Malta 2 – 9. juli 2012    

Ferietur med Gitte og Jacob og ungerne

 

Man 2 Jul          Afgang ved 15-tiden mod Malmø. Check-in i Malmø lufthavn 3 timer før afgang. Aldrig har vi været så tidligt på den – og så afslappede.

Afsted rettidigt med Ryan Air direkte til Malta (3 ½ time). Ved ankomsten ventede en chauffør, som Jacob havde bestilt, på os og snart var vi på vej til Mellieha, hvor vi havde lejet en lejlighed.

Alt i alt løber tiden jo og vi var fremme henad midnat og orkede kun at installere os og så sove.






 

Tir 3 Jul              Jacob startede ud med at fouragere i et nærliggende supermarked, som han dog måtte spørge om vej til for at finde. Og så brugte vi ellers det meste af formiddagen til at spise og slappe af.

Derefter gik vi en tur rundt i den nærmeste omegn for ligesom at se, hvor vi var. Vi bor i et stort boligkompleks med flere swimmingpools på forskellige etager. (Der er rigtig mange niveauer med dertil hørende trapper, så vi får motioneret i den grad). Vi gik langs vandet ind til en slags bymidte, hvor vi fandt en restaurant at spise frokost på. Så travede vi hjemad igen og fik en is på vejen (den skal spises ultra hurtigt i denne varme, som jeg gætter på ligger mellem 35 og 40 grader). Hjemme slappede vi af og afprøvede poolen og det var dejligt forfriskende.

Om aftenen ringede vi efter en taxa, som kørte os opad til den gamle del af Mellieha, hvor vi spiste dejlig aftensmad. Så travede vi hjemad og nu gik det heldigvis nedad hele tiden, så det gik fint. På vejen ned kom vi forbi nedgangen til The Grotto of the Madonna og lidt længere henne til en meget smukt oplyst kirke: The Shrine of Our Lady of Mellieha. Begge steder vil vi prøve at  nå og besøge på et andet tidspunkt. Det viste sig, at der også er en anden kirke helt på toppen, som hedder The Church of Our Lady of Victory.

Vel hjemme blev det blot til en lille snak og en tår vand, for vi var både mætte og trætte efter en dejlig dag.



 

Ons 4 Jul           Vi har lejet bil de næste 2 dage, så efter morgenmaden drog vi af sted mod Mdina og Rabat – 2 navne, som man umiddelbart forbinder med et andet sted end Malta, men araberne døbte Mdina, fordi det betyder byen med en mur omkring, og det var der, fordi de selv havde bygget den (den er fra omkring år 1000), og Rabat betyder landet udenom.

 

I den gamle by Mdina ligger Sct. Paul’s CathedraL, som er meget smuk og udmærker sig ved nogle fine røde gobeliner, som giver kirken et varmt præg.

Lige ved siden af kirken og klods op ad bymuren lå en lille restaurant med røde parasoller, hvor vi fik os en tiltrængt øl. Restauranten så vi, da vi kom kørende og Jette sagde straks, at der ville hun have en øl – og det fik hun så.

Herfra kørte vi sydpå til Dingli Cliffs, hvor øens klippeskrænter falder dramatisk ned mod havet.

 
 

Derefter kørte vi til Den Blå Grotte, som ligger ved landsbyen Wied iz-Zurrieq. Her spiste vi frokost inden vi drog ud på havet i en lille robådstype med påhængsmotor. Grotten har sit navn efter det sælsomme blå skær, der lader til at flimre under vandet og vækker minder om de havfruer, der siges at holde til her (dem så vi dog ingen af). Båden sejlede også hen til flere andre grotter, men den blå er den mest spændende.

Nu var vi alle godt varme og opkogte, og da vi var hjemme igen, var det poolen, der stod øverst på listen.

 

Malta er halvt så stor som Bornholm (246 km2/588 km2) og befolkningen er 10 gange så stor (410.000/41.000). Faktisk er Malta det 3. tættest befolkede land i verden. Øen er nærmest også helt udbygget.

 

Til aften kørte vi en tur nordpå forbi Dansk Folkeferie’s område og forbi Det Røde Tårn og helt frem til Gozo-færgens landingsplads.

Dette tårn kaldes også Sct. Agatha’s Tower, bygget af Johannitterridderne i 1649 som en del af den kæde af vagttårne, der bandt Valetta sammen med Gozo. Udsigten fra tårnet bliver rost meget.

Vi var egentlig på jagt efter et sted at spise, men måtte helt tilbage til byen igen inden vi fandt det. Vi var også ovre på den anden side af bugten, hvorfra vi kunne se hele Mellieha-bugten og også vores eget lejlighedskompleks.




 

Tor 5 Jul            I dag valgte vi at slappe af og bade om formiddagen og så gøre noget aktivt senere, så henad middag drog vi af sted til hovedstaden, Valletta. Byen er grundlagt af den politiske leder og stormester i Johannitterordenen, Jean Parisot de la Vallette for 400 år siden. I dag kan man stadig nyde den intense koncentration af maltesisk barok arkitektur og det unikke fæstningsanlæg, der pakker byen ind. Af samme grund er Valletta på Unesco’s verdensarvsliste.

Vi parkerede i et stort parkeringshul, dvs. et åbent parkeringshus, men gravet ned i jorden. Herfra gik vi igennem Main Gate (som er under en større ombygning og restaurering) og fortsatte ned ad Republic Street, en livlig gågade med musikanter og masser af mennesker.

Et stykke nede ligger Sct. John’s Co-Cathedral. Det udtryk er vi ikke stødt på før, at man kan have en co-katedral, for der er normalt kun én katedral, som så er den største og flotteste, men her var der allerede én i den gamle hovedstad, Mdina, Sct. Paul’s og man har nok haft brug for at have én i den nye hovedstad, og den blev så en co-katedral.

Den var absolut værd at se. Ganske fantastisk med barok-ornamenter alle vegne, ja, der var nærmest ingen bare flader overhovedet. Hele gulvet var dækket af 400 forskellige gravplader, alle farverigt dekorerede og hver fortællende historien om den ridder, der lå begravet der. Det meste af kirkegulvet er indhegnet og der, hvor man måtte gå, var der lagt tæpper, så de flotte gravsten ikke blev beskadigede.

Desuden er lofterne dækket af den italienske maler, Mattia Pretis’ smukke malerier omhandlende Johannes Døberens liv.

Som om alt dette ikke var nok, var der i et sidebygning, Oratoriet, også et stort maleri 3x5 m visende Johannes Døberens halshugning malet af maleren Caravaggio. Han kom til Malta i 1607. Han boede hos en kardinal, malede om formiddagen og gik på vinbarer og til prostituerede om aftenen. En rod af værste skuffe – men fyldt med talent. Faktisk var han flygtet til Malta fordi der var sat en pris på den berømte malers hoved, da han havde dræbt en mand i et gadeslagsmål året før. Til trods for dette lykkedes det ham at imponere stormesteren, som slog ham til ridder. Men kort efter at han var færdig med maleriet kom han igen i klammeri og sårede en anden ridder og blev kastet i fængsel. Han undslap og fik frataget sit ridderskab som et ”fælt og råddent medlem”. Der mangler kun at fortælles, at hans rigtige navn var Michelangelo.

 

Det er en meget smuk by alt i den her gængse kalk-sandstens farve. Alle husene har fine karnapper og flotte forsiringer alle vegne.

Efter at have travet rundt i varmen et par timer var vi klare (=totalt opløste) til at tage hjem igen. Alle kastede sig straks i poolen – og det hjalp.

Aftensmaden tog vi hjemme med nogle take-away burgere, som dog var ret kedelige.

 

Fre 6 Jul            Slappedag med badning i poolen, postkortskrivning for Mia’s og Silja’s vedkommende, spil og dagbogsskrivning mm.

Om aftenen besluttede vi at besøge Dansk Folkeferies område. Det er et stort område i bunden af bugten og består af bungalower, der ligger spredt i et smukt kuperet område og et restaurationscenter. Her spiste vi aftensmad – og den var god.

 

Lør 7 Jul             Slappedag igen med badning – det er ganske rart. Vi havde dog besluttet, at vi ville se nærmere på kirken på toppen af det gamle Mellieha samt Madonnas grotte overfor. Efter åbningstiderne kunne det så være enten om formiddagen eller ved 17-tiden – og pga. varmen blev det så hurtigt udsat til om aftenen. Vi travede så opad – og det var stadig vaaarmt, så vi var helt opløste, da vi nåede op. Vi startede ved The Grotto of the Madonna, som ligger dybt nede i en hule, oplyst af små lamper med stearinlys. Det siges at en kilde ved madonnaens fod kan helbrede sygdom hos børn og der var da også en hel tavle med bønskrifter, billeder og taksigelser.

Vel oppe igen gik vi ind og så The Sanctuary of Our Lady of Mellieha, en lille kirke, som har været centrum for pilgrimsvandringer siden middelalderen. De kommer pga. alterbilledet, en fresko af Jomfru Maria med Jesusbarnet, som ganske vist er dateret til 1200-tallet, men som stærkt troende altid har ment var malet af apostelen Lukas, som sammen med Paulus strandede på Malta i år 60.

 

Paulus’ skibbrud. Få ting har haft så stor betydning for Malta som apostelen Paulus’ skibbrud. Og det på trods af, at videnskaben stadig diskuterer, hvornår begivenheden fandt sted – og om det overhovedet var Malta, han strandede på da han og Lukas var på vej til Rom for at blive stillet for retten. Men det rører ikke malteserne. For dem er det klippefast, at Paulus efter en storm skyllede i land på en lille ø ved indsejlingen til den nuværende Sct. Pauls Bay og omvendte dem til kristendommen. Malteserne tog venligt imod Paulus og hans følge og byggede et bål, så de kunne varme sig. Da Paulus kastede mere kvas på, blev han bidt af en giftig slange, der havde skjult sig i grenene – en episode, der er skildret på mange malerier rundt om på øen. Men Paulus blev end ikke syg af biddet, og det tog malteserne som bevis på, at han ikke var helt almindelig. Paulus blev på øen i 3 måneder og sejlede så videre til Rom, hvor han blev fængslet og dømt til døden.

Ved nærmere eftersyn viste det sig, at kirken, som knejsede øverst på toppen og som vi kunne se nedefra var en kirke, som lå lige oven for The Sanctuary, nemlig The Church of Our Lady of Victory. Den var også meget smuk indvendig i helt hvid sandsten.

Klokken var ganske vist ikke så mange, men da vi nu var i byen besluttede vi at finde et sted at spise. Det blev Los Amigos på hovedgaden. Her fik Jacob og jeg grillet kanin, som er nationalretten her, og det smagte da meget godt, en mellemting mellem kylling og and, hvor vi var enige om at vi egentlig hellere ville have enten kyllingen eller anden.

 

Søn 8 Jul          

 Atter slappedag. Varmen sløver, må man sige. For variationens skyld prøvede vi en af de andre pools og den kølede lige så fint som vores egen. Til frokost spiste vi på den mexicanske restaurant, som vi besøgte den første dag og vi fik et fint måltid. Billedet viser en helt ny mening af at "hænge ud i baren".

I vores lejlighed hang flere smukke malerier. Her 2 Buddha-billeder.






 

Man 9 Jul         Hjemrejsedag - desværre. Nu var vi lige begyndt at vænne os til varmen. Vi skulle forlade lejligheden allerede kl. 11, så vi havde bestilt taxa til da. Han var meget flink og havde tilsyneladende god tid, så vi fik en ordentlig sightseeing-tur til lufthavnen. Han kørte os bl.a. forbi Popeye City, en mini-by lidt udenfor Mellieha, som oprindelig var bygget som film-kulisse til en skipper Skræk-film. 

Vi kørte også forbi byen Mostar med den smukke kuppel-kirke og undervejs så vi også endnu et johannitter-flag/dannebrog.

 

 







Fremme ved lufthavnen endnu engang i god tid var det bare at vente til Ryan Air bragte os hjem i god behold efter endnu en dejlig ferie med masser af oplevelser.