Florida 8. til 22. november 2014 (Egen planlægning)

 

Lør 08                 Afsted til lufthavnen. Vi er helt klar. Det er ved at blive koldt i lille Danmark og Florida drager. Der var lidt problemer med flyafgangen, så vi kom 1 ½ time for sent af sted, men halede næsten en halv time ind under turen, så vi var fremme med godt en times forsinkelse. I Fort Lauderdale Airport stod Dorrit og Jan parat for at tage imod os.

Vi skal bo hos dem de første dage, og det kan sagtens lade sig gøre, da deres lejlighed er større end både deres egen lejlighed hjemme og vores lille parcelhus. Den ligger i Boca Raton i et kvarter helt spækket med hotellignende Apartments med både vicevært og havemand til alt det praktiske.
Trods den lange rejse (knap 11 timer) måtte vi lige ud og snuse til atmosfæren, og vi trængte også i den grad til at få rørt os lidt, så vi smed lige bagagen indenfor og travede de 500 m ned til Jan og Dorrits yndlingsrestaurant, Flanigan’s. På vejen derned kunne vi konstatere, at der ikke var en eneste fodgænger på strækningen udover os. Her i landet går man simpelthen bare ikke, man kører.

Specielt her i dette meget rekreative område ser politiet yderligere meget afslappet på spirituskørsel – altså hvis der bare ikke laves ulykker, for så bliver der slået hårdt ned.

Jeg skal måske lige nævne, at temperaturen her ved midnatstide vel er omkring 25 grader, så det er yderst behageligt.

 

 

Søn 09                Efter en god nats søvn er vi klar til at opleve. Desværre er vejret blevet lidt kedeligt. Temperaturen er fin, men det regner. Dorrit havde lavet dejligt brunch-morgenbord, så vi sad længe og hyggede os. Da vejret ikke lod til at blive bedre, så var det altså i dag, vi skulle på indkøb.


Vi kørte først til et enormt center, som hedder Sawgrass Mills Mall. Der var mange andre, der havde fået den geniale idé og trods mange indgange og tilsvarende mange parkeringspladser, måtte vi crawle en del op og ned ad rækkerne, inden vi endelig fandt en plads. Selve centret, som vi kun så 1/10 del af, var udformet som et stort gågadesystem med diverse sidegange, alle fyldt med butikker med billige tilbud. Her var også mange spiserestauranter og 23 biografer. Nok at se på til flere dage, men alle steder var der for mange mennesker og der var lange køer ved kasserne, så vi endte med at tage videre.

Så besøgte vi et andet, mindre center, Bocatown Center. Her var mere hyggeligt og vi fik tid til en kop Starbuck-kaffe og fandt også en del tøj, billigt og godt. Så det var en fin afslutning på indkøbsturen. Vi endte turen ved en kineserrestaurant – også en af Jan og Dorrits favoritsteder. Dejlig mad – igen.

Vel hjemme sluttede dagen med en øl og en hyggelig sludder.

 

 

Man 10              I dag er der tegn til, efter både regn og torden om natten, at det klarer op. Og det gjorde det heldigvis, så vi fik gået en dejlig tur langs atlanterhavskysten. Smukt og dejligt.
På hjemvejen kiggede vi på det sted, hvor Jan og Dorrit skal bo den sidste uge. Her booker man minimum for 3 dage, så vi finder selv et andet sted. Vi lagde vejen forbi Flanigan’s, hvor vi fik en kande øl, hvor der gratis fulgte et kæmpefad burritos med. Alt det for 15 $.


Om aftenen besøgte vi restauranten Maggiano’s. Her praktiserede de et meget interessant forretningsprincip. Man er feks. 4 personer og bestiller en 3-retters menu. Her kan man så vælge 3 forretter, 4 hovedretter og 2 deserter. Det er så sådan, at man spiser socialt, dvs. det hele kommer på bordet, så man kan smage og deles om altsammen. Det var helt fantastisk. I stedet for at få 1 forret, 1 hovedret og 1 desert, får man altså her 3 forskellige forretter, 4 forskellige hovedretter og 2 forskellige deserter og ikke nok med det, man kan få mere af det hele og resten med hjem. Alle slæbte også hjem med store poser. Det skal måske lige nævnes at alle retterne smagte rigtig dejligt.

 

 

Tir 11                  I dag skulle vi ud og sejle med Jungle Queen, som er en hjuldamper, der sejler rundt i området. Jeg har desværre kæmpet en del med en halsbetændelse, som trods forskellige tiltag ikke ville gå væk, så da vi skal videre i morgen, er det i dag, der skal gøres noget ved det. Jeg skal kort sagt til lægen.Her i byen er der en farmacia med tilknyttet læge og her fik jeg så - efter et fint check, som både omfattede blodtryk og lunger – noget penicillin. Det var lidt dyrt: 99$ for lægecheckket og 20$ for penecillinen.
 

I dag er det Veteran Day, og det skal vi ud og se på i aften. Det foregik forenden af en bred gade med palmetræer og fine butikker. Her lå en friluftsscene, et amfiteater og et stort orkester spillede militærmusik. Man hyllede soldater fra Amerikas forskellige krige og takkede dem for deres indsats. Borgmesteren for Boca Raton indledte koncerten og den sluttede med et medley, som indeholdt de forskellige værns kendingsmelodier og når hver melodi blev spillet, rejste de tilstedeværende veteraner sig op og stod ret til den var færdig. Det var meget højtideligt. På vejen så vi en meget flot belyst kirke, som var en episkopal kirke, og det måtte jeg jo lige undersøge: Den Episkopale kirke er medlem af det Anglikanske Fællesskab, som tæller omkring 2 mill. medlemmer. Den beskriver sig selv som både katolsk og protestantisk, så her kan man altså få det hele.

Hjemme igen fik vi kaffe og the med kage fra Maggiano’s (vi spiste leftovers til aftensmad). Fin afslutning på dagen. Det går ellers fint med halsbetændelsen. Penicillinen virker.

 

 

Ons 12               I dag skal vi videre for os selv. Vi takker af hos Jan og Dorrit, som dog kører os til lufthavnen, hvor den bil, vi har lejet, holder. Ved skranken bliver jeg tilbudt en Mitzubishi, men når man endelig er i Amerika, så kører man da ikke en japanerøse, så jeg blev lokket og i et øjebliks anfald af drengerøvsdrømme kommer jeg til at sige ja til at blive opgraderet til en Ford Mustang. Den var selvfølgelig en del dyrere end japanerøsen, men det bliver nok den eneste gang i mit liv, jeg får lov til at køre sådan en bil, så skidt pyt – det' bare om at nyde det, så længe det varer. Og det gør jeg så. Det var en lang kedelig tur til Orlando, synes Jette, men jeg nød hvert et øjeblik. Og så skal vi have den i 11 dage….

Vi havde bestilt et hotel, der hedder Days Inn i Orlando hjemmefra Boca Raton og det fandt vi da også, men vi havde fået skrevet kørevejledning ud på et andet Days Inn-hotel, så det afstedkom jo lidt køreri – dejligt.

Dagen var næsten gået, da vi nåede frem, så vi nøjedes med at gå lidt rundt og kigge i området og fik lidt at spise på en IHOP-restaurant. Den kæde kan vi godt lide, for der er en rimelig hyggelig atmosfære og frem for alt ikke så megen støj – og så er maden fin.

I morgen skal vi tidligt op, så vi kan nå Kennedy Space Center. Her kan man let bruge 8 timer, hvis man vil se det hele.

 

Tor 13                 Tidligt op og booke billetter til Kennedy Space Center. Det kunne vi gøre på hotellet og så sparede man ventetiden ved billethullet på stedet. Det viste sig nu ikke at være noget problem, for der var ikke ret mange mennesker, da vi kom en lille time før Visitor Center åbnede. Til gengæld var vores billetter ikke nogen rigtige billetter, så vi skulle alligevel til billetlugen for at få vores seddel konverteret til rigtige billetter. Så det forarbejde – til 6$ - kunne vi da godt have sparret os. Nå alt klaredes jo, og vi gik hen til stedet, hvor man fik en bustur rundt i området. Dagens første bus kørte først en time efter centrets åbning, så vi kiggede på en nærliggende udstilling af space shuttlen Atlantis.
Det var den, der kunne spændes fast på en enorm løfteraket, som kun bestod af en kæmpemæssig brændstoftank og to raketrør. De kunne så løfte space shuttlen et godt stykke op, så den kunne fortsætte for egen kraft resten af vejen. Dette første trin var lige så højt som Runde Tårn og selve shuttlen var også ganske stor, så det var i det hele taget ret imponerende. Space Shuttlen var den første raket, som kunne genbruges, idet den kunne lande som en svæveflyver og også havde hjul, der kunne slås ud.

Så var tiden inde til busrundturen og den var lang og lidt kedelig, for man kom ikke ud, men kunne kun høre på chaufførens kommentarer til det, vi kørte forbi og han talte, som om han kedede sig gudsjammerligt og det gjorde vi så også. Nå, til sidst var der dog et stop og her var ting og sager at se. Vi var nået til en hel sektion, der var helliget alle Apollo-turene og den enorme Saturn V-raket med en længde på hele 121m. Det var en af Apollo-turene, som satte en amerikaner på månen den 20. juli 1969 medens millioner af mennesker over hele verden fulgte det i fjernsynet.

Vel tilbage i Visitor Center startede der et øjeblik efter en IMAX 3D-film, der hed Space Station. Der var billeder og beskrivelser af livet på den internationale rumstation i meget stor og flot 3D-gengivelse.

Herefter fik vi lidt frokost på Rocket Garden Café, hvorfra vi kunne kigge over på alverdens store og små raketter, som viste lidt om den lange udvikling raketterne har været igennem. Vi så i den forbindelse også en del optagelser af de mislykkede opsendelser, nogle få tragiske og en del nærmest komiske. Men jeg kan huske, at vi alle sammen på en måde var stolte over at høre om fejlene også, for det gjorde man ikke fra Russisk side. Her hørte vi kun om succes’erne, selv om der gik rygter om mindst lige så mange fejl og problemer i den lejr.

Efter et par hurtige besøg i Natur og Teknologi, hvor man viste lidt af Floridas mangfoldige dyreliv og en event, der hed Robot Scouts, og som fortalte om, hvordan robotter bliver sendt ud for at undersøge inden mennesket selv vover sig frem., så var det tid til en 3D-film mere, der handlede om Hubble Telescopet. Det blev opsendt med space shuttlen i 19xx og anbragt korrekt, men det viste sig, at der var en fokuseringsfejl, som gjorde, at teleskopet ikke var bedre end nogen af dem vi havde på jorden, og det var jo ellers tanken, når det kunne arbejde udenfor jordens forstyrrende atmosfære.

 

 

 

Først nogle år senere fik man fejlen rettet, og Hubble begyndte at sende utrolige, flotte billeder af nær og fjern, af Saturn og af nogle af de yderste galakser 3000 millioner lysår væk. Med Hubble Teleskopet kan vi næsten se de første galakser, der blev dannet efter Big Bang – og så i 3D. Det var bare imponerende, men det var jo næsten alt her i Kennedy Space Center. Kennedy var jo på en måde manden, der satte det hele i gang (godt presset af russerne, som jo kom først med opsendelsen af den første sputnik og senere det første menneske). Han indledte amerikanernes bestræbelser på at sende en mand til månen med: ”Vi skal ikke gøre det fordi det er let. Vi skal gøre det fordi det er svært”.

Så var klokken efterhånden blevet halv fire og vi havde været der siden halv ni, så vi vendte næsen hjemefter og havde en dejlig lang tur med den fine bil. Vi kan godt se, at disse temaparker, som der er hele 7 af her, vil tage mindst en dag hver at besøge. Så, udover Kennedy Space Center vælger vi kun at besøge én, og det bliver Universal Studios, som vi næsten har til gode, da vi sprang dem over, da vi var i Los Angeles.

Vi havde jo valgt et hotel, som ligger ved Universal Studios hovedindgang og det var da også i fin gåafstand, så vi skulle da lige prøve at spadsere derhen. Som sagt så gjort og 15-20 min senere stod vi der. Man kunne dog ikke købe billetterne her, men skulle længere ind i komplekset, som er enormt stort. Om aftenen kører de noget de kalder City Walk, hvor man for 15$ kan spadsere rundt i byen og det fik vi lov til uden at betale, da man kun kunne købe vores billetter til i morgen ved et billetsted derinde. Det gjorde vi så og fik i tilgift en hyggelig tur igennem denne by ’by night’.

 

 

Fre 14                 Indgangen åbnede kl. 9 og så var vi klar til at gå i gang. Ved indgangen til citywalk'en fra i går var en stor og ualmindelig flot minigolfbane. Undervejs gennem byen kunne man tage et flot surfboard-billede eller kigge på gaden fra SanFransisco. Endelig nåede vi frem til Universals flotte indgangsportal. Her kommer en kort beskrivelse af de forlystelser, vi prøvede:

 

Transformers..The Ride 3D. Efter en kort introduktion, hvor vi bliver klare over, at det er os, der skal redde verden, kører man igennem en bane i vogne, der både kan dreje og vippe. Alt imens kæmper disse Transformers i 3D om ørerne på os medens vores vogn hopper og danser. Der var virkelig gang i den og vi reddede verden (hvordan fandt vi aldrig ud af) og alt personalet klappede af os, da vi kom ud. En meget hæsblæsende oplevelse, der var lige ved at tage livet af Jette og fik hende til straks at tage nogle ingefærtabletter, så hun var bedre rustet til de næste prøvelser.

Disaster. Her var vi med til at indspille en film, hvor de lige stod og manglede både nogle skuespillere og et publikum. 3-4 personer blev tilbudt roller og vi andre var så bare statister. Så gik optagelserne i gang og det var meget festligt. Bare nogle enkeltstående optagelser med et fald, en mormorscene fra haven osv. Så blev vi sat på et tog, som straks efter at have forladt perronen kom ud for et stort jordskælv. Det var meget livagtigt med gaden, der bryder sammen og falder ned til vores undergrundstog, en tankvogn ligeledes, der oven i købet bryder i brand osv. Samtidig ser vi på TV i toget hvordan det hele starter og forløber med små indput af vore egne nyligt lavede optagelser. Det var rigtigt sjovt.

Terminator2-3D. Her er Arnold Schwartzenegger i sin glansrolle. Der er både action og special effekts i massevis.

Harry Potter universet med Diagonalgaden. Der var også King’s Cross-banegården med spor 9 ¾, men toget kørte over til den anden del af UniStu og den anden del af Harry Potter-uni, og det havde vi ikke billetter til. Men det, der lå i vores afdeling var helt fantastisk. Hele troldmandsbyen Hogsmeade med Diagonalstræde og med alle butikkerne med skolebøger, tryllestave og kæledyr fra ugler til rotter og enhjørninge. Det var fantastisk flot lavet og levende og befolket og meget spændende at udforske. Mange publikummer var også klædt ud, så det var meget livagtigt. Så absolut er must-see, som de siger herovre.

ET Adventure. Her var vi med til at sende ET hjem. Vi deltog i den store cykeltur, som I måske husker fra filmen. Det var en smuk, næsten poetisk tur og meget rolig i forhold til Transformers. Og vi fik ham selvfølgelig sendt hjem i god behold.

Shrek 4D. Her kommer Shrek og hans kone Fiona ud for mange slemme ting fra forbryderens side, men alt ordner sig til sidst og de får lov til at beholde hinanden. Megen action og flotte 3D billeder.

Twister..Ride It Out. Ovenpå alt det 3D flere af de andre forlystelser kunne komme op med, kom Twister til at virke lidt gammeldags, selvom der var en meget overbevisende demonstration af hvad en tyfon kan lave af ødelæggelser.

The Blues Brothers Show. Et par gange i dagens løb spiller The Blues Brothers og det er jo god musik, der er værd at høre. De laver samtidig lidt show, så det var meget fint.

 

Et sted undervejs fik vi lige lidt frokost og så gik den ellers derudaf igen, så efter Blues Brothers var vi parate til at tage hjem. Vi gik dog lige lidt rundt i byen og var så heldige at finde en isforretning, for dem er der desværre ikke ret mange af. Den korte version: Jeg fik mig en is at gå hjem på.

Hjemme fik jeg skrevet dagbog, og vi opdagede en indisk restaurant lige rundt om hjørnet, så aftensmaden blev hurtigt klaret, og det var dejligt, for vi har travet rimeligt meget i dag.

Nu skal vi pakke og så går det mod Tampa i morgen tidlig.

 

Lør 15                 I dag kører vi til Tampa. Jette har noget familie her. Faktisk er der to grupper, en på hendes fars side og en på hendes mors. På hendes mors side er det Børge Hansen (halvbror til Jettes mor). Ham har vi undersøgt lidt om hjemmefra og fundet ud af, at han døde for 14 år siden. Men Dorrit prøvede at ringe fra Boca Raton til det plejehjem, hvor han døde, men de kunne intet fortælle udover at de kunne se, at det var korrekt, at han døde der.Grenen på hendes fars side er Annie og Bob, hvor Annie er hendes faster og her var vi heldigere. Vi havde nemlig fundet en adresse på hendes søn (gættede vi på), og vi ville så besøge ham og spørge til Annie. Det lykkedes os at finde frem til hans hus, og da vi fik banket ham op, blev han meget glad for at se os og fortalte så, at Annie og Bob boede i huset ved siden af. Jette og Annie havde ikke set hinanden siden Jette var 4 år gammel, så der var stor gensynsglæde og snakken gik livligt om gamle dage. Og vi blev også tilbudt at overnatte, så så er det jo klaret.

 

Frokost spiste vi på deres mexicanske stamcafé,  hvor personalet knapt nok forstod engelsk – men lavede fin mad. Senere kørte vi ned til deres båd, som viste sig at være en stor motorbådog ved siden af den lå en endnu større motorbåd, som også var deres. Og så sad vi her og drak juleøl og spiste pringles, mens vi hørte musik inde fra en restaurant på kajen.
 

 

Søn 16                Fin morgenmad med nybagte pandekager. Stor afsked med familien og så af sted. De havde fortalt os om en restaurant, der ligger i St. Petersburg. Den var bygget som en omvendt pyramide og den ville vi gerne se. Den var ganske vist lukket og man overvejede at rive den ned, men den indeholdt så meget cement, at det måske ville blive alt for dyrt at fjerne den.
 

Efter at have kigget på den, spadserede vi en tur i havnen og så på skibe, for vi skulle nemlig vente på at et meget fint Salvador Dali Museum skulle åbne. Det er det største Dali-museum udenfor europa og det var også meget fint. Både malerierne, som også omfattede en del Picasso-malerier, da de to havde haft en hel del med hinanden at gøre, og også selve museumsbygningen var meget spændende.

Så drog vi videre mod Fort Myers, hvor vi igen fandt et billigt Days Inn-motel, denne gang til 55$ incl. skat. Efter en kop kaffe går vi ud og rekognocerer, så vi ved, hvor vi skal spise aftensmaden og ellers nyder vi det bare.

Fandt en lille fin italiensk restaurant, hvor vi fik dejlig mad og så hjem og slappe af og sove.

 

Man 17              Her i Fort Myers skal vi se Edison og Ford Museet. Efter en del cirklen rundt fandt vi det også, men der er ikke altid lige god skiltning her i US.

Edison købte land her i 1885 og lavede en hurtig skitse af sine 2 huse, som en arkitekt derefter gjorde til virkelighed. De ligger i en dejlig have med mange forskellige træer, som jeg mener skyldes hans eksperimenter med glødetråden i hans el-pære. Et sted er der en havegang, hvor fliserne, som kaldes gæstesten, er forsynet med navne på deres venner gennem tiden. Det er en meget smuk tanke, synes jeg. Hovedhuset blev bygget om i 1906, hvor køkkenet blev flyttet over i gæstehuset (Edison brød sig nemlig ikke om madlugten) og pladsen brugt til et masterbedroom og spisestuen lavet om til bibliotek. Man spiste så i gæstehuset. Blandt de mange, der gæstede Edison var Henry Ford, Harvey Firestone og Herbert Hoover.

Henry Ford købte nabogrunden i 1916 og fik derved et feriested ved sin mentor og ven Thomas Edison.

Edison havde et stort laboratorium her og opnåede at få over 1000 patenter om alt muligt fra børnemøbler, phonograf og diktafon til foto- og filmapparatur. Han arbejdede også en tid lang med at finde en form for kunstgummi til erstatning for naturgummi, som jo skal hentes helt fra sydamerika.

Her var meget spændende, men vi skulle jo videre og kørte derfor sydpå mod Everglades. Et stykke efter Nationalparkens Sharks Valley indgang fandt vi et sted, hvor vi kunne få en tur i en Airboat, altså en af de fladbundede både med en stor propel i bagenden.
Det var sjovt at skøjte sådan hen over vandet og ikke mindst der, hvor sivene stod så tæt, at man slet ikke kunne se vandet. På turen så vi også flere alligatorer og mange forskellige fugle. Alt dette foregår udenfor Nationalparken,
hvor den slags støjende foranstaltninger er forbudt. På vores tur blev der udleveret ørepropper til alle, og det var bestemt også nødvendigt. Bagefter var der et lille show med fremvisning af en slange og en stor frø. Begge dyr fik vi lov at røre - hvis vi ville. Dyrepasseren legede også med en aligator - det foregik dog inde i buret.

Vi besøger selve Nationalparken i morgen fra indgangen ved Florida City. Vi har nu fundet et sted at sove i Homestead, som ligger lige nord for Florida City. Så er vi nemlig klar ved indgangen i morgen.

Vi bor på hovedgaden, som er vej 997 og da vi skulle finde et sted at spise aftensmad kørte vi lidt længere sydpå og fandt her en mexicansk restaurant. Det viste sig, at der var en konkurrence i gang om, hvor man skulle anlægge et Mariachi-universitet, og man kunne stemme her i restauranten for at det kom til at ligge i Homestead.

 

Det handler om et universitet, hvor de unge lærer at spille mexicansk musik. Alt dette sker gennem en organisation, der hedder Mexican-American Council (MAC). De var meget venlige og der var en gratis taco, hvis man stemte, så det gjorde vi naturligvis (selvfølgelig p.g.a. det gode formål – ikke taco’en).

Lidt til den anden side for vores motel lå et supermarked, så efter at have furageret lidt her, kunne vi vende hjem til aftentheen og dynerne.

 

Tir 18                  Op og af sted til Nationalparkens indgang, som hedder Ernest Coe Visitor Center. Denne Mister Coe har oprettet parken og det har vi nu glæde af, for den er rigtig flot og spændende. Man får et 7-dages pas for 10$, men så længe har vi nu ikke tænkt os at blive. Vi har valgt de to korteste ture man kan tage, som hver er på en 7-800m.

1.       Anhinga Trail.  En smuk spadseretur, hvor man kommer tæt på dyrene. Vi så en hejretype sidde på en gren og så pludselig kaste sig i vandet og glide igennem det som en fisk. Vi så flere dovne alligatorer, som blot lå og solede sig. Mange andre fugle og mange fisk, som tydeligt kunne ses i det klare vand. Man går på broer bygget som stier igennem vandet, så man både kommer ud på åbent vand og også gennem kraftig vegetation.

2.       Gumbo Limbo Trail. Helt anderledes er denne sti. Her går vi på fast land hele tiden. Det er en såkaldt Hammock, som er en ø af fastland midt i al sumpen. Det skal her nævnes, at der ikke en nogen sump her i Everglades. En sump består af stillestående vand, og det er ikke tilfældet her, da en flod, der kommer oppe fra Kissemee ved Orlando har sit udløb her. Et meget bredt udløb med en meget lille faldhøjde, der bevirker, at vandet bevæger sig, men meget langsomt. Denne ø er overgroet med træer og ligner mest af alt en regnskov med lianer og alle mulige snylteplanter på stammerne og oppe i træerne.

 

 

Fra parken kørte vi ad US-1s (Overseas Highway nr. 1 syd) til The Keys. Det er en perlerække på mere end 400 øer, hvor den sidste, Key West, danner USA’s sydligste punkt, 200 miles fra Miami, men kun 150 miles fra Cuba.

Vi gjorde først holdt ved John Pennekamp Coral Reef State Park, hvor der er mulighed for camping, kanoture, fiskning, ture med glasbunds-catamaran og snorkling. Vi nøjedes med det sidste og det var rigtigt dejligt.

Næste stop, vi havde besluttet os for var i Islamorada. Det kom meget senere end vi havde regnet med, så vi havde nærmest opgivet det, men pludselig så vi Robbies Marina inde til højre. Det var et meget sjovt, klondyke-agtigt sted med skæve træskure og en mærkværdig café, hvor loftet og flere vægge var overbroderet med nok flere tusinde 1$-sedler. På en af bådebroerne kunne man formedelst 1$ pr mand få lov til at se nogle kæmpestore fisk blive fodret. Det var ret spændende. Der var i tilgift flere typer fugle, som man kunne komme tæt på.

 

Herfra kunne man også sejle ud til en ø, der hedder Lignum Vitae Key, som er helt uspoleret og fremstår, som The Keys gjorde i 1800-tallet. Navnet betyder Livets træ, som vokser her. Det ville vi gerne have set, men de sejlede kun derud fre-søn.

Så nåede vi Marathon, som ligger ca. 50 miles fra Key West. Der er meget dyrt at bo i Key West, så det er smart at overnatte her i Marathon en nat, køre til Key West den næste, se den og køre tilbage til Marathon og overnatte her igen inden turen tilbage til Boca Raton, hvor vi har planlagt at støde til Jan og Dorrit, som vi skal følges med tilbage til København, som helt har været forsvundet fra lystavlen i snart 14 dage. Så det har vi gjort.

Nu skal vi bare ud og finde et supermarked og et sted at få lidt aftensmad, så kan vi slukke lysene efter en spændende dag.

 

Florida 2014 fortsættes her: