Uldum Højskole mm. 18-26. juli 2015

Med Silja

Før højskolen tilbragte vi et par dage hos Leif og Lone, som havde lejet sommerhus ved Skaven Strand. Det er et sted ud til Ringkøbing Fjord og altså ikke direkte ud til Vesterhavet. Ikke desto mindre kunne der sagtens stå en barsk vestenvind ind over området, hvilket der også til tider gjorde.

På vej derop kørte vi over Esbjerg for at se 'Mennesket ved Havet', en skulptur bestående af 4 store, hvide figurer, som skuer ud over Vesterhavet.

Næsten oppe ved Skaven Strand kom vi forbi en gammel jernalder boplads, som ca. var fra tiden omkring Kristi fødsel. Her kunne man tydelig se, hvordan huset havde været bygget op med en afdeling til dyr og én til mennesker.


Lidt nord for Ringkøbing ligger Vedersø Kirke, hvor Kai Munk var præst til han blev myrdet af tyskerne i 1944. Vi kom til at snakke med en meget energisk ældre herre, som skulle reparere noget ved egnsmuseet, som lå lige ved siden af kirken. Museet var lukket, men han tilbød at åbne det og vise os lidt rundt. Han fortalte om Kai Munk, at tyskerne overvejede, hvad de skulle stille op med den tiltagende danske sabotage, og man foreslog den sædvanlige fremgangsmåde: at skyde alle i en tilfældig lille landsby. Til det skulle Werner Best have sagt, at det var en dårlig fremgangsmåde i Danmark, hvor danskerne var veluddannede og dygtige. Det ville være bedre at skyde en eller to kendte personer, så skulle de nok arte sig.

Det gik så ud over Kai Munk – men sabotagehandlingerne stoppede ikke, men tog i stedet til i omfang, så Werner Best’s strategi virkede tydeligvis ikke på os danskere.


På en af væggene i museet hang en gammel beskrivelse af en hændelse, som fangede vores opmærksomhed, og som fandt sted for flere hundrede år siden. Det drejer sig om en stor flad sten med et hul eller en stor fordybning i, og det påstås, at hullet altid vil være vandfyldt og aldrig tørre ud. Det påstås, at stenen oprindelig blev anbragt ved kirkegården efter at en jomfru fra herregården Aabjerg var død. Hun var blevet beskyldt for barnemord, men nægtede sig skyldig – og før hun døde skulle hun have sagt, at stenen med hullet skulle lægges over hendes hoved, og så sikkert som hullet aldrig ville blive tørt, lige så sikkert skulle hendes uskyld være bevist. Efterfølgende har man dog kunnet fastslå, at stenen faktisk på en særlig varm sommerdag har været tør, men også fundet forklaringen på det, idet stenen har været flyttet fra dens oprindelige placering. Stenen har været flyttet flere gange sidenhen og det har hver gang vist sig at føre til fortræd. Til sidst har stenen været genanbragt på dens formodede, oprindelige placering på kirkegården og der ligger den endnu. Skulle den gå hen og blive tør her, så skyldes det nok, at den er bragt af lave ved at være flyttet…

Vores venlige guide travede med os op på kirkegården og viste os stenen, som ganske rigtigt var fuld af vand.



Herefter kørte vi videre til Søndervig, hvor vi så på flotte sandskulpturer. De bliver opbygget af kunstnere fra hele verden med et gennemgående tema, som i år var ’Livets udvikling på jorden’. Det hele var bygget op som et kæmpemæssigt relief, 10 m højt og i en ¾ bue med en radius på hen ved 100 m. Det var meget flot lavet og meget spændende at se de mange forskellige trin på livets udviklingsstige.

Så kørte vi videre gennem Hvide Sande, som ligger midt på en tange, hvorigennem der kun er et lille hul ind til fjorden. Omkring dette hul med tilhørende bro henover ligger så byen. Den har altså Vesterhavet på den ene side og Fjorden på den anden.



Vi var også et smut ude i et fredet område, der hedder Værneengene, fredet for at bevare det specielle landskab som forudsætning for det rige fugleliv.

Dagen efter var vi i havnen i Bork, hvor vi så nogle smarte, moderne husbåde med alle bekvemmeligheder, som man kunne leje, centralt placeret i havnen og med en fin udsigt ud over Ringkøbing fjord. Her var også et stort loppemarked, som vi kiggede lidt på.

Dagen efter, altså mandag sagde vi farvel til Leif og Lone og kørte vi mod Uldum. På Diagonalkroen i Give lidt før Uldum mødtes vi med Gitte og Jacob og børnene og spiste frokost med dem. Her tog vi så Silja med os og drog mod Uldum, mens de andre satte kursen mod Greve.

Vel installeret på Uldum Højskole kan vi nu gå til ro med udsigt til 5 spændende dage sammen med 125 andre glade mennesker.

 

 Tirsdag var første dag i ’kreativ’ og det er et overtegnet hold, som måtte deles i to, så et hold skal arbejde med glaskunst i to formiddage, mens det andet skal lave genbrugskunst. Vi kom på glasholdet og det er rigtig spændende med mulighed for at lave mange flotte ting. Så må vi se, hvordan vi får drejet os udenom genbruget, som vi ikke er så varme på. I glaskunsten fik vi lavet flere fine ting, som vi er spændte på, når de er brændte i ovnen (ved 740 grader) til i morgen. Silja har valgt teatersport, som er improvisationsteater og det er hun ret vild med.

 

I eftermiddag har vi haft ’Den store Højskoledyst’, som gik ud på, at vi gennem nogle opgaver skaffede os ingredienser til at fremstille en lagkage. Hele skolen blev delt op i 10 hold og så gik det derudaf og sluttede med at hvert hold lavede en lagkage i fællesskab. Det var slet ikke så tosset, og lagkagen smagte rigtig godt, selvom der var mange kokke om den.

Det hele går slag i slag og vi har lige nået en svømmetur inden aftensmaden.

Om aftenen var der foredrag ved en antropolog, Dennis Nørmark, som fortalte om de mærkelige danskere. Det handlede om vores mere eller mindre bevidste normer og værdier. Han fortalte, at vi er som en kokosnød, svær at åbne, men har vi først lært andre bare lidt at kende, så fortæller vi gladelig alt om os selv. Dette til modsætning fra andre folkeslag, som er ligesom en fersken, nem at få kontakt med, men gemmer en stor del i kernen. Vi er meget homogene og gør alt for at være det, og det resulterer i, at vi er meget middelmådige. Ingen bagude og ingen foran. Vi sætter pris på regler, for de sikrer vores tryghed og sikrer, at vi alle bliver behandlet ens. En undersøgelse viste, at hvis man spørger en ung mand om han forventer at være millionær ind han fylder 30, så svarer 5 % af danskerne ja. Spørger man en amerikaner om det samme, svarer 70 % ja.

 

Onsdag. Sidste dag i ’glasset’. Vi lavede forskellige ting i går og flere i dag, så nu må vi se, om noget kan bruges. Det er en spændende teknik med mange muligheder. Silja er glad for sit teater og vil bestemt ikke skifte, hvilket vi kan gøre, hvis vi har lyst.

I eftermiddag har vi haft larmeøvelse. En øvelse, der gik ud på at vi alle spillede et instrument – det kunne være plasticspande, store plasticvandbeholdere, fodbolde, træstave, sang og mange andre ting. Alt blev så orkestreret af en leder – og der kom faktisk til tider musik ud af det.

Til aften grillede vi, og senere var der bålaften med hygge og fællessang. Henad kl. 22, mætte af snobrød og skumfiduser, væltede vi op i seng.

 



Torsdag. I dag var det udflugtsdag og da vi kørte af sted mod vores startpunkt, så vi vikingen igen. Han stod og tegnede runer på et kunstværk midt i en rundkørsel lige udenfor Uldum. Denne viking er dukket op flere steder på højskolens område og børnene har fået at vide, at han er gået forkert i tiden og er landet i en forkert tidsperiode – nemlig vores – og at han gerne vil hjem igen, og det er noget vi skal hjælpe ham med.

 
 

Vores udflugt var en kanotur ad Skjern Å fra Hastrup Rasteplads og 8 km ned ad åen. Vi satte lige bådene i vandet og sejlede en lille rundtur, for lige at lære båden at kende. Så lagde vi til igen og spiste frokost. Herefter gik det så af sted nedad åen, dvs. godt nok var det med strømmen, men det var også mod vest, altså i modvind, så der var lidt at kæmpe med – udover at vi jo selv også lige skulle lære at håndtere kanoen, hvilket ikke er så let, som man måske skulle tro, når der er 3 skippere ombord. Men det gik fint og vi sejlede ikke ret mange gange på grund eller ind i sivene. Af og til fik vi også lige kastet et blik på naturen omkring os og her er da også rigtigt smukt. Da vi nåede vores endestation var der kaffe og kage og 2 busser, der holdt parat til at fragte os tilbage til højskolen.


 

Som om vi ikke havde været aktive nok i dag, så skulle vi prøve at spille cricket efter aftensmaden. Vi var næsten ved at opgive på forhånd, men kastede os ud i det alligevel. Og det viste sig, at det var rigtigt hyggeligt. En skoleversion med få og lette regler og et behageligt tempo gjorde, at vores trætte korpusser kunne følge med. Bagefter var der et dejligt ostebord; (Det sagde de hørte sammen med cricket).







 

Fredag. I dag er vi startet i Skidt&Skrammel eller Genbrugskunst. Temaet her er en cirkus, så vi har lavet et fælles projekt, Jette og jeg, som er en linedanser. Linen er ophængt mellem to tårne af hver to 1-liters mælkekartoner ovenpå hinanden. Linedanserinden har arme af plasticskehåndtag limet fast på et toiletrullerør. Hovedet består af 2 stk æggebakketoppe sat sammen mod hinanden og med hår af en masse stykker garn. Vi ved endnu ikke om den bliver pæn, men vi skal ihverttifald ikke have den med hjem.

 

Eftermiddagen var fri, og den benyttede vi til at køre til Vejle og se Økolariet, som er et museum, der handler om, hvordan vi bruger jordens ressourcer og hvordan vi behandler vores affald. Alt sammen meget dygtigt fremstillet og meget børnevenligt med masser af spændende ting, man kan foretage sig. Vi var heldige at komme med på en rundtur, hvor alle deres dyr blev fodret. Det omfattede alt fra melorme og fisk til bier og rotter. Der var simpelthen så meget at se på, at vi godt kunne have blevet der i flere dage.

Om aftenen havde børnene battle ude i området og de voksne havde sangaften. Noget af det bedste på en højskole er det at synge og vi fik sunget rigtigt meget. Der var lavet temaaften og det var sange af Carl Nielsen og han er en af dem, der har allerflest sange i højskolesangbogen, 36 tror jeg (Han har skrevet omkring 350 i alt). Korlæreren, som styrede sangaftenen spillede et lille stykke af ham, som lød rigtig godt: Folketone hed det. En af de fineste melodi, vi sang, synes jeg var nr. 554: Sænk kun dit hoved, du blomst. Det var en god aften.




Lørdag. Nu begynder det at gå op for os, at vi snart skal hjem. Vi kan lige nå at færdiggøre vores linedanserinde og hun blev trods alt helt pæn – men hun skal alligevel ikke med hjem…

I eftermiddag viser vi alle tingene frem og også både kor-gruppen, teater-gruppen og snedker-gruppen viser deres formåen.

 
 
 

Søndag. Hjemrejsedag. Der er dog lige tid til de sidste par meddelelser fra 'Uldum News', som har forsynet os med nyheder hele ugen. I dag kan de meddele, at energiniveauet på højskolen nu er blevet så højt, at det er lykkedes vikingen, som har huseret her omkring hele ugen, at slippe hjem til sin egen tidsperiode gennem Jellingestenen.

 

Så var det bare stor afsked med alle og så afsted. Vi skulle have Grethe med hjem fra Sødover og på vejen hertil kørte vi lige igennem Jelling, så vi måtte da lige kigge til stenen. Det er ikke den eller de eneste vigtige i Jelling, for der er faktisk to, en som Gorm den Gamle rejste og en, som Harald Blåtand, hans søn, lod rejse, nej for i 'Uldum News' er vi blevet vist en vejrsten. Ved hjælp af den, kan man sige hvordan vejret er, for er den tør og varm, så skinner solen, er den våd, så regner det, er det koldt også, så er det nok sne, der falder. Så det er også en vigtig sten.

Så gik det ellers bare hjemad efter nogle dejlige dage. Det er altid dejligt at være på højskole.