Paris 20. til 24. maj 2010

Konfirmationstur med Mia og Gitte

 

Tor 20 maj  Afgang fra Kastrup kl. 19.10. Ankomst 2 timer senere i Paris, Orly lufthavn. Herfra tog vi en taxa til vores lejlighed i Rue Fauburg St Antoine lige overfor en lille

hyggelig park, hvor der om dagen udover de almindelige legeting for børnene blev spillet bordtennis på hele 4 borde.

Lejligheden var ikke noget at skrive hjem om. Den var lille, det vidste vi, men at toilettet ikke virkede særligt godt (man skulle holde aktiveringsknappen nede med et tandbørsteskaft) og at emhætten og det opvarmede håndklædestativ slet ikke var forbundet til noget, det kunne man jo ikke se på nettets fine billeder, som også formåede at skjule, at en udfoldelig dobbeltseng stod i køkkenet. Nå, vi skulle jo også bare sove her, så vi fik indrettet os og gik hurtigt til ro, så vi kunne være friske i morgen, for der er rigtigt meget at se i byernes by.





 

Fre 21 maj  Efter en tur til nærmeste bager fik vi morgenmad og så skulle vi ud og se på byen. Vores gade går op til Bastillepladsen, så det var en naturlig retning at gå. Midt på pladsen står Juli-søjlen, rejst i 1841 til minde om de dræbte under julirevolutionen i 1830. Her ligge også det nye operahus.

Videre gik det forbi Saint Louise/Saint Paul-kirken, en smuk kirke fra 1600-tallet. Herfra gik vi lidt tilbage til Place des Vosges, der betegnes som en af de smukkeste i Paris, og ialtfald byens ældste, grundlagt i 1612 af Henri IV. Den var da også ganske nydelig.

Videre gik det, nu ad Rue du Renard til Pompidou-centret, et meget særpræget kulturcenter med moderne kunst og industrielt design. Bygningen er fra 1977 og har nærmest fået vendt vrangen ud, idet alle rør, ventilationskanaler, elinstallationer m.v. er lagt udenpå huset og malet i hver sin farve. Fra toppen af bygningen var der en flot udsigt til alle sider. Herfra gik turen videre forbi Place des Innocents med en stor flot fontæne fra 1550, Forum des Halles, hvor Paris’ frugt- og grøntsags marked tidligere lå, nu indkøbscenter og trafikknudepunkt.


Lige ved Les Halles ligger også St-Eustache-kirken, som er næsten lige så stor som Notre Dame. Videre ad Rue Reaumur forbi børsen og frem til det gamle operahus fra 1875, Opera National de Paris – Garnier. Det sidste er arkitektens navn og bruges for at skelne den gamle opera fra den nye på Bastillepladsen.

Denne første rundtur i Paris sluttede ved stormagasinet Galeries LaFayette på Boulevard Haussmann.


Så tog vi metroen hjem og slappede lidt af til vi gik op til Bastillepladsen og spiste aftensmad. Så var det vist også tid til at få sovet lidt efter en hård, men begivenhedsrig første dag i Paris.








 

Lør 22 maj  I dag var vi oppe og se Sacré Coeur som ligger på toppen af Montmartre og som med sin hvide kuppel kan ses fra hele byen. Vi havde da også allerede set den på afstand fra toppen af Pompidou-centret, men nu skulle vi derop. Vi kørte til metrostationen Anvers lige nedenfor og gik gennem en veritabel souvenirgade inden vi nåede frem.

 
 

Det er en ualmindelig smuk kirke med en ualmindelig smuk placering og med en ualmindelig fantastisk udsigt. Herfra gik vi lidt nedad til Place du Tertre. I slutningen af 1800-tallet, før Sacré Coeur blev bygget var det billigt at bo heroppe, så mange studenter, forfattere og kunstnere flyttede hertil og skabte myten om det vilde liv på Montmartre. Bl.a. Van Gogh, Picasso og Dali havde nogle af deres mest produktive perioder her. Place du Tertre er en hyggelig og malerisk plads. Her både maler og udstiller mange malere, så der er nok at se på.

Så arbejdede vi os langsomt nedad og nåede den berømte cabaret Moulin Rouge, som vi så kiggede lidt på – udefra. Så fortsatte vi mod latinerkvarteret, hvor både vi og Gitte og Jacob har boet tidligere. Her fik vi lidt mad og nød stemningen. Herfra gik vi videre til Notre Dame-kirken, som blev grundlagt allerede i 1163, men det tog mange år at bygge den. Katedralen blev første gang brugt i 1239, men først i 1345 var den færdigbygget. Foran kirken er der markeret et punkt, Point Zero, hvorfra alle afstande fra Paris måles.

Dagens sidste event gjaldt tryllerimuseet Musée de la Curiosité et de la Magie. Her var praktiske anvisninger på at oversave damer, få ting til at forsvinde samt et helt lille trylleshow.

Så gik det hjemad og kaffen kunne indtages sammen med et spil ’Borgmester i Greve’. Vi spiste til aften på en fortovsrestaurant lige nedenfor vores lejlighed, fin mad og dejligt kort hjem, hvad kan man ønske mere.

 

Søn 23 maj  I dag gælder det Eiffeltårnet. Der åbnes kl.9.30 og vi var der lige omkring den tid, men der var allerede en kæmpelang kø, ja faktisk 2, én til hvert af de to ben med

 
 

elevator .  Vi stillede os op i én af dem og sendte så ’spioner’ ud, for at finde den korteste. Alt i alt var vi 3 timer om at komme op i toppen af tårnet og ned igen. Heraf var vi vel en 20 min. oppe på øverste niveau. Resten var stort set ventetid. Men det skal siges, at det var ulejligheden værd. Der er en helt fantastisk udsigt over hele Paris deroppefra – og så kan vi jo sige, at vi har været der.


 

Eiffeltårnet. Paris har været vært for hele 8 verdensudstillinger og specielt den i 1889 var stort lagt an, da den samtidig markerede 100-året for revolutionen. Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence med henblik på at få opført et passende midtpunkt for begivenheden og til manges forfærdelse vandt ingeniøren Gustave Eiffel konkurrencen med en 10.000 tons tung og over 300 m høj jernkonstruktion. Trods voldsomme protester blev tårnet dog bygget og var verdens højeste indtil Empire State Building stod færdig i 1931. Det kom også til at spille en central rolle under de efterfølgende verdensudstillinger i 1900, 1930 og 1937. Det var egentlig meningen, at tårnet skulle rives ned igen efter 20 år, men man havde omkring 1909 installeret en radio- og telegrafantenne på toppen, og den blev hurtigt uundværlig og desuden forstummede protesterne mod tårnet efterhånden, så det fik altså lov at blive stående. Tårnet holdes ved lige med bl.a. 50 tons maling hvert år.

 

Herefter gik vi gennem den tilstødende park Champ-de-Mars og hen til Napoleons Mausoleum i Dôme-kirken. Hans legeme blev i 1861 ført fra St. Helena og hertil og han ligger nu i en åben krypt under den hvælvede kuppel i en sarkofag af rød porfyr. Han fik på den måde den nok mest prægtige grav i Frankrig.

 

Så besluttede vi at drage hjem. Det har været nogle hårdt pressede dage og vi kunne nok trænge til at slappe lidt af. Det er vores sidste aften i Paris, og vi tog vores afskedsmiddag på den mexicanske restaurant på Bastille-pladsen. Temperaturen har været støt stigende alle dagene fra omkring 23-24 grader i fredags til over 30 i dag, så vi kunne rigtigt nyde, at sidde helt ude på fortovet foran restauranten og kigge på det pulserende liv foran os. Efter et dejligt måltid og Mias sædvanlige chreme-vaffel på hjørnet af vores gade og Bastillepladsen, drog vi hjem for at være friske til i morgen.






Man 24 maj  I dag er det sidste dag og vi skal flyve hjem i aften, suk. Nu gik det ellers lige så godt. Vi forlader vores lejlighed kl. 10 og drager af sted, for at finde et sted at

 

deponere vores kufferter, så vi ikke skal slæbe rundt på dem hele dagen. Vi regnede med, at en større metrostation ville have et bokssystem, og efter en del køren rundt fandt vi da også én: Gare de Lyon. Her kom vi af med kufferterne og kunne drage videre mod vores første stop på triumfbue-turen: Louvre. Dette museum er enormt og man kan gå her i flere dage, hvis man vil se det hele, men vi koncentrerede os om det vigtigste, for et must her er at se Mona Lisa og både Venus fra Milo og Venus fra Greve.





 

Louvre eller Musée du Louvre er et af verdens største museer og det mest besøgte. Det rummer næsten 35.000 enheder lige fra præhistorisk tid og op til vore dage fordelt på 60.600 m2. Museet ligger i Palais du Louvre, som begyndte som et fort bygget i slutningen af det 12. årh. af Phillip II. Rester af fortet kan stadig ses nederst i bygningen, når man kommer ind med metroen. Bygningen er udvidet mange gange siden og blev brugt som residens for de regerende konger indtil 1672, hvor Louis XIV flyttede til  Versailles. Slottet, som det efterhånden var blevet til blev så en tid brugt til af opbevare den kongelige samling og senere flyttede flere kunstakademier ind og endelig i 1793 blev det åbnet som museum med en udstilling af 537 malerier, hovedsagelig konfiskeret fra kirken og kongerne.

 

Mona Lisa eller La Gioconda er et maleri af Leonardo da Vinci, der blev malet i perioden 1503-1506. Billedet blev bestilt af den velhavende Francesco del Giocondo, som ønskede at få malet et portræt af sin nye kone, den 24-årige Lisa Gherardini. Efter maleriets færdiggørelse valgte Leonardo imidlertid at beholde billedet og medbragte det derefter altid på sine rejser. Maleriet er formentlig verdens mest kendte, idet det i mange år har haft en kultisk status, blandt andet på grund af det uudgrundelige smil.

 

Venus fra Milo eller Afrodite fra Melos er en antik græsk skulptur og en af de bedst kendte kunstværker fra antikkens Grækenland. Det antages at statuen forestiller Afrodite, som af romerne blev kaldt Venus, gudinde for kærlighed og skønhed. Det er en marmorskulptur og med en højde på 203 cm, en anelse større end en almindelig kvinde. De oprindelige arme og sokkelen er gået tabt. Ud fra en inskription som stod på sokkelen mener man at den blev udført af Alexandros fra Antiokia. Statuen blev fundet på øen Milos i Ægæerhavet i 1820. Skulpturen er fra omkring år 100 f.Kr.. Det vides ikke i hvilke rolle Afrodite optræder, men det antages at skulpturen fremstiller Venus Victrix - den sejrende Venus, som holder et guldæble givet til hende af Paris af Troja. Det vil desuden indebære en vittighed, fordi navnet på øen Melos ligner det græske ord milos, som betyder æble.

 

Herefter fortsatte vi ud gennem den moderne glaspyramide (som virker aparte midt imellem de gamle bygninger) og hen til den ældste af de 3 triumfbuer.

 

Arc de Triomphe du Carrousel. Den blev bygget i årene 1806-08 efter model af en tilsvarende triumfbue i Rom.

 

Videre gik det gennem

 

 

Tuilerierne, (fr. les Tuileries 'teglværkerne'), Palais des Tuileries, tidligere slot i Paris, opført 1564 af Philibert Delorme som enkesæde for Katarina Medici og siden udvidet for bl.a. Henrik 4., der lod det forbinde med naboslottet Louvre. I 1871 blev Tuilerierne nedbrændt under Pariserkommunen, og kun Pavillon de Flore (1595) og Pavillon de Marsan (1665) er bevaret som den vestligste del af Louvre. Tuilerihaven, Jardin des Tuileries, blev anlagt i 1600-tallet. af André Le Nôtre og rummer bl.a. udstillingsbygningerne l'Orangerie og Jeu de Paume. 

 Concordepladsen med den smukke obelisk, som tidligere stod foran AMONS TEMPEL i Luxor. Det er en monolit i lyserød granit, som blev givet til franskmændene i 1829 af den egyptiske vicekonge, Mehemet Ali.

Søjlen er mere end 3,300 år gammel og er dekoreret med hieroglyffer, som skildrer faraoerne Ramses II og Ramses III's regeringstid. Forgyldte billeder på foden viser det kæmpemæssige arbejde det var, at transportere monolitten til Paris og rejse den på pladsen. Obelisken, der  blev rejst i 1836, vejer 230 tons og er 23 m høj. Der står en obelisk mere foran indgangen til Amons tempel i Luxor og franskmændene fik faktisk dem begge, men opgav den anden efter al maset med den første, som det med relativt moderne midler tog dem 5 år at flytte. Til sammenligning skal det nævnes, at dronning Hatshepsuts to obelisker i Karnak-templet er både større og tungere end Luxor-obeliskerne, for Hatshepsuts obelisker er 30 meter høje og vejer hver ca. 350 tons. På Hatshepsut-obeliskens fundament er der en lang tekst, som oplyser, at de to gigantiske obelisker blev fremstillet i stenbruddet ved Aswan. De blev  udhugget, poleret, udsmykket med relieffer og hieroglyffer, transporteret 300 km fra Aswan til Luxor og rejst i Karnak-templet. Alt det i løbet af kun syv måneder.

 Læs Erik Ansvangs beskrivelse heraf: http://www.visdomsnettet.dk/pdf/De-mystiske-obelisker-Erik-Ansvang.pdf


Herfra fortsatte vi ad lige linie op ad Champs-Elysées, hvor vi spiste en let frokost under træernes skygge, for det var stegende varmt, og videre op i den mondæne ende med de fine butikker og den danske ambassade. Der var her en stor udstilling om naturens fødevarer med masser af mennesker, ja man skulle tro, at hele Paris var forsamlet her, så mange var der.

Overnight er 8.000 små stykker jord med planter, træer og blomster blevet bragt til det centrale Paris, og søndag formiddag dannede de et stort grønt område fra Arc de Triomphe til enden af  Champs-Elysees. En udstilling arrangeret af unge franske landmænd for at fremhæve deres økonomiske problemer, der skyldes faldende priser på landbrugsvarer.

Kun i Frankrig vil man nogensinde kunne se en sådan monumental mobilisering af kreativitet og ressourcer, alt sammen p.g.a. den elskede, men betrængte franske landmand.

What are these?

 Og så nåede vi endelig frem til den næste triumfbue

 

Triumfbuen (fransk: Arc de triomphe de l'Étoile) , beliggende på Place Charles de Gaulle - historisk kendt som Place de l’Etoile  (Stjernepladsen) - for enden af byens hovedstrøg Avenue des Champs-Élysées. Den er et af Paris' mange vartegn. Det er et 50 meter højt bygningsværk, som Kejser Napoleon lod igangsætte i 1806 efter sin sejr ved Austerlitz for at hylde den franske hær. Triumfbuen var færdigbygget i 1836. Under Triumfbuen findes den Ukendte Soldats Grav, hvor der brænder en evig flamme til minde om de faldne i 1. verdenskrig. I 1940 marcherede tyske soldater igennem triumfbuen for at markere sejren over Frankrig, og i 1944 markerede general Charles de Gaulle befrielsen fra den tyske besættelse på samme måde.

 

 

Herfra gik vi et lille stykke tilbage og tog metroen til La Defence, en bydel udelukkende med de mest moderne bygninger, man kan tænke sig.

Grande Arche de la Fraternité er en triumfbue i kontor- og forretningskvarteret La Défence. Den er også kendt som Arche de la Défense eller blot La Grande Arche. På dansk er værket desuden omtalt som Menneskehedens Triumfbue. Den er bygget af den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen og indviet i 1989 med store festligheder og et G7-topmøde i monumentets tagetage. Samtidig var der i Paris store militærparader og farverige optog, der markerede tohundredåret for den franske revolution. Grande Arche er en næsten perfekt kubus (bredde: 108 m, højde: 110 m, dybde: 112 m. Det er blevet antydet, at bygningen ligner en firedimensional hyperkubus, projiceret ind i vores tredimensionelle verden. Den har en betonramme dækket af glas og Carrara-marmor fra Italien.

Dens idé er at afslutte monumentalaksen Axe historique, der går gennem Paris. Grande Arche er, underligt nok, drejet i en vinkel på 6,33° i forhold til aksen; men denne drejning er ganske fornuftig: Med en metrostation, en RER-station og en motorvej alle placeret direkte under bygningen var vinklen den eneste måde, hvorpå man kunne skabe plads til bygningens 12 gigantiske fundamenter. Drejningen blev foreslået af ingeniøren allerede i konkurrencefasen og accepteret af arkitekten, da den ville fremhæve monumentets dybde og skabe symmetri med det tilsvarende vinklede Louvre i aksens modsatte ende.

 

Efter en stærkt tiltrængt kop farvel-til-Paris-for-denne-gang-øl i den nærliggende bistro startede vi så turen hjem. Først til Gare de Lyon for at hente vores kufferter, så med en taxa til Orly.

Der har været to ting, vi har bemærket, at Mia har været stærkt tiltrukket af:

 

Slik og kager



 

 

 

 

 

og så farven pink




 

 

 

Det har været en rigtig dejlig tur og vi håber Mia kan huske bare lidt af alt det, hun (og vi) har set – ellers kan hun (og vi) jo genopfriske det her på siden.