingede de til højre og vi til venstre. Så fulgte vi strandpromenaden langs vandet. Den var ligeså flot som Boulevarden med store Figus-træer og smukke palmer hele vejen. Et stykke hen ad vejen kom vi til et stort springvand og her satte vi os lidt og kiggede på Google Maps efter den korteste vej til en elevator, som kunne føre os op til toppen af bjerget, hvor der ligger en borg. Ved springvandet lagde vi mærke til en hel børnehaveklasse, der så ud til at skulle samme vej som os og dem fulgte vi lidt. De stoppede indimellem, men senere fandt vi dem igen og det skete flere gange. Vi ledte jo efter elevatoren. Med den kunne man spare en 500m lang travetur, der ville bringe os de 166m højere op. Den fandt vi ikke umiddelbart, men en løber, vi mødte, viste os vej – et godt stykke ned igen, for vi var allerede kommet for højt op. Da vi så indgangen til elevatoren forstod vi bedre, hvorfor den havde været så svær at finde, for den startede et stykke fra bjerget med en lang tunnel, som gik under en hel husblok, der lå foran bjerget.
Om bjerget og borgens historie.   Spanske og romerske efterladenskaber fra Broncealderen er fundet på bjerget, men borgens oprindelse daterer sig til det 9.årh, hvor muslimerne havde kontrollen over den Iberiske halvø fra 711 til 1296. Den arabiske middelalder-geograf Al-Idrisi kalder bjerget Banu-lQatil og stednavnet kan være afledt af ordet pinna (arabisk for "peak") og laqanti, adjectiv form for Laqant, det arabiske navn for Alicante.
Den 4. december 1248 blev borgen erobret af Castilianske tropper anført af Alfonso of Castile. Den blev opkaldt efter Saint Barbara, på hvis festdag borgen blev generobret fra araberne. Den blev i 1296 erobret af Aragonerne anført af James II of Aragon, som beordrede dets genopbygning. Senere rekonstruktioner blev udført af Peter IV of Aragon, Charles I af Spanien og Philip II af Spain.
I 1691 blev borgen bombarderet af en fransk squadron. Under den spanske arvefølgerkrig blev borgen holdt af Britterne i 3 år. In 1873, blev både den og byen bombarderet af cantonalistas (tilhængere af landets opdeling i cantonner) fra fregatten Numancia.
Fra det 18.årh mistede borgen sin rolle og den blev af og til brugt som fængsel. Fra april 1939 ved afslutningen af den spanske borgerkrig blev den brugt som en Franko-koncentrationslejr for republikanske fanger indtil slutningen af det år. Herefter var borgen forladt indtil 1963, hvor det blev åbnet for publikum.
Nede igen besluttede vi os til at finde et sted at få lidt frokost, så vi gik ned til strandpromenaden, hvor der var en vrimmel af små restauranter. Snart sad vi bænket og nød den travle trafik af gående unge og gamle og alle derimellem. Efter lidt spansk omelet var vi klar igen og gik efter et museum, der hed MACA, Museum Alicante of Contemporery Art. Der var meget fint og der var gratis adgang. Her var mange i Europa ukendte kunstnere, men vi fandt dog et enkelt af Salvador Dali og et par af Matis. Men der skulle have været flere af både Chagall og Picasso. Da vi klagede vores nød til en kustode fik vi at vide, at der lå et andet museum MUBAG, Gravina Museum of Fine Art, kun et par hundrede meter væk og de havde i alt fald en del Dali.
De havde også et særligt et med Colombus på. Her ses han på knæ foran dronningen af Spanien, Isabella. Det er et historisk møde, hvor han beder om at få sine rettigheder tilbage (han havde bl.a. fået frataget sin titel som guvernør over alle de besidelser, som han havde opdaget. Mødet fandt sted i Alhambra i år 1500.
Der var også et billede med Diogenes, som vi straks besluttede at lære noget mere om.









Diogenes (født ca. 412 f.Kr., død 323 f.Kr.) er den mest kendte af antikkens kyniske vismænd. Han hævdes at have været elev af Antisthenes, og opretholdt dennes asketiske livsførelse og etiske blik, men tilførte den kyniske retning en livlighed og sans for humor uden sidestykke i filosofiens historie.
Han voksede op i Sinope i Tyrkiet som søn af den velstående Tresius, der slog den lokale mønt; men måtte enten flygte eller blev forvist fra byen pga. et problem med forringelse af møntenheden. Kundskab om datidens mønter bekræfter, at der den gang skete en forringelse, men ikke hvordan. Ifølge Diogenes Laertius hævdede Diocles, at Diogenes forlod Sinope, fordi hans far havde fået statens penge betroet, og forringede mønten. Eubulides påstod derimod, at Diogenes indrømmede at være den skyldige, og flygtede sammen med sin far. Mens nogle kilder tillægger Diogenes et politisk motiv for møntforringelsen, har andre ment, at handlingen skyldtes religiøs overbevisning og var ham pålagt af oraklet i Delfi. I hvert fald endte angiveligt klart, at han ikke havde behov for noget almindeligt læ. Denne tilpasningsdygtighed var første trin i Diogenes' legendariske askēsis (= træning). Den kom godt med, da han senere skal være blevet taget til fange af pirater og slæbt som slave til Korinth, hvor han blev solgt til en Xeniades. På spørgsmål om, hvad han ellers kunne, skal han have svaret: "At lede mænd," og blev dermed sat til at undervise Xeniades' sønner, som dermed overtog hans asketiske livsførelse. Ifølge Epiktet var Diogenes allerede sat fri ved hjælp af Antisthenes' undervisning, og kunne dermed ikke være nogens slave. I én version fortælles, at Xeniades straks satte ham fri; i en anden, at han blev sat fri langt senere, og i en tredje, at han døde som en gammel mand i Xeniades' hjem i Korinth. Måske var Diogenes aldrig slave i Korinth, men de ulige beretninger går alle ud på det samme: At Diogenes som slave var mere fri end sin herre.
Det meste af vort kendskab til Diogenes' liv stammer fra anekdoter af denne type, såsom at han skulle have ødelagt sin eneste ejendel, en suppeskål af træ, efter at have set en dreng drikke af sine hænder. Diogenes skal være gået omkring i Athens gader i fuldt dagslys med en tændt lygte, mens han påstod at lede højt og lavt efter bare en eneste ærlig mand. Han roste hunde til skyerne, fordi de spiser hvad som helst, sover hvor som helst, og forretter naturlige kropsfunktioner for alles øjne. En gang gjorde han nar af Platons karakteristik af mennesket som en fjerløs tobenet skabning, ved at tage en plukket høne med ind i foredragssalen. Han skal også have opfundet ordet "kosmopolit" –verdensborger– da han blev spurgt om sin nationalitet. Diogenes skal have sagt om sig selv, at han var en hund: "Jeg nusser de venlige, bjæffer efter de grådige, og bider skurkene!" Platon sagde om ham, at han var "en Sokrates, der er blevet forrykt!". Platon kendte dem begge.
Han afviste alle konventioner og "normale" tanker om almindelig opførsel ved at spise sin mad på gaden, masturbere på torvet, tisse på folk, der fornærmede ham, og pege på folk med langemand. Angiveligt døde han i Korinth, ifølge nogle kilder ved at holde vejret, eller være blevet syg af et måltid rå blæksprutte, eller bidt af en hund, så der gik betændelse i såret. Han bad om at blive smidt udenfor bymuren efter sin død, så de vilde dyr kunne have et festmåltid på ham. Korintherne skal have rejst en marmorsøjle med en hvilende hund på til minde om ham.
Diogenes fik en revival i renæssancen og i nyere tid med blandt andre Peter Sloterdijks Kritik af den kyniske fornuft (1983). Heri ansætter Sloterdijk i en gavmild fortolkning Diogenes til at være alletiders første økofilosof.
MUBAG havde også fri entre og de havde sandelig rigtig mange små akvareller af Dali og mange rigtig spændende.
Nu var tiden efterhånden ved at være henad 17 og vi var ved at være trætte, så vi fandt tilbage til Boulevarden og i den anden ende af den lå vores station Luceros, hvorfra vi skulle køre til Poblo Espanyol. En tur på en lille halv time. Vi befinder os i området Valencia og her staver de mange ting lidt anderledes. Feks. ved jeg da, at Poblo normalt staves Pueblo. 		Vi kom hjem i god behold og Rusudan bor kun 200m fra stationen.
Efter kaffen fik vi en lang snak om Ukraine og Putin m.fl., så det var ret hyggeligt, selvom vi så ret ens på det. Senere efter aftensmaden fortalte Rusudan om sit virke i Georgien som vejleder og urtedriksproducent efter hendes færdiguddannelse som læge.


Lør 16   I dag er vi hjemme hele dagen og solen skinner og vi nyder det bare. Hver dag sidder vi ude på terrassen, for Rusudan ryger en hel del.
Men det er fint, for solen får mere og mere magt og temperaturen stiger med ca. 1 grad i timen startende kl. 9 med 14 grader og stigende til 22 grader (i skyggen) om eftermiddagen. Om aftenen fik vi massage igen og det var igen en god oplevelse.

Søn 17   Hjemrejsedag. Tornik kunne ikke køre os til lufthavnen, da han var i Valencia, men han sørgede for, at en taxa klarede det og den kom præcis 04.45, som den skulle. Alt gik planmæssigt og vi var i Kastrup kl. 10.15, hvor Gitte hentede os.
Dejlig hyggetur, ingen stress og vi nåede dog at se lidt af Alicante by.