Egypten med Erik Ansvang og Thora Lund Mollerup

14. til 26. sep 2003

 

 

Søndag 14. sep  Vi er godt ankommet til Egypten og bor i Giza. Vi har fået et værelse med udsigt til en af Giza-pyramiderne.

I dag har vi været i Sakara og set på nogle andre pyramider samt mastabaer, som er gravsteder for højtstående mænd og deres familier. Erik Ansvang har holdt foredrag i eftermiddag. Han er spændende at høre på. Han fortæller, at pyramiderne aldrig har været gravsteder for faraoer, men derimod indvielsessteder. Sarkofagerne har været brugt til at lægge den, som skulle indvies, ned i. Så lå han her i 3 dage og fik en ud-af-kroppen oplevelse, som satte ham i forbindelse med den åndelige verden. Et spændende nyt syn på sagen, synes vi. (Se mere egyptologi her).











 

Mandag 15. sep  I dag har vi set de 3 store pyramider, og vi fik billetter til at komme ind i Keops-pyramiden. Det er kun de første 150 personer om dagen, der kommer ind. Erik vidste det selvfølgelig, så vi var der tidligt om morgenen.

 

Det var en fantastisk oplevelse at kravle ind i Keops-pyramiden og komme op gennem gallerigangen op til kongekammeret. Her var én af vore medrejsende, Finn, helt vild med at prøve at ligge i sarkofagen, som de brugte til indvielsen. Det fik han lejlighed til at prøve, medens vi andre stod uden om og messede OM, som nok er det ældste mantra, der findes. Det var meget mærkeligt, for inden da, stod vi blot og snakkede sammen og det rungede ganske slemt i det lukkede granitrum, men vores OM lød som om rummet var designet til den lyd, som kom til at stå rent og klart uden mislyde. Desværre blev vi stoppet af vagten, som ikke kunne lide, hvad vi gjorde. Men Finn sagde, at det havde været en meget stor oplevelse for ham. Også Sfinksen var meget imponerende.



 

Tirsdag 16. sep  Vi har besøgt Egyptisk Museum i Cairo i dag og kigget på mange af de ting, som er taget ud af de forskellige udgravninger..

Mange ting er dog tyvstjålet af europæiske arkæologer og hjembragt til deres respektive hovedstæder, så egypterne selv må nøjes med en kopi. Dette gælder feks. den berømte Rosettasten, som har givet grundlaget for vort kendskab til hieroglyfferne, idet den samme tekst på denne sten er affattet både på sanskrit, græsk og med hieroglyffer. Den originale sten står på British Museum i London. Om eftermiddagen tog vi flyveren til Aswan, hvor vi er installeret på et flot hotel (Isis Island) på en ø midt i Nilen.

Her begynder vores rejse gennem det gamle Egyptens indvielsessteder, idet egypterne dengang regnede Aswan som Nilens begyndelse og derfor havde det første, lavest rangerende indvielsessted her. Pyramiderne i Giza var det sidste og højeste indvielsessted.

Vejret er simpelthen bare flot med en total skyfri himmel. I Cairo var temperaturen ca. 35 grader. Her i Aswan er der mindst 40 grader, så vi kan sagtens holde varmen.



 

Onsdag 17. sep  I dag har vi set Isis-templet på øen Philae. Efter de byggede den første Aswan-dæmning omkring år 1900 stod hele øen under vand. Med hjælp fra Unesco blev hele tempelkomplekset flyttet ved at skære det i 47000 stykker, som blev renset og nummereret og derefter placeret på naboøen, som forinden var blevet  ændret, så den kom til at ligne Philae.

Her foretoges de første præsteindvielser, som fortsatte i Luxor for til sidst at afsluttes i Giza.

I selve Aswan ligger der et granitstensbrud – det eneste i Egypten og 1000 km fra Giza - og her så vi en ca. 1100 tons stor obelisk, som var skåret fri af granitten på de tre sider, men endnu sad fast på den underste, fjerde side. Det mærkelige ved denne obelisk var, at granitten så ud til nærmest at være gravet ud med en skovl. Eriks teori er, at man på daværende tidspunkt har kendt en metode, hvormed man kunne gøre granitten plastisk. Man skulle jo også stadig skære obelisken fri på undersiden og derefter transportere den fra granitbruddet og ned til Nilen – ca. 500 m. Her mener Erik, at de gamle egyptere også var i stand til at ophæve tyngdekraften.









 

Torsdag 18. sep  I dag var vi seks, som tog en taxa ud til den nye Aswan-dæmning. Et kæmpebyggeri, hvor man har brugt materiale svarende til 18 keops-pyramider.

Den blev bygget under Nasser i 60’erne med hjælp fra russerne. Bag den ca. 4 km lange og 111 m høje dæmning opstod verdens største vandreservoir, som strækker sig 500 km mod syd et godt stykke ned i Sudan. Nubien blev oversvømmet og 45 landsbyer forsvandt. Herunder desværre også nogle gamle egyptiske templer bl.a. Abu Simbel, som dog nåede at blive flyttet og som vi skal besøge i morgen.




 

Fredag 19. sep  For en gangs skyld rigtig tidligt op – kl. 02.30. Afgang fra hotellet kl. 03.15 og afsted til Abu Simbel. Der er 280 km hertil (3 timer i bus). Turen foregår i konvoj med politieskorte. De er meget bange for terrorister i Egypten, for der kommer rigtig mange turister, som lægger rigtig mange penge i landet. Dette turistpoliti er også en stor hjælp for turisterne, for de styrer alle sælgerne, så de ikke er alt for aggressive.

 

Abu Simbel blev bygget af Ramses II for ca. 3200 år siden. Det er et tempel for ham selv med en masse store statuer – af ham selv. Foran templet står 4 30 m høje statuer af ham og i templets store hal yderligere 8. Alle vægge er rigt dekorerede med fine relieffer af forskellige scenerier. I det inderste (helligste) rum er der 4 statuer. De 3 af forskellige guder og den fjerde af den guddommeliggjorte Ramses. Templet ved siden af er dedikeret til Ramses’ yndlingshustru, den meget smukke Nefertari. Her er igen store statuer af Ramses og Nefertari samt meget flotte, velbevarede relieffer på alle vægge.

Astrologisk set kan man tegne en linie for Ramses’ fødselsdato og en for hans indsættelsesdato som farao. Abu Simbel var bygget lige der, hvor de to linier krydser hinanden.

Da den store Aswan-dæmning skulle bygges kunne man forudse, at templerne ville komme til at stå under vand, og man har derfor flyttet dem 65 m højere op. Det var sådan, at hovedtemplet lå, så sollyset den 21. februar og den 21. oktober stod lige ind i templet og oplyste de 4 statuer i det inderste rum. Man har naturligvis bestræbt sig på ved flytningen at beholde dette. Det lykkedes med 1 dags fejl, nemlig 22. februar og 22. oktober.

Vi har nu flyttet hotel og skal nu bo på flodhotellet ’Montasser’, som langsomt over de næste dage vil drive ned ad Nilen til Luxor.

 

Lørdag 20. sep  I dag kl. 10 var vi tre, som tog en feluka (lille primitiv egyptisk sejlbåd) til Elefantineøen. Her så vi et lille museum med redskaber, krukker, smykker oma. Vi så også et nil-o-meter, som man brugte til at måle Nilens vandstand. Høj vandstand betyder flere afgrøder og dermed større beskatningsgrundlag. På øen var der også ruiner af romerske bebyggelser både af Augustus, Cæsar og Trajan. Vores feluka ventede på os og sejlede os hjem til Montasser i rette tid for afsejlingen.

 

Kl. 17 nåede vi templet Kom Ombo ca. 40 km nord for Aswan. Det er et dobbelttempel for guderne Horus (tv) og Sobek (th). Der er 2 indre kamre, så man kunne vælge, hvilken gud man ville konsultere og her få lægeråd og orakelsvar. Det er bygget af Ptolemæus XII ca. 60 f.kr.





 

Søndag 21. sep   Kl. ca. 01 lagde ’Montasser’ til ved Edfu (105 km n.f. Aswan). Kl. 06 blev vi vækket og kl. 07 var der afgang til Horus-templet. Henning har været syg i nat med opkastning og diaré, så han måtte desværre blive hjemme. Vi blev transporteret med hestevogne til templet.

 

Edfu-templet er Egyptens bedst bevarede tempel og blev grundlagt af Ptolemæus III i 237 f.kr. Det er en tro kopi af et ’ægte egyptisk tempel’ og da det er så velbevaret har det kunnet udfylde huller i forskernes viden om arkitektur og kult. Templet er viet til falkeguden Horus og er bygget på det sted, hvor Horus, ifølge myten, fuldførte sin hævnakt over sin farbror Seth.






Myten om Horus`s kamp mod Seth.  Baggrunden for myten om kampen mellem Horus og hans farbror Seth, der symboliserer henholdsvis: Horus den rette verdens-orden og stabilitet i Nildalen, og Seth der symboliserer kaos og ørknerne, det vilde og det utæmmelige. Horus er søn af gude-parret Osiris og Isis.

Striden står omkring hvem der er den rette arving til den ægyptiske trone efter Osiris død. (han var blev myrdet af Seth tidligere) Efter en lang række forsøg fra guderne på at bilægge striden, følger denne beskrivelse af slutfortællingen:

Men medens Horus voksede op i denne verden, besøgte Osiris ånd ham ofte og lærte ham alt det, en stor kriger bør vide - en, der skulle kæmpe mod Seth både med kroppen og i ånden. En dag Osiris sagde til drengen, "Sig mig, hvad er den ædleste ting, at en mand kan gøre?" Og Horus svarede: "At hævne sin far og mor for det onde gjort mod dem." Dette glæder Osiris, og han spurgte videre "Og hvilket dyr er mest nyttigt for hævneren at tage med sig når han går ud til kampen?", "En hest," svarede Horus straks. "Er en løve ville være endnu bedre” foreslog Osiris. "En løve ville være det bedste for en mand, der havde brug for hjælp," svarede Horus, "men en hest er bedst til at forfølge en flygtende fjende og afskære ham fra at flygte.

Da han hørte dette vidste Osiris, at tiden var inde for Horus at erklære krig mod Seth, og bød ham at samle en stor hær og sejler op af Nilen for at angribe ham i ørkenen mod syd. Horus samlede sine  styrker og forberedte sig på til at indlede krigen. Og Ra selv, den skinnende far til guderne, kom til hans hjælp i hans egen guddommelige båd, der sejler over himlen og gennem farerne i underverden. Før de satte sejl, trak Ra Horus til side for at stirre i hans blå øjne, for uanset hvem der ser i dem, guder eller mænd, ser de fremtiden afspejlet der.

Men Seth så på, og han tog form af et sort vildsvin - sort som en tordensky, skræmmende at se på, med stødtænder som kunne fremkalde rædsel i det tapreste hjerte. I mellemtiden sagde Ra til Horus: "Lad mig stirre ind i dine øjne, og se, hvad der vil komme ud af denne krig." Han stirrede ind i Horus øjne og deres farver var den som "det store grønne" når sommerhimmelen bliver det dybeste blå.

Mens han stirrede, passerede det sorte svin forbi og distraheret ham, så han udbrød, "Se lige her! Aldrig har jeg set så stort og skræmmende et svin." Og Horus kiggede, men han vidste ikke, at det var Seth, men troede det var et vildsvin, der kom ud af et krat i nord, og han skreg af smerte og var ikke klar med en amulet eller et magisk ord for at beskytte sig mod fjenden.

Da sendte Seth en ånde af ild mod Horus øjne, og Horus blev rasende. Han vidste nu, at det var Seth, men Seth var forsvundet øjeblikkeligt og kunne ikke fanges. Der var mange slag i denne krig, men det sidste og største var i Edfu.

Ra fik Horus bragt til et mørkt rum, og det varede ikke længe før hans øjne kunne se igen, så klart som før. Da han var helet var Ra vendt tilbage til himlen, men Horus var fyldt med glæde, han kunne se igen, og han satte op ad Nilen i spidsen for sin hær, der hvor det store tempel for Horus står den dag i dag til minde om det.

Her mødte Seth og Horus hære hinanden blandt øerne og vandfaldene ved første katarakt.

I form af en rød flodhest af gigantisk størrelse, sprang Seth op på øen Elephantine og udstødte en stor forbandelse over Horus og over Isis, "Lad der komme en rasende storm og en mægtig oversvømmelse over mine fjender!" udbrød han, og hans stemme var ligesom torden der rullende over himlen fra syd mod nord. Straks brød en storm løs over bådene med Horus og hans hær, vinden rasede og vandet blev presset op i store bølger. Men Horus holdt kursen, hans egen båd glimtede gennem mørket, og dets bov skinnede som et glimt af solen. Ved Edfu, vendte Seth rundt og gjorde front mod forfølgerne, skrævende over Nilen, som en enorm en rød flodhest.

Men Horus tog skikkelse af en smuk ung mand, tolv fod høj. I hans hånd holdt han en harpun, tredive fod lang med en klinge seks fod bred på det bredeste sted. Seth åbnede sine mægtige kæber for at ødelægge Horus og hans tilhængere, når stormen slog deres både til vrag. Men Horus kastede harpunen, og den ramte dybt ind i hovedet på den røde flodhest, dybt ind i hans hjerne. Dette ene stød dræbte Seth ´den store onde´, fjende af Osiris og guder - og den røde flodhest sank død om på Nilens bred ved Edfu.

Stormen gik over, floden sank og himlen var klar og blå igen. Folk fra Edfu kom ud at byde Horus `hævneren´ velkommen og førte ham i triumf til den helligdom, som det store tempel nu hviler på. Og de sang den hymne som præsterne stadig messer, ved den årlige festival for Horus, der bliver afholdt i Edfu. Men da Horus forlod jorden og ikke mere regerede som Farao af Ægypten, viste han sig i gudernes forsamling, Seth kom også i ånden, og kæmpede i ord, for at regere verden. Men ikke engang den vise Thoth kunne afsige dom. Så det endte med, at Horus og Seth stadig slås om mænds sjæl og om at regere verden.

 

 

Kl. 09 var vi tilbage på ’Montasser’, hvor vi fik morgenmad. Henning har fået nogle piller af Stjernegårdguiden Anni. Pillerne vil hurtigt tage kvalmen, slå feberen ned og stoppe diaréen – siger hun. Vi skal sejle det meste af dagen, så vi når Luxor i aften.




 

 

Mandag 22. sep  Luxor-templet er blevet udsat til fredag, da vi ankom for sent til Luxor. Vi har i dag besøgt Karnak-templet, som også ligger i Luxor ca. 3-4 km fra vores hotel, Winter Palace. Det er et kæmpemæssigt tempelkompleks med både en nord-syd akse og en øst-vest akse.

 Det er bygget over det meste af 2500 år, således at hver farao føjede sin del til, både i enderne og udenom, så det er kommet til at bestå af templer i forlængelse af hinanden og en 3,5 km processionsvej, flankeret af sfinkser, der fører over til Luxor-templet.

Det er bygget for guden Amon (solgud, som var rigsgud i Karnak fra ca. 2000 f.kr. med dyresymbol vædderen). Det er et af de vigtigste religions- og lærecentre. Her tolkede præsterne gudernes vilje, de tydede drømme, de forevigede de hellige skrifter ved at lade dem nedskrive i sten og på papyrus, de kendte til livet efter døden og solgte deres viden i form af dødebøger – en slags guide-bøger til underverdenen, som de døde fik med sig i graven.

Dronning Hatshepsut bestilte i Aswan-granitbruddet to obelisker á 350 tons til opstilling her. Hun fik dem skåret ud af granitbjerget, indgraverede, transporterede 300 km til Luxor og opstillede i templet på kun 7 måneder.

 

Til sammenligning kan nævnes  to andre obelisker på hver ca. 250 tons, begge udført i rosa Aswan-granit, 25 m høje og mere end 3300 år gamle, som stod foran indgangen til Luxor-templet. De blev rejst af Ramses II i ca. 1250 f.kr. De blev givet som gave fra Egyptens vicekonge Muhammed Ali til den franske konge Ludvig Filip i 1831.   Den obelisk til venstre for tempelporten står stadig på sin oprindelige plads. Den anden har stået på Concorde-pladsen i Paris siden 1836. Selv med relativt moderne tekniske hjælpemidler formåede franskmændene kun at flytte den ene. Og det tog dem hele 5 år. Herefter opgav de at flytte den anden. 

(Læs evt. en mere detaileret og meget spændende historie om franskmændenes problemer med denne ene obelisk: http://www.visdomsnettet.dk/a-260 )

 

Ved tempelsøen var der opstillet en meget flot skarabæ, ligeledes i granit.

 

 

Tirsdag 23. sep  I dag har vi været i Kongernes Dal og her så vi 3 kongegrave:

 

1) Merenptah fra 19. dynasti. En meget flot og rigt dekoreret og dyb grav med et meget stort sarkofagrum. Det mest spændende her

var en beskrivelse af egypternes opfattelse af livet: Vi har kun eet liv – men det er opdelt i utallige afsnit, hvor vi hver gang føjer noget

 til sjælens udvikling frem mod dennes forening med ånden.

 

2) Ramses III fra 20. dynasti. En mindre grav, men med meget velbevarede, farvede relieffer.

 

3) Thutmoses III fra 18. dynasti. En af de ældste grave af denne type med detaillerede skildringer af dødebogens beskrivelser af efterlivet. Mange af disse symboler er uforståelige, da vi ikke kender tilstrækkeligt hertil.

 

Gravene i Kongernes Dal blev først påbegyndt i 18. dynasti, da man efter en lang periode med gravrøverier fra mastabaerne, som vi så i Sakara ved Giza. Mastabaerne var udformet med et hus foroven på jorden for de efterladte og en grav mange meter lodret ned herunder for den afdøde. En grav underneden, som næsten ventede på at blive plyndret. Den fejl lærte faraoerne af og begyndte at grave sig ind i bjerget ved Luxor og med hoved- og siderum at lave et helt gravkompleks. Når faraoen var begravet blev indgangstunnelen dækket til og skjult så graven på denne måde var bedre beskyttet.







 

Onsdag 24. sep  Besøg i Dronningernes Dal. Her så vi 2 grave:

 

1) Khaemwaset (søn af Ramses III), hvor der på reliefferne er vist, hvordan Ramses ledsager sin søn gennem underverdenen og hilses velkommen af guderne.

2) Amon-Hir-Khopshef (søn af Ramses III) med motiver fra dødebogen.

 

Herefter besøgte vi arbejderlandsbyen Deir El-Medina. Denne by var forbeholdt de håndværkere, som udhuggede og dekorerede gravene. Byen ligger ret isoleret og viden og kunnen omkring dette arbejde gik i arv fra far til søn/datter (der var en meget høj grad af ligestilling i det gamle Egypten) og blev bevaret som håndværkshemmeligheder – derfor isolationen. Nogle håndværksmestren havde naturligvis fået den gode idé, at lave en grav til sig selv, og den arbejdede de så på i deres fritid. Vi besøgte bl.a. Sennedjeem’s grav med et flot hvælvet gravkammer og mange smukke vægmalerier.

 

Torsdag 25. sep  I dag besøgte vi adelsgravene, for også adelen ville have nogle fine grave at ligge i. Vi så bl.a. Sennefer’s grav. Han var inspektør for Amon-templets have under Amenophis II. Han var også vinbonde, og loftet i hans grav var rigt dekoreret med vinranker.

 

Derefter var vi 3, som havde hyret vores guide til at tage en lille ekstra tur til dronning Hatshepsut’s tempel. Det lå kun 500 m fra adelsgravene og ville være synd at springe over, for det var udført i en helt anden byggestil end alt det øvrige, vi har set på denne tur. Det er opbygget med 3 elegante terrasser, båret af firkantede piller og forbundet med skrånende ramper. Det allerhelligste rum er placeret med selve bjerget som bagvæg og delvist udhugget i klipperne. Dr. Hatshepsut foretog bl.a. en rejse til Punt i Somalia, hvorfra hun hjembragte røgelsestræer (myrra), giraffer og andet eksotisk bytte. Dette er vist på reliefferne sammen med en beskrivelse af transporten ned ad Nilen af de 2 obelisker, hun lod fremstille til templet i Karnak.












 

Fredag 26. sep Næsten en hel fridag. Sove længe, klare de sidste indkøb, drive ved swimmingpoolen i vores flotte hotelhave.

 

Om aftenen var vi ude at spise fællesmiddag og sluttede så af med manér ved at se Luxor-templet by night.

Det nuværende Luxor hed oprindeligt på old-egyptisk Wasset og kom senere (ca. 11. dynasti) til at hedde Theben.

Templet blev hovedsageligt bygget af Amenophis III, men med tilbygninger af Horemheb, Ramses II og endog Alexander den Store. Det var tilegnet guderne Amon, Mut og Khonsu. Det er et meget flot tempel, især ved nattetid, belyst af 100-vis af lamper. Desværre skæmmes templet af en moske (Abu El-Haggag), som ligger i et hjørne af forhallen. Den blev bygget i 1200-tallet e.kr. på et tidspunkt, hvor kun det øverste af søjlerne i hypostylhallen og hovederne af de store Ramses-statuer samt toppen af de 2 obelisker stak op af sandet. Først i 1885 påbegyndtes udgravningerne af templet og da var det for sent at få moskéen fjernet.

 

Det var  så det sidste rejsebrev fra os fra denne tur. Vi håber I alle har haft glæde af vores breve, og vi takker alle, der har sendt os en lille hilsen hjemmefra. Det ser ud til at man ikke kan være væk uden at kronprinsen forlover sig og at de strejker på Barsebäck.

Mange kærlige hilsener fra Jette og Henning







 

Her kommer lidt egyptologi:

På vores Egyptensrejse var vi så heldige at have Danmarks måske bedste egyptolog, Erik Ansvang, med som guide. Han har kendskab til ikke alene den arkæologiske, men også den esoteriske side af Egyptens fortid.

Han kunne fortælle os, hvordan hele Egyptens opbygning og indretning i de gamle tider var baseret på deres religion – deres viden om livet og efterlivet. Nu ved de ikke mere noget om noget, ja, vi så faktisk slet ingen egyptere – kun arabere.

De havde dengang indrettet landet som én stor indvielsesvej, startende i Aswan, hvorfra de regnede Nilens begyndelse og sluttende i Giza, hvor de store pyramider ligger og hvor Nilen løber ud i Middelhavet.

Efter de 7 vigtigste chakraer nævnes nogle af indvielsesstederne her:

1.   Rodcenter (Aswan-Pilak) Lære om fysisk materie

2.   Sakralcenter, Harecenter (Luxor-Waset)

3.   Solar Plexus (Abydos-Abodu) Lære om begær mod det ’rigtige’

4.   Hjertecenter (Mallawi-Un) Lære om kærlighed og visdom

5.   Halscenter (Memphis-Mennefer) Lære om det skabende ord og bevidste tankeformer.

6.   Pandecenter (Giza-An) Lære om den højeste visdom

7.   Kronecenter (Bete – eller måske ude i Middelhavet)

 

Indvielsesvejen startede således i det laveste center – rodcentret og efterhånden som eksamener (prøver) blev bestået rykkede man ned ad Nilen op ad rangstigen i grader af uddannelse (indvielse).

Et eksempel fra prøverne i Isis-templet på Pilae-øen i Aswan:

  1. prøve – jordprøven. Brønd – spring i.  Lydighedsprøve

  2. prøve – vandprøven. Kammeret fyldes langsomt med vand. Går man i panik, så dumper man.

  3. prøve – luftprøven. I et rum holder kandidaten fast i nogle håndtag, gulvet forsvinder og han bliver udsat for forskellige vinde. Udholdenhedsprøve.

  4. prøve – ildprøven. Gå på glødende kul og lignende. Frygtløshedsprøve

  5. Der var også en indre Isis-prøve. Kandidaten skulle møde nogle uhyggelige astrale væsner, kun udstyret med et mantra, som kunne ophæve  dem.

De højeste og mest krævende indvielser foregik i Giza. Kandidaten blev eksempelvis ført ind i et tempel under Sfinksen ad en indgang mellem dens forpoter. Hernede blev han ledt gennem en skjult bronzedør ud i en mørk gang, som snart delte sig i 3, én til hver af de tre pyramider: Mycherinos(Menkaura), Khepren (Khafra) og Kheops (Khufu). Hver af dem helliget sit mysterium. (Tidens, Bevægelsens og de Kosmiske Kræfters mysterium).

Når kandidaten kom frem til pyramiden vil han være i kaoskammeret, det laveste kammer i pyramiden. Dette er kammeret for de lavere naturrigers mysterier. Her befinder han sig dybt nede i materien, hvor han skal gå tilbage i bevidstheden og (gen)opleve hvordan det er at være mineral. Kammeret er meget praktisk indrettet med et stor hul, han kan falde ned i – husk på at alt foregår i mørke.

Så kravler han videre op ad den store nedadgående gang – den der peger mod Nordstjernen. Et sted undervejs skal han finde en lille smal gang, som fører stejlt opad mod dronningekammeret. Finder han den ikke, men kommer helt op til hovedindgangen og prøver at tage den store direkte vej til dronninge- og kongekammeret, vil han finde den blokeret med en stor granitblok. Han må tilbage igen og finde ’den smalle stenede vej, som fører til himlen’.

I dronningekammeret foregår indvielse til de mindre mysterier (Isis som beskrevet før). Herfra kan han via det meget store galleri komme op i kongekammeret. Indgangen hertil er meget lav og man skal ned på alle fire for at komme ind – dette symboliserer udvisning af den nødvendige ydmyghed.

I kongekammeret står en stor sarkofag, skåret ud af én stor granitblok og her foregår indvielserne til de store mysterier (Osiris og Seraphis). Osiris-mysterierne er de højeste og handler om funderinger omkring sjælen. Seraphis-mysterierne drejer sig om ophævelse af tyngdekraften og overførsel af tankestof til bevidsthed (materialisation).

Kandidaten lægger sig i sarkofagen og det store granitlåg lægges på. Han ligger her i 3 dage mens han arbejder med disse ting.

Der er yderligere nogle indvielser, som foregår i ikke-fysisk form, idet der ovenover kongekammeret er nogle kamre uden indgang til. Kun de allerhøjest indviede præster kunne forestå disse indvielser, idet de jo skulle kunne kontrollere om kandidaten havde besøgt de øverste kamre.

En god bog, som beskriver disse indvielser er feks. Poul Hoffmann: Den brændende tornebusk.

De gamle egyptere har virkelig vidst, hvad de talte om, for de havde selv været på besøg i den åndelige verden. Desværre forfaldt denne viden lidt efter lidt, som århundrederne gik og alt blev efterhånden en blanding af tomme ceremonier og korruption i præsteembederne.

 

På et lidt mere jordnært plan opdelte de vores liv i 3 faser efter Egyptens 3 årstider: oversvømmelse, såning og høst:

1.   Livsperiode AKHET = oversvømmelse        0-28 år

En forberedelsesfase, hvor de tidligere inkarnationer gennemleves i et koncentreret forløb.

 

                  2. Livsperiode PERET = Såning                    28-49 år

Dette er en vækstfase, hvor vi tager fat på den aktuelle inkarnations opgaver, som ofte indebærer afvikling af karma. Disse karmiske frø er vores opgave i inkarnationen.

 

                  3. Livsperiode SHEMU = høst                     49-? år

Fra 49 år går mennesket ind i en bearbejdningsfase. Vi kan nu høste erfaringerne af vores inkarnation. Og de mere fremskredne bliver nu præsenteret for deres dharma – deres livsmål, som giver mulighed for, at arbejde i en mere åndelig retning.

 

Kheopspyramiden bevarer viden om matematik og geometri og er en formidabel demonstration af den viden, som pyramidebyggerne besad. Den rummer i sig oplysninger om bl.a. jordens omløbstid (årskredsløbet), alle de øvrige planeters omløbstider, afstanden til solen, lysets hastighed, pi. Pyramiden ligger præcis nord-syd. Den nedadgående hovedgang peger opad direkte på Nordstjernen. Den lodrette linie i gangens væg bag hovedindgangen peger direkte op på Plejaderne.