Ålborg og Skagen 2025

Besøg hos Mia og Emil i Ålborg og et smut til Skagen og Sødover 17-21. juli 2025

Hvis man vil nøjes med at se billeder, så brug knappen - og klik på billederne og klik en gang mere på 'DiasShow' for at stoppe

Tor 17 Hjemmefra i god tid til at nå færgen Odden-Århus kl. 10.30 og i Århus kl. 12 og straks afsted til Ålborg. Her blev vi indkvarteret i Milling-hotellet, Hotel Gestus. Her fik vi også vores egen parkeringsplads med opladningsmulighed og det var dejligt, også for vi klarede hele turen på én opladning. Vi fik selv et fint værelse, som vi straks gik i gang med at lufte ud, for her var ca. 100 grader. Så mødtes vi med Mia og Emil i foyeren og spiste kage og kaffe i gårdhaven,

mens vi planlagde, hvad vi skulle lave sammen. Vi gik hen til C.W.Obels Plads og fik en øl og nød det gode vejr. Herefter bød de os på mad hjemme hos dem selv og Emil cyklede hjem og begyndte på maden, mens vi i roligt tempo slentrede til Kastetvej. De lavede dejlig mad og vi fik en god sludder, men ved 10-tiden var vi alle trætte og vi futtede hjem til sengen og dynerne, som det dog varede nogle timer før vi kunne holde ud at have over os.

Fre 18 I dag mødtes vi på hotellet til morgenmad kl. 9.30. Kl. 10.30 kørte vi afsted med Emil som chauffør til Skagen, da vi ville besøge Skagen Museum med en masse af skagensmalernes billeder – et ønske som Jette længe har haft. Det var en stor oplevelse, også for Mia og Emil.
Der var også det store billede fra Børsen, som Direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen og et par andre reddede ud af flammerne, da den brændte.

Det var nu midlertidig udstillet her, medens Børsen bliver genopbygget. Og hvorfor bliver det lige opbevaret her? Jo, det er jo malet af P.S. Krøyer.
Der var også et andet interessant billede (nr. 18-12), som var ophængt i en meget dunkel belysning. Det var så en øvelse i fordybelse, for efterhånden som øjnene vænnede sig til halvmørket, så kom der flere og flere personer frem på billedet.

Skagens Museum. Den 20. oktober 1908 blev Skagens Museum stiftet. Det skete i spisesalen på Brøndums Hotel, hvor Michael Ancher, P.S. Krøyer og Laurits Tuxen samt hotelejer Degn Brøndum og apoteker Victor Chr. Klæbel skrev de første linjer i historien om det museum, der i dag rummer verdens største samling af værker af skagensmalerne.
Kunstnerkolonien i Skagen blev grundlagt, da en ung Holger Drachmann besøgte det lille fiskersamfund for første gang i 1872. I årene efter fulgte en gruppe af unge kunstnere, der alle kendte hinanden fra kunstakademiet i København. På den måde opstod efterhånden en af Skandinaviens mest kendte og anerkendte kunstnerkolonier med navne som Michael og Anna Ancher, P.S. Krøyer, Laurits Tuxen, Holger Drachmann, Carl Locher, Thorvald Bindesbøll, Ulrik Plesner, Christian Krohg og Oscar Björck.
Skagens Museum blev bygget i Brøndum Hotels gamle have. Her ligger stadig de to fredede bygninger, Havehuset, hvor Michael og Anna Ancher boede de første år af deres ægteskab, samt et gamle korntørringsmagasin, som P.S. Krøyer brugte som atelier. Da museumsbygningen stod færdig i 1928 bestod samlingen af 325 værker. Gennem årene, og ikke mindst efter fusionen med Michael og Anna Anchers Hus og Drachmanns Hus i slutningen af 2014, er den fælles samling nu vokset til næsten 20.000 værker.

Bygningen og museet. Fra 1911 og indtil museumsbygningen, der blev tegnet af Ulrik Plesner, stod færdig i 1928, fungerede Krøyers Hus som udstillingssted. Krøyers Hus fortsatte som en afdeling af Skagens Museum indtil 1940, da 2. verdenskrig brød ud. Brøndums spisesal blev flyttet over på museet i 1946. Den dag i dag udgør spisesalen stadig hjertet af museet, og er på den måde både kernen af og hele begyndelsen på museets historie.
Museet på Brøndumsvej er blevet udvidet flere gange. I 1982 fik museet sin første tilbygning, der indeholdt et øget udstillingsareal samt et lille tegningsmagasin. I 1989 blev der udvidet med en butik, toiletter og en mindre kælder til depot og personale. I slutningen af 2004 blev museet udvidet endnu engang, denne gang med et lille gult bindingsværkshus, beliggende på Sct. Laurentii Vej 9. Huset var en gave fra Bikubenfonden.
I 2008, hundredeåret for stiftelsen af Skagens Museum, blev beslutningen om en gennemgribende renovering og udvidelse af museet taget. Projektet gik i gang i 2014, og den 12. februar 2016 kunne Hendes Majestæt Dronning Margrethe endelig erklære det udvidede og gennemrenoverede Skagens Museum for åbent.

Frokosten blev indtaget hos Jakob´s, hvor vi havde bestilt bord, da vi til vores skræk havde opdaget at vi var i uge 29 – også kaldet Hellerupugen, hvor alle de fine fra Nordsjælland kommer i netop denne uge.
Efter et lille besøg hos en veninde i en restaurant ved siden af Drachmann´s Hus hentede vi bilen, som havde stået fint parkeret lige foran Museet og kørte hjemad.

På vej ud af Skagen kørte vi lige ind og så Den Tilsandede Kirke, som i 1795 blev opgivet pga. flyvesand og nu står som et mindesmærke. Da jeg var barn, kunne man ikke komme ind i tårnet, men nu havde man gravet så meget fri, at man kan komme ind i hvælvingen under tårnet og herfra ad en ekstremt smal snoet trappe helt op i toppen af tårnet. Herfra var der en flot udsigt til den ene side til skibene, som var på vej til at runde pynten, og til den anden side langt ind i Klitplantagen, hvor man kunne se røgen stige op fra den nylig næsten slukkede brand.

Lør 19 Atter dejlig morgenmad på hotellet. God tid, for vi mødtes først med Mia og Emil ca. 10.30, hvorefter vi hentede bilen og kørte ud til Ålborg Universitet, hvor Emil læser samt har et bijob. Her så vi de forskellige lokaler, som han benytter. I foyeren

stod der et flygel, som jeg lige måtte afprøve både alene og sammen med Mia, hvor vi lige testede, om vi kunne huske ¨Princesse Toben’. Vi kiggede også lige på et flot auditorium med plads til ca. 120 personer.

Dagens andet punkt var øen Egholm midt i Limfjorden, som vi sejlede over til med en lille færge med bil og det hele for 58 kr. Det viste sig, at øen var en hel del større, end vi havde troet; der var flere bondegårde og en særlig ro og idyl sænkede sig efterhånden som vi kørte længere ind på øen.
For enden af øens eneste vej havde Thomas Dambo opstillet endnu en trold, som hedder Pil Tusind Tunge og som vi kiggede på, og bagefter gik vi en tur ad 'Kærlighedsstien', parvis med hinanden i hånden. Det var fint.
Frokosten blev indtaget på restaurant Kronborg lige ved færgelejet. Stemningen var også her rigtig dejlig trods mange mennesker.

På land igen kørte vi lige forbi en bilvask og brugte bare spand og vand til lige at fjerne det værste støv fra bilen, da den eneste vej på Egholm var en grusvej, som støvede slemt, selvom vi kørte meget langsomt. Herefter kunne vi køre hjem til hotellet og få kaffe og kage i gårdhaven nogle timer, til vi skulle ud og spise igen. Denne gang havde Emil fundet et nyt sted, Restaurant Smaek. Her fik vi igen dejlig mad og sad lige til kl. 22 og sludrede. Så blev vi fulgt halvvejs hjem – til vi selv kunne finde resten af vejen – og aftalte at mødes til morgenmad på hotellet.
Og hermed sluttede endnu en dejlig dag med de to unge.

Søn 20 Efter en hyggelig morgenmad, hvor sludderen straks kørte igen, så vi havde svært ved at afslutte, hjalp de os ned til bilen med bagagen så var der ingen vej udenom – vi måtte sige farvel…
Vi havde besluttet at vi på vej ned til Mette og Peter i Sødover

ville stoppe i Viborg og se domkirken. Og det gjorde vi så. Den var stor og flot og udstyret med mange flotte kalkmalerier. Vi fandt også ned i krypten i begge ender, hvor der var et fint toilet i enden under tårnene og et stort rum med mulighed for særlige messer i alterenden.

Viborg Domkirke St. Marie eller Vor Frue af Viborg. Omkring 1060 blev Viborg Stift oprettet, idet Svend Estridsen delte Ribe bispedømme i fire: Ribe, Århus, Viborg og Vestervig. Allerede da var Viborg en stærk kirkeby med sine 12 sogne. Man ved ikke, om der har ligget en ældre kirke, hvor kampestenskatedralen blev opført under kong Niels (1104-34). I denne væksttid for den danske kirke blev også bygningen af de beslægtede domkirker i Lund, Slesvig og Ribe iværksat. Viborg Domkirke blev opført som en lang korskirke med to vesttårne, to smukke østtårne og sideskibe, højkor og krypt, der først blev færdiggjort, da biskop Eskild den 20. oktober 1133 blev myrdet under ottesangen i St. Margrethes Kirke i Asmild. Mordet på biskoppen var et led i borgerkrigen, og den senere konge Erik Emune menes at stå bag drabet. Mens Ribe Domkirke blev bygget af tufsten, blev Viborg især rejst af kampestenskvadre. Den genstridige granit blev besejret af jysk stædighed og skønhedsvilje, og kirken er helt unik i anvendelsen af dette bygningsmateriale. Viborg Domkirke er formentlig verdens største granitkirke (den næststørste herhjemme er Vestervig). Allerede inden kirken var helt færdig, truedes den i ca. 1145 af en brand i byen, men domprovst Kjeld, der døde i 1150) ilede efter legenden op i et af tårnene, og på hans bøn stilnede branden af ved kirkens fod. I 1501 ramtes kirken af en lynbrand. Vesttårnene, korsarmenes gavle og det øverste af apsis blev ødelagt. Biskop Niels Friis nåede inden sin død i 1508, at få kirken genopført. I reformationstiden blev Viborg ved Hans Tausens virke et åndeligt foregangssted. Den evangeliske gudstjeneste kunne indføres i Domkirken i 1530, men allerede i 1567 hærges hele byen af en brand. Cirka 100 adelsgårde lægges i aske, og Domkirken gik heller ikke ramt forbi. Genrejsningen tog lang tid. Tårnene fik slanke spir på godt 55 meter - 13 meter højere end de nuværende! Næste brand indtraf i 1726, hvor disse store spir knuste kirkens hvælvinger. Efter denne katastrofe stod kun de nøgne mure og nogle rester af hvælvingerne tilbage. Denne gang skete genopførelsen i rekordtempo af Altona-bygmesteren Claus Stallknecht. Han genrejste Domkirken, Sortebrødrekirke og bispegården samt opførte rådhuset og en fløj af hospitalet for 36.000 rdl. Kirken fik "snekkegavle" på tværskibet og "kalotter" på tårnene. I det indre kom nye hvælvinger til, og ligeså en stor prædikestol samt en kolossal altertavle. Herefter blev kirken genindviet i 1730, men arbejdet var ikke udført godt. Trods gentagne reparationer begyndte hvælvingerne at åbne sig, og kirken blev lukket i 1862. I 1864 startede genopførelsen efter bl.a. en landsindsamling (100.000 kr.), og alterets grundsten blev nedlagt af kongen i december.

Arkitekterne Nebelong og Julius Tholle ledede arbejdet, men efter begges død i 1871 blev det afsluttet af professor H. B. Storck, med indvielse den 10. september 1876. Ved genopførelsen brugte arkitekterne malede lofter, og det blev historiemaleren F. C. Lund, der dekorerede midterkuplen og apsis (med samme motiver, som senere Skovgaard). Prædikestolen er udført i Bremersandsten af billedhugger C. J. Rosenfalk og bæres af tre polerede granitsøjler, som hviler på liggende granitløver, modelleret af H. Bissen. Skibet oplyses af otte 2 meter høje bronzeengle med lysklaser og koret af to engle med lysklaser. Alle er tegnet af Joakim Skovgaard i 1911. Den store ombygning havde som mål at genskabe den oprindelige kirke. Med hård hånd afklædte man bygningen næsten al dens historie, men som kirken nu står, er den det klareste eksempel på den ideale romanske storkirke. Dens første mestre har bestemt rummets harmoniske forhold: længden af midtkirken er den dobbelte af tværskibets, og korets kvadrat overholdes i hvert af tværskibets tre partier. Siden er Joakim Skovgaards kalkmalerier kommet til som en protestantisk billedbibel, enestående i sin art. Det har atter gjort kirken til et turistmål og valfartssted, der må opleves og ses, når man er i Viborg. Det gyldne alter er tegnet af H. B. Storck og modelleret i forgyldt metal på egetræ af billedhuggeren, professor C. C. Peters. Alteret er udført i stil med Valdemartidens metalaltre. I altertavlens midterfelt ses et maleri af Vor Frue med Jesus omgivet af billeder af Jesu liv. Foran knæfaldet ligger en stor sort sten på det sted, hvor Erik d. 5. (Klipping) blev gravsat efter mordet i Finderup St. Cæcilienat d. 22. november 1286. Det kongetro domkapitel klædte liget, der var gennemboret af 56 dødelige sår, i rødt silke inden han blev lagt i sin blykiste sammen med sit store slagsværd og andet. Ad nedgange ved kortrappen når man "Kraftkirken" eller "Den skjulte kirke". Det er biskop Eskilds krypt, der samtidig er det ældste romanske rum i Danmark. Hvælvingerne hviler på seks søjler, de to midterste af poleret porfyr, mens resten er af granit. I væggene er foruden granit anvendt jernal fra heden - eller måske er det "rødsten" fra Fur og frådsten (kildekalk - på Viborgegnen kaldet "bakkesten"). Kirkens første alter, formodentlig for Vor Frue, stod i en niche mod vest. I et nordre kryptkapel findes en yderst sjælden ligkiste af granit og hugget af én sten. Øverst er et særskilt rum til hovedet og i bunden ses afløbsrender! Antagelig er kisten fra det 12. århundrede helt tilbage fra kirkens tilblivelsestid. Spørgsmålet melder sig da, om den har rummet en af de bisper, der byggede kirken: Eskild, Svend eller Niels? Eller kirkens egen helgen, domprovst Kjeld? I kryptens søndre kapel ses Sct. Kjelds brønd, hvor mange syge, især blinde, blev helbredt.

Vi gik også en lille tur i selve byen, men den var nærmest uddød – det var jo søndag ved middagstid, så det blev bare til en is og det var jo i grunden slet ikke så galt.
Så kørte vi direkte til Mette og Peter, som ventede med kaffe og en hyggesnak på terrassen, mens skyerne trak op alle vegne omkring os – dog uden at falde ned. Vi gik en tur til Engelsholm Slot, som ligger overfor deres hus lige på den anden side af søen. Her var der sket store forandringer. Vi kunne næsten ikke kende det igen, siden vi var der sidst med Silja for 12 år siden.

Der var bl.a. kommet en ny stor hal bygget af meget kraftige bjælker. Den blev brugt til koncerter. Vores malelokale var omdannet til flere mindre rum til musik-øvelokaler. I det hele taget kunne man se, at der var lagt op til et rigtigt stort musikkursus. Det nærmest vrimlede med mennesker og musikinstrumenter alle vegne. Meget spændende. Nå, vi listede tilbage og fik et dejligt måltid mad. Senere flyttede vi til den anden terrasse, hvor der var udsigt over søen og nød aftenen og det gode selskab.

Man 21 Dejlig morgenmad og så pakning af vores grej og så afsted mod Greve. Det har været nogle dejlige dage i godt selskab og ikke mindst begunstiget af det fine vejr med 28 grader hver dag.

Disse 4 dage har været suverene. Dem ville vi ikke have noget imod at gøre om en anden gang.