Goa 20. januar til 4. februar 2013

Ferietur med Anne Skou gennem Tyrkieteksperten/Scanway

 

Søn 20 jan   En billigrejse lokkede og det kunne vi ikke sidde overhørig. Vi har ganske vist været i Goa en gang før (se Goa 2007), men der er et eller andet uforklarligt dragende ved Indien, så vi må bare af sted igen, nu for 5. gang. Denne gang fløj vi om dagen og over Baku i Azerbadjan, ingen af delene har vi prøvet før, men det gik helt problemfrit. Det undrer os, hver gang vi rejser, hvor lang tid, der faktisk går fra man tager hjemmefra, til man er på sit feriehotel. En halv time fra hjem til lufthavn, 2 timer i lufthavn før flyet afgår, 4 timers flyvetid til Baku, 1 time i transit her mens der bliver fyldt benzin på flyet, og så 4 ½ times flyvetid til Goa, 1 time til at komme igennem alle lufthavnsformaliteterne og så endelig 1 times buskørsel til hotellet. Det gav i alt 14 timer. Hertil skal så lægges en tidsforskel på 4 ½ time, som vi dog ikke har skullet gennemleve men kun stille urene frem til. Nå, det gik jo alt sammen og det var skønt ved 23-tiden at træde ud af flyet og mærke Goa’s på den tid af aftenen 24 grader (det var -12 grader, da vi tog hjemmefra).

Man 21 jan    Det er et lidt kedeligt, billigt hotel (Ticlo Resort i Calangute) med ligeså kedelig morgenmad, men det var også en billig rejse, så skidt, pyt.

For at kompensere lidt for det og for at genopleve fordums lykkelige stunder, tog vi en taxa til vores gamle hotel i Candolim, Sea Breeze Resort. Og det var vel nok noget. Det havde ikke forandret sig i de 5 år der er gået, og der var bare sååå hyggeligt. Vi spiste en dejlig frokost lige overfor og så, at der lige ved siden af var massage i mange forskellige former. Vi havde lige siddet og snakket om, at vi ikke havde set nogen steder med massage, og så lå der bare et sted lige ved siden af. Da tjeneren hørte, at vi var interesserede i massage, så skaffede han et ’menukort’ derinde fra og inden vi havde set os om, havde vi fået booket os ind til full body ayurvedic massage. De ventede så på os til vi havde fået vores frokost. Det var rigtigt dejligt. Herefter var vi i et stort supermarked og en lækker tøjforretning, FabIndia, som vi også kunne huske fra tidligere. Så gik vi langs stranden (med en lille dukkert undervejs i det lune vand (28 grader)) hjem til det nye hotel. Nu har vi fået os et dejligt bad og så skal vi finde et sted af spise aftensmad.


 

Tir 22 jan    I dag har vi været på en gratis byrundtur. Det er altid farligt, når noget er gratis, og det vidste vi egentlig også på forhånd, da vi fik at vide, at turen omfattede besøg i hele 3 forretninger, en skrædder/juveler/tæppebix, en optikker og en LaCoste-butik (ægte varer til halv pris). Indimellem skulle vi så også besøge Aguada-fortet og et spisested, hvor vi skulle have en forfriskning. Alt i alt skulle vi være hjemme igen kl. 14 og således kunne nå at få lidt sol på maven inden den gik ned. Men sådan skulle det ikke gå. Vi kan godt huske nu, hvorfor det er så dejligt at rejse selv, og selv bestemme farten, ikke at skulle vente på nogen. Nå, vi ventede altså på folk, der ikke mødte op til tiden fra de forskellige hoteller, vi kørte rundt til, og vi ventede på flere, der skulle have syet tøj hos skrædderen, og efterhånden blev tidsplanen mere og mere stram, så da vi endelig nåede optikeren og alle blev klare over, hvor mange penge, der var at spare her, så var der rigtig mange, der skulle have nye briller. Jette fik et overslag på stel og briller med glas-glas, antirefleks, solbrillevirkning og flydende overgang, endda med læsefelt både til bog- og til computerlæsning for 819 dkr. Det er det billigste, vi nogensinde har set. Midt i forhandlingerne, hvor det endelig var blevet Jettes tur, meddelte turguiden, at nu havde vi ikke tid til mere, så vi skulle ud til bussen. Så kunne vi vende tilbage senere og gøre handelen færdig. Vi drønede så af sted til fortet, som viste sig at være fra 1612. Det blev bygget som værn mod hollænderne og en indisk krigerkaste kaldet Marathaerne. Fortet ligger på stranden syd for Candolim ved Mandovi-flodens udløb. Indenfor fortets mure var en ferskvandskilde, som kunne forsyne skibe, der lagde til her. Fortets navn betyder da også vand. Det havde et ferskvandsreservoir på hele 2,4 millioner gallons vand. Det største vanddepot på den tid i hele Asien. Nederste del af fortet benyttes den dag i dag som fængsel. Her sidder fortrinsvis fanger fra vesten, som sidder inde for narko. (Det er jo gammelt hippie-område).

Nu var vi ved at blive rigtigt sultne, men havde flere ting på programmet endnu, så vi måtte klare os med et par glas limesoda og nogle franske kartofler. Videre gik det tilbage til Calangute, hvor vi kiggede på LaCoste-forretningen. Her var priserne på omkring halvdelen af priserne hjemme, men kun 1 eller 2 købte noget. Endelig kunne vi sætte kursen mod frokosten, som foregik på en restaurant, ’Hot Plate’, som blev skabt af en dansk kvinde her i Goa for 6 år siden, men som dog kun formåede at lukke et meget lille hul i vores sult, for traktementet bestod af en mocktail (en cocktail uden sprut) og en bid hvidløgsnam (meget tyndt ovnbagt brød med hvidløg). Det smagte dog fint. Her kunne man så blive siddende, hvis man havde lyst, og det havde vi bestemt, men vi skulle videre til brillemanden for at genoptage vores forhandlinger. Da det var på plads, gik vi hjem herfra, da der ikke var så langt. Frokosten var efterhånden forpasset så vi nøjedes med  en kop kaffe på altanen sammen med Anne og gik så til gengæld ud til en tidlig dinner. Endnu en travl dag, hvor vi ikke nåede at få solet os, men i morgen….

 

Ons 23 jan   I dag skal vi slappe af. Sove længe, spise morgenmad ved poolen. Vi fandt en vej bagom ned til stranden og at gå her gav mindelser om Kovalam hos dr. Uni (Se rejsen Trivandrum2011). Der åbnede en helt anden verden sig, når man kom om bag hovedgaden. Så blev det ligesom en primitiv landsby med smalle støvede veje/stier og et virvar af store og små, mest små, huse af alle arter fra flotte villaer til små blikskure og visne palmehytter. Men det var en fin vej til stranden, som vi kom ned på på et sted, hvor der var mere fredeligt uden så mange mennesker.

Her fandt vi os et passende shack, dvs. et skur med et overdækket restaurations område og derudover liggestole og parasoller. Her kan man lægge sig gratis, blot man køber noget i shackken. Vi fik lemon sodas et par gange og spiste også frokost her, alt i alt for 38 kr, så det er jo rørende.

Vi er ved at falde til og begynder at kunne finde vores vej rundt i området, så det er rart. Nu sidder vi på altanen med kaffen hjemme på hotellet og nyder det efter et forfriskende bad.

Der er ikke wi-fi på hotellet, så vi vil finde en restaurant der har det, når vi skal spise til aften. Så kan vi lige se, om der er nogle mails hjemmefra.

 

Tor 24 jan   Ca. 76 km sydøst for Calangute ligger der et stort vandfald, Dudhsagar. Det er et af Indiens største vandfald med et fald på ca. 300 m. Sagar betyder sø og dudth betyder mælk, så det er altså ’søen af mælk’ og det henviser til, at faldets store vandmængder i regntiden pisker søen nedenfor op, så sedimenter fra bunden hvirvles op og gør søen mælket hvid.

Det ligger ret afsides og kan derfor kun nås med jeep, så vi var 6, der fulgtes ad, først med en 6-personers vogn fra hotellet og derned, og så over i en 6-personers jeep, som kørte os omkring 8 km ad uvejsomme, stenede og hullede veje, ja flere steder gennem lavt vand fra en gren af floden. Det var ret spændende og jeepen hoppede og dansede, men holdt til det. Til sidst kunne jeepen heller ikke køre længere og vi måtte gå de sidste 100-200 m. Det var nærmest en klatretur over store og små sten, men til sidst var vi fremme, og det var absolut besværet værd. Vi stod nu nedenfor vandfaldet, som startede måske 300 m oppe, hvor vandet løb ud over bjergsiden og faldt et stykke ned. Så kom et plateau, hvor der endog gik en jernbanebro ind over og dernæst et flot fald til, hvor vandet til sidst landede i søen. Selvom det ikke var regntid (og søen ikke var mælket), så var det alligevel et flot syn. En del af de besøgende havde badetøj med og man kunne svømme i søens kolde vand, hvis man havde lyst.

På hjemvejen besøgte vi Sahakari Krydderiplantage. Den besøgte vi også sidst, vi var her, og det var sjovt at se, hvordan udenomsværkerne, med billetluge og væsentlig større parkeringsareal, havde ændret sig, for det var tydeligt, at der nu kom mange flere besøgende end for 5 år siden. Selve spisestedet og plantagen var de samme.

Så gik turen helt hjem, og hjemme igen var det dejligt at få et bad og få vasket alt det røde landevejsstøv ud af næse og ører og også resten af kroppen. Så med en kop kaffe i den ene hånd ajourføres dagbogen, mens vi kan huske, hvad vi har oplevet på denne skønne dag.

 

Fre 25 jan    Endnu en drivedag. God tid ved morgenmaden og så bagom ned til stranden.

Så travede vi den modsatte vej som sidst langs vandet. Vi mødte en flot ung mand, som tiltalte os, da han kunne høre, vi var fra Danmark. Han havde en kæreste i Odense og ville gerne glæde hende ved at give hendes bror en fødselsdagshilsen på dansk, når de kom til Goa om nogle uger. Det lovede vi at hjælpe ham med en af de nærmeste dage, så nu har vi en aftale om det. Længere henne ad stranden hoppede vi en tur i bølgerne, som var en del højere i dag, men det var dejligt og det er jo skønt, at man kan gå lige ud i vandet uden at fryse. Bagefter gik vi videre i vores våde badetøj, som solen tørrede inden vi nåede Candolim. Da vi var næsten fremme, spurgte vi om vej, så vi kunne gå op lige der, hvor vores Sea Breeze Resort ligger. Vi ved hvor det er, når vi kommer fra hovedvejen, men fra strandsiden er det meget sværere. Der var selvfølgelig flinke mennesker igen, som viste os, at vi bare skulle holde øje med det store dæk på højkant. Her skulle vi dreje indad. Så nu har vi et godt kendemærke til næste gang.

Så var det blevet tid til frokosten, som vi indtog i Bobby’s Shack lige ved siden af dækket. Oppe ved Sea Breeze fandt vi en ny ayurvedisk massageklinik og den viste sig at være lige så billig som den forrige og bare endnu bedre.

Jette og Anne fik en Full Body Rejuvenation Massage med 40 min Sirodhara, i alt 100 min for 140 kr. Rejuvenation betyder foryngelse og sirodhara er varm olie, som i en tynd stråle ledes ned på panden.

Jeg fejler jo ikke noget, så jeg tog bare 30 min fodmassage, som også vat ganske dejlig, til 30 kr. Så tog vi en taxa hjem til Calangute og eftermiddagskaffen, for nu nærmede klokken sig 18. Det er ganske utroligt, som tiden flyver.

 

Lør 26 jan    Endnu en dag på stranden. Vi havde jo en aftale med Jack i Café Goa Beach Shack. Han ville gerne kunne synge en fødselsdagssang for sin kærestes bror, når de kommer herned på fredag. Det skulle være Happy Birthday på dansk, men vi måtte fortælle ham, at vi sang den på engelsk også i Danmark, så vi kunne foreslå ham en anden, ’I dag er det Davids fødselsdag, hurra, hurra, hurra’. Vi skrev første vers ned til ham og sang den ind på hans mobiltelefon, så nu var han glad. Det viste sig, at han spiller på guitar, og jeg tænker, han nok skal få lært både tekst og melodi, så han kan synge den på dansk og spille til. Han havde mange fremtidsplaner, ville gerne læse til ingeniør, men det var dyrt her i Indien, og han havde yderligere nogle forpligtelser at tage vare på. Det viste sig, at han var muslim, og ansvaret for både hans forældre og hans søster påhvilede ham og hans bror. Som muslim skal man helst en gang i sit liv på pilgrimsfærd til Mekka og den hellige, sorte sten og det ville han gerne betale for sine forældre, som nu var gamle og ikke selv havde råd. Det ville koste 200.000 rupies for hver. Ydermere skulle han stå for søsterens bryllup, dvs. medgift. Hvor meget det beløb sig til fik vi ikke spurgt om. Når de ting var klaret, var han frigjort af sine forpligtelser, og han kunne begynde at tænke på sig selv. Han var da også godt i gang med at tjene penge. 5 måneder om året var han her i Goa og arbejdede på det Shack, hvor vi mødte ham. Resten af året var han hjemme i en by nær Mombai (Bombay), hvor han arbejdede i en mine, hvor de kunne hente ædle stene op. Desuden arbejdede han med smykker og forskelligt kunsthåndværk, som han selvfølgelig havde salgsprøver med af. VI købte da også noget af ham. Jo, han skal nok klare sig, var vi enige om.

Vi nåede da også at få lidt sol på maven og spise frokost der, inden Jette og jeg drog hjem til hotellet.

I aften skal vi på Macky’s Bazaar, et natmarked, der ligger mellem Baga og Anjunna, på en landtange med Bagafloden på begge sider.

Det var lidt af en oplevelse. Det var kæmpestort og forsynet med en tribune med livemusik og sang, og der var bare rigtig god stemning og rigtig mange mennesker. Der fandt vi til vores store skræk nogle små stenlamper, kaldet canate lamps, af crystal stone, som vi havde købt af Jack på stranden tidligere på dagen. Disse her på natmarkedet var flottere, bedre forarbejdet og kun halvt så dyre. Vi havde givet Jack 1000 Rs og på markedet kostede de kun 450 Rs. Så kort og godt var der lagt i kakkelovnen til ham til i morgen…






 

Søn 27 jan   Den sædvanlige rutine med morgenmad, pakke rygsæk med bøger og håndklæder og nu også Jack’s ting, som vi ville aflevere. Det gik også fint. Vi fik forklaret ham vores utilfredshed og slog lidt på vores venskab og på, at vi havde hjulpet ham med fødselsdagssangen og der var da heller ingen problemer. Vi fik vores penge tilbage. Det gjorde ikke noget skår i venskabet, vi fik drinks og liggestole og spiste frokost der som sædvanlig.

Nu er vi nødt til at gå på natmarkedet igen næste lørdag, så vi kan købe vores ting der.

Vi har fået rigeligt med sol, så vi gik tidligt hjem fra standen og nyder livet i ro og mag på altanen i skyggen. På vejen fra stranden mødte vi en charmerende pige som solgte bananer til overpris, men vi købte nogle af hende alligevel. I aften skal vi i en ayurveda-butik lidt nede ad hovedgaden og så spise et sted, hvor vi kan få sendt denne mail til Danmark med sidste nyt fra østfronten. Undervejs i byn faldt vi over nogle interessante elektriske forbindelser. Sådan ser der ud overalt. Den gik nok ikke derhjemme. 

På vejen hjem fra aftensmaden kiggede vi på butikker og det viste sig, at lampen, vi havde kig på, og et par andre ting også var i butikkerne og til samme priser, som på natmarkedet, så vi behøver nok ikke at tage derud alligevel.

 

Man 28 jan   I dag går vi til den anden side på stranden efter morgenmaden. Altså ikke mod syd mod Candolim, men mod nord mod Baga. Det var en hyggelig tur og stranden er næsten mennesketom efter weekendens invasion af indere. Inderne tager hertil i weekenderne og på ferier, og desuden var 26. januar Independense Day i hele Indien (for at fejre uafhængigheden af England i 1947. I Goa dog først i 1961)), så her i weekenden har der været ekstra mange.

Vi badede som sædvanlig i det dejlige vand og spiste frokost i et shack. Så travede vi op til Baga by, kiggede lidt på forretninger og fandt en taxa, der kørte os hjem til hotellet. Det viste sig, at vi stort set var på vejen, hotellet ligger på, bare en halvanden kilometer væk.

Nu slapper vi af på altanen og går så ud senere og kigger på forretninger og når måske også at få en bid mad et sted undervejs.

Til aften har vi kigget på forretninger. Vi har anskaffet en indisk chakra-oplader. Sådan én har vi aldrig set før, og tænk, hvis den virker. Det er meget spændende. Hun var så venlig, så vi viste hende den shampoo, vi købte i Kovalam og spurgte hende om hun vidste, hvor man kunne købe sådan en, og det lovede hun at finde ud af til i morgen. Efter aftensmaden fandt vi vores lampe, til en billigere pris end både Jack og natmarkedet, så det var jo fint. Da vi kom hjem til hotellet var der karokee-aften. Der var kommet en del englændere dagen før, og der var nogle blandt dem, der virkelig kunne synge, så vi slog os ned en halv times tid og hørte på. Der var en rigtig god stemning.

 

Tir 29 jan   Travetur langs stranden til Candolim atter en gang. Det er en dejlig spadseretur og vi nåede også at komme i vandet to gange, men bølgerne var høje i dag, så det blev lidt kortvarigt. Alt er så billigt her, så det er meget svært ikke at gå amok i butikkerne. F.eks. koster en stor Tabac deostick 28 kr. og en lille dejlig proteinshampoo 6 kr. i Newton’s supermarked i Candolim. Man kan også få ægte mærkevare-ting her i Goa i særlige butikker (ellers er det kopier). Jeg har købt smarte Lee jeans til 279 kr og en Levi’s skjorte til 179 kr. Anne havde meddelt i flyveren herned, at denne gang skulle hun ikke have noget, og hun går nu og kigger efter en ekstra taske.

Vi besøgte brillemanden for at hente Annes briller, men vi kom 3 min. for sent, så han havde lukket. Vi prøvede også flere forskellige automater, for at hæve penge, men det lykkedes ikke før en venlig vagt hjalp os. Det viste sig, at der skulle trykkes lidt hurtigt på tasterne, ellers fik vi ’time out’, men ingen penge. Selvom alt er billigt her, så går det alligevel nemt med at få brugt penge.

 

Ons 30 jan   Lige ved siden af vores hotel, ligger et område, der kaldes landsbyen, og den satte vi os for at kigge nærmere på. Ude fra gaden fandt vi en sidevej, der førte derind og snart befandt vi os på landet, bogstaveligt talt. Der var små huse med køer, høns og hunde og det var nærmest en skov, vi kom ind i. Man skulle ikke tro, at vi bare var 100 m fra den stærkt trafikerede hovedgade. Vi kom igennem skoven og ud på vejen mod Mapusa. Her kunne vi svinge til høre og var straks på pladsen med busserne. Her fandt vi et lille nydeligt hindutempel, som var under restaurering

 Herfra var der kun kort til brillemanden, som vi besøgte igen. Denne gang med større held. Anne fik sine briller, og Jette også, selvom hun ellers først kunne få dem i morgen. Det var dejligt, for der er en forfærdelig trafik, vi skal igennem og fodgængere må klare sig som de bedst kan i kanten af asfalten og i gruset med mange fælder som store huller, knækkede afløbsfliser og store sten. Man må kigge ned, hvor man går hele tiden. Desuden skal man kigge op hele tiden for lavthængende skilte og el-ledninger. Hvis alt dette ikke var nok, så må de stakkels fodgængere se deres gå-område i vid udstrækning beslaglagt til knallert-, motorcykel- og bil-parkering. Endnu værre er det, hvis man formaster sig til også at ville over på den anden side af gaden. Det er faktisk med livet som indsats. Ingen holder tilbage, alle vil selv frem. Vi har flere gange måttet tage hinanden i hånden, vælge et ’hul’ og så sætte over søen i en fart.

Herfra kom vi forbi det lokale marked, og det var en meget farverig, men også lidt ulækker oplevelse.

Udover brillemanden fik vi kigget på endnu et par butikker eller tre, bl.a. mødte vi en ayurveda-mand, som sad på en fortovskant med en masse krukker og glas. Han kunne hurtigt finde frem til vores skavanker og både Jette og Anne fik en pose blandede pulvere til at indtage en teskefuld af i tyndtflydende honning hver dag. Til sidst endte vi så nede på stranden, hvor vi kunne slappe af, først med frokost og dernæst i liggestol et par timer inden vi vendte hjem. Rent driverliv.



 

Tor 31 jan   På jagt efter en La Coste-butik, som vi havde set på byrundturen. Vi fandt den også efter en pæn lang travetur og Anne fik sig en t-shirt til en af sønnerne. Så tog vi en taxi til stranden (100 Rs=10 kr) og landede på vores Shack, hvor Jack er og efterhånden er der også flere andre navne, der gør sig bemærket. Her er sol og strand og vand og mad og drikke, så hvad kan man mere forlange.

Da der på et tidspunkt kom nogle jøder og slog sig ned lige ud for os og de lidt efter gik i vandet, slog det os, at nøgne er vi ikke alene ens for Vorherre men også for os andre, for mindst 4 forskellige religioner badede nu udfor os, muslimer, hinduer, kristne og nu også jøder og ingen tænkte på at gøre anstalter af den grund.

Sent på eftermiddagen tilbød en af de andre fyre, Raoul, at vise os et billigt sted at bo. Det lå med udsigt over vandet fra 1. sal og havde her et dejligt rum med bad for 800 Rs/dag. Vi har spurgt på hotellet, hvad vores rum koster og det ligger på 12-1300 Rs/dag.


 

Fre 01. feb   På vej til stranden fandt Anne lige et flot maleri, som hun måtte eje. Det var i gyldne farver med palmer i forgrunden og en solnedgang i baggrunden. Ikke til at stå for.

Som så ofte før travede vi til Candolim langs stranden og nød turen og farverne og varmen og vandet. Der var Harley Davidson-træf i Goa i weekenden, så der var troppet hele 550 flotte motorcykler op i området. I Candolim spiste vi frokost, hævede flere penge og shoppede lidt inden vi drog tilbage til hotellet og badet og eftermiddagskaffen.

Det er ellers lidt sjovt, som vi efterhånden går rundt med hovedet under armen her i varmen. Jeg er ikke én, men hele to gange gået i vandet med vores penge i lommen. Det resulterede i, at vi, når vi kom hjem til hotelværelset, måtte lægge alle sedlerne til tørre på sengen – et kosteligt syn.

Anne har også haft sine problemer at slås med. Hun kom ved en fejl til at tænde for sin dyppekoger uden at komme vand i koppen. Så brændte den af. Med stort møje fandt vi en butik hernede, som havde sådan nogle, så glad gik hun hjem med sin dyppekoger for at lave sig en kop kaffe. Samme fejl gentog sig og hun kom op til os og fik kaffe. Næste dag fandt vi en anden butik med dyppekogere og denne gang har hun købt 2, så nu er der håb om i alt fald 1 kop kaffe.

I aften skal vi til beachparty med musik og fyrværkeri i Jacks Shack. Vi har ikke nået at se en eneste solnedgang, så på vej til partyet besøgte vi den store strandrestaurant for at kigge på den derfra. Det var nu ikke den flotteste solnedgang, vi har set, for der var så megen varmedis, at solen nærmest blev slukket ganske langsomt.

Festen var lavet meget fint. Alle borde og stole var rykket ud på sandet foran shacket og forsynet med stearinlys i en glaskuppel. Der var en meget fin stemning og med mellemrum fyrede de en flot raket af  med mange lys og stjerner. Endog en ildsluger dukkede op og svingede rundt med forskellige typer fakler og endte med at blæse ild ud af munden. Eneste problem var musikken. Inderne er tilsyneladende meget glade for Trance-musik eller andre hårde rytmer, som de gladelig skruer højt op for.






 

Lør 02 feb   Sidste hele dag. Det er dejligt at drive den af, men vi er alligevel begyndt at glæde os til at komme hjem til vores forskellige gøremål.

Vi var på stranden igen og roste dem for deres fine party-arrangement. Herefter den sædvanlige rutine med drinks ved liggestolene, frokost bagefter, i vandet et par gange og så hjem til eftermiddagskaffen på altanen. Hvor kedeligt det end lyder, så bliver det nu dejligt at komme hjem. Vi har lavet arrangement med hotellet om at beholde vores værelse, som vi ellers skulle forlade i morgen kl. 12, så vi kan have kufferterne stående og få os et sidste bad inden der er afgang hjemad kl. 20.

Til vores shack er knyttet flere drenge/unge mænd, som arbejder for kost og logi, men uden egentlig løn. Logi betyder, at de må sove i shackket. Nogle få får egentlig betaling ca. 4000 Rs/md, hvilket næsten ikke er mere end vi har brugt om dagen. Flere har været der 4-5 år, så det er ikke let at komme videre for dem.

Men de er glade og imødekommende og hjælpsomme, så man føler sig meget velkommen der.


 

 Søn 03 feb   Tankerne om den lange hjemtur er rykket frem i forreste række, men det skal ikke forhindre os i at få noget ud af dagen. Vi starter med at besøge vores Shack for at få den sidste sol og for at sige farvel til de søde og flinke mennesker, der har hygget om os næsten hver dag i 14 dage.

Det var en rørende afsked. De var virkelig kede af at vi rejste, og vi måtte love snart at komme igen. Efter frokost gik turen hjem til hotellet for at pakke det våde badetøj og de sidste par ting. Så tog vi os et bad og forlod vores værelse, som vi havde fået lov til at beholde til kl. 15. Vi havde nu endnu 5 timer til afgang. På hotellet gjorde man allerede klar til næste ryk-ind. Alle borde og stole var fjernet i restauranten og 12 man spulede hele arealet. Arbejdskraften er billig her. De sidste penge brugte vi til et par tibetanske tæpper og et kilo cashew-nødder (100 g koster her 7 kr, hjemme ca. 35 kr). Der var lige lidt penge tilbage til aftensmaden, som vi tog på hotellet.

Vel hjemme igen, solbrændte og vel opladede, kan vi se tilbage på en dejlig ferie med 30 graders varme og ikke en sky på himlen i 14 dage.  Det er ikke fordi vi har bedrevet det store, men vi har nydt det big time.