Bali – 19. maj – 2. juni 2009 

 

Tir 19 maj  Afrejse kl. 11 fra Kastrup. Vi flyver med Singapore Airlines, som har fin service og det viser sig, at flyet kun er halvt booket op, så vi kan brede os på sæderne og ligefrem ligge ned, så det går rigtigt fint. Jeg stiller mit ur 6 timer frem og føler, at vi allerede er godt på vej. Alligevel er der 12 timers flyvetid, og det er ikke til at komme udenom. Som sædvanlig glider vi umærkeligt over i….

Ons 20 maj Vi lander kl. 7 i Singapore og har 3 timer til rådighed inden vi skal afsted til Bali og de går med at kigge på den store lufthavn. Vi lander i Denpasar på Bali kl. 12 og når endelig frem til vores hotel Preneeda View en lille time senere. Det er et hyggeligt hotel helt ud til vandet på østsiden af Bali. Her skal vi nok få det rart.

Tor 21maj Vi har meditation kl. 7.30 hver morgen på turen og det er en rigtig god måde, at starte dagen på og da vi så alligevel er samlet, spiser vi morgenmad sammen også, så hyggen fortsætter her. Vi får lavet vores eget bord i

restauranten, hvor vi kan sidde samlet allesammen. Den ligger helt ned til vandet, hvor vi kan nyde udsigten og den dejlige, forfriskende brise, der står ind fra havet. Her er ca. 30 grader og høj luftfugtighed og 20m fra vandet er der ikke en vind, der rører sig.

Aftenforedrag. I stedet for at tænke: Hvad kan jeg få, så prøv at tænke: Hvad kan jeg tilføre gruppen på denne tur. Lad pennen løbe over papiret af sig selv: Jeg kan være tilstede (i nuet) og lytte efter, hvad folk siger. Jeg skal ikke fuldføre deres sætninger, men vente til de har talt færdigt.













Fre 22 maj Morgenmeditation. Jeg alene har ansvaret for, hvordan jeg vælger at tolke det, jeg ser. Jeg er på toppen af et bjerg og ser ud over en dal med et landskab, som det, vi sidder i nu. En spiralformet energi omgiver mig og når helt ned på celleplan. Jeg ser, at hver celle skifter farve fra rød til grøn, når den er opladet. Til slut kommer min ”vattot”-energi, denne gang i klar lys hvid farve.

Formiddagskursus. Os selv og livet. Udvikling kommer i ryk. Lav en plan. Målet for livet er at leve det. Planen må justeres undervejs. Hvad har du lært indtil nu? Livsopgave? Ingen plan, men nysgerrighed. Jeg har bl.a. arbejdet med, men ikke færdiggjort: Tolerance, Indlevelse, Ydmyghed, Indsigt, Tålmodighed, Kærlighed, Musik, Kreativitet.

Karma. Investering og afkast. Affinitetsloven (tiltrækning). Karma er ikke personorienteret, men energiorienteret. Ønsk det, du har, og ikke det, du ikke har. Det skaber tilfredshed (vækst i tilfredshedstalentkernen). Alt er en succes, hvis du ingen forventninger har. Uindfriede forventninger skaber utilfredshed. Der er kun et sted, du kan være lykkelig – og det er HER OG NU. Forestil dig, hvordan det ville være at leve det liv, du forestiller dig at være perfekt for dig.

1) At være dig selv 100%.  (fordybelse)

2) At bruge dine ”gaver” maksimalt. (kreative muligheder, musik, male)

Vi ser ikke verden, som den er, men som VI er.

Hvad brænder du virkelig for her i livet? (Hvad vil du mere end alt andet? Hvad får dit hjerte til at synge? Det betyder ikke noget om du kan: Hvad er dit dybeste ønske?)

Eftermiddagen blev tilbragt ved poolen med at nyde solen og en kølig svømmetur.

Sent på eftermiddagen tog vi afsted til templet Pura UluWatu, hvor vi skulle se solnedgang samt Kecak-dans.
Vi kom lidt sent afsted, så solen var allerede gået ned, og det var lidt ærgerligt, for der var meget smukt, kunne vi se i det tiltagende mørke, med store forrevne klipper og dybt nede var havet. Der var også en masse aber, og de stjal hatte og briller fra folk, så det gjaldt om at holde fast på det hele mens man forsøgte at tage nogle billeder.

Kecak-dansen var en meget speciel balinesisk dans, baseret på det hinduistiske epos om Ramayama. Lydbilledet til dansen blev udelukkende varetaget af et kor på 70 mænd, som skiftevis brummede og sang i en stærk rytme. Dansen er en gammel ritual dans kaldet Sanghyang (trance) og var meget medrivende, nærmest hypnotisk. Herefter kørte vi til en fiskerestaurant ved Kuta-stranden. Her lå den ene restaurant efter den anden side om side, alle med et orkester og en eller flere batang-dansere. Batang er en anden type dans mere som man ser dem i Indien, med udtryksfulde hånd- og finger stillinger. Musikken fra de forskellige restauranter kæmpede om at overdøve hinanden, så det nærmest blev eet kaudervælsk, så man var helt lettet, når de holdt pause. Her sad vi så på stranden i sandet og spiste et dejligt meget varieret fiskemåltid. Jette og et par andre vegetarer fik også noget godt at spise.

 

Lør 23 maj Morgenmeditation: Det jeg fornægter og fortrænger i mig selv, har jeg en tendens til at forhåne og slå løs på udenfor mig selv.

Slappe- og dasedag. Vi har fundet et stort varehus oppe i hovedgaden, Hardy´s. Her kan man få alt det, som alle sælgerne på stranden og andre steder har – bare meget billigere. Vi når også at gå en tur langs stranden, for at se lidt på omgivelserne og de andre hoteller. Steen har fundet sammen med et par guitarister, som godt lige kunne bruge en trommeslager, så han maser på, så sveden sprøjter. Det er på en mexicansk restaurant, som er en del af vores hotel, helt oppe i hovedgaden.



 

 

Søn 24 maj Rundtur på Østbali. Vi kørte først op direkte til Besakih-templet. Det største og mest betydningsfulde på hele Bali.
Det har en dramatisk beliggenhed ved foden af det hellige bjerg, vulkanen Gunung Agung, som templet dog har undgået at blive skadet af. Det kaldes også ’Modertemplet’, fordi byggeriet rummer helligdomme for alle hinduistiske balinesere. Trappen op til den helligste tempelgård er stejl og for enden knejser den tvedelte port. Det er som om trinnene fører lige lukt ind i himlen. De første inskriptioner her kan dateres tilbage til år 1007.















 

Selve templet består af 55 større eller mindre templer – alle beregnet til hver sit formål. Feks. har alle provinser på Bali sin egen helligdom eller tempel her og samtlige balinesiske guder er repræsenteret her. Mindst 1 gang om året skal alle balinesere komme til dette tempel for at tilbede guderne og de gudeliggjorte forfædre. Vi holdt selv en lille ceremoni foran vores guide’s tempel.

Vi fandt en lille restaurant nær vores næste rejsemål, vandpaladset i Tirtaganga. Her spiste vi frokost, mens regnen meget belejligt valgte at øse ned, mens vi sad i tørvejr. Jens skulle prøve noget hot - og det var det..

Vandpaladset blev bygget i 1948 af en ekstravagant fyrste, Anak Agung Anglurah Ketut. Trods skader ved vulkanudbruddet i 1963 er det et smukt og fredfyldt sted, og vi nød freden og køligheden og prøvede at lave en gå-meditation på en lang fliserække i et af bassinerne. Ved en gå-meditation siger man et mantra, feks. fred og skønhed, hver gang man træder på en flise, mens man går fremad i en rolig rytme. Der var mange bassiner med springvand og figurer, et rigtigt smukt sted. Man kunne godt leje sig ind og bo her, hvis man ville.
 

Vi drak eftermiddagskaffe på en restaurant ved havet, Lotus Sea View, da vores forsøg på at besøge en lille by, som udmærkede sig ved at have fastholdt de gamle traditioner, så den fremstod som i gamle dage, druknede i regn.

Til slut besøgte vi en gammel retsbygning i byen Klungkung, Kerta Gosa. Det var en meget speciel bygning fra slutningen af 1700-tallet, åben og med voldgrav udenom. Bygningen var hjemsted for Bali’s højesteret før kolonitiden og loftsmalerierne blev benyttet af dommerne til at påvirke anklagede og vidner under afhøringen. Billederne viser dæmoniske uhyrer, skræmte mennesker, blodige spyd og dræbende sværd, alt sammen for at illustrere de straffe, som de skyldige udsættes for i helvede.

Mørket er nu ved at falde på og vi kører resten af vejen til Sanur i myldretrafik.















Man 25 maj I dag siger vi farvel til vores hotel i Sanur og kører til nordkysten til Lovina. Første stop på vejen var en sommerfuglefarm. Her så vi store og flotte sommerfugle, bl.a. én på mindst 20 cm i vingefang – den største, vi nogensinde har set.

 

Der var udover biller og skorpioner også vandrende pinde – også meget store, og nogle, som fuldstændigt lignede et blad.

Frokost i en restaurant, Kivesu, på kanten af en klippeside med en flot udsigt over dalen nedenunder.

Lidt nord for Bedugul så vi et spændende tempel, Pura Ulun Danau. Dets pagode-tage i 3-5-7-9 eller 11 etager danner en fascinerende takket silhuet mod søen. Der kommer mange balinesere til templet på pilgrimsrejse for at bede til vandets gudinde. Templet blev bygget i 1633 og består af 4 tempelgårde, hvoraf den ene ligger på en lille ø i søen. Omkring templet er der en dejlig have. Også her regnede det i stride strømme, men hurtige handlende var parat med paraplyer til kun 1$, og det var jo billigt, men det var desværre kun en lejeafgift, og de sørgede omhyggeligt for at samle alle paraplyerne sammen igen efter besøget.






Herefter kørte vi direkte til vores hotel Puri Bagus Lovina, som viste sig at være meget, meget lækkert, helt ned til vandet, med små huse, som bestod af et 20 m2 soverum med et

 marmorbeklædt bad/toilet samt et udendørs bad. Der var også en fin lille terrasse med stole og et lille bord. Helt nede ved vandet var placeret en forhøjet liggebriks i lyst læder med en baldakin over. Aftensmad på hotellet med tilhørende balinesisk dans efter en lang og begivenhedsrig dag.










 

 

 

Tir 26 maj Sentens fra morgenmeditationen: Smerte er et vilkår i det menneskelige liv. Lidelse derimod er et spørgsmål om, hvordan vi forholder os til smerte.

 
Vi tog selv en lille tur op til den nærliggende by med hotellets shuttlebus. Henning blev klippet for 2,5 $ og så gik vi bare lidt rundt. Vi så et lille fint tempel ved havnen og vi opdagede en plakat fra et hotel her i byen, som reklamerede med, at man kunne svømme med delfiner i deres swimmingpool. Det fik vi dog ikke gjort. Ellers var det en driverdag, hvor vi har nydt det og fået ”lidt” sol.


 

 

 

Ons 27 maj Dagens ord: Så snart man har accepteret tilstanden, har man taget det første skridt ind i healingsprocessen. Driverdag igen. Mest ved poolen og mest i skyggen.

Vi gik en tur ad bagvejen langs hotellets endemur, langs marker med tobak og ris til en anden lille havn i Singaray. Der var en lille moderne vejbro, men stadig med uhyggelige figurer i hvert hjørne til at afholde de onde ånder fra at gå over.

Vi spiste aftensmad på en nærliggende restaurant, meget flot ristaffel. Underholdning ved en mandlig danserinde hmm… Han gjorde det godt, men alligevel…

 

Tor 28 maj I dag kører vi med bussen tilbage til Sanur. Vi holder et sted for at købe vand, men ender med at blive vist rundt og ser grise i små cement-aflukker, hvor de næsten ingen pladsmuligheder har.

 Ingelise køber en masse pinocchiokugler og deler ud til alle de børn, som hurtigt kommer til.

Vi besøger det næststørste tempel på Bali, Pura Ulun Danu Batur. Ved indgangen stod en masse damer, som kastede sig over os for at sælge os sarier til at tage på i templet. De var meget aggressive og vi endte med at købe hos dem bare for at komme videre. Vi blev selvfølgelig snydt, for der stod en kasse med sarier ved indgangen, som vi kunne have benyttet ganske gratis.

Templet var stort, med den ene tempelgård efter den anden. Man kunne se, at der havde været en stor fest i sidste måned, for de havde ikke fået ryddet op endnu; det var ikke så pænt. Tilmed gik der en hund rundt oppe på et alter og rodede efter mad!!

 

Vi spiste frokost i en restaurant med udsigt over kratersøen, Batur, og man kunne endnu se en bred sort stribe ned ad bjerget, hvor lavaen fra sidste udbrud i 1994 af Gunung Batur havde løbet. Det var meningen, at vi skulle have lejet en båd og være sejlet over til den anden side af søen, hvor der lå en gammeldags landsby, men desværre var det også meget tåget, så det opgav vi.

Efter frokosten kørte vi mod Ubud. Denne by og dens omegn er fuld af kunstnere og kunsthåndværkere, hver landsby med sit speciale. Dette område er en stor oplevelse. Vi stoppede i Mas, som var en træskærerby. Kunstnerne sidder her i timevis og bearbejder træet i skødet til figurer og skulpturer med meget simple værktøjer. Deres arbejder er af meget høj kvalitet.

I en anden by lidt længere fremme holdt sølvsmedene til, og her lå den ene guld- og sølvsmedie efter den anden. Vi skynde os dog forbi og nåede frem til en by, Batuan, med malerier. Her var vi inde og kigge hos en sammenslutning af malere, der udstillede over 700 billeder af både moderne og gammelt tilsnit. Meget spændende.

Så nåede vi endelig vores gamle hotel i Sanur og fik næsten samme værelser igen.

 

Fre 29 maj Morgenmeditation. Dagens ord: Al den frygt du ser – er en bøn om hjælp.

Foredrag om den åndelig verden. Vi lavede et forsøg i 3-mandsgrupper, hvor vi skulle beskrive en åndelig person, der stod ved vores sidemand. Malene beskrev min person således: En Egypter med maske på i starten, som talte om transformation (altså forandring) og frihed. Masken var en slags fugl phønix-maske. Han lagde masken senere og var lyshåret og i det hele taget lys over det hele.

 

 

Ellers bare drive og nyde det i kendte omgivelser. En enkelt lille indkøbstur til Hardy’s. Først på ferien vekslede vi penge hos en money-changer på hovedgaden. Det var nær gået galt. Han gav en god kurs, men jonglerede med alle disse nuller, de har i deres beløb her, så vi nær var blevet snydt for 20.000 rupiahs (det svarer dog kun til 10 kr. men alligevel.. Så var kursen jo trods alt ikke så god), så fremover benyttede vi vores egen, som havde fast plads på hotellet. Her var kursen lidt dårligere, men til gengæld var der ingen fiduser.

Vi spiste til aften i en restaurant med irsk musik. Det var balinesere, der spillede, men de gjorde det udmærket. Steen spillede igen på den mexicanske restaurant og vi lyttede lidt til ham på vejen hjem.



 

Lør 30 maj Morgenmeditation. Foredrag om Gud. Hinduerne ser gud i mange aspekter. De lever med guddommen i dagligdagen. Man ærer forfædrene, men fastholder dem også, så de i åndsvidenskabelig forstand får svært ved at komme videre.

 
 

Vi fik begge to massage hos hotellets massør. Han var meget dygtig og afsluttede ydermere med healing, så mine sædvanlige blå ”vattotter” fik en gylden kant på. Rigtigt lækkert.

Vi fik igen dejlig aftensmad. Denne gang på en italiensk restaurant.

 

 

 

Søn 31 maj Morgenmeditation. Vi tog en sejltur for at snorkle og se på fisk. En båd kom og hentede os udfor hotellet og så sejlede vi lidt ud mod revet. Jeg fik redningsvest på, da man ikke kunne bunde her og så var det bare at hoppe ud, og det var dejligt og gik fint. Der var mange fisk at se på. Så sejlede vi ind igen og lidt længere inde så vi mange fiskere stå på bunden i vand til brystet og fiske.

 

Om aftenen have Steen og Ingelise forberedt en overraskelse til os. Vi skulle have været til Chi Gong, men da læreren blev syg, blev det i stedet yoga og det blev forestået af en smuk og meget yndefuld – og smidig ung dame, som meget dygtigt lavede ikke-for-svære-øvelser med os.

Efter omklædning tog vi til en restaurant i den anden ende af Sanur, hvor vi holdt vores afslutnings middag. Nu lakker det pludselig mod enden på denne dejlige ferie.


 

Man 1 jun Morgenmeditation. Dagens ord: Natten er altid mørkest lige før daggry.  

Et sidste morgenmåltid på den dejlige restaurant ved vandet. Pakke de sidste ting og så afsted kl. 10 fra hotellet. Afgang kl. 13 fra lufthavnen i Denpasar og ankomst i Singapore ca. kl. 15.30 og herefter en lang ventetid her, som vi dog udnyttede, idet vi kunne komme ud af transitten og tage lufthavnens shuttlebus til et nærliggende, kæmpestort indkøbscenter, hvor vi kunne spise aftensmad og gå lidt rundt og kigge. På den måde fik vi også set lidt af Singapore.

Natten falder på og mandagen glider igen umærkeligt over i…..

 

Tir 2 jun Vi lander planmæssigt, ja faktisk 20 min. før, kl. 7.30. Ferien er slut. Den gik alt for hurtigt.