Goa 27. november – 12. december 2007

Tirsdag d. 27.11

Afrejse fra København. Op kl. 03.30. I lufthavnen kl. 04.30. Afgang kl. 06.30. Ingen problemer – andet end med tidspunktet. Mellemlanding i Sharjah i De Arabiske Emirater 5 ½ time senere. Ud af flyet og gå lidt rundt i transitten og ind igen og videre til Goa. Ankomst ca. kl. 19 lokal tid (4 ½ time foran DK) og endelig fremme ved vores hotel Sea Breeze i Candolim ca. kl. 23. Det er utroligt så mange timer, der løber på til alt det løse, når man tænker på, at den reelle flyvetid er 9 timer.

 

Onsdag d. 28.11

Blid start med morgenmad op ad formiddagen. En lille tur ned og bese stranden (store bølger). Vi er 4, der følges ad på denne tur. Alle sammen indiensfarere fra den første Sydindienstur i 1999, hvor vi lærte hinanden at kende. Siden har vi holdt sammen og været på mange ture sammen – og nu også på denne.

Kl. 14.30 blev vi afhentet på vores hotel og kørt til ANHC (Ayurvedic Natural Health Center) ca. 5 km derfra. Her havde vi en lægekonsultation, hvor vi kunne fortælle om vore skavanker, hvorefter lægen fastlagde vores behandling.

For at genoprette vores konstitution efter den lange flyvetur fik vi først en 2 ½ times full body massage og derefter 1 ½ times yoga og til sidst aftensmad. Hjemme igen på hotellet ved midnat.

 

Torsdag d. 29.11

Programmet i dag og for de næste 5 dages behandlinger er ca.:

Kl. 07.30 – 10 Massage af forskellig art (full body-, synkron-, fod-, hoved- og/eller en særlig dejlig én med en varm oliestråle ned i panden varierende steder samt udrensning af tarm (enema)(H) eller ghee(rensning af system)(J).

Kl. 10 – 12 Morgenmad og pause

Kl. 12 – 13.30 Yoga

Kl. 13.30 – 14.30 Frokost

Kl. 14.30 – 15.30 Løbende lægekonsultation

Ca. kl. 16 Hjem igen til hotellet, hvor vi som regel lige kunne nå 1 – 2 timer ved poolen inden solen gik ned.

 

Fredag d. 30.11 – Tirsdag d. 04.12

Programmet har kørt nogenlunde som beskrevet under torsdagen og vi er efterhånden blevet friskere, syntes vi og også yogaøvelserne er vi blevet bedre til efterhånden.

Vi tog afsked med vores søde lille læge og vores massører samt en meget ung og charmerende yogalærer. Det har været 7 rigtig gode dage for os på Ayourvedacentret og vi er rigtig godt tilpas.

 

Onsdag d. 5.12
Efter vores veloverståede ayurveda-behandlinger, er vi nu nået til den første dag, hvor vi er helt os selv.
Om onsdagen er der et kæmpestort hippie-marked i Anjuna en halv times kørsel fra vores hotel i Candolim. Vi lejede en taxi for 400 Rs (50 kr) frem og tilbage og incl. 2 timers ventetid. Det viste sig at være et meget flot og farverigt marked med alt, hvad hjertet kunne begære af tøj, smykker, figurer og tæpper. Problemet med smykker var dog, at vi ikke kunne finde ud af, om tingene var af sølv eller nikkel, så vi turde ikke købe noget af det, men vi fik da hjembragt en Tibetansk syngeskål, som lyder rigtig flot.
Efter 4 timer var vi fuldstændig udmattede og tog hjem igen (vi måtte betale 50 Rs (7,50 kr) pr. time for den forlængede ventetid).

Vi har været ude at spise til aften hver dag, og som regel bliver regningen på 5-600 Rs (90 kr.) - for 4 med øl til Henning og friskpresset juice til pigerne. Så I kan nok høre, at her er meget billigt, og det til trods for, at det er et gammelkendt ferieområde, og det vrimler med turister af alle nationaliteter.

 
Torsdag d. 6.12
Vi prøver at fastholde vores yoga og til hotelgæsternes store undren, lavede vi nogle øvelser inden morgenmaden, foran alle de spisende gæster (hvoraf mange kunne have rigtig megen glæde af at deltage).

Nu skal vi ud og se lidt af Goa, ikke fordi der er særligt meget af interesse, men ingen af os gider at ligge hele dagen ved poolen.
Vi hyrede en taxi igen og kørte ind til Old Goa, den oprindelige hovedstad fra før portugiserne kom omkring år 1600. Her er flere fine rigt dekorerede katolske kirker, som de byggede i 1600-tallet, men som nu er mere eller mindre forfaldne.

De 4 øverste billeder er fra kirken St. Francis of Assisi. De 4 nederste billeder er fra Basilica of Bom Jesus. Bom betyder god eller barnlig/naiv/uskyldig. Bemærk fremstillingen af den sidste nadver på alteret. Alle har skæg undtagen personen på Jesu venstre hånd. Det kan være en fremstilling af Maria Magdalene, som man også mener er vist på Leonardo Da Vincis vægmaleri i kirken i Milano (se vores rejse til Norditalien.











 
Herfra kørte vi videre til en krydderi-plantage, som lå meget smukt ved en sø, som man passerede tværs over på en vakkelvoren bro. Her blev vi modtaget med blomsterkranse og budt på frokost, og derefter fik vi en gennemgang af plantagens forskellige krydderurter. Det var sjovt at se, hvordan de planter ser ud, som vi kun kender hjemmefra som et krydderipulver eller som tørrede blade. 




Fredag d. 07.12

I dag gik vi en lang tur langs stranden udfor Candolim og sydpå. Udfor det næste stykke strand lå en gammel russisk tanker, der umiddelbart så forladt ud, men der var mennesker ombord, kunne vi se, så vi formoder, at det var et af de skibe, som måske skulle hugges op, men som rederiet nu ikke ville kendes ved og heller ikke andre, så nu lå det der bare. Også søfolkene ombord var strandet her uden løn og uden mulighed for at komme derfra igen.

Det er et stykke strand, som strækker sig mange kilometer nordpå og som mod syd, hvor vi gik, endte ved resterne af et gammelt portugisisk fort, Arguada Fort, ved indsejlingen til hovedstaden Panaji og udløbet af Mandolin River. Ved fortet var en lille bugt, hvor vi tog os en svømmetur og bagefter et glas forfriskende lemon water. På vejen tilbage langs stranden fik vi frokost i en af de mange små strandrestauranter.

Vi spiser aftensmad på en ny restaurant hver dag og der er så mange af dem bare i Candolim, at vi kunne bliver her en hel måned uden at besøge den samme 2 gange.


 


Lørdag d. 08.12

I dag skulle vi til natmarked i Arpora – troede vi, for det viste sig, da vi ud på eftermiddagen ville tage en taxa, som skulle køre os til en flot strand længere nordpå og bagefter til natmarkedet, at Arpora ikke havde fået tilladelse af myndighederne til at holde marked og at dette så var aflyst. Vi tog så kun op til Morjin-stranden, som var ret øde og ikke noget særligt, medmindre man ønskede fred og ro. Her badede vi og fik kaffe på en strandrestaurant med fin udsigt ud over vandet. Her sad vi så og nød solnedgangen.

De havde et sjovt toilet her. Det var blot et telt uden bund og med lodrette sider, holdt fast i sandet med store pløkker, men indeni teltet kom vandrør og afløb lige op af sandet, så der var håndvask med rindende vand og toilet med træk og slip.

Det var lørdag aften og alle var ude og køre, så der var en overvældende trafik på de små veje, så vi oplevede at holde i kø. På vejen kom vi også forbi en lille by, Saligao, hvor der var noget festivitas, som vi lige stoppede for at kigge på. Det var nu ikke noget særligt, men vi nød at være vores egne herrer og kunne stoppe, når vi havde lyst.

 

Søndag d. 09.12

Vi gik igen en tur langs stranden, denne gang nordpå til Calangute. Inderne har fri om søndagen, og der var rigtig mange lokale på stranden – og også rigtig mange turister, så stranden lignede Bellevue på en varm sommerdag (og det er det jo her hver dag).

Vi var i vandet 2 gange på en strækning på 4-5 km og vi fik hver gang nogle solstolsturister til at holde øje med vores tøj imens. Det er noget fantastisk lækkert vand, lunt og med store bølger selvom der ikke er nogen vind. Apropos solstole, så er der selvfølgelig udlejere til alle solstolene, og de står med 50 m’s mellemrum hele vejen. En tur langs stranden er derfor lidt af en prøvelse, for selvom de kan se, at vi går målbevidst helt nede i vandkanten, så skal de lige prøve, om de kan sælge os en stol, og selv om de kan se den forrige sælger få afslag, skal den næste lige prøve også, Og den næste og den næste…. Men skidt, sådan er det jo.

Da vi nåede Calangute fik vi frokost og kastede os derefter ud i at kigge på butikker, for Calangute er større end Candolim med deraf følgende flere butikker.


 

Mandag d. 10.12

Driverdag. Vi nød bare solen, varmen og det gode vejr. Vi overvejede også at kigge lidt på kufferterne, men opgav det hurtigt igen. Det kan vente til i morgen.


Tirsdag d. 12.12

Vi har lavet yoga hver morgen uden at svigte og således også i dag, men vi kan ikke ignorere kuffertpakningen mere og det var da heller ikke så slemt – bare lidt vemodigt, for der er rigtigt dejligt her. Vi har lejet Annes værelse til kl. 18, så der rykker vi sammen, så vi har et tilholdssted og en mulighed for et sidste bad.

Bussen hentede os kl. 18.30. Flyet afgik med 2 timers forsinkelse ved midnat.